AFTENRADIO
Vi tager en tur rundt i dagens historier og begivenheder og smugkigger på, hvad der kommer til at ske i morgen. Sammen med lytterne lukker vi dagen ned med nysgerrig journalistik, højt humør og et par numre musik.
Skiftende værter: Christina Ankerhus, Dagmar Eben Østergaard, Signe Ribergård Rasmussen og Anne Phillipsen
Seneste Udsendelser
Nye Borgerlige bløder i ny meningsmåling fra analyseinstitut Voxmeter. De er gået fra 64 til 42 byrådsmedlemmer siden kommunalvalget i november 2021. Én af dem, som har forladt Nye Borgerlige, er Henrik Arens, løsgænger i Aarhus Byråd. Vi taler med ham om, hvorfor han har meldt sig ud af Nye Borgerlige i dag. Hvilke konsekvenser har det, at partiet ikke længere er præsenteret i de fire største byer? Det, og meget andet, vil Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, svare os på. Vi skal have flere dyr i fangenskab. Ifølge Kirstin Anderson Hansen, leder af træning og forskning ved Fjord og Bælt og forsker ved DTU, skal det bidrage til mere viden om dyrs adfærd og biologi. Politiet udsender en helt særlig efterlysning. De rækker ud til alle hesteejere i hele landet og efterlyser nye politiheste. Jesper Eriksen, politikommissær og daglig leder af ryttersektionen i Københavns Politi, gør os klogere på, hvad en god politihest er. Vi skal derudover vende en masse andre historier om coronavaccinen, en ny kunstudstilling i forbindelse med minksagen, bryster på busser og meget andet. Vært: Asbjørn Møller
Aftenradio - s. 27. marts
Nye Borgerlige bløder i ny meningsmåling fra analyseinstitut Voxmeter. De er gået fra 64 til 42 byrådsmedlemmer siden kommunalvalget i november 2021. Én ...
Statsministeriet tilbagekalder den disciplinære advarsel, som departementschef Barbara Bertelsen fik - i august 2022 - i forbindelse med Minksagen. Justitsministeriet oplyser, at det samme gælder Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, samt afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen. Det lugter af kammerateri, lyder det fra politikere på Christiansborg, der savner at der bliver placeret ansvar. Rasmus Jarlov fra de konservative er med i Aftenradio. Kræftpatienters behandlingstider skal undersøges nærmere. Der skal ses nærmere på, om der generelt er problemer med at overholde behandlingsfristerne - og der skal indføres modeller for, hvordan patienter sikres den rette vejledning i at søge erstatning. Det sker, efter en sag på Region Midtjylland, hvor 293 kræftpatienter har ventet længere på en operation på mave- og tarmafdelingen på Aarhus Universitetshospital, end de burde. Det står ikke stille i partiet Venstre, selvom partiets formand er sygemeldt. De to politikere, der lige nu tegner toppen af partiet, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen - og fungerende økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose - er i fuld gang med at udstikke en kurs for partiet. Derudover skal det handle om sport. Det kører ikke for en af Danmarks største fodboldklubber, FC Midtjylland i Herning. Der har været stor udskiftning på trænerposten og klubben har fået kritik for først at vælge én træner med én spillestil, hvorefter de har fyret ham og så valgt en ny træner med en helt anden spillestil. Og han er også fyret nu. I går valgte FC Midtjylland så en helt tredje træner, for på et pressemøde i Herning præsenterede FC Midtjylland Thomas Thomasberg som klubbens nye træner. Vært: Christina Ankerhus
Aftenradio - d. 24. marts
Statsministeriet tilbagekalder den disciplinære advarsel, som departementschef Barbara Bertelsen fik - i august 2022 - i forbindelse med Minksagen. Justitsministeriet oplyser, at det samme gæ...
Regeringen har i dag præsenteret udspillet til den nye finanslov. Det er et stramt finanslovsforslag uden store armbevægelser, hvor usædvanligt få penge er sat af til forhandling med de øvrige partier i Folketinget. Vi taler derfor med Radio4's politiske redaktør om betydningen af det lille forhandlingsbeløb, der er lagt op til. Vi taler også med Pelle Dragsted, der er finansordfører for Enhedslisten, der kritiserer regeringens udspil for et manglende klimafokus. Derudover ser vi nærmere på en ny aftale, der skal få fængselsbetjente til at blive i jobbet. De kan nemlig få 5.000 kroner ekstra - hvis de vel at mærke stadig er i jobbet d. 30. juni. Og så tager vi en tur ud i rummet, når vi taler om verdens første 3D-printede raket, der i dag er blevet sendt af sted. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio - d. 23. marts
Regeringen har i dag præsenteret udspillet til den nye finanslov. Det er et stramt finanslovsforslag uden store armbevægelser, hvor usædvanligt få penge ...
Syv danske politikere fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget er på besøg i Ukraines hovedstad Kyiv i dag. En af medlemmerne er Michael Aastrup Jensen, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn for Venstre, som fortæller os om formålet med besøget. Den tidligere britiske premierminister Boris Johnson var til 4 timers høring i dag, om hvorvidt han kendte til de forbrudte fester, der blev afholdt under corona-nedlukningen. Alle de store spørgsmål har været på bordet i det britiske underhus, og Morten Rønnelund, journalist som dækker britisk politik hos Radio4, fortæller os om, hvordan det gik Boris Johnson til høringen, og om han har sikret sit politiske liv. Dyrenes beskyttelse har afsløret en sag om får som var så udsultede og misrøgtede, at alle fårene måtte aflives. Vi har Inga Stamphøj, dyrelæge, der deltog, da Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til solcelleparken på Lolland, hvor fårene græssede. Forskere har udviklet en digital tvilling, som skal forudsige dine sygdomme og teste din medicin. Peter Karl Jacobsen, overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet, vil gøre os klogere på den digitale tvilling. Vi skal lytte til en masse musik og giver dig det seneste nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus
Aftenradio - d. 22. marts
Syv danske politikere fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget er på besøg i Ukraines hovedstad Kyiv i dag. En af medlemmerne er Michael ...
Håndboldspiller Mathias Gidsel spiller i aften i sin hjemby hjemmebane og imod sit gamle hold, Skjern. Jonas Løytved, Radio4s håndboldekspert, giver os en status på stemningen fra kampen, og vi hører også fra hovedpersonen i aften, Mathias Gidsel. En 363-siders lang rapport om Londons politi konkluderer, at Londons politi er institutionelt racistisk, homofobisk og sexistisk. Morten Rønnelund, journalist som følger de britiske forhold for Radio4, er med i programmet for at fortælle os om briternes indtryk af politiet og meget mere. De Konservative kommer med modspil til regeringens reformforslag om at forkorte op mod halvdelen af pladserne på kandidatuddannelserne. De Konservative vil nemlig hellere gå mere forsigtigt frem, og forslår at starte med at forkorte en mindre del af kandidatpladserne i en forsøgsordning. I den forbindelse taler vi med Sara Vergo, formand for Djøf, som mener, det er en god ide at gå mere forsigtigt til værks. Vi skal derudover tale om nyt i Alex Vanopslags sag om uretmæssig brug af bolig, Danmarks arktiske ambassadør, stamceller og meget andet. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Aftenradio - d. 21. marts
Håndboldspiller Mathias Gidsel spiller i aften i sin hjemby hjemmebane og imod sit gamle hold, Skjern. Jonas Løytved, Radio4s håndboldekspert, giver ...
I dag kom FN's klimapanel, IPCC, med den afsluttende del af panelets sjette store hovedrapport om klimaet. Og der bliver talt med alvorstunge ord. Allerede nu ser vi flere og voldsommere hedebølger og oversvømmelser på grund af global opvarmning - og vi gør ikke nok for at begrænse den. Vi taler med klimaekspert, Jesper Theilgaard, om rapporten og fremtidsudsigterne for klimaet. DR skriver, at kræftpatienter, der er tilknyttet afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital må vente op til otte uger, før de kan få en operation. Det kan betyde, at kræftpatienter ikke når at blive behandlet i tide. Og det er på trods af et lovkrav om, at de skal opereres senest to uger efter, at operationen er besluttet. World Happiness Report har udgivet deres årlige rapport om verdens lykkeligste land på baggrund af data fra Gallup. Den er baseret på en sammenregning af flere faktorer. De tæller blandt andet opfattelsen af omfanget af korruption, generøsitet, frihed, forventet levetid, social støtte og bruttonationalprodukt per indbygger. DBU har lavet en spritny landsholdstrøje. Den får sin debut torsdag den 23. marts, når Danmark i et udsolgt Parken møder Finland i EM-kvalifikationen. Og ifølge Hummel selv, så er formålet at markere tøjmærkets 100-års jubilæum med den største danske fodboldtriumf, som var med til at sætte dem på landkortet som fodboldtrøjeproducent - selvfølelig EM i 1992. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Aftenradio - d. 20. marts
I dag kom FN's klimapanel, IPCC, med den afsluttende del af panelets sjette store hovedrapport om klimaet. Og der bliver talt med alvorstunge ord. Allerede ...
Mette Frederiksen sagde i går, at vi skal passe på velfærdssamfundet, da det er truet og derfor også udvikle det. Men samtidig skal der spares tre milliarder kroner på administration i kommuner og regioner, i en tid hvor kommunerne i forvejen er presset. I den anledning taler vi med Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, om han bekymringer ved besparelserne. En ildkugle blev set på nattehimlen over Danmark natten til lørdag d. 4. marts. Men hvordan ser den ud, hvordan skal man lede, hvis man vil finde stumper af den? Dét og meget mere vil Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Institut for fysik og astronomi på Aarhus Universitet, fortælle os om. Et længe ventet gennembrud i fiskeriforhandlingerne mellem EU og Norge har her til aften gjort, at parterne nu er enige om en aftale om fiskerimulighederne for 2023. Vi taler med Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, om den gode nyhed for dansk fiskeri. Vi vender andre af dagens historier om definitionen på Køn, uroligheder i Frankrig og meget andet. Vi spiller også en masse fredagsmusik indimellem. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio - d. 17. marts
Mette Frederiksen sagde i går, at vi skal passe på velfærdssamfundet, da det er truet og derfor også udvikle det. Men samtidig skal ...
Polen har besluttet at sende kampfly til Ukraine, og er dermed det første land til at forstærke Ukraine med luftvåben i form af fly. Vi taler med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU, om udviklingen af donationer til Ukraine. Opgørelsen over kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser for 2023 viser, at mange drømmer om at blive ingeniør. I den forbindelse skal vi tale med Aske Nydam Guldberg, fungerende formand i Ingeniørforeningen, som vil fortælle os om faget. Danmarks Nationalbank har besluttet at hæve sin ledende rente. Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, fortæller os effekten af det, og hvordan det kan være den hæves igen. Vi skal derudover en tur til Storbritannien, hvor endeløse strejker kan være ved at få en ende efter den værste strejkebølge siden 1980’erne. Der er nu en ny lønaftale på vej indenfor sundhedsvæsenet, og Morten Rønnelund, journalist og dækker Storbritannien for Radio4, giver os en opdatering på forhandlingerne. Vi vender derudover præsidentvalg i Fifa, dragshows, Danmarksdemokraterne og meget andet. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio - d. 16. marts
Polen har besluttet at sende kampfly til Ukraine, og er dermed det første land til at forstærke Ukraine med luftvåben i form ...
Priserne på det danske boligmarked står ifølge ny prognose fra Nationalbanken til at falde 9,4% i år. Vi taler med Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, om forudsigelserne. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en Ukraine-fond på 7 milliarder kroner, som gør det muligt at give stor støtte til Ukraine. I Ukraine-fonden er 1,2 milliarder kroner taget fra Danmarks bistand til udviklingslande, og det mener Jonas Nøddekær, international chef for Folkekirkens Nødhjælp, er et problem, og han uddyber bekymringen heraf. Storbritanniens finansminister Jeremy Hunt præsenterede i dag den finanslov, der skal få den britiske økonomi tilbage på sporet igen. Finansloven kommer ovenpå flere måneder med strejke. Morten Rønnelund, journalist og dækker Storbritannien for Radio4, giver os et overblik over, hvad der er præsenteret i dag, samt hvor inspirationen til at få Storbritannien ud af kisen kommer fra. Vi skal som altid lytte til en masse forskelligt musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Aftenradio - d. 15. marts
Priserne på det danske boligmarked står ifølge ny prognose fra Nationalbanken til at falde 9,4% i år. Vi taler med Søren Kristensen, ...
En helt almindelig weekendvagt i det topsikrede Enner Mark Fængsel, var den 18. februar lige ved at koste en fængselsbetjent livet. Her forsøgte en fange nemlig at dræbe en fængselsbetjent med en tandbørste, der var lavet om til et stikvåben. Noget der ifølge Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet potentielt kunne have været undgået. En østjysk speciallæge var i dag i retten for at have krænket to kvindelige patienters blufærdighed. Tobias Hansen Bødker, journalist på 'Radio4 Undersøger' gør os klogere på den sag. En opgørelse viser, at Storbritannien samlet set mistede, hvad der svarer til 220.000 arbejdsdage, på grund af strejker - bare i januar. Og selvom vi nu er midt i marts, så fortsætter strejkerne fortæller journalist Morten Rønnelund. Vi runder derudover historierne om Moderaternes første EU-parlamentsmedlem og en kønsneutral navnetrend. Indimellem bliver der også plads til lidt god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Aftenradio - d. 14. marts
En helt almindelig weekendvagt i det topsikrede Enner Mark Fængsel, var den 18. februar lige ved at koste en fængselsbetjent livet. Her forsøgte ...
I morgen er det demokratiets festdag - men det er ikke alle, der er inviteret. Hundredetusinder af danskere og beboere i Danmark har nemlig ikke stemmeret til folketingsvalget. Her på Radio4 har vi talt med nogle af dem. Landets biskopper er blevet enige om, at de vil ophæve folkekirkens ret til at fravælge eksempelvis kvindelige præster alene på grund af køn. Vi har fået en kommentar fra Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. TV2 afholder valgkampens allersidste partilederdebat, og her handler det blandt andet om at skaffe de tvivlende vælgere de endelige svar. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, der har fulgt med i debatten. Så kan du høre Spørg om valget for sidste gang i denne omgang, hvor det skal handle om tvivl blandt vælgerne. Vi taler med Christian Fischer Vestergaard, direktør for Epinion, som svarer på lytternes spørgsmål. Derudover skal vi have et sædvanligt nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Signe Ribergaard Rasmussen
Efter længere tids politisk kaos i Storbritannien er det nu Rishi Sunak, der skal gå forrest som ny premierminister. Om han kan vende det politiske kaos og få ro på Storbritannien, taler vi om med Morten Rønnelund, journalist. I tiden op til folketingsvalget, får du det faste indslag ’Spørg om valget’, hvor vi i aften ser nærmere på, hvorfor mudderkast og personangreb er strategierne mange politikere tyer til i løbet af valgkampen. Det gør vi sammen med Henrik Bech Seeberg, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vi skal også høre uddrag fra Radio4 Morgen, hvor der i dag var debat mellem Ole Birk Olesen, finansordfører for Liberal Alliance og René Christensen, næstformand og finansordfører i Dansk Folkeparti, der ikke er helt enige om, hvordan man skal afhjælpe inflationskrisen. Som altid skal vi lytte til en masse god musik, og så sørger vi også for et nyhedsoverblik til din fredag aften. Vært: Nicolai Dupont.
Vi vandt den i år - men kan vi gøre det igen næste år? I dag blev ruten til næste års udgave af cykelløbet Tour De France offentliggjort og rytterne kan se frem til 3404 mere eller mindre bakkede kilometer på vejen mod Paris. Men hvordan er chancerne for endnu en dansk etapesejr? Det ser vi nærmere på med en ekspert, der vurderer de danske chancer. I dag blev den første dosis af en dansk coronavaccine givet på Aalborg Universitetshospital. De første stik markerer starten på den forsøgsfase, hvor 3000 frivillige skal modtage enten den nye vaccine - eller Pfizers boosterstik. Vi taler med Henrik Nielsen, der er professor og overlæge på afdelingen, der stod for første stik i dag. Derudover bliver vi også klogere på Folketingsvalget gennem vores faste valgindslag, "Spørg om valget" og "Nederst på listen" og hører god musik. Vært: Nicolai Dupont.
Atomkraft er blevet et emne i valgkampen. Igennem længere tid har det kun været Nye Borgerlige og Liberal Alliance som åbent har sagt, at de støtter dansk atomkraft, men nu melder andre sig på banen. Vi har Bent Lauritzen, atomkraftforsker og afdelingsleder på Danmarks Tekniske Universitet, med i aftenradio til at svare på aftenens lytterspørgsmål om atomkraft i spørg om valget. Vi skal også høre fra en af de kandidater i folketingsvalget, som er at finde nederst på stemmesedlen. Det drejer sig om Tommi Christensen, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Her i aften har byrådspolitikere i Skanderborg Kommune holdt byrådsmøde, hvor det har handlet om, hvorvidt byrådspolitikerne selv skal kunne få gratis psykologhjælp, hvis de får chikanerende og truende beskeder. Det sker nemlig for mange kommunalpolitikere rundt om i landets kommuner. Vi har Frands Fischer, Borgmester i Skanderborg Kommune fra socialdemokratiet, med til at fortælle om, hvordan det er gået til mødet. Undervejs skal vi naturligvis også høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Hvis der var valg lige nu, ville hverken rød eller blå blok kunne tælle til 90 - uden Moderaternes mandater. Vi spørger Radio4s politiske redaktør Thomas Larsen, hvad der sker i dansk politik? Kan man forestille sig at Løkke vil pege på Mette Frederiksen i rød blok? og meget andet. Spørg om valget. I aften med fokus på ministre og spindoktorer i selskab med Sten Bønsing, fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Et godt ungdomsliv - kommer ikke bare sådan helt af sig selv. Det kræver en del af kommunerne at skabe de helt rigtige forhold for de unge. For at hylde de kommuner der gør en indsats uddeler Dansk Ungdoms Fællesråd prisen 'Årets Ungdomskommune'. Forkvinde for DUF, Christine Ravn Lund gør os klogere på hvorfor. Desuden skal vi også zoome ind 'nederst på listen', tale om kandidattester, hylde afdøde Elisabeth Gjerluff Nielsen og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Ensomhed er en følelse, som næsten 600.000 voksne danskere kender til - og dertil kommer et ukendt antal børn og unge. Undersøgelser viser, at der er blevet flere ensomme danskere de seneste år og nu er planen, at problemet skal frem i lyset ved hjælp af et utraditionelt samarbejde mellem Rasmus Seebach, Coop og Folkebevægelsen mod Ensomhed. Kø og stikprøvekontrol ved grænsen mellem Danmark og Tyskland fortsætter ind i det nye år. Regeringen har nemlig forlænget den midlertidige grænsekontrol, der blev indført i 2016, med yderligere et halvt år fra d. 12. november og frem til maj. Og det er frustrerende, mener blandt andre Tønder Kommunes borgmester, som vi taler med i aften. Briterne kender nu navnet på deres nye - næste - premierminister; nemlig den 42-årige Rishi Sunak. Vi taler med Morten Rønnelund, der dækker britiske forhold hos Radio4, om, hvem Rishi Sunak er og hvad han kan, som Liz Truss ikke kunne. Vært: Christina Ankerhus.
Lars Løkke Rasmussen har for alvor skabt røre i den blå andedam i dag. Hvis Moderaterne får de afgørende mandater efter Folketingsvalget, vil Løkke nemlig have Socialdemokratiet med i en regering. Det har resulteret i skarpe angreb fra de andre blå partier. Vi taler med Radio4's politiske redaktør, Thomas Larsen, om, hvorfor Løkke kommer med den melding og hvad den kan have af betydning for valgkampen. I det første af vores faste valgindslag, Spørg om valget, kigger vi nærmere på "strategiske stemmer". For hvordan skal man stemme, hvis der er noget bestemt, man gerne vil opnå? Det bliver vi klogere på sammen med aftenens valgekspert, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. I aftenens andet valgindslag, Nederst på listen, taler vi med nogen af dem, der ikke får så meget opmærksomhed i valgkampen og i dag med en folketingskandidat, der stiller op for Nye Borgerlige. Og så er der er godt nyt til dig, der egentlig ikke helt orker at hoppe i gummistøvlerne og bruge weekenden på havearbejde - det behøver du nemlig slet ikke! Derudover skyder vi weekenden i gang med god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
"Pinagtigt." "Helt uhørt" og "Simpelthen for tyndt." Sådan lyder kritikken fra regeringen og støttepartier af blå bloks pressemøde om FE-sagen. Oppositionen driver valgkamp på en sag, der er alt for alvorlig, lyder det. Vi taler med en af kritikerne, næstformand for Radikale Venstre, Martin Lidegaard. Spørg om valget: Henrik Bech Seeberg, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, svarer på lytternes spørgsmål om politisk fedtspilleri og tidstræk. Liz Truss er færdig som britisk premierminister. Morten Rønnelund, journalist og kender af Storbritannien, gør os klogere på, hvilken situation det sætter Storbritannien og det konservative parti i. Derudover skal vi tale om inflationens betydning for boligpriserne, debatten om kvaliteten på de danske plejehjem, valgkamp på TikTok og selvfølgelig zoome ind 'Nederst på listen'. Det hele akkompagneret af god musik og morgendagens nyheder. Vært: Nicolai Dupont
Venstre præsenterede i dag sit landdistriktsudspil. Vi taler om udspillet med Thomas Danielsen, Gruppeformand for Venstre i Folketinget. Der er 13 dage til folketingsvalget, og derfor er vi nået til den 8. udgave af vores indslag Spørg om Valget, hvor det i dag er Steen Østergaard, valggeneral ved Folketingsvalget for KMD, som er med til at svare på lytterspørgsmål. I dag havde den britiske premierminister sin første direkte konfrontation med parlamentet, siden hendes tallerkenvending på hendes økonomiske politik. Med til at fortælle nærmere om dette, har vi Morten Rønnelund, journalist og kender af Storbritannien. Vladimir Putin har her til eftermiddag indført undtagelsestilstand i de fire ukrainske regioner, som russerne har annekteret. Flemming Splidsboel, seniorforsker hos dansk institut for internationale studier (DIIS) med speciale i Rusland og det postsovjetiske område, er med i aftenradio til at fortælle mere om udviklingen i Ukraine. Forskere er uenige om, hvor langt væk den fjerneste galakse ligger, men hvorfor betyder det overhovedet noget? Det skal Peter Laursen, Astrofysiker på Niels Bohr Instituttet, KU, og deltager i DAWN-Centret, der er et samarbejde mellem Niels Bohr instituttet og DTU Space, hjælpe med at svare på. Her i Aftenradio har vi dedikeret noget af vores valgdækning til de politikere, der optræder nederst på valglisten, og i aften skal vi snakke med Vivi Altenburg, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Vestjyllands Storkreds. Undervejs skal vi naturligvis også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont
Hvis Danmark er et af de mest digitaliserede lande - hvorfor foregår Folketingsvalget så ikke online? Vi taler med en ekspert i IT-sikkerhed om, hvorfor valget ikke er gjort digitalt og hvilke udfordringer der eventuelt ville være ved at skifte den fysiske stemmeseddel ud med en digital. Hvis du har svært ved at komme hen til borgerservice eller dit lokale valgsted, kan det se svært ud at få stemt til Folketingsvalget. Men der ér faktisk mulighed for at stemme i dit eget hjem. Men hvordan fungerer det? Det ser vi nærmere på. Vi kender mange af politikerne, som står øverst på valglisterne. Men hvem er de, der ligger i bunden? Og hvorfor gider de overhovedet at være med, hvis chancen for at komme i Folketinget er minimal? I vores faste valgindslag "Nederst på listen" taler vi i aften med en Folketingskandidat, der ligger nederst på listen for Radikale Venstre i Nordjyllands Storkreds og som helt har fravalgt at bruge valgplakater i sin valgkamp. Vært: Christina Ankerhus.
FE-sagen er igen blusset op, og regeringen har mandag formiddag åbnet for en hurtig undersøgelse af dele af FE-sagen, inden straffesagen mod den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, er afsluttet. Vi har talt om sagen med Michael Gøtze, Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. I aftenens udgave af Spørg om valget tager vi et grundkursus i, hvordan det danske folketingsvalg er skruet sammen. Det gør vi sammen med Flemming Juul Christiansen, Lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Inflationen er stadig tårnhøj og mange er bekymrede for deres privatøkonomi. Blå Kors forventer derfor, at flere end tidligere vil søge om julehjælp. Vi taler om julehjælpen med Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre. Tabloidavisen Daily Star livestreamer i Storbritannien et salathoved med paryk og et foto af den engelske premierminister Liz Truss med teksten; Kan Liz Truss klare den længere end et salathoved? Vi vender situationen med journalist, Morten Rønnelund, der følger udviklingen for Radio4. Vi taler også med Stig Grenov, folketingskandidat for Kristendemokraterne om, hvordan det er at gå fra at være formand til at være nederst på valgsedlen. Som altid spiller vi en masse god musik og sørger for et nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
Regeringen støtter nu at nedsætte en kommission, der skal undersøge sagen mod den tiltalte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Hidtil har regeringen ellers holdt muligheden ud i strakt arm. Pundet er styrtdykket. Markederne har reageret på nye udmeldinger fra premierminister Liz Truss, hvilket har kunnet ses på den britiske valutas kurs. Journalist Morten Rønnelund, der dækker Storbritannien for Radio4, er med i Aftenradio, for at forklare, hvad der foregår i landet. Alzheimerforeningen foreslår nu en ny demenspakke, som skal forkorte ventetiderne på udredninger af demensramte og skaffe hurtigere hjælp til pårørende. Spørg om valget tager denne gang udgangspunkt i klima. Birgitte Hoffmann, Lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, vil hjælpe os med at svare på lytternes spørgsmål. Rasmus Hinrichs, står nederst på valgsedlen og stiller op for Moderaterne. Vi spørger, hvad han har af forventningerne til valget. Derudover skal vi som altid have et nyhedsoverblik og høre god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Rød blok står lige nu til 88 mandater og blå blok til 76 ifølge en voxmeter-meningsmåling fra Ritzau. i rød- og blå bloks mandater er ikke medregnet de nordatlantiske mandater og Moderaterne, som står til 11 mandater, og de kan derfor blive afgørende for, hvordan valget falder ud. Vi taler om scenarierne med politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen. I aftenens udgave af Spørg om valget, skal vi tale om partikonkurrence, som Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet skal gøre os klogere på. Under valgkampen har vi i Aftenradio det faste indslag ’Nederst på listen’, hvor vi taler med kandidater, der sidst på valgkortet. Det er i aften Henrik Boye, som stiller op for Alternativet på Fyn, og vi spørger ham, hvorfor han stiller op til folketingsvalget. I december 2021 blev Lars Findsen og tre andre tidligere ansatte i PET og FE anholdt for at lække højt klassificerede oplysninger. I dag har Lars Findsen udgivet en bog, hvor han fortæller sin version af historien. Vi taler om bogen med Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsmediet Olfi og vært på programmet ’Frontlinjen’ på Radio4. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.
