Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi tager en tur rundt i dagens historier og begivenheder og smugkigger på, hvad der kommer til at ske i morgen. Sammen med lytterne lukker vi dagen ned med nysgerrig journalistik, højt humør og et par numre musik.
Skiftende værter: Christina Ankerhus, Nicolai Dupont, Signe Ribergård Rasmussen og Anne Phillipsen
Danmarksdemokraterne har offentliggjort 30 folketingskandidater – og her henter Inger Støjberg mange tidligere medlemmer fra både Dansk Folkeparti og Venstre. Vi taler om, hvordan Danmarksdemokraterne står i diverse meningsmålinger og præsentationen af folketingskandidaterne sammen med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4. Når fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg hos landmænd, kontrollerer de, at reglerne for dyrevelfærd bliver overholdt. Men sådan er det ikke for opdræt af fik – der er nemlig ingen velfærdstilsyn. Vi taler med Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse, om hullet, han mener, der er i lovgivningen. Vi skal en tur til Storbritannien, hvor et lækket lydklip er dukket op med Liz Truss i kampen om den britiske premierministerpost. Det gør vi sammen med Morten Rønnelund, journalist og dækker formandsvalget for Radio4. Vi skal derudover også snakke om kønsskifte, biblioteksbøder og meget andet. Vi får de seneste nyheder og lytter til en masse god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Danmarksdemokraterne har offentliggjort 30 folketingskandidater – og her henter Inger Støjberg mange tidligere medlemmer fra både Dansk Folkeparti og Venstre. Vi taler om, hvordan ...
Hvis du befandt dig i Aarhus natten til tirsdag, så lagde du måske mærke til det ualmindeligt voldsomme lyn og tordenvejr, der buldrede over byen. Og hvordan er det nu reglerne er, når det lyner? Det har vi meteorolog – og lyn-ekspert Herdis Damberg med i studiet til at minde os alle om og gøre os klogere på. En mand er sigtet for forsøg på terror, efter han kørte hasarderet i en gågade i Aarhus og styrede mod en gruppe mennesker. Sagen har indtil nu været omgivet af mystik bag såkaldt dobbeltlukkede døre, men på dagens retsmøde løftede Østjyllands Politi sløret for sigtelsen på et retsmøde. Chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen har udtalt sig om sagen til Radio4. Bind og tamponer er for kvinder lige så naturligt at skulle bruge, som det er for os alle, at have brug for toiletpapir. Ligeledes er bind og tamponer dyre, og alle kvinder er derfor nødsaget til at betale prisen for dem. Det har Scotland gjort op med. Der er det nemlig blevet lovpligtigt for alle offentlige bygninger at give fri adgang til hygiejneprodukter. Burde Danmark følge trop? Det handlede debatten i dag om i Ring til Radio4. Vært: Christina Ankerhus
Hvis du befandt dig i Aarhus natten til tirsdag, så lagde du måske mærke til det ualmindeligt voldsomme lyn og tordenvejr, der buldrede ...
Hvem skal være landets næste statsminister? De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har i dag meldt sig som statsministerkandidat. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, om de Konservatives pressemøde i dag. Særlige sygehusafdelinger for forældre der har mistet et barn, viser sig at have stor betydning – det skal vi også vende. Salman Rushdies bog ”De Sataniske Vers” topper bestsellerlister, og vi skal finde ud af hvorfor sammen med Karen Fjordside Pontoppidan, kommunikationsansvarlig hos Saxo. Luk jobcentrene og lad os starte helt forfra, er et af hovedbudskaberne i et nyt reformudspil af beskæftigelsesindsatsen, som Venstre har fremlagt. I den anledning taler med Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i fagforeningen ASE. Søren Pape Poulsen var veloplagt, da han annoncerede, at han vil være statsminister i dag. Vi skal have en vurdering på Søren Pape Poulsens tale. Det er et år siden, Taliban gik ind i hovedstaden Kabul og tog magten i Afghanistan. Vi zoomer ind på Afghanistan sammen med Nanna Muus, journalist og fotograf, som bor og arbejder i Kabul. Vi skal som altid have nyhedsoverblikket og spille god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Hvem skal være landets næste statsminister? De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har i dag meldt sig som statsministerkandidat. Vi taler med ...
