Nyhedsartikel

Rigtige røverhistorier som spejl i din radio

Historiebøgernes gulnede sider får nyt liv på Radio4, når vært Anders Christiansen i samarbejde med landets bedste historikere fortæller om store og små begivenheder fra verdenshistoriens brændpunkter og afkroge.

Programmet ‘Rigtige røverhistorier’ vil forsøge at fremmane drama, følelser og underfundigheder fra vores fortid og lade disse fortællinger fungere som et spejl for vor egen tids udfordringer.

“Stort set lige meget hvilken situation vi står over for, som mennesker og som samfund, har vi på et eller andet tidspunkt været der før. Og det kan både være inspirerende og underholdende at høre, hvordan de udfordringer er blevet forsøgt løst,” siger Anders Christiansen, som Radio4’s lyttere vil kende fra programmet ‘Krimiland’, hvor han folder mordet på Olof Palme ud uge efter uge.

I det nye historieprogram på Radio4 dykker Anders Christiansen ned i opsigtsvækkende detaljer og stiller skarpt på primære kilder, der er med til at levendegøre de gamle fortællinger.

“Jeg elsker historie, og jeg bliver igen og igen naivt forbløffet over, hvor menneskelige mennesker til alle tider har været,” siger værten, der læste historie i et par år på Aarhus Universitet, men som på ingen måde ser sig selv som historiker, men mere som interesseret nørd.

Anders Christiansen har hver uge besøg af en historiker, der er med til at folde en konkret og relevant historisk fortælling ud, så den oser af detaljer fra relevante kilder, der har været tæt på begivenhederne. Lyttere af ‘Rigtige Røverhistorier’ vil med andre ord få serveret gode fortællinger fra verdenshistorien, som de forhåbentlig selv har lyst til at fortælle videre og som kan give et nyt perspektiv på verden i dag.

Rigtige røverhistorier
Mandage kl. 12:10
Første gang d. 10. august

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet