Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi tager en tur rundt i dagens historier og begivenheder og smugkigger på, hvad der kommer til at ske i morgen. Sammen med lytterne lukker vi dagen ned med nysgerrig journalistik, højt humør og et par numre musik.
Skiftende værter: Christina Ankerhus, Nicolai Dupont, Signe Ribergård Rasmussen og Anne Phillipsen
Vi skal ikke vente så længe på behandling fremover, som mange gør i dag. Det er ambitionen med en akut-handlingsplan fra regeringen, som er præsenteret i dag. Er der en grænse for, hvor meget militærgrej Danmark skal sende afsted til Ukraine for at hjælpe landet i krigen mod Rusland? Aktuelt har regeringen besluttet at sende 19 spritnye Caesar-haubitser til afsted det er selvkørende artillerisystemer. Tyskland, USA, Polen, Norge, Holland og andre lande sender Leopard 2 kampvogne afsted. Og spørger man konservative, kan vi også godt gå samme vej. Men hvad nu hvis det går ud over vores eget forsvar? Det spørgsmål zoomer vi ind på i aften. Et lækket notat viser at Forsvarets har en temmelig lang ønskeseddel til politikerne. Det er en god nyhed for dansk natur, at der tilsyneladende løber færre vilde mink rundt. Nye tal viser, at danske jægere skyder markant færre mink nu, end før aflivningen af mink på minkfarmene. Vært: Christina Ankerhus.
Vi skal ikke vente så længe på behandling fremover, som mange gør i dag. Det er ambitionen med en akut-handlingsplan fra regeringen, som ...
Det Jødiske Samfund i Danmark, Norge og Sverige er dybt bekymrede over den seneste tids koranafbrændinger. Det skriver de en fælles engelsk udtalelse. Vi spørger overrabbiner Jair Melchior, ved Det Jødiske Samfund i Danmark hvorfor det er lige netop nu, de er bekymrede, og hvad vi som samfund burde gøre. Regeringstoppen er rejst til Ukraine, og det er en usædvanlig situation. Vi spørger Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste hvorfor det er usædvanligt. Derudover skal vi høre klip fra nogle af dagens tidligere Radio4-programmer, hvor Nattevagten havde Bubber som gæstevært til en snak om utroskab med lytterne. Missionen på Radio4 var i dag med til uddelingen af De Gyldne Laurbær, hvor vi skal høre da vinderen blev overrasket. Mange tænker måske tilbage på idrætstimerne i skolen som kolde gymnastiksale og rundbold i stiv kuling. Men nu er Danmarks sejeste idrætslærer fundet, som er en pris der uddeles til en lærer, der formår at motivere eleverne og giv meningsfuld undervisning. Vi taler med Danmarks sejeste Idrætslærer om prisen. Som altid spiller vi en masse god musik og sørger for et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.
Det Jødiske Samfund i Danmark, Norge og Sverige er dybt bekymrede over den seneste tids koranafbrændinger. Det skriver de en fælles engelsk ...
I dagens version af aftenradio skal vi bl.a. høre om, at et flertal i Københavns borgerrepræsentation vil gøre det lovligt at besidde hårde stoffer til eget forbrug. På den måde vil det ifølge forslagsstillerne være nemmere at hjælpe stofmisbrugerne, og det mener tidligere narkoman Lone Jacobsen er et fremragende forslag. Det er hun med i aftenens program for at fortælle mere om. Vi skal også høre om sagen vedrørende den 60-årige SOSU-hjælper, som er tiltalt for at have forgiftet fire beboere på et plejehjem i Tirsdalen i Randers. Det kom i dag frem i retten, at den tiltalte lider af en personlighedsforstyrrelse. Lone Hammer Sørensen, Journalist hos Randers Amts Avis, var med i retten, og hun er med i aftenradio for at fortælle mere om sagen. Vi skal også høre om Saudi-Arabien. Der er nemlig blevet skruet gevaldigt op for henrettelserne, siden oliestatens nuværende leder, kong Salman, og hans magtfulde søn, kronprins Mohammed bin Salman, kom til magten i 2015. Vi har Lars Erslev Andersen, Seniorforsker ved DIIS, med i aftenradio til at fortælle mere om henrettelserne i Saudi-Arabien. Undervejs skal vi også høre flere interessante historier og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
I dagens version af aftenradio skal vi bl.a. høre om, at et flertal i Københavns borgerrepræsentation vil gøre det lovligt ...
