Nyhedsartikel

Støjberg og Vanopslagh i nyt, hamrende blåt debatprogram

I nyt samarbejde mellem Radio4 og Avisen Danmark sætter to af landets mest markante borgerlige profiler de blå værdier helt på spidsen

Radio4 og Avisen Danmark er gået sammen om et nyt politisk radioprogram og podcast, der sætter de liberale værdier og ideologier i spil. Inger Støjberg og Alex Vanopslagh åbner debatten fredag den 6. maj, når de tørner sammen i ’Det blå hjørne’.

’Det blå hjørne’ er et hamrende borgerligt debatprogram, hvor nogle af de mest markante stemmer fra blå blok vil løfte tidens vigtigste værdipolitiske diskussioner og dermed stille skarpt på de afgørende ideologiske forskelle i det borgerlige Danmark. Forskelle, der ellers ofte forsvinder i den traditionelle politiske diskussion fra de fastlåste positioner mellem rødt og blåt.

Hver fredag inviterer vært og politisk redaktør, Casper Dall, to borgerlige repræsentanter i den radiofoniske boksering for at diskutere, hvordan blå blok skal få de interne linjer på plads i fremtiden. Og der er lagt op til nogle heftige runder, når Inger Støjberg og Alex Vanopslagh åbner debatten fra hvert sit ringhjørne i forsøget på at få kontrol over kampen om blå bloks værdigrundlag.

”’Det blå hjørne’ er en politisk bokseduel, der prikker hul på værdidebatten i blå blok. Skiftende formandskaber, manglende lederskab, symbolpolitik og uenigheder har præget blå blok de seneste år, men der er endnu ikke taget hul på værdidebatten. Derfor dykker vi nu ned i diskussionen og stiller skarpt på linjerne inde bag facaden,” fortæller vært og politisk redaktør, Casper Dall om det nye program, hvor Inger Støjberg og Alex Vanopslagh er parate til at udfordre hinanden i den blå værdidebat, samt klar til at tage kampen op mod andre aktuelle gæster og markante stemmer fra blå blok.

Både Avisen Danmark og Radio4 har som landsdækkende nyhedsmedier politik på dagsordenen. Og begge medier har i den daglige dækning en balance imellem fløjene i danske politik. Men det gælder ikke i ”Det blå hjørne”.

”Programmet er hvinende blåt. Det handler om de borgerlige/liberale værdier og dagsordener, og der optræder alene paneldeltagere fra den blå fløj. Til gengæld er de også garanter for den ærligste kritik af den borgerlige fløj i dansk politik,” siger Radio4’s administrerende direktør, Anne-Marie Dohm.

Også Avisen Danmarks chefredaktør, Peter Rasmussen, er begejstret for de medvirkende.

”Der er god debat i at lade Støjberg og Vanopslagh trykprøve sammenholdet i blå blok. Det er jo et fællesskab, der skal udfordre den siddende regering, men som dårligt nok kan blive enige om, hvem de vil have som statsminister,” siger Peter Rasmussen, chefredaktør for Avisen Danmark.

’Det blå hjørne’ kan høres fredage klokken 11.05 på Radio4, i Radio4-appen, på AvisenDanmark.dk eller på din foretrukne podcast-platform.

 

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet