I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge kigger vi nærmere på hvordan matematik kan bekæmpe corona, hvad trolddom egentlig er, vi undesøger sammenhængen mellem klimaet og Atlantpumpen, og vi stiller også skarpt på aktuelle corona-konspirationsteorier. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Engang fik man sine nyheder på faste tidspunkter. Avisen kom på en fast dag, og radioavisen kom på et bestemt tidspunkt. Hvis du ville have dine nyheder, måtte du tilpasse din dag derefter, men sådan er det ikke længere. Takket være internettet og smartphones er nyhedsjournalistikken tilgængelig døgnet rundt. Men hvordan påvirker nutidens nyheds- og mediebillede vores dagligdag og vores tid? I denne liveudgave af Kraniebrud skal det handle om, hvordan medierne er med til at forme vores hverdag og rutiner, og derfor får vi besøg af en forsker, der ved en masse om journalistik, medier og tid. Så lyt med til dagens program og bliv klogere på, om den teknologiske udvikling egentlig har givet os mere eller mindre tid. Medvirkende: Henrik Bødker, lektor på institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.

Klimaforandringer er forvirrende - for det meste hører vi om global opvamning - som et fænomen, der vil forandre planeten, give os et par grader varmere klima eller mere og desuden smelte isen ved arktis, så der for eksempel åbnes nye sejlruter. Men ind imellem taler forskerne om det modsatte: At klimaet ikke mindst i Nordvesteuropa risikerer at blive koldere i stedet. Meget koldere. Og det kan gå stærkt… Det viser et dansk studie fra Niels Bohr instituttet. Medvirkende: Peter Ditlevsen, Lektor i Is-, Klima- og Geofysik og leder af TiPES-forskningsenheden på Niels Bohr-Instituttet, KU. Vært: Mikkel Krause

Hvad er trolddom? Er det tryllestave, besværgelser, urter eller noget helt fjerde? Svaret vil nok variere meget afhængig af, hvem du spørger. I dagens Kraniebrud spørger vi en historiker, der har beskæftiget sig med trolddomsforfølgelser. Men hvilken slags trolddom troede man på engang? Hvordan forholdt kirken sig til troldfolk, og hvad lød straffen på, hvis man blev dømt for hekseri? Det bliver du klogere på i dette program. Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie ved Syddansk Universitet, og Mette Kallerup, cand.mag i kulturformidling og kommunikationskonsulent. Vært: Maja Jensen.

Corona bekæmpes af mennesker klædt i hvide kitler, masker og med visir for øjnene. Lægerne, sygeplejeskerne og forskerne i deres laboratorier. Men corona bekæmpes også af mennesker der sidder foran deres computer med kaffekoppen ved siden af. Deres våben er matematiske formler. For hvis vi effektivt skal bekæmpe virussen så er vi nødt til at forstå den. Og den forståelse kan man også få ved at træde et par skridt tilbage og se på de meget store billeder. Selv om nogle detaljer forsvinder så fremkommer der mønstre som kan være mindst lige så vigtige at forstå. Det er de mønstre vi leder efter i dag. Vi vil forsøge at forstå hvordan matematikken hjælper os både i forståelsen af hvordan viruset smitter, hvordan vi så bekæmper smitten og hvordan vi fx kan lave den bedst mulige teststrategi. Medvirkende: Forsker i matematisk modellering af smitsomme sygdomme Viggo Andreasen og forsker i biokompleksitet Bjarke Frost Nielsen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen

Under coronakrisen har vi set uhørt opbakning i befolkningen til nedlukning, coronatest, selvisolation og andre tiltag for at forhindre smittespredning. Men der er også lommer af mistro. Og Konspirations-paranoia kan blive samfundets nye normal efter coronakrisen. Konspirationsteorier har altid eksisteret som randfænomen, men måske er de ved at rykke ind i mainstreamkulturen. En ny og bredere mobilisering omkring konspirationsteorier er en trussel mod samfundet, vurderer dagens gæst. Medvirkende: Forsker i konspirationsteorier Rikke Alberg Peters. Vært: Mikkel Krause