Sendefladen er fyldt op med partilederdebatter, hvor der mundhugges og kastes med mudder. Vi taler med Ulrik Haagerup, der mener det skal være slut. Han er CEO ved Constructive Institute, som er et uafhængigt institut på Aarhus Universitet - et institut, der arbejder for at fremme en mere nuanceret og konstruktiv journalistik i Danmark. Instituttet har i aften også et vælgermøde, hvorfra vores reporter Gustav Pors er med. Flere vælgere spås til at sætte krydset ved et andet parti end ved sidste folketingsvalg, men det er snarere et fravalg af et parti end et tilvalg af et nyt. Det taler vi om i ’Spørg om valget’ med Ditte Shamshiri-Petersen, Lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Lucasia Gregersen står nederst på valgsedlen og stiller op for Enhedslisten. Vi spørger, hvad hendes forventningerne til valget er. Som altid spiller vi en masse god musik og sørger for et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
Aftenradio sender op til valget det faste indslag Spørg om valget, hvor du kan sende dine egne spørgsmål ind til forskellige gæster, som vil forsøge at gøre os alle sammen klogere. Og i dag er det første dag man kan brevstemme. I aftenradio har vi i dag derfor besøg af Rune Stubager, professor i statskundskab og valgforsker ved Aarhus Universitet, som fortæller os om denne måde at stemme på, og hvad det betyder for valgkampen. Bar overkrop og et smil på læben i de danske lygtepæle. Du husker måske hans valgplakater, da han stillede op for Nye Borgerlige ved kommunalvalget sidste år. Og nu er han tilbage – Malte Jäger stiller nemlig op til Folketingsvalget for første gang, og hans valgplakater er denne gang lige så velovervejede og humoristiske, som vi kender dem. Vi taler med ham om både tankerne og politikken bag. Her i aftenradio har vi ligeledes vores faste indslag Nederst på listen. Her taler vi med nogle af de folketingskandidater, vi ikke hører så meget til i valgkampen. Og i dag har vi John Hoppe med os i aftenradio, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, og stiller op i Fyns Storkreds. Vært: Signe Ribergård Rasmussen
Valgkampen er i fuld gang, og i dag har særligt offentlig transport været på dagsordenen. Mens Enhedslisten foreslår en halvering af billetpriser i tog og bus, foreslår en folketingskandidat for Moderaterne, at den kollektive trafik gøres gratis i byerne og billigere på landet. Vi tager derfor en snak med Lean Milo fra Moderaterne om det forslag. Om tre uger skal vi i stemmeboksen, og derfor begynder vi her på Aftenradio i dag på vores faste indslag op til valget - nemlig Spørg om valget. Her svarer aftenens gæst på dine spørgsmål for at gøre os klogere på folketingsvalget. Kan man stille op til Folketinget, når man starter valgperioden ud med at skulle på barsel? Det er et spørgsmål, som Iben Krog, der er folketingskandidat for Venstre, er blevet tvunget til at forholde sig til. Hun har termin om 12 uger og siden hun annoncerede sin graviditet, har hun modtaget mange forskellige reaktioner, som vi i aften taler med hende om. I vores andet faste indslag om Folketingsvalget, Nederst på listen, taler vi med en af de folketingskandidater, vi normalt ikke hører så meget fra til daglig. I aften taler vi derfor med en folketingskandidat, der stiller op for Dansk Folkeparti. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Venstre vil sælge statens ejerandel i Ørsted vindmølleforretning, og bruge pengene på klimainvesteringer. Ulrich Bang, markedschef for energi, klima og miljø i Dansk Erhverv fortæller, hvorfor det forslag kan give god mening. Dansk Folkeparti bløder vælgere. Skal man tro seneste meningsmåling vil partiet kun få 1,7 % af stemmerne, og dermed er partiet under spærregrænsen. Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4 giver sit bud på, om vi får Dansk Folkeparti at se i Folketinget efter valget. Mens vi får tudet ørerne fulde af kriser: coronakrise, energikrise, inflationskrise - så er der dele af samfundet, hvor økonomien faktisk umiddelbart har det helt fint. Hvilken del af samfundet, der er tale om fortæller Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, mens han gør os klogere på, hvordan det hænger sammen. Statsminister Mette Frederiksen (S) vil gøre det kommende valg til et "tryghedsvalg". David Sausdal er lektor i kriminologi på Lunds Universitet, og han mener derimod, at statsministeren blæser til kolde gløder. Det er fredag, og det markerer vi i 'Aftenradio' med god musik og en lille karaoke-quiz. Vært: Nicolai Dupont.