Center for Cybersikkerhed har hævet trusselsniveauet for cyberaktivisme fra ”middel” til ”høj”. Vi taler med Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, om årsagen til dette, og hvad målet er for hackerne. Region Hovedstaden står bag en ny kampagne for akuttelefonen, der lyder: ”Det hedder akuttelefonen – ikke ’Jeg har glemt at forny min recept’-telefonen”. Kampagnen starter, da hver tredje opkald til akuttelefonen ikke er akut, som svarer til 300.000 opkald om året. Vi taler med Jonas Egebart, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab, om den nye kampagne. Biodiversiteten er udfordret, og det rammer flere dyrearter og deres levesteder. Derfor vækker det glæde, da den sjældne bi-art vulstmaskebi er fundet igen i den danske natur, efter sidst at være set i Danmark i 1971. Sean Birk Bek Craig, biologistuderende på Aarhus Universitet, var med ude, da bien blev fundet, og han deler sin oplevelse. Derudover taler vi om andre nyheder som store lusedag, fravælgelse af livsvigtig medicin, forfatteren Henrik Nordbrandt og meget andet. Vi lytter til en masse god musik, og sørger for det seneste nyhedsoverblik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Center for Cybersikkerhed har hævet trusselsniveauet for cyberaktivisme fra ”middel” til ”høj”. Vi taler med Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ...
Skal danskerne automatisk være organdonorer, når de fylder 18 år? Sundhedsminister Sophie Løhde indkalder nu til politiske forhandlinger om spørgsmålet og afviser ikke at ændre reglerne på området. Men Etisk Råd fraråder at lave en automatisk organdonationsordning. Vi taler derfor med Enhedslistens sundhedsordfører, som også er modstander af en sådan ordning. Og så har vi her på Radio4 kunnet fortælle, at to børn af syriske flygtninge er døde efter behandlingsforløb, hvor der ikke er blevet brugt tolk. Men i aften ser vi nærmere på, at det er sket på trods af, at en læge allerede i 2017 advarede om problemet. Og så hører vi fra de danske håndboldherrer, der har skrevet historie, da de i går vandt VM for tredje gang i træk. Derudover står den på god musik og godt humør. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.
Skal danskerne automatisk være organdonorer, når de fylder 18 år? Sundhedsminister Sophie Løhde indkalder nu til politiske forhandlinger om spørgsmålet ...
Den kollektive bustransport er fortsat under store besparelser, da der er færre passagerer og højere energi- og brændstofpriser. I kampen mod nedlæggelserne har Lucas Westphal, elev og elevrådsformand på Tietgen Handelsgymnasium, taget kampen op for sit gymnasies skyld. Vi taler med ham om succesen. Danmark spiller VM-semifinale i herrehåndbold i aften. Vi har løbende Jonas Løytved, dækker VM for radio4, med til at give os en status på kampen, og så taler vi også med Rasmus Lauge, håndboldspiller, efter Danmarks sejr. Der har været massiv kritisk af Forsvarets indkøb af såkaldt slagkraftigt artilleri. Vi taler med Henrik Lyhne, brigadegeneral og næstformand i Hæren, om købet. Vi vender derudover nyheder om fugleinfluenza, overvægt, fængselsansattes forhold og meget andet. Vi får det seneste nyhedsoverblik og lytter til en masse blandet musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen
Den kollektive bustransport er fortsat under store besparelser, da der er færre passagerer og højere energi- og brændstofpriser. I kampen mod nedlæ...
René Christensen stopper som næstformand i Dansk Folkeparti, og partiet skal nu finde en ny næstformand. Vi taler med René Christensen om udmeldingen. Danmarks håndboldlandshold har i dag afholdt pressemøde, inden de i morgen spiller semifinale. Jonas Løytved, dækker håndbold-VM for Radio4, fortæller os det vigtigste fra pressemødet, og om Danmark er parate til at møde Spanien i morgen. SVM-regeringen styrtbløder ifølge ny meningsmåling foretaget af Megafon for Tv2 og Politiken. Vi taler med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, om den store tilbagegang, og hvad der skyldes vælgerflugten? En 16-årig dreng er tiltalt for at lade sig hverve til den nynazistiske gruppe Feuerkrig Division, som anklagemyndigheden kalder en ”terrorsammenslutning”. Christian Mogensen, ekspert i digitale ekstremisme, fortæller os om tiltalen. Et nyt studie indikerer, at myrer kan lugte sig frem til kræft, skriver videnskab.dk. Joachim Offenberg, ekspert i myrer og seniorforsker ved Aarhus Universitet, giver os indblik i studiet. Vi vender andre nyheder om værnepligt for kvinder, interview med Ritt Bjerregaard og meget andet. Vi får de t seneste nyhedsoverblik og lytter til en masse musik. Vært: Anne Phillipsen.
René Christensen stopper som næstformand i Dansk Folkeparti, og partiet skal nu finde en ny næstformand. Vi taler med René Christensen om udmeldingen. ...
Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen ser ud til at blive Nye Borgerliges kun anden formand i partiets historie og skal forsøge at genrejse partiet. Vi taler med den kommende formand, som officielt ventes at afløse Pernille Vermund 7. februar. Tyskland har besluttet at sende 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Samtidig giver Tyskland grønt lys til, at andre lande også kan eksportere kampvognene til Ukraine. Tyskland har ellers været tilbageholdende, når det kom til kampvognene. Vi taler med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU, om denne beslutning. Derudover skal Aftenradio handle om musik, der gør dig glad. En ny undersøgelse viser, at folk, der hørte musik - især glad musik - under coronanedlukningen var mindre stressede og havde lidt lettere ved at trække på smilebåndet. Niels Christian Hansen, adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies, ved Aarhus Universitet, gør os klogere på, hvilken effekt positiv musik har på vores liv. Vi skal også omkring håndboldherrerne, der er videre i semifinalen ved VM-slutrunden. Her taler vi med journalist Jonas Løytved, der dækker VM for Radio4.
Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen ser ud til at blive Nye Borgerliges kun anden formand i partiets historie og skal forsøge at genrejse partiet. Vi ...
Endnu et medlem har forladt Nye Borgerlige i dag, og det er Mikkel Bjørn Sørensen, som vi taler med i aften. Vi taler også om udmeldingen med Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4, og i hvilken grad Mikkel Bjørn Sørensen smækker med døren. Hver femte danske virksomhed og myndighed har været udsat for et cyber-angreb, viser ny undersøgelse fra Deloitte. Spørgsmålet er ikke længere, om man bliver angrebet, men hvornår man bliver angrebet – og hvordan kan det være? Det taler vi med Tine Tuxen Løvstrand, rådgiver om it-sikkerhed, om. Retssagen om det 57-årige mand, der bliver kaldt Danmarks største stalker af bl.a. Tv2 Østjylland, kom for retten i dag. Irene Nørgaard, journalist hos Tv2 Østjylland, fortæller os om tiltalen. Det er blevet til tre danske Oscar-nomineringer ved offentliggørelsen i dag. Ebbe Sidenius, filmanmelder og journalist hos Soundvenue, gør os klogere på vinderchancerne, og hvorfor netop de film er nomineret. Vi får som altid de seneste nyheder, og skal lytte til en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus
Endnu et medlem har forladt Nye Borgerlige i dag, og det er Mikkel Bjørn Sørensen, som vi taler med i aften. Vi taler ...
En ny undersøgelse fra DTU og Fødevarestyrelsen viser, at der findes PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer fra farme i HELE Danmark. Mette Abildgaard er de konservatives miljø- og politiske ordfører, og hun fortæller hvorfor et EU-forbud mod disse stoffer skal igangsættes nu. PostNord stopper samarbejdet med ca. 200 butikker rundt omkring i landet. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd mener, at det vil få konsekvenser for flere små landsbyer. Masser af roser og fine ord er skrevet og sagt det seneste døgn om Ritt Bjerregaard, der døde lørdag 81 år gammel. Sammen med politisk redaktør Thomas Larsen tegner vi et portræt af den tidligere minister. Den danske statsgæld når sit laveste niveau i 14 år. Men hvordan er det nu lige sådan en statsgæld fungerer? Kristian Skriver er seniorøkonom ved Dansk Erhverv og han giver os en 'statsgæld for dummies'. Aftenradio tager derudover pulsen på Malmø Arena, hvor Danmark spiller VM i herre-håndbold. Vært: Christina Ankerhus.
En ny undersøgelse fra DTU og Fødevarestyrelsen viser, at der findes PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer fra farme i HELE Danmark. Mette ...
I første time runder vi nyheden om, at en en 37-årig whistleblower har givet et nyt indblik i Facebooks forretning. Under høringen blev det nævnt at Facebooks produkter skader børn, skaber splid og svækker demokratiet. Kristoffer Lind taler med ekspert i digitale medier, Katrine K. Pedersen, om netop denne høring. Vi kommer også omkring de tre kvinder og deres 14 børn, der netop er ankommet til Danmark de i længere tid har været tilbageholdt i en kurdisk-kontrolleret IS-fangelejr. På den anden side af nyhederne afslører aftenenes vært en vild rekord. Det danske fodboldlandshold har nemlig ikke fået et eneste rødt kort siden 2007. Til sammenligning har det næste europæiske landshold i køen ikke fået et rødt kort siden 2015 - altså en forskel på 8 år. Kristoffer interviewer også Ole Helmersen om Boris Johnsons tale. Her blev det nemlig bemærket hvor overskudsagtig Johnson lød, alt taget i betragtning. Alt sammen i aftens udgave af Aftenradio. Vært: Kristoffer Lind
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.