KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Den danske folkeånd findes ikke
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge ...
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens gæst om dynamikkerne i nogle af Danmarks mest ekstreme, religiøse miljøer. Gennem flere år har han nærstuderet organisationerne Faderhuset og Evangelist indefra - og i dagens program kan du komme med ind bag de lukkede døre. For hvor går grænsen egentlig mellem at være en almindelig, sund frikirke og at være radikaliseret sekt? Måske er grænsen meget mere udvisket end du går rundt og tror. Medvirkende: Ib Sørensen, kulturforsker og adjunkt ved VIA University College. Vært: Peter Løhde
Sektledere er bare mennesker
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens ...
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til at samarbejde. Vi dykker derfor ned i et projekt, hvor forskere og lærere - gennem arbejde med autistiske børn - er blevet klogere på dem, og deres kreative leg og læring. Men forsøget stopper ikke her, for vi andre kan også blive klogere på os selv og vores samarbejdsevner ved at sætte os ind i undersøgelsens resultater. Medvirkende: Samskabende religionsantroprolog Ella Paldam fra Aarhus Universitet og lingvist Søren Sandager Sørensen, fra Sydnorske Universitet i Agder. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Autistiske børn kan lære os om samarbejde
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til ...
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kærlighed til slagterdiskens herligheder er kødet faktisk ikke noget, der traditionelt set har fyldt særlig meget på tallerkenerne herhjemme. Det fik en reklamekampagne fra 1950'erne dog ændret gevaldigt på. I dagens liveudgave af Kraniebrud forsøger vi at forstå hvordan er kødet blevet så stor en del af den danske madkultur at vi har svært ved at forestille os et måltid uden. Og så kaster vi os også over en blindsmagning af pølser af både den grisede, fjerede og kødfri slags. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum og slagter Søren Theilgaard. Vært: Peter Løhde
Derfor spiser vi alt for meget kød
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kæ...
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe blev udkæmpet i ligestillingens navn i årene i mellem. Vi tager fat på et par af de vigtige skikkelser – primært kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der formåede at ændre forholdende for kvinder gennem sit arbejde i FN, sit arbejde på den danske politiske scene og som Danmarks første kvindelige ambassadør. Medvirkende: Astrid Elkjær, Ph.d. i historie, Kvinderådet & Rasmus Brygger, analysechef for Institut for Menneskerettigheder. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Den glemte kvindekamp
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe ...
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder der er elsket af alt og alle. Det er nok nogle af de symboler, der popper frem i hovedet når man tænker på propaganda. Men propagandaen er andet og mere end det. I dag tager Kraniebrud et kig på krigspropagandaen under første og anden verdenskrig for at blive klogere på, hvilken betydning som de mange plakater, film og sange havde for krigslykken. For måske kan datidens propaganda hjælpe os med at gennemskue den informationskrig, der omgiver os den dag i dag. Medvirkende: Martin Husted, forfatter og historiker samt lektor ved Risskov Gymnasium og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Peter Løhde
Anders And som nazist kan lære os at gennemskue den moderne misinformation
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder ...
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre af kroppens organer. Et af de første symptomer er ofte tarmproblemer og det har fået forskere til at undersøge, om sygdommen måske ikke altid starter i hjernen. For i mange tilfælde tyder det nemlig på, at sygdommen også kan finde vej ind i kroppen gennem tarmsystemet. Vi kaster os over, hvilke mysterier om Parkinson, man er ved at løse lige nu – og om fx vores tarmbakterier eller forskellige infektionssygdomme kan spille en afgørende rolle for, hvem der udvikler sygdommen. Medvirkende: Per Borghammer, læge, ph.d. og professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Thomas Lunde, Parkinsonpatient og verdensmester i Parkinson-bordtennis. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Kan Parkinson starte både i tarmen og i hjernen?
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre ...
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.
I 2023 skal mænd kunne græde - og sige det højt?
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald ...
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, hvad det er, der kan forstyrre vores opmærksomhed. For hvad sker der i hjernen på os, når vi virkelig koncentrerer os om noget? Hvordan er hjernen påvirket af skærmbrug? Og hvad kan man selv gøre, hvis man gerne vil styrke sin evne til at holde opmærksomheden? Medvirkende: Emma Louth-Als, neuroforsker, Eva Otto, postdoc i opmærksomhedsøkonomi & Camilla Mehlsen, digital rådgiver og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Sådan fastholder du din opmærksomhed
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, ...
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive kidnappet og vejboder, hvor det er op til din egen samvittighed at få overført betalingen. Vi stoler generelt på hinanden herhjemme. Men hvordan er vores fælles tiltro endt med at fylde så meget i den danske sjæl at vi den dag i dag beskriver os selv som et "tillidssamfund"? I dagens Kraniebrud jagter vi tillidens ophav helt tilbage til reformationen og bliver klogere på, hvordan Luther lagde grundlaget for, at vi den dag i dag tror på det bedste i vores medmennesker. Derudover tager vi en afstikker og ser nærmere på nogle af dem, vi stoler mindre og mindre på - nemlig politikerne. Medvirkende: Sasja Stopa, ph.d. og postdoc i systematisk teologi ved Center for Institut for Samfund på Aarhus Universitet og Sigge Winther Nielsen, ph.d. i statskundskab og direktør for den nyetablerede tænketank, Institut for Vilde Problemer. Vært: Peter Løhde
Det danske tillidssamfund stammer fra Luther
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive ...
Episoder
- 2023
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2022
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2021
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2020
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2019
- december
- november
Hvad virker egentlig bedst - pisk eller gulerod? Dét skal vi blive klogere på i dagens program, hvor vi zoomer ind på positiv dyretræning - eller lidt forsimplet sagt - gulerodsmetoden. For hvis du bruger belønning frem for straf, når du træner - så får du faktisk et helt andet resultat. I løbet af programmet, der taler vi både om dyr i zoologiske haver, forsøgsdyr, og de mere almindelige kæle- og husdyr som hunde og heste. Vi nørder ned i den teori, der ligger bag de positive træningsmetoder, og du får også tips og tricks til hvordan du selv kan komme i gang med den her type træning - om det så er med din hamster, din hund, din hest eller med din guldfisk - for positiv træning kan bruges på virkelig mange arter. Medvirkende: Janne Winter Christensen, forsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet & Kirstin Anderson Hansen, leder af forskning og træning ved Fjord&Bælt i Kerteminde, samt forsker ved Syddansk Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Der er en del af befolkningen, der tilsyneladende kan spise hvad de vil, uden at det sætter sig på sidebenene - de kan ligefrem betegnes som fedmeresistente. I de flestes ører lyder dette måske som et luksusproblem, men en del af disse tynde mennesker ønsker faktisk at tage på. Derudover møder de ofte fordomme og mistanke om spiseforstyrrelser fra omverdenen - endda sommetider fra de fagpersoner, som de søger hjælp hos. Denne medfødte undervægt kaldes på dansk “naturlig” eller “konstitutionel” tyndhed og i dagens program, bliver vi klogere på dette relativt ukendte og underprioriterede fænomen. Vi ser bl.a. nærmere på, hvorfor viden om netop denne gruppe af undervægtige individer på sigt måske kan hjælpe - ikke bare de naturligt tynde selv - men også dem der ligger i den modsatte ende af BMI-skalaen - nemlig de danskere, der lever med svær overvægt. Medvirkende: Jens Lund, fedmeforsker, humanbiolog og ph.d.-studerende ved Metabolismecentret på Københavns Universitet & Morten Svane, sundhedsdebattør og cand.it. med speciale i sociale medier. Vært: Emma Elisabeth Holtet
De fleste forbinder nok skriveundervisning med A-B-C, s-t-a-v-n-i-n-g og at klappe sta-vel-ser. Men skrivning er meget mere end det. I et nyt it-projekt fra DPU har forskere scannet flere tusinde tekster fra børn. Og det har givet ny indsigt i, hvordan man bedst muligt kan forbedre børns evne til at formidle sig sort på hvidt. I dagens program bliver vi også klogere på den viden, man tidligere har brugt til at undervise i skrivning - eller manglen på samme. Og så leger vi med en skriveapp, som er fast inventar i store dele af folkeskolen. Medvirkende: Jeppe Bundgaard, professor i dansk fagdidaktik ved DPU, Ayoe Quist Henkel, lektor i dansk og Birgitte Stougaard Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur. Vært: Peter Løhde
Da de første åndssvageanstalter opstod, så handlede det både om omsorg for de åndssvage - og om at beskytte, ikke de åndssvage, men alle os andre imod åndssvagheden. I dag er Kraniebrud taget på besøg på VejleMuseerne, hvor historien om alle dem, der ikke passede ind i datidens normer på forskellige vis, fortælles med udgangspunkt i ”De Kellerske Anstalter.” Medvirkende: Rasmus Skovgaard Jakobsen, historiker og museumsinspektør på VejleMuseerne. Vært: Ditte Maj Gregersen.
I dagens Kraniebrud skal vi møde de mystiske og fascinerende svampedyr. Vi dykker bl.a. ned i hvorfor svampedyr er blevet forvekslet med rumvæsner, vi ser nærmere på hvad der karakteriserer dem, hvordan deres livscyklus forløber og hvilken funktion de har i vores økosystem. Du får også tips og tricks til at gå på jagt efter svampedyr ude i den danske natur, og til hvordan du kan holde dine egne svampedyr derhjemme - og f.eks. dele din morgenmad med dem, når du fodrer dem med havregryn. Medvirkende: Bjørli Lehrmann, biolog og naturvejleder, kendt fra TV-hittet "1 døgn, 2 hold, 3 dyr". Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. Dagens afsnit prikker hul på flere af de myter om demokratiet, som mange af os går rundt og tror på. Størstedelen af programmet foregår dog i USA i selskab af amerikanske palæontologer og dinosaurer-eksperter, hvor vi hører fra udgravningssteder og om spændende knogle- og fossilfund. Medvirkende: Svend-Erik Skaaning, Marie Hougaard, Emilie Køhler, Chris DeLorey, Brock Sisson & Amanda Cantrell. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Vidste du godt, at du skal til Bornholm, hvis du vil på dino-jagt i Danmark? I dagens Kraniebrud dykker vi ned i fossiljægernes verden, for at blive klogere på de største fund gennem tiden - både herhjemme og i det store udland. For hvad er et fossil egentligt? Hvor længe har vi mennesker gravet efter dinosaurer? Og hvordan kan du selv komme i gang med at lede efter fortidens dyr og planter, der hvor du bor? I dagens liveprogram har vi besøg af to eksperter, der guider os igennem dinosaurerne og de andre fossilers fantastiske verden.
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart. New Mexicos tørre ørken gemmer på store hemmeligheder i sidste afsnit af serien. En cowboy på randen af fallit ser sit snit til at tjene lidt ekstra til ranchen på sin jords skjulte skatte ved at leje den ud til dinojægere. Holdet af dinojægere prøver lykken på både casino og skrabelod, men har bestemt ikke held i spil. Men måske der venter en endnu større gevinst, når de rammer den øde ørken? Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast, Amanda Cantrell: palæontolog, Kacey Spratley: ranchejer og cowboy
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart, hvor vi i andet afsnit svinger forbi Brocks dinosaurværksted for skæve eksistenser - både dem fra fortiden og dem fra nutiden. Her klargør mormonen Brock hver dag millioner af år gamle fortidsdyr til udstilling. Og her skal man passe på, man ikke skvatter over et kæmpe kranie fra en T-rex, en tand fra en sabeltiger eller en anden knogle, der ligger og roder på borde eller i kasser på gulvet. Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast, Ethan: palæontologstuderende og medarbejder Fossilogic, Seth: medarbejder Fossilogic
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart. I første afsnit kører firhjulstrækkeren med kurs mod prærien i Wyoming i USA, hvor der er klapperslanger, sorte enker og - måske - noget helt nyt gemt under græssletterne. Vi graver os 200 millioner år tilbage i tiden med håbet om at ende med at stå med fortidens kæmper i hænderne. Men dinojagt er en svær disciplin, og dinojægernes tålmodighed bliver sat på en prøve. Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast
Åh nej! Demokratiet vil snart styrte i grus! Hvis den tanke nager dig, så er du langt fra alene. For tiden er det nemlig en af de mest udbredte myter om folkestyret, der florerer. Men virkeligheden er en helt anden, mener dagens gæst. I dagens program imiterer vi tv-programmet Mythbusters og afprøver både store og små myter om demokratiet. Medvirkende: Svend-Erik Skaaning, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. Dagens afsnit står i musikkens tegn, for der har været musikhistorisk temauge i Kraniebrud. Lyt med på en håndfuld skelsættende plader, som har sat et præg på musikhistorien. Vi lytter til the Beatles, David Bowie, Madonna, Nirvana og Taylor Swift. Bliv klogere på, hvordan deres musik har påvirket kulturen og kan fortælle en del om samtiden, den er skabt i. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, Søren Hein og Morten Michelsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Taylor Swift har allerede erobret countrypop-hitlisterne, men i 2012 udgiver hun Red og kommer lige pludselig på alles læber. Hun er spydig, humoristik og kontant i sin lyrik om forliste kærlighed, men også sårbar og ikke bange for at udlevere sig selv. Flere år senere genindspiller hun pladen igen, fordi hun ikke ejer rettighederne til sine egne sange, og det finder hun sig bestemt ikke i. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Og hvad rager det egentlig os!? Ja, sådan kan det være at ungdommen i start 90'erne tænkte, og da Nirvana for alvor brød igennem i 1991 med deres anden plade, Nevermind, så så de straks en ukronet konge i forperson, Kurt Cobain. Pladen svælger i lyrik om ligegyldighed, sygdomme og lede til samfundet, mens det instrumentale blev omtalt som en helt ny genre på daværende tidspunkt: grunge. Dykker man for alvor ned i pladens DNA viser det sig, at der er brugt lang tid på at få den til at lyde helt rigtigt. Steen Kaargaard Nielsen, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Det kristne og konservative USA er højt på strå i midt 80'erne, men lige pludselig befinder der sig en provokerende skikkelse på musikscenerne og i fjernsynet: Madonna. Med pladen Like a Virgin fra 1984 bryder hun for alvor igennem, og hun er ikke bange for at provokere med tøjstil og fremførelse. Men dykker vi ned i pladen, finder vi et alsidigt pop-univers med lyrik, der ikke kun handler om mænd og penge, men også store følelser og sårbarhed. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. I 1972 lander et rumvæsen i London - eller det vil sige, David Bowie udgiver sin femte plade, The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars. Pladen handler delvist om den biseksuelle rockstjerne, der sørme også er et rumvæsen, men måske er det ikke langt fra, hvordan David Bowie ser sig selv, eller ønsker at være. I programmet ser vi nærmere på Bowies udforskning af genrer, sci-fi lyrik og ikke mindst albummets eftermæle. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. I første udsendelse skal vi selvfølgelig til England, hvor de fire gutter fra Liverpool, the Beatles, helt har opgivet at turnere og fokuserer nu i stedet udelukkende på at være et studieband. I 1967 kommer så det første produkt af den beslutning: Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. En plade, der ikke er bange for at eksperimentere med lyde, og som på fineste vis også illustrerer de fire forskellige personer, der udgjorde the Beatles. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre om, hvor fortællingen om trolden stammer fra. Bliv klogere på, hvordan man kan håndterer knas i relationerne på arbejdspladsen. Så kan du høre, hvordan videnskaben lider, når der er krig. Til sidst skal vi en tur i rummet og høre om de dyr, som mennesker har sendt i kredsløb i rummet. Medvirkende: Lars Thomas, Rikke Østergaard, Jennie Junghans, Kasper Thorup & Ole Eggers Bjælde. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Påsken står for døren. Nu skal den have én over nakken med påskefrokost, sild, snaps og æg. Men hvad er det, der er med de frokoster? De kommer i højtidsvarianter, både til jul, påske og pinse, og meget af det, vi sætter på bordet, er det samme. Er det virkelig bare farven på servietterne, der skiller vores folkelige højtidsfrokoster fra hinanden? Kraniebrud zoomer ind på påskefrokosten, og vil gerne høre om, hvordan du holder påskefrokost.
Vidste du godt, at vi mennesker - ved en fejl - har efterladt dyr på månen? Vidste du også, at Laika hverken var det første dyr eller den første hund, der blev sendt væk fra jordens trygge rammer og ud i det store univers? Faktisk har vi mennesker sendt så mange forskellige væsner ud i kredsløb, at man nærmest kan tale om en tæppebombning af rummet, hvor massere af dyrearter er blevet skudt afsted i videnskabens navn - og ofte uden en returbillet i sigte. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Det er ikke kun tusindvis af menneskeskæbner, der på tragisk vis bliver berørt, når der er krig i Europa. Det går nemlig også ud over videnskaben, når landegrænserne bliver trukket ekstra skarpt op. I dagens Kraniebrud undersøger vi, hvordan det internationale videnskabssamarbejde bliver påvirket, når vi pludselig udelukker lande fra fællesskabet. Medvirkende: Jennie Junghans, medicinhistoriker ved European University Institute, Kasper Thorup, professor med speciale i dyrs vandringer på Globe Instituttet på Københavns Universitet og Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum. Vært: Peter Løhde
I dagens Kraniebrud får vi besøg af én af dem, der til daglig ruller ærmerne op, og prøver at skabe bedre samarbejde og et sundere psykisk miljø ude på de danske arbejdspladser - nemlig erhvervssociolog og rådgiver Rikke Østergaard. Hun er også forfatteren bag: “Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og tager os i dag med ind i erhvervssociologiens maskinrum - for at gøre os klogere på hvordan vi kan arbejde med at mindske følelsesmæssig forurening ude på de danske arbejdspladser. Vi hører også fra lektor Carina Lomberg, der har undersøgt hvordan mentale problemer kan smitte mellem virksomheder. I løbet af programmet får du også konrekte tips og tricks til hvad du selv - som enten chef eller medarbejder - kan gøre for at dæmme op for følelsesmæssig forurening. Medvirkende: Forfatter og rådgiver Rikke Østergaard og lektor Carina Lomberg, DTU Orbit. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Troldene lever blandt os i bedste velgående. De har sat præg på vores omgivelser, kastet kampesten og bygget høje. De findes som store, menneskeskabte giganter. De lever i børnesange med munter melodi, i eventyr som sultne efter bukke og børn, i film som store, ulækre skrækindjagende monstre. Men hvordan kan det være, at troldene har slået SÅ dybe rødder i os - og at trolden bliver ved med at få nyt liv? Det dykker vi ned i i dag i Kraniebrud, når vi tager på troldejagt. Medvirkende: Lars Thomas, zoolog og kryptozoolog, Thomas Dambo, kunstner, og Lisbet Emmery, formand for Troldemuseet i Gjøl. Vært: Ditte Maj Gregersen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre, hvad svarord betyder for en samtale. Find ud af, hvordan en kemiker undersøger, om et gammelt sæt knogler fra Rom virkelig er fra en af Jesus' apostle. Vi kigger på trækfugle og til sidst kan du høre om, hvordan pollen afslører en hel del om tidligere sultkriser og hvordan klimaet så ud fra flere tusind år siden. Medvirkende: Søren Sandager Sørensen, Kaare Lund Rasmussen, Emil Skovgaard Brandtoft & Morten Fischer Mortensen. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Dagens gæst er ekspert i at undersøge pollen fra fortiden. Og plantepollen kan overleve turen ned gennem vores maver. Derfor kan flere hundrede år gamle latriner fortælle om, hvad der rent faktisk er blevet spist. Pollen kan gemmes i tusindvis af år og fortælle os om landskab og klima helt tilbage da de første mennesker indvandrede til området. Pollen kan også gøre os klogere på både den sultkatastrofe, der ramte Danmark i år 536 og Harald Blåtands ringborge. Medvirkende: Morten Fischer Mortensen Seniorforsker i miljøarkæologi ved nationalmuseet, Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer og Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.