Valgkampen er skudt i gang og mange store emner fylder på dagsordenen. Et af emnerne, som bør fylde endnu mere, er klima og grøn udvikling – sådan mener Lasse Fly Bendix, der er medarrangør af Folkets Klimamarch, som finder sted søndag d. 30. oktober. Vi har Jeppe med i Aftenradio, til at fortælle om begivenheden. Nobelprisen i litteratur er kåret og det blev den franske forfatter Annie Ernaux, som løb med prisen. Vi taler med Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, der gør os klogere på, hvilken forfatter hun er. En analyse viser, at over 54.000 vælgere vil hoppe fra Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne, når vi den 1. november skal i stemmeboksen. Pensionist, Villy Almestadt, er en af dem og du kan høre hvorfor i Aftenradio. Så er der skak-nyheder: Der er nemlig nyt i sagen mellem verdensmesteren, norske Magnus Carlsen og den unge amerikaner, Hans Niemann. I en rapport fra skak-siden Chess.com konkluderes det, at Hans Niemann skal have modtaget ulovlig hjælp i over 100 skakpartier på deres onlineportal. Men ikke i partiet face-to-face mod Magnus Carlsen. Derudover skal vi høre dejlig musik og have et nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg. Tirsdag den 1. november skal vi til stemmeurnerne, og aftenradio begynder valgkampen med at få reaktioner fra flere forskellige politikere og politiske analytikere. Det skal bl.a. handle, om at Mette Frederiksen har meldt ud, at hun vil gå til valg med ønsket om at blive statsminister for en regering med partier fra begge sider af midten af dansk politik. Udover valget skal vi også høre om, at der for anden gang på en uge er blevet observeret droner ved et dansk gasfelt i Nordsøen. Undervejs skal vi også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Aftenradio samler i dag op på Folketingets åbning, hvor Mette Frederiksen altså ikke udskrev valg. En åbning på det nye folketingsår hvor Statsminister Mette Frederiksen talte om Danmarks rolle i en usikker verden. I forbindelse med åbningen er Radio4´s Mandat rykket til Christiansborg, hvorfra der blev sendt Mandat special med vært Pernille Rudbæk. Herfra skal vi blandt andet høre kommentarer og analyser fra talen, som Radio4's politiske redaktør Thomas Larsen kalder for en statsmandstale. Blandt de roste elementer af Mette Frederiksens tale hører blandt andet hendes personlige hilsen til tre personligheder, der i dag forlader politik. Heriblandt Bertel Haarder der har siddet i Folketinget i 42 år - og Radio4 Morgen besluttede at sige farvel med bravour. Politisk sangskriver og satiriker Karina Willumsen sagde ja til at skrive en sang til og om Bertel Haarder. Vært: Christina Ankerhus
'Jeg er ked af det' sådan lyder det i Dronning Magrethes personlig pressemeddelelses i kølvandet på debatten om fratagelsen af børnebørnenes titler. Radio4s kongehusekspert, Thomas Larsen analyserer udmeldingen og fortæller mere om, hvilke overvejelser der kan ligge bag. En kæmpe regning for at ringe til lægevagten - lyder det rimeligt? Om ikke andet, var det hvad flere borgere i weekenden oplevede, da de ringede til det nye akut-telefonnummer i Region Sjælland. Denne vinter må der ikke skrues højere op end 19 grader i offentlige bygninger, men hvad gør det ved indlæringen på landet skoler? Det gør Bjarne W. Olsen, Leder af DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi, os klogere på. Derudover skal vi snakke om EU-skepsis, varme op til Folketingets åbning og høre hvad 'striktrøje-tirsdag' i Brøndby Kommune er. Det hele med et underlæg af lækker musik og gode råd til at holde varmen. Vært: Christina Ankerhus