KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Der er en gruppe vi ofte overser: De gamle mænd. Det data der trods alt findes peger på et billede af ensomme, enlige mænd, der dør før kvinderne. Men hvordan ser det ud når forskerne også går kvalitativt til værks? Her får portrættet af den gamle mand langt flere nuancer - så måske skal vi skrotte fordommen om den gamle, sure hanelefant? Medvirkende: Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita i psykologi på Aarhus Universitet & Ebbe Sønderhousen, næstformand for Ældre Sagen i Kerteminde og aktiv i værkstedsfællesskabet "Ensomme Gamle Mænd". Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Forskningen glemmer den gamle mand - så hvem er han?
Der er en gruppe vi ofte overser: De gamle mænd. Det data der trods alt findes peger på et billede af ensomme, enlige mæ...
Vi udforsker Danmarks nye bydialekter, der er vokset frem i områder, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund. Herunder ser vi nærmere på den, der er opstået i det vestlige Aarhus; hvad er dens kendetegn, og hvordan definerer og undersøger forskerne - i det hele taget - en ny dialekt? Vi ser også nærmere på hvorfor vi bør være opmærksomme på vores egne sproglige fordomme - både når det gælder de nye, men også de gamle dialekter? Medvirkende: Ditte Zachariassen, sprogforsker på Aarhus Universitet & Ahmed Omar, radiovært og podcaster. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Hvad betyder "Eow", "Lak" & "Yani"? - Dyk ned i de nye danske dialekter!
Vi udforsker Danmarks nye bydialekter, der er vokset frem i områder, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund. Herunder ser vi nærmere på den, ...
Hvorfor er det så svært at beslutte, hvad du skal vælge i Netflix' enorme udvalg? Og hvorfor vil du gøre alt for at vinde de penge tilbage, som du har tabt på casino? Det virker ikke altid rationelt, men det er din økonomiske hjerne, der spiller dig et puds. Dine handlinger nemlig i høj grad dikteret af et mentalt regnskab. Og det er altså ikke altid, at regnestykket går logisk op. I dagens Kraniebrud kan du få et lynkursus i neuroøkonomi. En relativt ny videnskabsform, der kombinerer neuroscience og økonomi for at forklare hvorfor vi egentlig træffer de beslutninger, som vi gør. Medvirkende: Jon Wegener, neuroøkonom ved CBS og foredragsholder. Vært: Peter Løhde
Derfor træffer du irrationelle beslutninger
Hvorfor er det så svært at beslutte, hvad du skal vælge i Netflix' enorme udvalg? Og hvorfor vil du gøre alt for ...
Alene i 2022 mistede over 100.000 amerikanere livet til opioider. Men der var engang, hvor morfin og opioider var noget, der hørte overklassen til. Det blev brugt til at behandle nærmest alt, som overlæger og fine fruer, kunne have brug for et mirakelmiddel mod. Mange af dem endte i et misbrug, og fik behandling på psykiatriske anstalter for det, man dengang kaldte morfinisme. Men hvordan kom opium og morfin til Europa? Og hvilke lidelser og tilstande brugte man det imod? Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, ph.d., medicinhistoriker og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Morfinisme: Overlægernes misbrug
Alene i 2022 mistede over 100.000 amerikanere livet til opioider. Men der var engang, hvor morfin og opioider var noget, der hørte overklassen til. Det blev ...
Skal børn lave mad i skolen? - Ja, det skal de, men de skal også lære meget mere end dét! For madkundskab er i dag et fag, der skal forbedrede eleverne på intet mindre end voksenlivet! De skal bl.a. lære om deres omverden, deres medansvar for at skabe et bæredygtigt samfund, om sundhed, om kroppen og om naturvidenskab. Medvirkende: Helle Brønnum Carlsen, ph.d. Og lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole, hertil madkundskabslærer i grundskolen og forfatter & Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek.
Er gastro-magi og fordøjelig viden nøglen til bæredygtigt madforbrug?
Skal børn lave mad i skolen? - Ja, det skal de, men de skal også lære meget mere end dét! For madkundskab ...
"Nu tilspørger jeg dig...." Hvert år siger omkring 300.000 par "ja" til hinanden - både i kirken og på rådhuset. Men hvorfor egentlig? Hvorfor bliver vi gift, og hvorfor har vi egentlig et behov for at bekræfte vores kærlighed på den måde? Brylluppet er nemlig et af de allerældste - og mest udbredte - ritualer, vi kender til. Derfor dykker vi i dagens program ned i historien bag den store dag. Blandt andet dykker vi ned i nogle af de vanvittige traditioner, der knytter sig til bryllupsfesten - alt fra polterabender til hvide kjoler og at føre en saks mod sokkerne. Og så ser vi også nærmere på, hvordan det gik til førhen, når to mennesker skulle smedes sammen. Vidste du for eksempel, at bryllupper oprindeligt ikke havde noget med Gud at gøre? Medvirkende: Marianne Hougaard, museumsinspektør, Museum Silkeborg. Vært: Peter Løhde
Til døden os skiller: Sådan opstod det moderne bryllup
"Nu tilspørger jeg dig...." Hvert år siger omkring 300.000 par "ja" til hinanden - både i kirken og på ...
Vi åbner op for psykiater og forsker Lone Fjorbacks værktøjskasse, og i den finder du: Medicin, kærlighed og mindfulness. For når vi har det dårligt, så kan det virke uoverkommeligt at rejse os eller kigge indad. Men du kan få det bedre. Det her afsnit er altså - som Lone skriver i sin bog - “til dig, der på en eller anden måde sidder fast, hvad enten det er i stress, krise eller depression." Medvirkende: Psykiater og Ph.D. Lone Fjorback - der er lektor og centerleder ved Dansk Center for Mindfullness på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Sådan kommer du fri af depression, stress og angst
Vi åbner op for psykiater og forsker Lone Fjorbacks værktøjskasse, og i den finder du: Medicin, kærlighed og mindfulness. For nå...
Når vi taler om design, så tænker vi ofte på lækker æstetik – noget, der er smukt at kigge på. Men design er også de intentioner, der ligger bag et bestemt design – og i byrummet er design noget mere komplekst, end blot hvad der er visuelt tiltalende. Der findes nemlig design, der er skabt til at skubbe bestemte samfundsgrupper væk – eller design, der overser nogle borgeres behov. Og det skaber et offentligt rum, der ikke er for alle. Så hvad er det for nogle designmæssige barrierer, der bliver sat op i byrummene? Hvem er det, som det her rammer? Og kan vi overhovedet drømme om at designe et byrum, der byder alle velkommen? Medvirkende: Ole B. Jensen, professor, Aalborg Universitet og Pia Justesen, jurist og postdoc, Aalborg Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Designets magt: Byens rum er ikke skabt til alle
Når vi taler om design, så tænker vi ofte på lækker æstetik – noget, der er smukt at kigge på. Men ...
Bevidstheden er et af universets allerstørste mysterier. Så hvad ved vi egentligt i dag? Og hvorfor er det sandsynligt, at vi kan skabe bevidste kunstige intelligenser? Dét finder vi ud af, når vi dykker ned i en af livets vildeste gåder. For kan vi definere hvad det vil sige, at være et bevidst væsen - og hvad med andre dyr, planter og svampe - hvad ved vi om deres oplevelser af verden? Medvirkende: Filosof Søren Overgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Kan din stueplante føle smerte & kan AI's blive bevidste?
Bevidstheden er et af universets allerstørste mysterier. Så hvad ved vi egentligt i dag? Og hvorfor er det sandsynligt, at vi kan skabe bevidste ...
Hvad hvis mange af svarene – og løsningerne på vores helbredsproblemer – allerede findes ude i naturen? Forskere har i årevis ledt efter svar på, hvorfor bjørne ikke lider af blodpropper og mister muskelmasse, når de ligger stille i lange dvaleperioder hver vinter. Og i foråret havde et hold af forskere et gennembrud. De fandt nemlig et protein i bjørnenes blod, der kan kaste lys over deres evne til at undgå blodpropper – og det kan betyde, at der er en ny behandling på vej mod hjerte- og kredsløbssygdomme. Vi dykker ned i de hemmeligheder, der gemmer sig i bjørnenes blod. Medvirkende: Ole Frøbert, professor og hjertelæge, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Bjørnen sover: Fremtidens medicin mod blodpropper kan udvikles med hjælp fra bjørneblod
Hvad hvis mange af svarene – og løsningerne på vores helbredsproblemer – allerede findes ude i naturen? Forskere har i årevis ledt efter ...
Episoder
- 2023
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2022
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2021
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2020
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2019
- december
- november
Hvad virker egentlig bedst - pisk eller gulerod? Dét skal vi blive klogere på i dagens program, hvor vi zoomer ind på positiv dyretræning - eller lidt forsimplet sagt - gulerodsmetoden. For hvis du bruger belønning frem for straf, når du træner - så får du faktisk et helt andet resultat. I løbet af programmet, der taler vi både om dyr i zoologiske haver, forsøgsdyr, og de mere almindelige kæle- og husdyr som hunde og heste. Vi nørder ned i den teori, der ligger bag de positive træningsmetoder, og du får også tips og tricks til hvordan du selv kan komme i gang med den her type træning - om det så er med din hamster, din hund, din hest eller med din guldfisk - for positiv træning kan bruges på virkelig mange arter. Medvirkende: Janne Winter Christensen, forsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet & Kirstin Anderson Hansen, leder af forskning og træning ved Fjord&Bælt i Kerteminde, samt forsker ved Syddansk Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Der er en del af befolkningen, der tilsyneladende kan spise hvad de vil, uden at det sætter sig på sidebenene - de kan ligefrem betegnes som fedmeresistente. I de flestes ører lyder dette måske som et luksusproblem, men en del af disse tynde mennesker ønsker faktisk at tage på. Derudover møder de ofte fordomme og mistanke om spiseforstyrrelser fra omverdenen - endda sommetider fra de fagpersoner, som de søger hjælp hos. Denne medfødte undervægt kaldes på dansk “naturlig” eller “konstitutionel” tyndhed og i dagens program, bliver vi klogere på dette relativt ukendte og underprioriterede fænomen. Vi ser bl.a. nærmere på, hvorfor viden om netop denne gruppe af undervægtige individer på sigt måske kan hjælpe - ikke bare de naturligt tynde selv - men også dem der ligger i den modsatte ende af BMI-skalaen - nemlig de danskere, der lever med svær overvægt. Medvirkende: Jens Lund, fedmeforsker, humanbiolog og ph.d.-studerende ved Metabolismecentret på Københavns Universitet & Morten Svane, sundhedsdebattør og cand.it. med speciale i sociale medier. Vært: Emma Elisabeth Holtet
De fleste forbinder nok skriveundervisning med A-B-C, s-t-a-v-n-i-n-g og at klappe sta-vel-ser. Men skrivning er meget mere end det. I et nyt it-projekt fra DPU har forskere scannet flere tusinde tekster fra børn. Og det har givet ny indsigt i, hvordan man bedst muligt kan forbedre børns evne til at formidle sig sort på hvidt. I dagens program bliver vi også klogere på den viden, man tidligere har brugt til at undervise i skrivning - eller manglen på samme. Og så leger vi med en skriveapp, som er fast inventar i store dele af folkeskolen. Medvirkende: Jeppe Bundgaard, professor i dansk fagdidaktik ved DPU, Ayoe Quist Henkel, lektor i dansk og Birgitte Stougaard Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur. Vært: Peter Løhde
Da de første åndssvageanstalter opstod, så handlede det både om omsorg for de åndssvage - og om at beskytte, ikke de åndssvage, men alle os andre imod åndssvagheden. I dag er Kraniebrud taget på besøg på VejleMuseerne, hvor historien om alle dem, der ikke passede ind i datidens normer på forskellige vis, fortælles med udgangspunkt i ”De Kellerske Anstalter.” Medvirkende: Rasmus Skovgaard Jakobsen, historiker og museumsinspektør på VejleMuseerne. Vært: Ditte Maj Gregersen.
I dagens Kraniebrud skal vi møde de mystiske og fascinerende svampedyr. Vi dykker bl.a. ned i hvorfor svampedyr er blevet forvekslet med rumvæsner, vi ser nærmere på hvad der karakteriserer dem, hvordan deres livscyklus forløber og hvilken funktion de har i vores økosystem. Du får også tips og tricks til at gå på jagt efter svampedyr ude i den danske natur, og til hvordan du kan holde dine egne svampedyr derhjemme - og f.eks. dele din morgenmad med dem, når du fodrer dem med havregryn. Medvirkende: Bjørli Lehrmann, biolog og naturvejleder, kendt fra TV-hittet "1 døgn, 2 hold, 3 dyr". Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. Dagens afsnit prikker hul på flere af de myter om demokratiet, som mange af os går rundt og tror på. Størstedelen af programmet foregår dog i USA i selskab af amerikanske palæontologer og dinosaurer-eksperter, hvor vi hører fra udgravningssteder og om spændende knogle- og fossilfund. Medvirkende: Svend-Erik Skaaning, Marie Hougaard, Emilie Køhler, Chris DeLorey, Brock Sisson & Amanda Cantrell. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Vidste du godt, at du skal til Bornholm, hvis du vil på dino-jagt i Danmark? I dagens Kraniebrud dykker vi ned i fossiljægernes verden, for at blive klogere på de største fund gennem tiden - både herhjemme og i det store udland. For hvad er et fossil egentligt? Hvor længe har vi mennesker gravet efter dinosaurer? Og hvordan kan du selv komme i gang med at lede efter fortidens dyr og planter, der hvor du bor? I dagens liveprogram har vi besøg af to eksperter, der guider os igennem dinosaurerne og de andre fossilers fantastiske verden.
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart. New Mexicos tørre ørken gemmer på store hemmeligheder i sidste afsnit af serien. En cowboy på randen af fallit ser sit snit til at tjene lidt ekstra til ranchen på sin jords skjulte skatte ved at leje den ud til dinojægere. Holdet af dinojægere prøver lykken på både casino og skrabelod, men har bestemt ikke held i spil. Men måske der venter en endnu større gevinst, når de rammer den øde ørken? Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast, Amanda Cantrell: palæontolog, Kacey Spratley: ranchejer og cowboy
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart, hvor vi i andet afsnit svinger forbi Brocks dinosaurværksted for skæve eksistenser - både dem fra fortiden og dem fra nutiden. Her klargør mormonen Brock hver dag millioner af år gamle fortidsdyr til udstilling. Og her skal man passe på, man ikke skvatter over et kæmpe kranie fra en T-rex, en tand fra en sabeltiger eller en anden knogle, der ligger og roder på borde eller i kasser på gulvet. Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast, Ethan: palæontologstuderende og medarbejder Fossilogic, Seth: medarbejder Fossilogic
Kom med på et videnskabeligt roadtrip i jagten på en ny dinosaurart. I første afsnit kører firhjulstrækkeren med kurs mod prærien i Wyoming i USA, hvor der er klapperslanger, sorte enker og - måske - noget helt nyt gemt under græssletterne. Vi graver os 200 millioner år tilbage i tiden med håbet om at ende med at stå med fortidens kæmper i hænderne. Men dinojagt er en svær disciplin, og dinojægernes tålmodighed bliver sat på en prøve. Medvirkende: Eliza Jarl Estrup, palæontolog: Geocenter Møn, Brock Sisson: indehaver Fossilogic/Vertebrata Reproductions, Chris DeLorey: dinoentusiast, Emilie Køhler: formidler Knuthenborg Safaripark, Aaron Hill: dinoentusiast
Åh nej! Demokratiet vil snart styrte i grus! Hvis den tanke nager dig, så er du langt fra alene. For tiden er det nemlig en af de mest udbredte myter om folkestyret, der florerer. Men virkeligheden er en helt anden, mener dagens gæst. I dagens program imiterer vi tv-programmet Mythbusters og afprøver både store og små myter om demokratiet. Medvirkende: Svend-Erik Skaaning, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. Dagens afsnit står i musikkens tegn, for der har været musikhistorisk temauge i Kraniebrud. Lyt med på en håndfuld skelsættende plader, som har sat et præg på musikhistorien. Vi lytter til the Beatles, David Bowie, Madonna, Nirvana og Taylor Swift. Bliv klogere på, hvordan deres musik har påvirket kulturen og kan fortælle en del om samtiden, den er skabt i. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, Søren Hein og Morten Michelsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Taylor Swift har allerede erobret countrypop-hitlisterne, men i 2012 udgiver hun Red og kommer lige pludselig på alles læber. Hun er spydig, humoristik og kontant i sin lyrik om forliste kærlighed, men også sårbar og ikke bange for at udlevere sig selv. Flere år senere genindspiller hun pladen igen, fordi hun ikke ejer rettighederne til sine egne sange, og det finder hun sig bestemt ikke i. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Og hvad rager det egentlig os!? Ja, sådan kan det være at ungdommen i start 90'erne tænkte, og da Nirvana for alvor brød igennem i 1991 med deres anden plade, Nevermind, så så de straks en ukronet konge i forperson, Kurt Cobain. Pladen svælger i lyrik om ligegyldighed, sygdomme og lede til samfundet, mens det instrumentale blev omtalt som en helt ny genre på daværende tidspunkt: grunge. Dykker man for alvor ned i pladens DNA viser det sig, at der er brugt lang tid på at få den til at lyde helt rigtigt. Steen Kaargaard Nielsen, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. Det kristne og konservative USA er højt på strå i midt 80'erne, men lige pludselig befinder der sig en provokerende skikkelse på musikscenerne og i fjernsynet: Madonna. Med pladen Like a Virgin fra 1984 bryder hun for alvor igennem, og hun er ikke bange for at provokere med tøjstil og fremførelse. Men dykker vi ned i pladen, finder vi et alsidigt pop-univers med lyrik, der ikke kun handler om mænd og penge, men også store følelser og sårbarhed. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. I 1972 lander et rumvæsen i London - eller det vil sige, David Bowie udgiver sin femte plade, The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars. Pladen handler delvist om den biseksuelle rockstjerne, der sørme også er et rumvæsen, men måske er det ikke langt fra, hvordan David Bowie ser sig selv, eller ønsker at være. I programmet ser vi nærmere på Bowies udforskning af genrer, sci-fi lyrik og ikke mindst albummets eftermæle. Medvirkende: Morten Michelsen, professor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson.
Påsken står i musikkens tegn på Kraniebrud. I fem udsendelser dykker vikar, Andrew Davidson, ned i fem skelsættende plader, der på en eller anden måde, har haft betydning på musikhistorien - ja, måske endda samtidshistorien. I første udsendelse skal vi selvfølgelig til England, hvor de fire gutter fra Liverpool, the Beatles, helt har opgivet at turnere og fokuserer nu i stedet udelukkende på at være et studieband. I 1967 kommer så det første produkt af den beslutning: Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. En plade, der ikke er bange for at eksperimentere med lyde, og som på fineste vis også illustrerer de fire forskellige personer, der udgjorde the Beatles. Medvirkende: Steen Kaargaard Nielsen, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Søren Hein, historiker og foredragsholder. Vært: Andrew Davidson
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre om, hvor fortællingen om trolden stammer fra. Bliv klogere på, hvordan man kan håndterer knas i relationerne på arbejdspladsen. Så kan du høre, hvordan videnskaben lider, når der er krig. Til sidst skal vi en tur i rummet og høre om de dyr, som mennesker har sendt i kredsløb i rummet. Medvirkende: Lars Thomas, Rikke Østergaard, Jennie Junghans, Kasper Thorup & Ole Eggers Bjælde. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Påsken står for døren. Nu skal den have én over nakken med påskefrokost, sild, snaps og æg. Men hvad er det, der er med de frokoster? De kommer i højtidsvarianter, både til jul, påske og pinse, og meget af det, vi sætter på bordet, er det samme. Er det virkelig bare farven på servietterne, der skiller vores folkelige højtidsfrokoster fra hinanden? Kraniebrud zoomer ind på påskefrokosten, og vil gerne høre om, hvordan du holder påskefrokost.
Vidste du godt, at vi mennesker - ved en fejl - har efterladt dyr på månen? Vidste du også, at Laika hverken var det første dyr eller den første hund, der blev sendt væk fra jordens trygge rammer og ud i det store univers? Faktisk har vi mennesker sendt så mange forskellige væsner ud i kredsløb, at man nærmest kan tale om en tæppebombning af rummet, hvor massere af dyrearter er blevet skudt afsted i videnskabens navn - og ofte uden en returbillet i sigte. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Det er ikke kun tusindvis af menneskeskæbner, der på tragisk vis bliver berørt, når der er krig i Europa. Det går nemlig også ud over videnskaben, når landegrænserne bliver trukket ekstra skarpt op. I dagens Kraniebrud undersøger vi, hvordan det internationale videnskabssamarbejde bliver påvirket, når vi pludselig udelukker lande fra fællesskabet. Medvirkende: Jennie Junghans, medicinhistoriker ved European University Institute, Kasper Thorup, professor med speciale i dyrs vandringer på Globe Instituttet på Københavns Universitet og Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum. Vært: Peter Løhde
I dagens Kraniebrud får vi besøg af én af dem, der til daglig ruller ærmerne op, og prøver at skabe bedre samarbejde og et sundere psykisk miljø ude på de danske arbejdspladser - nemlig erhvervssociolog og rådgiver Rikke Østergaard. Hun er også forfatteren bag: “Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og tager os i dag med ind i erhvervssociologiens maskinrum - for at gøre os klogere på hvordan vi kan arbejde med at mindske følelsesmæssig forurening ude på de danske arbejdspladser. Vi hører også fra lektor Carina Lomberg, der har undersøgt hvordan mentale problemer kan smitte mellem virksomheder. I løbet af programmet får du også konrekte tips og tricks til hvad du selv - som enten chef eller medarbejder - kan gøre for at dæmme op for følelsesmæssig forurening. Medvirkende: Forfatter og rådgiver Rikke Østergaard og lektor Carina Lomberg, DTU Orbit. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Troldene lever blandt os i bedste velgående. De har sat præg på vores omgivelser, kastet kampesten og bygget høje. De findes som store, menneskeskabte giganter. De lever i børnesange med munter melodi, i eventyr som sultne efter bukke og børn, i film som store, ulækre skrækindjagende monstre. Men hvordan kan det være, at troldene har slået SÅ dybe rødder i os - og at trolden bliver ved med at få nyt liv? Det dykker vi ned i i dag i Kraniebrud, når vi tager på troldejagt. Medvirkende: Lars Thomas, zoolog og kryptozoolog, Thomas Dambo, kunstner, og Lisbet Emmery, formand for Troldemuseet i Gjøl. Vært: Ditte Maj Gregersen
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit kan du høre, hvad svarord betyder for en samtale. Find ud af, hvordan en kemiker undersøger, om et gammelt sæt knogler fra Rom virkelig er fra en af Jesus' apostle. Vi kigger på trækfugle og til sidst kan du høre om, hvordan pollen afslører en hel del om tidligere sultkriser og hvordan klimaet så ud fra flere tusind år siden. Medvirkende: Søren Sandager Sørensen, Kaare Lund Rasmussen, Emil Skovgaard Brandtoft & Morten Fischer Mortensen. Vært: Julie Meldgaard Harboe.
Dagens gæst er ekspert i at undersøge pollen fra fortiden. Og plantepollen kan overleve turen ned gennem vores maver. Derfor kan flere hundrede år gamle latriner fortælle om, hvad der rent faktisk er blevet spist. Pollen kan gemmes i tusindvis af år og fortælle os om landskab og klima helt tilbage da de første mennesker indvandrede til området. Pollen kan også gøre os klogere på både den sultkatastrofe, der ramte Danmark i år 536 og Harald Blåtands ringborge. Medvirkende: Morten Fischer Mortensen Seniorforsker i miljøarkæologi ved nationalmuseet, Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer og Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.