Nye meningsmålinger viser et flertal til blå blok, og der kan være et skifte på vej i dansk politik. På trods af det har alt ikke været en dans på roser i blå blok den seneste uge. Der var derfor lagt i kakkelovnen til en fyrig debat mellem Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og formand for det nystiftede parti Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, da de tørnede sammen her på Radio4. Føderale agenter har foretaget en ransagning af Donald Trumps ejendom for at kunne fastslå, om den tidligere præsident ulovligt fjernede klassificerede dokumenter, da han forlod Det Hvide Hus. Vi taler derfor med en journalist bosat i USA for at høre, hvordan ransagningen har haft og kan have betydning for Donald Trump. Temperaturerne stiger i Danmark i de her dage og vi taler derfor med en meteorolog fra DMI, som varsler hedebølge. Det betyder også, at landmændene skal passe på, hvis de høster i weekenden, da der er større risiko for, at marken futter af. Derudover kigger vi på varmeregninger i Folkekirken, klimaadfærd, situationen i Ukraine og hører god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Nye meningsmålinger viser et flertal til blå blok, og der kan være et skifte på vej i dansk politik. På trods af det ...
Der har i dag været møde i Granskningsudvalget, hvor det stod klart, at de involverede embedsfolk i minksagen får lov at fortsætte i deres job, mens sagen undersøges yderligere. Vi taler om udfaldet af dagens møde med politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen. Hvis du har et ønske, der skal gå i opfyldelse, er det ud under nattehimlen fredag nat. Den årlige meteorregn kaldet ’Perseiderne’ vil nemlig blive synlig som stjerneskud fredag nat, såfremt himlen er klar. Astrofysiker, Tina Ibsen gør os klogere på hvad Perseiderne og stjerneskud egentlig er for et fænomen. Somalia oplever lige nu en historisk tørke, som har tvunget tusindvis af mennesker til at forlade deres hjem. Vi skaber et overblik over situationen sammen med Jakob Eilsøe Mikkelsen, områdeansvarlig for Afrika i Red Barnets danske afdeling. Derudover spiller vi en masse god musik og sørger for et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
Der har i dag været møde i Granskningsudvalget, hvor det stod klart, at de involverede embedsfolk i minksagen får lov at fortsæ...
I dag har minkavlerne kunnet få afklaring på, hvordan fremtidens minkavl skal se ud i Danmark. Det kunne de ved et møde, som Fødevarestyrelsen afholdte i dag, der klarlagde nye krav til minkavlen. Formanden for danske minkavlere, Tage Hansen udvandrede fra mødet før tid, og vi spørger ham hvorfor. Kæden 7-Eleven har i flere dage holdt lukket, efter de er blevet ramt af et hacker-angreb, som nu er meldt til politiet. Vi taler med administrerende direktør Jesper Østergaard om, hvornår 7-Eleven er tilbage til normalen. Når et spædbarn mangler forventede motoriske evner, som at lære at sidde og at trille, kan det være et tegn på, at barnet senere vil få stillet en psykisk diagnose. Anne Mette Skovgaard, professor ved Statens Institut for Folkesundhed gør os klogere på, hvordan manglende motorik og psykiske diagnoser kan hænge sammen. Som altid skal vi lytte til en masse god musik, og så sørger vi for et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
I dag har minkavlerne kunnet få afklaring på, hvordan fremtidens minkavl skal se ud i Danmark. Det kunne de ved et møde, som Fø...
Mere end halvdelen af den strøm der er brugt i Danmark de seneste seks måneder kommer fra vindmøller og solceller. Vi taler med Kristine Grunnet, afdelingschef hos Green Power Denmark, om de nye tal. Prognoserne tyder på hedebølge i weekenden. Vi taler med Andreas Nyholm, meteorolog ved TV2Vejret, om udsigterne holder stik. Hvordan får du mere biodiversitet i din have? Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience Aarhus Universitet og vært på Vildspor på Radio4, har svaret – og derfor skal vi forbi ham. Vi skal også forbi Vejen Kommune, hvor der er markfræs. Niels Dammeyer, ungdomskonsulent i Vejen Kommune, giver os en status på arrangementet. Vi runder også abekoppe-vaccinen, skolemad og mange andre nyheder – og så lytter vi til forskellig musik. Vært: Christina Ankerhus.
Mere end halvdelen af den strøm der er brugt i Danmark de seneste seks måneder kommer fra vindmøller og solceller. Vi taler ...
