Nyhedsartikel

Radio4 varmer op til Tour-start: Nedtællingen til den store folkefest er i gang

Når Tour de France 2022 bliver skudt i gang i Danmark, vil Radio4 være massivt til stede for at give dig den bedste dækning af folkefesten i hele landet. Men allerede nu kan du varme op til den store begivenhed med Radio4’s helt egen Tour-connaisseur, Claus Elgaard.

1. juli trækker Danmark i gult – og Radio4 trækker naturligvis med. Fra det går løs med åbningsetapen i København rydder Radio4 fladen i tre timer fra fredag til søndag, hvor ’Missionen’ tager danskerne med på ruten, ind bag Tour-kulisserne, ud i fanzonerne, tilbage i Tour-historien og hen over Storebælt.

Fra Radio4’s base i de danske målbyer sender ’Missionen’-værterne, Amalie Bremer og Anders Hagen, hver dag live fra fanzonerne, og med hjælp fra et veloplagt reporterkorps langs ruten dækker vi den folkefest, som Tour-starten i Danmark lægger op til. Vi har fokus på Danmark, danskerne og på, hvor fedt det er, at verdens største cykelløb er kommet til landet.

Men allerede nu varmer vi op til den store folkefest med en række cykelrelevante indslag og temaer i vores faste sportsprogrammer med vores helt egen Tour-legende, Claus Elgaard, som kaptajn.
Igennem en årrække i 00’erne dækkede Claus Elgaard Tour de France for TV2, hvor han blandt andet sørgede for at indhente kortere interview og løbs-reaktioner hjem fra rytterne i målbyerne.

På Radio4 er der tid til mere fordybelse, når han hver mandag frem til Tour-start interviewer enten en nuværende rytter eller en af cykelstjernerne fra dengang i portrætprogrammet ’Fremkaldt’.  Og hver torsdag formiddag overtager Elgaard sendefladen med programmet ’Claus og legenderne’, hvor cykellegender som Jesper Skibby, Ole Ritter og Matti Breschel fortæller gamle røverhistorier, gode anekdoter og i det hele taget perspektiverer udviklingen i cykelsporten fra dengang til i dag.

Kom godt fra Tour-start og varm op til den store folkefest allerede nu på Radio4:
Fremkaldt’, mandage 13.05-14.00 
’Claus og legenderne’ , torsdage 11.05-12.00
’Missionen’, 1-3. juli fra 15.05-18.00

Foto: Stéphane Mantey/AFP/Ritzau Scanpix

Læs også

21.03.23

Grønlandske politikere vil have arktisk ambassadør med grønlandske rødder

Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, og fra Kuno Fencker, der er medlem af det grønlandske parlament – begge fra det socialdemokratiske parti Siumut. Men det møder kritik fra både SF og Dansk Folkeparti. “Det er svært at se det som et fremskridt, at man…

Læs mere
20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet