KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Den danske folkeånd findes ikke
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge ...
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens gæst om dynamikkerne i nogle af Danmarks mest ekstreme, religiøse miljøer. Gennem flere år har han nærstuderet organisationerne Faderhuset og Evangelist indefra - og i dagens program kan du komme med ind bag de lukkede døre. For hvor går grænsen egentlig mellem at være en almindelig, sund frikirke og at være radikaliseret sekt? Måske er grænsen meget mere udvisket end du går rundt og tror. Medvirkende: Ib Sørensen, kulturforsker og adjunkt ved VIA University College. Vært: Peter Løhde
Sektledere er bare mennesker
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens ...
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til at samarbejde. Vi dykker derfor ned i et projekt, hvor forskere og lærere - gennem arbejde med autistiske børn - er blevet klogere på dem, og deres kreative leg og læring. Men forsøget stopper ikke her, for vi andre kan også blive klogere på os selv og vores samarbejdsevner ved at sætte os ind i undersøgelsens resultater. Medvirkende: Samskabende religionsantroprolog Ella Paldam fra Aarhus Universitet og lingvist Søren Sandager Sørensen, fra Sydnorske Universitet i Agder. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Autistiske børn kan lære os om samarbejde
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til ...
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kærlighed til slagterdiskens herligheder er kødet faktisk ikke noget, der traditionelt set har fyldt særlig meget på tallerkenerne herhjemme. Det fik en reklamekampagne fra 1950'erne dog ændret gevaldigt på. I dagens liveudgave af Kraniebrud forsøger vi at forstå hvordan er kødet blevet så stor en del af den danske madkultur at vi har svært ved at forestille os et måltid uden. Og så kaster vi os også over en blindsmagning af pølser af både den grisede, fjerede og kødfri slags. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum og slagter Søren Theilgaard. Vært: Peter Løhde
Derfor spiser vi alt for meget kød
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kæ...
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe blev udkæmpet i ligestillingens navn i årene i mellem. Vi tager fat på et par af de vigtige skikkelser – primært kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der formåede at ændre forholdende for kvinder gennem sit arbejde i FN, sit arbejde på den danske politiske scene og som Danmarks første kvindelige ambassadør. Medvirkende: Astrid Elkjær, Ph.d. i historie, Kvinderådet & Rasmus Brygger, analysechef for Institut for Menneskerettigheder. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Den glemte kvindekamp
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe ...
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder der er elsket af alt og alle. Det er nok nogle af de symboler, der popper frem i hovedet når man tænker på propaganda. Men propagandaen er andet og mere end det. I dag tager Kraniebrud et kig på krigspropagandaen under første og anden verdenskrig for at blive klogere på, hvilken betydning som de mange plakater, film og sange havde for krigslykken. For måske kan datidens propaganda hjælpe os med at gennemskue den informationskrig, der omgiver os den dag i dag. Medvirkende: Martin Husted, forfatter og historiker samt lektor ved Risskov Gymnasium og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Peter Løhde
Anders And som nazist kan lære os at gennemskue den moderne misinformation
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder ...
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre af kroppens organer. Et af de første symptomer er ofte tarmproblemer og det har fået forskere til at undersøge, om sygdommen måske ikke altid starter i hjernen. For i mange tilfælde tyder det nemlig på, at sygdommen også kan finde vej ind i kroppen gennem tarmsystemet. Vi kaster os over, hvilke mysterier om Parkinson, man er ved at løse lige nu – og om fx vores tarmbakterier eller forskellige infektionssygdomme kan spille en afgørende rolle for, hvem der udvikler sygdommen. Medvirkende: Per Borghammer, læge, ph.d. og professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Thomas Lunde, Parkinsonpatient og verdensmester i Parkinson-bordtennis. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Kan Parkinson starte både i tarmen og i hjernen?
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre ...
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.
I 2023 skal mænd kunne græde - og sige det højt?
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald ...
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, hvad det er, der kan forstyrre vores opmærksomhed. For hvad sker der i hjernen på os, når vi virkelig koncentrerer os om noget? Hvordan er hjernen påvirket af skærmbrug? Og hvad kan man selv gøre, hvis man gerne vil styrke sin evne til at holde opmærksomheden? Medvirkende: Emma Louth-Als, neuroforsker, Eva Otto, postdoc i opmærksomhedsøkonomi & Camilla Mehlsen, digital rådgiver og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Sådan fastholder du din opmærksomhed
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, ...
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive kidnappet og vejboder, hvor det er op til din egen samvittighed at få overført betalingen. Vi stoler generelt på hinanden herhjemme. Men hvordan er vores fælles tiltro endt med at fylde så meget i den danske sjæl at vi den dag i dag beskriver os selv som et "tillidssamfund"? I dagens Kraniebrud jagter vi tillidens ophav helt tilbage til reformationen og bliver klogere på, hvordan Luther lagde grundlaget for, at vi den dag i dag tror på det bedste i vores medmennesker. Derudover tager vi en afstikker og ser nærmere på nogle af dem, vi stoler mindre og mindre på - nemlig politikerne. Medvirkende: Sasja Stopa, ph.d. og postdoc i systematisk teologi ved Center for Institut for Samfund på Aarhus Universitet og Sigge Winther Nielsen, ph.d. i statskundskab og direktør for den nyetablerede tænketank, Institut for Vilde Problemer. Vært: Peter Løhde
Det danske tillidssamfund stammer fra Luther
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive ...
Episoder
- 2023
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2022
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2021
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2020
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2019
- december
- november
Da Spanien overgik fra diktatur til demokrati, lavede de en ’glemslens pagt’. Det var en amnestilov, der betød, at man ikke kunne retsforfølge de forbrydelser, der var blevet begået under diktaturet. Men nu har parlamentet i Spanien godkendt et lovforslag, som dømmer Fransisco Francos diktatur som ulovligt, og som vil sikre hjælp til borgerkrigens og diktaturets ofre. Både dem der stadig lever og de mange tusinde mennesker der forsvandt og ligger begravet i en af de mange massegrave i Spanien. Medvirkende: Hans Lauge Hansen, professor MSO i Spansk på Aarhus Universitet, og Moritz Schramm, lektor i tyske studier på Syddansk Universitet og formand for Dansk-Tysk Selskab. Vært: Maja Jensen.
I 1939 vandt Fransisco Franco borgerkrigen i Spanien og var landets diktator de næste 36 år frem til sin død i 1975. Siden overgangen til demokratiet har Spanien ikke haft lyst til at mindes sin dystre fortid. Men hvad var det egentlig, der skete i den knap 40 år lange periode? Og var Francos handlinger forbrydelser mod menneskeheden? Eller måske ligefrem folkedrab? Det forsøger vi at finde svaret på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Hans Lauge Hansen, professor MSO i Spansk på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
Hvordan fungerer vores valgsystem? Hvad afgør, hvor vi danskere sætter krydset? Og hvordan kan vi bruge forskning i den historiske vælgeradfærd til at blive klogere på det forestående folketingsvalg? Alt dét dykker vi ned i sammen med professor Rune Stubager, der har undersøgt, hvordan vi danskere har stemt - helt fra 1971 og frem til i dag. Vi bliver blandt andet klogere på, hvad køn og sociale skillelinjer betyder for vores partivalg, og hvad der sker med et partis stemmer, hvis det ikke kommer over spærregrænsen? Medvirkende: Professor Rune Stubager, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I dagens program kribler og krabler det inde i studiet - vi zoomer nemlig ind på bakterierne i leddyrenes tarmsystemer. For der er rigtig meget, vi endnu ikke ved, om dét der sker derinde - faktisk er det først i kraft af mikrobiologerne på Aarhus Universitets undersøgelser, at det er blevet fastslået, at edderkopper i det hele taget har tarmbakterier. Der er altså massere af mysterier at opklare - så lyt med, når vi tager på opdagelse i leddyrenes mikrobiotiske univers! Medvirkende: Biolog og forsker Tobias Sandfeld Jensen, Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
I Danmark har vi, gennem mange generationer, lavet særegne produkter som Læsøsalt og Samsøkartofler, og i dag har vi danske vingårde, specialiseret æblemostproduktion og mange andre typeprodukter. Et større forskningsprojekt har kortlagt produktionen og mulighederne for udvikling af netop denne del af fødevareerhvervet. Vi dykker ned i deres fund og bliver herigennem klogere på, om samme æblesort virkelig smager anderledes, når den gror i Vestjydsk eller Sydsjællandsk jord? Hvad skal der til for at skabe nye "ægte" danske varer? Og hvordan kan typeprodukterne være med til at bevare eller genoprette gamle arter og sorter? Medvirkende: Professor Mogens Humlekrog Greve og forsker Martin Hvarregaard Thorsoe fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet & Søren Laubjerg, direktør for Vesterhavsmost. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit skal vi høre om skønhedsidealer og maskulinitet. Vi dykker ned i fodboldens historie og bliver klogere på roligans-bevægelsens oprindelse. Herefter undersøger vi, hvordan man blindsmager vin og vender til sidst blikket mod nattehimlen for at se, om vi kan spotte Nordlyset. Medvirkende: Karen Hvidtfeldt, Miki Vedel Tranberg, Christian Tolstrup Jensen, Anne og Allan Ørskov Boserup, og Ali Amidi. Vært: Tine Brinch Hansen
Den danske komedie kan i dag fejre 300 års fødselsdag. Det fejrer vi i Kraniebrud ved at stille skarpt på en forfatter, der skrev nogle af de første danske af slagsen. Ludvig Holbergs komedier skildrede med ironi og karikaturer samtiden i 1720'erne. Mange af disse er stadig relevante, og flere bliver endda spillet for fulde sale den dag i dag. Medvirkende: Lasse Raaby Gammelgaard, lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, og Sune Berthelsen, formand for Holbergsamfundets bestyrelse. Vært: Maja Jensen.
For mange er det dansende nordlys noget vi forbinder med de norske fjelde eller den grønlandske is. Men der findes faktisk også nordlys herhjemme. Og hvis forholdene er rigtige, kan du måske få lov at se det med egne øjne, hvis du ved, hvor du skal kigge. I dagens Kraniebrud følger vi nordlyset på dets rejse fra solens indre til vores egen atmosfære og udforsker store dele af både den kendte og ukendte fortælling om aurora borealis. Både her på jorden og på andre planeter. Medvirkende: Astrofysiker og ekstern lektor ved KU, Tina Ibsen og seniorforsker emeritus Peter Stauning fra DMI. Vært: Peter Løhde
Den 8. oktober er der VM i blindsmagning i Champagne i Frankrig. Det skal dagens gæst med til, for tilbage i maj vandt han DM i blindsmagning sammen med sine to holdkammerater. Men hvordan kan man gætte, hvor og hvornår en vin er fra, og hvilken drue, den er lavet på, alene ved at kigge på, lugte til og smage på vinen? Det kan du blive klogere på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Ali Amidi, vinder ved DM i blindsmagning, Alexander Fjældstad, læge og forsker i lugtesansen ved Aarhus Universitet, og Janice Wang, adjunkt på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen
Det' Danmark, det' fodbold, det' sejt! Sådan lød ordene i fodbold-hittet fra 1996. Og det er netop super sejt, hvordan fodbolden gang på gang formår at forene nationen under de rød-hvide farver. Men hvad er det for nogle følelser, der er på spil, når landsholdet går på banen - og hvorfor er det lige fodbold, der er blevet et nationalt samlingspunkt for mange tusinde roligans? Tag klaphatten på og tag med Kraniebrud på en tur gennem den danske fodboldhistorie. Fra en tid, hvor landsholdet kun bestod af amatører til nutiden, hvor politiske spørgsmål som ligeløn og menneskerettigheder fylder mere og mere på grønsværen. Gæst: Christian Tolstrup Jensen, adjunkt ved Malmø Universitet samt cand. mag i historie og ph.d i kulturstudier og Anne og Allan Ørskov Boserup, roligans. Vært: Peter Løhde
Hvis man besøger en skønhedsklinik, vil der nok sidde flere kvinder end mænd i venteværelset. Men måske vil flere af sæderne blive optaget af mænd i fremtiden. For det er ikke længere kun kvinder, der bliver opfordret til at forskønne deres ydre. I dag tager mange mænd også del i jagten på skønhed. Men er det de samme ting, de jager? Og hvordan hænger udseende og maskulinitet sammen? Det ser vi nærmere på i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Karen Hvidtfeldt, professor på institut for kulturstudier på SDU, Miki Vedel Tranberg, tatovør, og Sanne Lønskov, administrerende direktør i klinikkæden N’AGE. Vært: Maja Jensen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit skal vi høre fra en zooarkæolog om hestens fortid i Danmark. Vi dykker ned i en nyligt udgivet rapport fra VIVE, der har undersøgt LGBT+ personers levevilkår og sporer os herefter ind på, hvordan Tolkiens magiske univers stadig formår at tryllebinde os i dag. Til sidst undersøger vi, hvilken effekt selvoptimeringsapps har på os mennesker. Medvirkende: Jacob Kveiborg, Casper Clemmensen, Daniel Astola, Dorthe Brogaard Kristensen, Jane Greve, Susanne Branner Jespersen og Nadia Jacobsen. Vært: Tine Brinch Hansen
Harry Potter-universet er nu 25 år gammelt. I den anledning dykker vi ned i seriens fantastiske fortællinger - både dem i bog- film- og digitalformat. Vi skal nemlig blive klogere på den enorme, tværmediale virksomhed, der udgør en vigtig del af forklaringen på fortællingernes kæmpe succes. Hertil zoomer vi også ind J.K. Rowling, hendes talenter som forfatter og forretningskvinde, men også hvorfor hendes udtalelser om transpersoner pludselig er blevet en stormfuld del af den Harry Potter'ske virkelighed. Og så hører vi selvfølgelig også fra kernen af det danske fanmiljø og tager til træning med nogle af virkelighedens Quidditchspillere. Medvirkende: Børnelitteraturforsker Sarah Mygind - adjunkt på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, Lene Bull Christiansen, kønsforsker og lektor på Kulturmødestudier på Roskilde Universitet & Mathias Boe - træner for Aarhus Owls Quidditch. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Apps, smartphones og wearables kan hjælpe dig med at holde styr på dit liv - og herunder også din krop og dit helbred, men hvad gør det ved dig, hvis du hele tiden måler og tracker - i et forsøg på at optimere dig selv? En del af den her tankegang kan spores til Silicon Valley i USA og bevægelsen Quantified Self, hvis tilhængere har fokus på at få adgang til - og lære af - sin egen krops data. Men hvad med i Danmark? Hvem er selv-trackerne herhjemme? Og hvad får de reelt set ud af at måle på sig selv? Medvirkende: Dorthe Brogaard Kristensen, antropolog og lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet & Thomas Blomseth Christiansen, iværksætter og softwareudvikler. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Langt de fleste kender nok til eventyrene om Hobbitten og Ringenes Herre. Udover at være blevet til seks storfilm har bøgerne også solgt i flere millioner eksemplarer. Og nu kan Tolkiens magiske univers igen opleves på skærmen - denne gang på Amazon Prime, hvor verdens dyreste tv-serie, Ringenes Herre: The Rings of Power, i disse dage ruller over skærmen. Men hvorfor tryllebinder Tolkiens univers os stadigvæk den dag i dag - 85 år efter den første fortælling blev nedfældet. Og kan man tale om, at Tolkiens saga om Middle-Earth er gået hen og blevet en vaskeægte mytologi på fod med dem, vi kender fra gammel tid? Medvirkende: Casper Clemmensen, historiker og forfatter til "Tolkien og det Mytiske Jylland", Daniel Astola, foredragsholder og direktør i Ellevirke og filolog Helge Fausk-Anger. Vært: Peter Løhde.
Homo- og biseksuelle samt transpersoner har generelt dårligere levevilkår sammenlignet med den øvrige befolkning. Det viser en rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav i august. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i rapporten og ser nærmere på, hvilke grupper, som møder særlige barrierer i forhold til at deltage i samfundet, og som har lavere livskvalitet. Medvirkende: Jane Greve, professor MSO ved VIVE, Karina Kehlet Lins, psykolog og lektor i klinisk sexologi ved Københavns universitet, Susanne Branner Jespersen, sekretariatsleder i LGBT+ Danmark, og Nadia Jacobsen. Vært: Maja Jensen.
I dagens Kraniebrud handler det om menneskets forhold til hesten. Hvor langt tilbage kan vi finde tegn på, at hesten var et vigtigt dyr for os mennesker? Og hvornår kom tamhesten til Danmark? Det er noget af det, du kan få svar på, når Kraniebrud tager ud på Moesgaard Museum. Her besøger vi en zooarkæolog, der både ser på knogler, gammelt hesteudstyr og afbildninger af heste for at finde svaret på, hvad hesten har betydet for os i fortiden. Medvirkende: Jacob Kveiborg, zooarkæolog ved Moesgaard Museum, og Janne Winter Christensen, lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit dykker vi ned i miljøkatastrofen i 1997 ved Mariager fjord. Vi skal tale om bandemiljøer og kigge nærmere på regeringens nye bandepakke. Herefter undersøger vi, hvorfor der bliver færre og færre sygeplejersker på uddannelsesstederne, og til sidst besøger vi den Gamle By i Aarhus for at smage på en genfortolkning af Louise Nimbs berømte vegetarianer middag fra 1894. Medvirkende: Stiig Markager, Marie-Louise Worsøe Maarup, Line Lerche Mørck, Vibeke Røn Noer, Christian Rasmussen, Søren Tange Rasmussen og Martin Tranekær Bøgsted. Vært: Tine Brinch Hansen.
Døjer du med en irriterende hylen i ørerne? Så er du ikke alene. Omkring hver sjette dansker har nemlig konstateret tinnitus. Især er der flere og flere unge, der lever med en konstant susen for ørerne. Og skylden skal findes hos alt fra stress og psykisk pres til for høj musik i hovedtelefonerne. Men kan man lære at leve med den dominerende lyd - og hvordan forebygger man tinnitussen, inden den slår til? I dagens Kraniebrud slår vi tonen an og søger et svar i selskab med en af landets førende eksperter. Medvirkende: Susanne Nemholt, ph.d. i audiologopædi og postdoc ved SDU, Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen og Mikkel Willerslev, musiker og tinnitus-patient. Vært: Peter Løhde
Vidste du, at den moderne plantemadsbevægelse har rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet? Dengang kaldte vi det vegetarianerbevægelsen, og nogle af deres fremtidsforudsigelser virker nærmest profetiske i dag. Vi ser derfor nærmere på de første danskere, der promoverede en vegetarisk kost - og ikke nok med det - hvis du var rigtig vegetarianer, så skulle kosten være helt fri for "pirringsmidler" - herunder alkohol, kaffe, salt og krydderier. For at blive klogere på historien tager vi til Den Gamle By og smager med, når de genskaber Louise Nimbs berømte vegetarianermiddag fra hendes restaurant i Tivoli i 1894. Og her får vi blandt andet svar på, hvorfor pommes frites er det seneste skrig i det gastronomiske Danmark før århundredeskiftet. Medvirkende: Museumsinspektører i Den Gamle By Christian Rasmussen og Søren Tange Rasmussen og køkkenchef Martin Tranekær Bøgsted. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I denne uge er en masse sygeplejerskestuderende startet på uddannelserne rundt om i Danmark. Men ikke så mange, som man havde håbet. Og det er et stort problem, for vi mangler sygeplejersker, og vi kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Hvilke tanker har de studerende og de nyuddannede sygeplejersker om deres fag? Og hvilke konsekvenser har det, når der bliver færre sygeplejersker og flere patienter? De spørgsmål stiller vi i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Vibeke Røn Noer, forskningsleder på Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis på VIA, og Pia Dreyer, professor i sygepleje ved Aarhus Universitet og forperson for Dansk Sygepleje Selskab. Vært: Maja Jensen.
I dagens Kraniebrud har vi besøg af professor Line Lerche Mørck, der har arbejdet med de danske bandemiljøer i årtier. Hun forklarer, at det nye bandeforslag ikke stemmer overens med forskningen på området. Tværtimod, så mener hun, at tiltagene i den foreslåede bandepakke formentligt skaber mere konflikt fremfor mere tryghed. Derfor dykker vi i dagens program ned i Lines arbejde for at blive klogere på, hvad status er i det danske bandemiljø? Vokser de danske bander egentligt? Hvem risikerer at blive en del af miljøet? Hvad er forskellen, når vi bruger betegnelserne "rockere" eller "bandemedlemmer"? Hvordan mindsker vi optag, samt hvad kan vi gøre for at få flest muligt ud af banderne igen? Hertil hører vi også mere om, hvordan det er at forske i et felt, der endnu engang fylder i den politiske dagsorden. Gæst: Line Lerche Mørck, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Ål der gispede efter vejret og fisk som lå døde i vandskorpen. Billederne fra Mariager Fjord talte for sig selv, da de prydede landets forsider for 25 år siden. I 1997 led Danmarks smukkeste fjord nemlig kvælningsdøden - og med stanken af død spredte sig i hele området omkring fjorden. En vaskeægte miljøkatastrofe. Men hvad skete der egentlig den dag - og hvad er der sket siden da? Og kan man forhindre, at noget lignende sker igen? Det taler vi om i dagens Kraniebrud, hvor vi markerer det tragiske jubilæum. Medvirkende: Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og Marie-Louise Worsøe Maarup, miljøtekniker ved Miljøstyrelsen. Vært: Peter Løhde
I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I dagens afsnit tager vi en tur rundt i litteraturens-, fødevareindustriens-, rumforskningens- og sprogets verden. Medvirkende: Kette Feveile Young, Susanne Højlund Pedersen, Anne Wedell-Wedellsborg, Rene Fleron, Peter Thejll, Marit-Solveig Seidenkrantz, Ole Lauridsen og Janne Tofte. Vært: Tine Brinch Hansen.
Vi synger i badet. Vi synger til fester. Vi synger vuggeviser for vores børn, og vi synger med, når vi hører en god sang i radioen. Sang er en stor del af vores liv. Men hvorfor? Og er det teksten, musikken eller dét at synge, der er det vigtigste? Det er noget af det, vi ser nærmere på i dag, når vi træder ind i sangens verden.
Sprog er ord, bogstaver og lyde. Vi kan udtrykke os igennem tale eller skrift, og så er der også det sprog, som vi ikke kan høre, men som vi kan se. Og selvom vi har alle muligheder for at kommunikere, er det ikke altid nemt at få sagt det rigtige, på den rigtige måde. Medvirkende: Ole Lauridsen, sprogforsker, Mette Thor Jørgensen og Louise Klinge, skolekonsulenter og forfattere, Janne Tofte, biolog, Morten Christiansen, professor i kognitionsvidenskab og sprog på Aarhus Universitet, og Tina Thode Hougaard, sprogforsker. Værter: Emma Elisabeth Holtet og Maja Jensen