I et nyt boligudspil foreslår Venstre, at førstegangskøbere af en ejerbolig skal kunne få et skattefradrag gennem en opsparing, der er øremærket til boligkøb. Udspillet får kritik fra flere kanter - bl.a. fra boligministeren. Vi taler derfor med Venstres boligordfører for at høre, hvad hun siger til den kritik, som udspillet møder. Vi dykker mere ned i dansk politik, når vi taler om, at Socialdemokratiet i den nyeste meningsmåling ligger på det laveste niveau siden 2015. Vi spørger Radio4's politiske redaktør om, hvad det kan skyldes og hvad det kan have af betydning for det kommende valg og hvornår det bliver udskrevet. Mere positivt ser det ud for storkene i Danmark. Der har været hele ni storkepar i Danmark henover sommeren og derfor taler vi med en storkeekspert om udviklingen. Udover det kigger vi på grøn energi, våbenhvile og nyder god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
I et nyt boligudspil foreslår Venstre, at førstegangskøbere af en ejerbolig skal kunne få et skattefradrag gennem en opsparing, der er ø...
F har opsagt det nuværende forlig på folkeskoleområdet. Men hvordan skal den danske folkeskole så se ud i fremtiden? Det snakker vi om med SF's undervisningsordfører Jacob Mark. DanmarksDemokraterne har lavet deres første egentlige politiske udspil, nemlig at tilslutte sig det seneste politiforlig. Radio4's politiske redaktør Thomas Larsen gør os klogere på, hvordan det nye parti er stillet med denne beslutning. Vi skal selvfølgelig også en tur forbi bøgeskoven i Skanderborg, hvor vi undersøger den særlige ånd blandt de frivillige, opdateres på dagens nyheder og hører en masse god fredagsmusik! Vært: Christina Ankerhus
F har opsagt det nuværende forlig på folkeskoleområdet. Men hvordan skal den danske folkeskole så se ud i fremtiden? Det snakker vi om ...
Korn og syriske flygtninge er formentlig to ting på dagsordenen, når Tyrkiets præsident Erdogan i morgen tager på besøg hos den russiske præsident Putin. Der er meget på spil for Tyrkiets præsident og hans valgkamp hjemme i Tyrkiet, men der er faktisk også en del på spil storpolitisk set. I Aftenradio i dag taler vi derfor med en ekspert for at forstå, hvad der helt præcist er på spil i mødet mellem de to præsidenter. En vulkan er i udbrud på Island og selvom den islandske regering ikke regner med, at der opstår problemer med den internationale flytrafik, er der dog gasser, som turister og andre nysgerrige skal undgå. Vi bliver klogere på udbruddet og dets betydning i selskab med en vulkanguide. Landets tandlæger ser et stigende antal patienter med skader i mundhulen på grund af snus elle røgfri nikotin. Vi taler derfor med formanden for Tandlægeforeningen for at høre mere om problemet og dets omfang. Derudover ser vi nærmere på morgendagen og nyder noget god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Korn og syriske flygtninge er formentlig to ting på dagsordenen, når Tyrkiets præsident Erdogan i morgen tager på besøg hos den russiske ...
Statsminister Mette Frederiksen har i dag fået kritik af Minkkommissionen. Kommissionen mener, der var tale om grov vildledning, da Mette Frederiksen på et pressemøde d. 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives. Minkkommissionen mener desuden, at en lang række departementschefer kan drages til ansvar i minksagen. Men nu er spørgsmålet, om nogen skal retsforfølges. Det taler vi i aften med vores politiske redaktør om. Udover det ser vi frem mod en historisk begivenhed, når Tour de France i morgen skydes i gang på dansk jord. Vi kigger derfor nærmere på, hvordan tour-feberen har ramt Danmark, hvordan danskerne forbereder sig og hvad vi skal glæde os til på touren. Vært: Christina Ankerhus.
Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, om udmeldelsen. Vi skal en tur til Rønne Havn som vil fremtidssikre sig. Rønne Havn skal nemlig gøres klar til store skibe med vindmøller - og hvordan det går, skal Lars Nordahl Lemvigh, administrerende direktør i Rønne Havn A/S, fortælle os. I anledningen af, at det er 15 år siden, at Apple lancerede IPhonen, taler vi med David Guldager, tech- og gadgetekspert. Nyt dansk studie viser, at vi ved hjælp af blodprøver kan forudsige, om en person vil udvikle kræft inden for de næste tre måneder. Ivan Brandslund, professor i klinisk biokemi og kunstig intelligens ved Syddansk Universitet, fortæller os mere. Retssagen mod Donald Trump og hans rolle i angrebet på Kongressen fortsætter i dag, og derfor tager vi en status med Anne Alling, journalist i USA. Vi får de seneste nyheder og lytter til musik, der har forbindelse til Roskilde Festival. Vært: Christina Ankerhus
Et nyt studie med knap 100 urinprøver fra danske mænd i alderen 18-30 år viser mængder af hormonforstyrrende stoffer, der overstiger det acceptable niveau i samtlige prøver. Vi taler om studiets resultater med Gunnar Toft, som er forsker i reproduktionsepidemiologi og hormonforstyrrelser og tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus. Hvis du ikke er skarp på Tour de France, giver vi dig en guide til de mest væsentlige ting at vide, inden Touren ruller gennem Danmark senere på ugen. Det gør vi i samarbejde med Daniel Nøjsen Fallah, journalist hos Ekstra Bladet. Flere profiler, der har været en del af Dansk Folkeparti siden begyndelsen, har i den seneste tid valgt at melde sig ud. Vi diskuterer partiets fremtid og hører fra én af medlemmerne, som har valgt at blive. Den nye øremærkede barsel træder i kraft om godt en måned. Men det er sundhedsplejen ikke klar til, mener blandt andet Emilie Grønfeld Wille, nyuddannet sundhedsplejerske. NATO vil opruste sin multinationale styrke drastisk. Det meldte Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ud på en pressekonference i Bruxelles i går. Vi taler med Sten Rynning, professor i international politik på Syddansk Universitet. Vært: Nicolai Dupont.
Ghislaine Maxwells forsvarsadvokat har bedt om at få strafudmålingen udskudt, da Maxwell er blevet sat i isolation og frataget sine juridiske papirer, fordi fængelspersonalet ikke vil risikere, at hun begår selvmord. Anne Alling, dansk journalist i USA fortæller mere om sagen. Første etape af årets Tour De France køres i København på fredag. Det giver anledning til ekstra opmærksomhed på trafikken. Det fortæller Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet. Politisk næstformand i DF, René Christensen, beretter om rystet stemning i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse efter fire højtprofilerede medlemmer valgte at forlade partiet i weekenden. Bloomberg og BBC News erklærer Rusland statsbankerot. Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom Sydbank forklarer hvad det helt præcist betyder, og hvilke konsekvenser det har for landet. Videnskabsmænd og forskere fra hele verden venter spændt på offentliggørelsen af de allerførste billeder taget af det ombejlede James Webb-teleskop. Én af dem er Peter Laursen, astrofysiker på Niels Bohr Instituttet, KU, og deltager i DAWN-Centret, som vi taler med her til aften. Danskerne har i den grad fået rejselysten tilbage efter corona. Flere rejseselskaber melder om stigninger i julirejser sammenlignet med 2019, som var året før corona brød ud i Danmark. Det israelske parlament, Knesset, forventes at blive opløst, hvilket betyder, at der for femte gang på under fire år skal udskrives valg i landet. Jotam Confino, dansk journalist med base i Israel gør os klogere på sagen. Vært: Nicolai Dupont.
Arbejdermuseet åbner en ny udstilling om Anker Jørgensen. Museumsinspektør Kristine Gårdhus gør os klogere på, hvad der var så særligt ved Anker Jørgensen og hans liv. Vi taler med Torsten Hasforth, seniorøkonom i CONCITO, om den nye skattereform som umiddelbart vækker begejstring i store dele af det danske erhvervsliv. Der er uroligheder i Dansk Folkeparti oven på Inger Støjbergs stiftelse af et nyt parti. Radio 4's politiske redaktør Thomas Larsen fortæller os mere om, hvad der sker lige nu i dansk politik. Derudover skal vi tale om 25-års jubilæet for Harry Potter, Dansk Folkehjælps feriehjælp, hvorfor kriminelle er begyndt at smugle glasål fra Europa til Asien og selvfølgelig runde Parken, hvor det danske kvindelandsholds spiller testkamp mod Brasilien. Vi ser også frem mod weekendens nyheder og fejre selvfølgelig fredagen med en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Det er Sankt Hans, og mange skal sikkert samles med familie og venner til god mad og bål. Flere forbinder sikkert også Sankt Hans med Shu-Bi-Duas ’Midsommersang’, hvori der både indgår hekse og trolde. Vi skal høre fra sognepræst og debattør Christian Roar Pedersen, som i dag var med i ’Ring til Radio4’ og Helle Koed fra Hjortsvang, som begge synes vi skal droppe heksen. I Bruxelles er der topmøde omhandlende hvorvidt Ukraine kan blive en del af EU. På få måneder er det krigshærgede Ukraines ansøgning om EU-medlemskab gået fra at være ren utopi til, at EU-landenes stats- og regeringsledere netop nu diskuterer det. Det taler vi om med Altingets EU-redaktør Rikke Albrechtsen. I aftenens lokalnyhed spænder vi buen, hvor vi skal tale med Dennis Bager fra Bellinge, som uden at vide det slog en verdensrekord i bueskydning. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Regeringen præsenterede sin coronastrategi for efteråret på et pressemøde i dag. Vi taler med Torben Klitmøller Hollmann, Sektorformand Social-Sundhed i FOA, om et af tiltagene – nemlig de nye testopfordringer. En gruppe forskere fra Smithsonian Conservation Biology Institute i USA har undersøgt, hvordan en elefant reagerer når en anden elefant dør. Vi vender undersøgelsens resultat med Jens Malmkvist, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Hvis du får et hjertestop, så er tiden altafgørende. Et nyt forsøg i Aalborg undersøger, om det er effektivt at sende en drone ud med en hjertestarter. Vi taler med Louise Kollander, anæstesilæge og Ph.d.-studerende ved Region Hovedstadens Akutberedskab, som står bag forsøget. En ny coronapille er på vej – men hvad det betyder, skal vi tale med Lone Simonsen, epidemiologi ved Roskilde Universitet. Vi skal opdateres på de seneste nyheder og lytte til en masse musik. Vært: Anne Phillipsen
Selvom død ved giftige slangebid ikke er noget, vi er i overhængende fare for her i Norden, så anser verdenssundhedsorganisationen WHO det for et alvorligt sundhedsproblem flere steder i verden. Ét af dilemmaerne med slangebid er, at modgift hverken er særligt tilgængeligt eller uden negative bivirkninger. Vi taler med civilingeniør og Ph.D., Line Ledsgaard Jensen, om en mulig løsning på netop det dilemma. Lige nu er den fjerde høring om stormløbet på Kongressen i USA i fuld gang. Vi bliver opdateret på høringernes udvikling af juridisk analytiker ved Kongressen.com, Emil Lauszus. Den 21. juni er årets længste dag - det vi også kalder for solhverv. I asatroen er solhvervet en af de allervigtigste begivenheder i løbet af året og i den forbindelse taler vi derfor med Gudrun Victoria Gotved, som er vølve. Vært: Nicolai Dupont.
Fodboldspilleren Nadia Nadim er længe blevet kritiseret for at lægge ansigt til VM-slutrunden, som til november afholdes i Qatar. Daniel Nøjsen Fallah, journalist på Ekstra Bladet var en af de journalister, som i dag stillede Nadim spørgsmål om hendes ambassadørrolle ved herrernes VM. Det er et noget makabert syn, der har mødt nogle af dem, der holder af at gå tur langs vestkysten. De seneste par dage er der nemlig skyllet en masse døde fugle i land. Morten Frederiksen, seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet gør os klogere på, hvad der foregår. Udenrigsminister Jeppe Kofoed har i dag underskrevet dét dokument, som meddeler EU, at Danmark officielt afskaffer forsvarsforbeholdet den 1. juli i år. Hvad der nu skal ske, fortæller Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier. Aftenradio byder derudover på historier om et aktiemarked i fald, et fransk parlamentsvalg og en lang ventetid på el-biler. Vært: Nicolai Dupont.
