DET SIDSTE MÅLTID
'Hvad skal der stå i din nekrolog?' Det noget morbide spørgsmål stiller vært Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords. Sammen skriver de nekrologen og taler om det liv, som gæsten har levet. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten, der vælger menuen. Det kan være retter, der rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Imens de bliver serveret af programmets faste kok Jonas, taler gæsten sig frem til, hvad der skal være det eftermæle, som ingen af os undslipper.
RSSSeneste Udsendelser
Hun er et af de største ikoner i dansk journalistik. Ulla Terkelsen er en person, som stort set alle danskere kender til, fordi ligegyldigt hvor og hvornår, der har fundet en stor international begivenhed sted, står hun, der altid troligt og trofast og reporterer de vigtigste detaljer til danskerne. Til sit sidste måltid ser hun tilbage på et fascinerende liv og karriere, hvor journalistikken altid har haft første prioritet, og evnen til at holde hovedet koldt og fortællingen præcis og korrekt har været et vigtigt værktøj til at holde dødsangst og frygt på afstand, selv når hun har stået midt i en krigszone. Journalist og korrespondent Ulla Terkelsen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4.
Hun er et af de største ikoner i dansk journalistik. Ulla Terkelsen er en person, som stort set alle danskere kender til, fordi ligegyldigt ...
På arabisk betyder hans navn ”fyrtårn”, og det er en symbolik, han tager på sig, når han laver film. Han ser det nemlig som sin opgave at belyse de ting, vi ellers ikke ser. Fenar Ahmad er uddannet fra Super 16, hvor hans midtvejsfilm ’Megaheavy’ blev udtaget til Berlinalen og indbragte ham en Robert. Sidenhen har han instrueret spillefilmene ’Ækte vare’, ’Valhalla’, ’Underverden’ og ’Underverden II’. Fenar Ahmads forældre er fra Irak, men flygtede til Tjekkoslovakiet, hvor Fenar blev født i 1981. Mens Fenar lever en flygtningetilværelse i Tjekkoslovakiet, møder han barnepigen Lida. Hun præsenterer ham for kunst og kultur, og til sit sidste måltid ser han tilbage på, hvordan dette møde har fået altafgørende betydning for hans kulturelle dannelse, og hvor han er i dag. Filminstruktør Fenar Ahmad er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler særligt fra Ud & Se (2014) og Soundvenue (2017 + 2019). Derudover er der brugt artikler fra S oundvenue (2016 + 2018 + 2023), Information (2014 + 2017) og Euroman (2016 + 2019).
På arabisk betyder hans navn ”fyrtårn”, og det er en symbolik, han tager på sig, når han laver film. Han ser det ...
Hun blev først kendt, da hun blev en del af de populære band ’Tøsedrengene’ og det er de færreste, som ikke har sunget med på den ikoniske sang ”Sig du kan li’ mig”. Siden har Anne Dorte Michelsen haft stor succes både som soloartist, men også i gruppen ’Venter på far’ som blev et kæmpe hit i 1990’erne. Til sit sidste måltid ser hun tilbage på en karriere, hvor hun også var en af de første stærke feministiske stemmer i musikken, og hvordan succes i en ung alder hurtigt kan have uforudsete slagsider. Sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4.
Hun blev først kendt, da hun blev en del af de populære band ’Tøsedrengene’ og det er de færreste, som ...
Han er blevet en af de vigtigste stemmer i nyere dansk tid for at italesætte de klasseskel, som vi ser på tværs af vores samfund. Det kom især til udtryk i hans seneste udgivelse ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, som er blevet ekstremt velmodtaget og anerkendt. Til Glenn Bechs sidste måltid er det de samme tematikker som går igen, og hvordan han stadig ikke helt tør tro på at være blevet succesfuld og pludselig ane muligheden for at leve et lykkeligt liv. Forfatter Glenn Bech er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4.
Han er blevet en af de vigtigste stemmer i nyere dansk tid for at italesætte de klasseskel, som vi ser på tværs af ...
Han brød igennem med megahittet ”Tomgang”, som vandt adskillige priser. Siden har Shaka Loveless faciliteret sig selv som en mangefacetteret musiker med en enorm stor spændvidde. Til sit sidste måltid ser han tilbage på, hvad han har lært af at skulle håndtere en pludselig succes, som ikke altid var kærkommen, og som gjorde det svært for ham at færdes i det offentlige rum, og hvordan det er lykkedes ham at finde sig til rette i tilværelsen som anerkendt musiker. Musiker og sangskriver Shaka Loveless er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4.
Han brød igennem med megahittet ”Tomgang”, som vandt adskillige priser. Siden har Shaka Loveless faciliteret sig selv som en mangefacetteret musiker med en ...
Han fik velfortjent betegnelsen ”stemmesluger” til seneste folketingsvalg, hvor flere end 31.000 danskere stemte på ham. Jacob Mark har på mange måder et imponerende politisk CV. Han blev i 2009 valgt til Køge Byråd som 18-årig og blev i 2015 valgt til Folketinget. Det store talent og den politiske succes fik dog en slagside, da han i 2021 blev sygemeldt med stress og af samme årsag begyndte at miste synet. Det førte til bogen ’Fartblind’, hvor han fortæller om sit stressforløb, og hvordan han selv mener at være endt der. Til sit sidste måltid reflekterer han over, hvad det intense sygdomsforløb har lært ham, og hvordan det er at skulle affinde sig med, at det også kan være en del af ens eftermæle. Politiker Jacob Mark er ugens gæst i 'Det sidste måltid' på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler fra især Berlingske (2023) skrevet af Kasper Kildegaard, Altinget (2023), Kristeligt Dagblad (2023), derudover er der brugt artikler fra TV2 (2023), Politiken (2023), Øjenforeningen (2023) og Landsforeningen af Menighedsråd (2021).
Han fik velfortjent betegnelsen ”stemmesluger” til seneste folketingsvalg, hvor flere end 31.000 danskere stemte på ham. Jacob Mark har på mange måder et imponerende ...
Med råstyrke og stamina udviklede Signe Svendsen sig over årene til at blive en Danmarks bedste sangskrivere. Hun blev i første omgang landskendt, da hun sammen med Rollo & King vandt Melodi Grand Prix i 2001 med sangen ”Der står et billede af dig på mit bord”. Efterfølgende udkom hun med en lang række bredt anerkendte albums og senest albummet ’Hvem vil ikke elskes igen,” som blev kåret som et af de ti bedste danske albums i 2022 af Politiken. Til sit sidste måltid ser hun tilbage til et liv, hvor hendes første store gennembrud i lang tid stod som en skygge over hendes egne bedrifter, og hvordan hun gennem sin karriere har forsøgt at træde ud af den skygge og blive retmæssigt anerkendt, som det hun er – en af de dygtigste danske sangskrivere. Musiker, sangerinde og sangskriver Signe Svendsen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4. Nekrologen er skrevet baseret på artikler særligt fra Politiken (2022), Gaffa (2022), Jyllands-Posten (2022), derudover er der blevet brugt artikler fra ALT (2021), Fyens Amtsavis (2022), Fyens Stiftstidende (2022) og Berlingske (2014).
Med råstyrke og stamina udviklede Signe Svendsen sig over årene til at blive en Danmarks bedste sangskrivere. Hun blev i første omgang ...
Anna Lin lærte tidligt i sin karriere, at man ikke skal være bange for at slå i bordet og turde stå ved sin egen eksistensberettigelse i en konkurrencepræget medieverden. Det var også en af grundene til, at hun blev valgt som en af de få på DR’s Talenthold. Dette førte senere til værtskaber på blandt andet DR1-klassikeren ’Kender du typen’, ’Ultra Nyt’ og meget mere. På trods af hurtigt at have fået en vellykket karriere, så står hun stærkt ved princippet om, at hvis hun skal frem i verden, så skal det være med bløde spidse albuer og evnen til at turde tage rummet uden at træde ind foran andre. Netop dette har også gjort hende til en vigtig stemme og et forbillede for mange ved at snakke åbent om seksualitet og at kunne stå ved sine egne usikkerheder ved at være ærlig og oprigtig, i alt hvad hun foretager sig. Anna Lin er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler særligt fra Eurowoman 2023, Politiken 2022 og ALT 2021, og derudover er der blevet brugt artikler fra DR.dk fra 2018 og 2021.
Anna Lin lærte tidligt i sin karriere, at man ikke skal være bange for at slå i bordet og turde stå ved sin ...
Det sidste måltid holder en lille pause, og imens ser vi tilbage på nogle af de bedste øjeblikke i tidligere programmer. Petra Nagel får en forret bestående af frisk forårsruller fra barndommen, Andreas Odbjerg drømmer sig tilbage til sine forældres gård med lam på menuen, og til slut skal Silas Holst have en sød sag bestående af brownies med mint.