Hvis du har et karaktergennemsnit, som er højere end 10, så skal du kunne komme ind på en videregående uddannelse. Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen i en tale fra Folkemødet på Bornholm tidligere i dag. Men selvom intentionen er god, så er et karakterloft ikke den rigtige metode, hvis man spørger Jakob Rathlev, Prorektor på Erhvervsakademi Aarhus. Det er han med i aftenens program til at fortælle nærmere om. Mens politikere og resten af deltagerne på årets folkemøde sang natten ind, har et drama udspillet sig på havet ud for Bornholm. Et russisk krigsskib krænkede nemlig i nat dansk farvand. Vi har Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d. i folkeret, med speciale inden for krigens love, og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, med i programmet til at fortælle mere om, hvad det har af betydning for relationen mellem Danmark og Rusland. I Sydeuropa kæmper man med skovbrande og ekstrem varme med temperaturer over 40 grader. Der er tale om en regulær hedebølge, som blandt andet har fået Spaniens sundhedsmyndigheder til at opfordre folk til at blive inde. Vi skal høre fra Charlotte Valentin, der bor i Madrid. Undervejs skal vi naturligvis også opdateres med dagens nyheder og høre en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont
Folkemødet 2022 er åbnet. Det er gratis at deltage, men det er ikke gratis at overnatte på Bornholm under det politiske arrangement. De dyre overnatninger får flere politikere til at fravælge Folkemødet. Vi taler med Thomas Larsen , politisk redaktør på Radio4, om, hvilken betydning dette kan få. I TV2 dokumentaren ”Minkfarmens skjulte smitte” konkluderes det, at den voldsomme corona-smitte blandt mink måske kunne være undgået, hvis minkavlerne havde taget sygdommen mere alvorligt. Vi har talt med Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, omkring dokumentaren. Vi skal et smut forbi Lemvig i aftenens lokalnyhed. Her bliver tegneserien 'Livets gang i Lidenlund' nemlig vakt til live på Lemvig Museum. Lars Matiesen, projektleder på Lemvig Museum, fortæller mere om hvorfor. En undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden viser, at omkring 30 procent af forbrugerne i Danmark har benyttet sig af tilbuddet: 'Køb nu, betal senere', når de har handlet på nettet. Undersøgelsen viser samtidig, at det ofte drejer sig om forbrugere, der i forvejen har betalingsproblemer. Dette får formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, til at advare mod de udskudte betalinger. Som altid skal vi også have et nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Christina Ankerhus
Microsoft lægger Internet Explorer i graven. Internetbrowseren der i sine kronede dage havde en markedsandel på 95 procent. Hvad gik galt? Det spørger vi Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i interesseorganisationen Dansk IT om. WHO vil give abekopper nyt navn for at undgå diskrimination. Noget tyder på, at det nye navn ikke vil ligge langt fra det nuværende. Det vurderer Anders Fomsgaard, overlæge og virolog hos Statens Serum Institut. Et nyt dansk studie viser, at det ikke kun er vores egen skyld, når hukommelsen svigter. Vi taler med en af personerne bag studiet, Søren Kyllingsbæk, professor ved institut for Psykologi og datalogisk institut ved Københavns Universitet. 1000 SAS-piloter i Danmark, Norge og Sverige varsler strejke fra den 29. juni. Vi taler om SAS-brandets tilstand med Sune Bang, kommunikationsrådgiver og brandingekspert. Eksperter mener, at den nye Omikron-varianten BA.5 er mere smitsom end dem vi tidligere har haft i Danmark. Men der er ingen grund til at gå i panik endnu, er meldingen fra Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies Rejser. Børnehuset Grøften i Næstved erstatter indianerfest med sommerfest grundet henvendelse om risiko for at ""kulturkrænke"". Vi hører fra Louise Kjeldgaard Holst Pedersen med barn i selvsamme institution og Kasper Schneider fra Nye Borgerlige. Der er endnu en gang uro i Dansk Folkepartis bagland. I går meddelte Liselotte Lynge, byrådsmedlem i Vesthimmerland Kommune og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, at hun vil melde sig ud af partiet. Vi taler med diverse nuværende og forhenværende medlemmer af DF om partiets situation. Vært: Nicolai Dupont.
Dansk Folkeparti må igen sige farvel til en stor del af en lokalbestyrelse. Tilbage i lokalbestyrelsen i Dansk Folkepartis lokalforening i Thisted er nu fire personer - blandt andet næstformand Ib Poulsen. Han er med i aftenens udsendelse. Vi skal også høre om situationen i Dansk Folkeparti fra Casper Dall, politisk redaktør hos Avisen Danmark. Der vil stadig være børn, der lever i fattigdom i Danmark - vurderer Red Barnet - efter at der tidligere i dag er lavet en ny aftale om nyt kontanthjælpssystem, der først og fremmest skal gavne børnene. Red Barnet kalder aftalen uambitiøs og til at fortælle mere om dette, har vi i aftenens udsendelse Janne Tynell, der er direktør for kommunikation og politik i Red Barnet. Flere millioner fortællinger og livsforløb fra danske kirkebøger og folketællinger er nu blevet samlet digitalt, og samlingen er godt på vej til at blive den største kortlægning af et lands historiske befolkning nogensinde. Det er forskere fra Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv, der står bag arbejdet, der kaldes Link-Lives. En af disse forskere har vi med i udsendelsen Anne Løkke, Professor i historie på Københavns Universitet. Vi skal også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Den europæiske rumorganisation ESA har nyt fra galaksen. Vi taler med Amalie Stokholm, Institut for Fysik og Astronomi under Aarhus Universitet, om de nye detaljer. Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, anklager Venstre for at bruge kampagnemetoder, der forbindes med den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, skal gøre os klogere på anklagen, og hvordan angrebet bliver vurderet. DBU aflyser storskærmsarrangement i Fælledparken i forbindelse med fodbold, da det er for farligt. I den forbindelse taler vi med Jakob Høyer, kommunikationschef ved Dansk Boldspil-Union. Ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at danskerne grupperer sig efter indkomst. Vi taler med professor Anja Jørgensen, fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, om den nye undersøgelse. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama besøgte i går Skive. Vi slutter af med at høre fra Lisa Bundgaard, der havde betalt 7.500 kr. for at høre talen. Vi skal naturligvis opdateres på de seneste nyheder og lytte til en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Regeringen har lavet en bred aftale med et flertal i Folketinget om, at den vil fortsætte den danske stats ejerandel i SAS. På Christiansborg er der dog uenighed om, hvorvidt det er en god idé, at den danske stat nu poster flere penge i SAS. Danmark møder Kroatien i Parken. De danske drenge er ind til videre ubesejrede efter to kampe i Nations League turneringen. Spørgsmålet er, om denne stime holder? Vi har Gisle Thorsen, journalist og vært hos fodboldmediet Mediano, med i aften til at gøre os klogere på kampen. Arkæologer finder rester fra kæmpe dinosaur på den britiske ø, Isle of Wight. Ud fra en række knogler – blandt andet dele af bækkenet og ryghvirvlen – vurderer eksperter, at dinosauren kan være den største kødædende dinosaur, som hidtil er fundet i Europa. Vi har talt med Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe og palæontolog, omkring fundet. I aftenens lokalnyhed skal vi en tur til Odense. Her er der nemlig åbnet et mini-museum omkring den fynske cykelrytter, Thorvald Ellegaard. Vi taler med Johnny Wøllekær, stadsarkivar i Odense, omkring museet. Derudover skal vi have et nyhedsoverblik og sparke weekenden i gang med noget god fredagsmusik. Vært: Anne Phillipsen.
De økonomiske forhandlinger mellem regionerne og regeringen er i dag gået ind i slutfasen. Altså de penge, der blandt andet skal gå til vores alle sammens sygehuse - men også til rensning af forurenede grunde - og andre ting. Med i aftenens program har vi Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til at fortælle nærmere om forhandlingerne. Forholdet mellem Danmark og Grønland skal ses efter i sømmene. Det skal ske gennem en udredning af forholdet mellem de to parter - som skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Kirsten Thisted, lektor med speciale i dansk-grønlandske relationer på Københavns Universitet, er med for at fortælle om hvilken betydning det kan have for forholdet mellem Danmark og Grønland. Vi skal naturligvis også have dagens lokalnyhed: For inden de professionelle ryttere sætter sig på cyklen i Danmark til årets tour de France - så sætter en gruppe af danskere sig på cyklen på nogle af de heftige franske bjerge. Det gør de for at samle ind til forskning i sygdommen sclerose. En af disse danske ryttere Casper Jusslin er med til at fortælle mere om turen og turens formål. Vi skal også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Anne Phillipsen
Der går rygter om, at 85-årige Pave Frans overvejer at aftræde som pave. Siden pave-embedet i teorien er for livstid, er dette meget bemærkelsesværdigt, også selvom vi så, at den forhenværende Pave Benedict trak sig fra embedet. Vi taler med Thomas Harder er cand.mag. i italiensk og historie, og adjungeret professor ved Copenhagen Business School, om hvor sandsynligt det er, at paven trækker sig. I aftenens lokalnyhed skal vi en tur til Varde. Her skal vi tale med Christoffer Sonnich Møller - leder af Musicaltalentskolen i Varde, hvor man kan afprøve sin skuespillerdrøm. Naturoplevelser kan have positiv indvirkning på både vores fysiske og psykiske velvære. Det skal vi tale om med Erik Holm Sørensen fra Frederikshavn, der har mærket det på egen krop. Som altid spiller vi en masse god musik og sørger for et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