Friske forårsruller med Petra Nagel, nostalgisk lam med Andreas Odbjerg og brownie med et twist af mint med Silas Holst
Det sidste måltid holder en lille pause, og imens ser vi tilbage på nogle af de bedste øjeblikke i tidligere programmer. Petra Nagel ...
Det sidste måltid holder en lille pause, og imens ser vi tilbage på nogle af de bedste øjeblikke i tidligere programmer. Hør Mick Øgendahl være så begejstret for sin forret, at han slikker tallerkenen – eller dåsen retten bliver serveret i. Dernæst får vi også en særlig dåse fra Anders Lund Madsens barndom. Til slut får Stine Bramsen en dessertklassiker i det syrlige hjørne.
Den dyreste dåsemad med Mick Øgendahl, den billigste dåsemad med Anders Lund Madsen og en syrlig servering med Stine Bramsen.
Det sidste måltid holder en lille pause, og imens ser vi tilbage på nogle af de bedste øjeblikke i tidligere programmer. Hør ...
Det sidste måltid holder en lille pause, og imens ser vi tilbage på nogle af de bedste øjeblikke i tidligere programmer. Hør Mick Øgendahl være så begejstret for sin forret, at han slikker tallerkenen – eller dåsen retten bliver serveret i. Dernæst får vi også en særlig dåse fra Anders Lund Madsens barndom. Til slut får Stine Bramsen en dessertklassiker i det syrlige hjørne.
Hun var en pioner på den danske rap og hiphop scene og viste en udadvendt og direkte drivkraft og kærligheden til musikken, som man sjældent møder. Karen Mukupas cv strækker sig langt lige fra musiker, komponist og sanger til børnebogsforfatter, tøjdesigner og studievært. Til sit sidste måltid har hun valgt en menu, der i høj grad afspejler hendes dansk-zambianske ophav, og som viser hendes store kærlighed og interesse for forskelligartede kulturer. Hun ser tilbage på et liv, hvor der har været meget glæde, men også store tab – et af de største utvivlsomt hendes åndelige søster, sangerinden Natasja, hvis eftermæle hun har taget på sig at føre videre, sådan hun aldrig bliver glemt. Musiker, komponist, sanger, forfatter, tøjdesigner og studievært Karen Mukupa er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler fra Ugebladet Søndag (2023), Gaffa (2009), Lime (2013), Information, Fyens Stiftstidende (2011), Fine Spind (2018), Politiken (2018), Køge Dagblad (2022) og ALT (2017).
Hun slog igennem i filmbranchen, da hun spillede over for Thure Lindhardt i filmen ’Nordkraft’. Siden har hun haft en lang række roller i både film og teateret - blandet andet i ’Borgen’ og DR’s nye serie ’Carmen Curlers’. Som bare 10-årig begyndte skuespiller Signe Egholm Olsen at spille teater, og på det lokale teater følte hun sig hjemme, når hun sammen med sin far og hans venner spillede revy. Den samme kærlighed til film og teateret har dog været på prøve i den seneste tid på grund af det store krav om konstant tilstedeværelse, som karrieren stiller. Derfor trak hun pludselig stikket og fokuserede i stedet det meste af sin energi på tilstedeværelsen hos sine nærmeste. Nu gør hun klar til at vende tilbage til den store scene og er ved at genfinde sin kærlighed til skuespillet. Skuespiller Signe Egholm Olsen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler fra særligt ALT (2020), to artikler fra ALT (2022), to artikler fra Politiken (2010), Femina (2019), Ugebladet Søndag (2019), Politiken (2014 og 2022), Berlingske (2020) og JydskeVestkysten (2009).
Hun fik sin filmdebut med dramaet ’To verdener’ i 2008, som også blev valgt som det danske Oscar-bidrag i 2009, men det store folkelige gennembrud kom for alvor i hendes hovedrolle som ’Fie’ i TV 2’s dramaserie Badehotellet. Da hun mistede sin far, den kendte skuespiller Søren Spanning, besluttede Rosalinde sig for at bearbejde sin sorg og savnet efter sin far ved at skrive bogen ’Min fars stemme’. Til sit sidste måltid ser hun tilbage på, hvordan arbejdet med bogen var med til at lære hende om at finde sin plads i livet efter at have oplevet at miste så central en person som sin far alt for tidligt. Skuespillerinde Rosalinde Mynster er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio4.