En ny lov sørger for, at personer med forskellige problemer får tilbud én sagsbehandler til en samlet udredning og indsats på tværs af fagområder. Vi taler med Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, om fordelene ved den nye lov. Selvom Sverige er den ene af de to største aktionærer i SAS, har de i dag sagt nej til at give SAS flere penge. Vi taler med Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker for Sydbank, der vurderer, at pilen nu peger på, hvad den anden store aktionær af SAS vil gøre – nemlig den danske stat. Vi taler også med Søren Riis Paludan, da et nyt grundforskningscenter er på vej, der skal forske i virus og immun-systemet. Flere danskere bliver afhængig af at spille om penge. Vi skal i den forbindelse høre, hvad Jeppe Bruus, skatteminister og Morten Rønde, Spilbranchens direktør, har at sige. Tyskland er danskernes femte fortrukne feriedestination, og vi skal derfor have nogle bud på tyske rejsedestinationer. Boris Johnson, den britiske premierminister, vandt i aftes en mistillidsafstemning i sit eget parti. I den anledning taler vi med Ole Helmersen, lektor ved CBS med speciale i britisk politik, om seneste nyt i britisk politik. Til sidst taler vi med Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, da der er opnået enighed i EU om at indføre ét fælles stik til opladning af bærbar elektronik. Vi skal som altid have nyhedsoverblikket og lytte til en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
I anledning af pinsen zoomer vi i aftenradio ind på den ellers lidt overset højtid. Vi taler blandt andre med professor i samtidsteologi, Niels Henrik Gregersen og kok, Kim Thygesen om, hvad rigtig pinsemad er. Boris Johnsons partifæller stemmer lige nu i en tillidsafstemning på baggrund af den såkaldte 'partygate'. Journalist Frederik Barsøe, bosat i London, giver os en analyse af, hvad det er, der forgår i Storbritannien. 'Ukrainerloven', der skulle sikre de ukrainske flygtninge en hurtig og u-bureaukratisk adgang det danske samfund og arbejdsmarked, bliver nu kritiseret af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi snakker med Lizette Risgaard, formand for FH, om, hvilke problemer særloven giver. Vi skal også runde Moderaternes stiftende møde, et længeventet royalt bryllup og opdateres på morgendagens nyheder. Som altid skal vi høre en masse dejlig musik. Vært: Christina Ankerhus
I aftenradio skal det handle om en historie om den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah, der er tiltalt i sagen om svindel med udbytteskat. Shah er blevet anholdt i Dubai. Det oplyser Justitsministeriet. Han er tiltalt for bedrageri af den danske statskasse for cirka 9,7 milliarder kroner. Vi taler med Joachim Bindslev, journalist på TV2, som sætter os ind i sagen, og hvem Sanjay Shah er. Derudover skal vi til USA, hvor en bevæbnet gerningsmand har skudt og såret flere mennesker under en begravelse i byen Racine i den amerikanske delstat Wisconsin torsdag lokal tid. Ifølge lokale medier er fem mennesker blevet såret. Bare få timer senere fandt endnu et skyderi sted i USA. En gerningsmand har således åbnet ild uden for en kirke i delstaten Iowa, hvor mindst tre personer har mistet livet. Skyderierne finder sted i kølvandet på en lang række andre masseskyderier i USA. Senest i Tulsa i Oklahoma, Buffalo i New York og Uvalde i Texas. Hvorfor fylder det så meget i øjeblikket i USA? Hvordan påvirker gerningsmændene hinanden? Og er der udsigt til nogen form for ændring i våbenlovgivningen? Det spørger vi Sara Maria Glanowski om, der er journalist og forfatter bosat i New York. Vi skal som altid også opdateres på morgendagens nyheder og høre en masse musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
I Aftenradio samler vi op på resultatet og rektionerne efter folkeafstemningen. Radio4's politiske redaktør Thomas Larsen gør os klogere på splittelsen i DF. Europa-korrespondent Mads Anneberg fortæller om reaktionerne i EU og så taler vi med Søren Dosenrode, der er EU-ekspert og professor ved Aalborg Universitet om, hvilke konsekvenser det danske 'Ja' har. Men det hele skal ikke handle om EU. Amber Heard tabte retssagen mod Johnny Depp, USA-korrespondent Anne Alling fortæller os mere om afgørelsen. Det er endnu ikke helt slut med Corona. Vi skal tale med Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet om to nye coronavarianter og så taler vi med Johanne Schmidt Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, i anledning af 25 året for afskaffelsen af revselsesretten. Vi skal også høre en masse dejlig musik og opdateres på morgendagens nyheder. Vært: Signe Ribergård Rasmussen
Aftenradio varmer op til Valgaften på Radio4. Vi skal høre fra vores rapportere på valgstederne rund omkring i landet. Radio4's Europakorrespondent, Mads Anneberg, gør os klogere på, om resultatet vil ændre Danmarks placering i EU og selvfølgelig skal vi tale med lytterne om deres valgoplevelser. Men det hele skal ikke handle om folkeafstemningen. Vi skal også tale om Holger Runes store succes på tennisbanen, høre om et nyt borgerforslag og desuden opdateres på den seneste udvikling i Ukraine. Vært: Christina Ankerhus
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.