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge stiller vi skarpt på alt fra hormonforstyrrendestoffer, dansevidenskab, kultur og corona, til hvad der var sket i Danmark, hvis den kolde krig var blevet varm. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Tiden går - men vi mennesker har ikke altid fulgt med lige så detaljeret som vi gør nu. Indtil nu har du brugt omkring 7 sekunder på at læse den her tekst. Men for at kunne tale om sekunder er det nødvendigt at kunne måle dem nogenlunde præcist. I oldtiden har tid været målt mest i dage, måneder og år. Efterhånden giver teknologi mulighed for at inddele dagen i timer af en fast længde - så i minutter og sekunder. Og i dag er vi afhængige af at kunne måle tiden ned under 1/1.000.000 del af et sekund. Ellers ville telefonens GPS ikke fungere, og vi ville alle fare vild i ét væk. I dag tager vi turen op gennem tiden, og ser på hvordan teknologien til at måle tid har udviklet sig - og ikke mindst hvordan evnen til tidstagning har påvirket os mennesker og vores samfund. Medvirkende: Museumsinspektør på Steno Museet, Hans Buhl. Producer: Emma Elisabeth Holtet. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.

Kunst og kultur har haft særlig stor betydning for mange i år. Under lockdown har vi set flere film, læst flere bøger, sunget ud af vinduerne, og så har vi skrevet, tegnet og malet som aldrig før. Men hvad er det kunsten og kulturen kan, og hvordan har kulturlivet det egentlig efter et år med nedlukninger, restriktioner og afstand? Medvirkende: Peter Ole Pedersen, kurator, forsker og kunstner, Louise Ejgod Hansen, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, Thomas Block Ravn, Museumsdirektør ved Den Gamle By, og Anne-Marie Mai, professor i litteraturvidenskab. Vært: Maja Jensen

Under den kolde krig var frygten for invasion og atombomber særdeles konkret og meget udbredt i Danmark - men både befolkning og myndigheder var i hvert fald i et vist omfang nødt til at gætte på hvordan truslen så ud og hvor konkret den var. I dag er vi heldigvis på venskabelig fod med flere af de gamle fjendelande. Derfor kan historikere nu også dykke ned i de planer der lå for at invadere Danmark i tilfælde af en militær konflikt med Østblokken. Fokus er i høj grad på vores naboland Polen da de inden for Warszawapagten havde “ansvaret” for Danmark. Medvirkende: Historiker og koldkrigsforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.

Man kan gå til dans, man kan danse til fester, man kan se danseforestillinger, og man kan danse rundt i sin egen stue. Men dans er ikke kun noget, man udøver eller underholder sig med. Det er også noget, man kan forske i. Dagens Kraniebrud handler om dansevidenskab. Men hvad er det? Hvad undersøger man, og hvordan undersøger man det? Og hvorfor skal videnskaben overhovedet forholde sig til dans? Det får du svar på i dagen program. Medvirkende: Inger Vinther Damsholt studieleder ved institut for kunst og kulturvidenskab på Københavns Universitet, og Jens Schyth Brøndum, danser og kunstnerisk leder af danseensemblet De-leon Company. Vært: Maja Jensen.

Hormonerne er kroppens signalstoffer, de sikre at vores celler udfører de opgaver som kroppen har brug for. På det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde. Hvis der kommer kuk i signalerne kan der ske alverdens fejl inde i kroppen. Netop derfor er stoffer der kan forstyrre hormonerne temmeligt skræmmende. Og de stoffer bliver vi klogere på i dag. Medvirkende: Leder af center for hormonforstyrrende stoffer på Rigshospitalet Anna-Maria Andersson. Vært: Emil Hoffmann Nielsen

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge bliver vi klogere på muskler og styrke, rumskrot, coronavacciner og attentater. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I gennemsnit ryger der 16.000 ord ud af et menneskes mund hver eneste dag. Men hvorfor siger vi, hvad vi siger? Hvordan udvælger vi bevidst og ubevidst de ord, vi bruger? Og med hvilken effekt? Det er noget af det, du kan blive klogere på i dag. I denne liveudgave af Kraniebrud giver vi ordet til en forsker, der beskæftiger sig med formidling og det talte ord. Men vi vil også gerne give ordet til dig, der lytter med, så du kan som altid sende dine spørgsmål og kommentarer ind til os via SMS. Medvirkende: Linda Greve, Phd og formidlingschef ved Science Museerne, Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen

Attentater og attentatforsøg er et lige så gammelt fænomen som mennesket selv. Igennem hele vores historie er indflydelsesrige mennesker blevet myrdet eller forsøgt myrdet, og mange gange har det medført store forandringer for samfundet. I dagens Kraniebrud skal vi se nærmere på nogle af de attentater og attentatforsøg, som for nyligt har været oppe i medierne, men vi skal også se nærmere på nogle af de attentater, som den Jugoslaviske stats sikkerhedstjeneste udførte frem til sammenbruddet i 1991. Medvirkende: Christian Axboe Nielsen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, og Martin Worm-Leonhard, retskemiker ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Vært: Maja Jensen.

Her midt i pandemiens måske mørkeste måneder er der et lys. Vaccinerne. Men er vi ved at blive forblændede. Er vaccinerne sikre? Vi undersøger i dag hvad vi ved om vaccinernes virkning både du ønskede og uønskede. Vi leder vi efter svaret på hvor godt de virker og på sikre de er. Og ikke mindst forsøger vi at forstå hvordan myndigheder og virksomheder kan sige noget om sikkerheden når nu vaccinerne er udviklet så hurtigt. Medvirkende: Forsker i overvågning af bivirkninger Morten Andersen og forsker i vacciner Camilla Foged. Vært: Emil Hoffmann Nielsen

Siden de første rumraketter er tusindvis af satellitter sendt i kredsløb omkring jorden - og det er ikke bare noget forskningen nyder godt af i hverdagen. Det giver os moderne kommunikation og f.eks gps - og bunker af data om vores planet og om verdensrummet omkring os. For et par år siden fik vi en rum-lov, som regulerer, hvad man må og ikke må, - og nu har vi også fået et affaldsproblem derude - i kredsløbet om jorden. Kraniebrud ser nærmere på, hvordan det problem vokser og hvordan vi kan undgå, at det for alvor bliver alvorligt? Medvirkende: Christoffer Karoff, Lektor, Institut for Fysik og Astronomi og Thommy Ingemann Larsen, specialkonsulent i Rumkontoret i Uddannelses og forskningsministeriet. Vært: Mikkel Krause

Muskler. Vi har dem alle, og vi bruger dem hver eneste dag. Men vi bruger dem ikke lige meget. I dagens Kraniebrud stiller vi skarpt på muskler og styrke og finder ud af hvor meget - eller hvor lidt - musklerne kræver af os, for at de kan fungere optimalt. Vi finder også ud af forskellen på styrke og muskler, og så vil dagens gæst hjælpe mig med at besvare spørgsmål som: Hvor hurtigt danner vi muskelmasse, og hvad betyder det for vores sundhed? Og er større muskler altid bedre? Medvirkende: Kristian Overgaard, lektor i biologisk idrætsteori ved Aarhus Universitet, Ulrik Dalgas er professor i idrætsbiologi og sundhed ved Aarhus Universitet, og Ask Vest Christiansen, lektor i idræt ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge dykker vi ned i nytårsløfter og gode vaner, solen, fredsbevaring og smeltende is. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

I årets første fredagslive dykker vi ned i dansk strafferet. Hvilke straffe har vi brugt i Danmark gennem tiden, og hvad har formålet været? Har det været skræk og advarsel? Hævn? Eller resocialisering? Sammen med Frederik Strand, der er museumsleder for politimuseet, dykker vi ned i den danske straffehistorie. Hvad har påvirket ritualerne omkring straf? Hvornår vi afskaffede dødsstraffen - og hvornår vi indførte den igen for en kort bemærkning? Og hvorfor begyndte vi på et tidspunkt at fokusere mere på resocialisering. Det er nogle af de spørgsmål, jeg stiller Frederik. Og så er han selvfølgelig også klar til at svare på alle lytternes spørgsmål. Medvirkende: Frederik Strand, museumsleder for Politimuseet. Vært: Maja Jensen.

Du har hørt det før, isen smelter.. Både polernes is; Arktis og Antarktis - og grønlands indlandsis, for ikke at tale om den den permafrosne tundra. Men hvordan går den udvikling egentlig? Hvad kan forskningen sige om, hvor hurtigt det kommer til at ske og hvor meget det vil få havene vil stige i løbet af de næste 100 eller 200 år. Hvor meget stiger de længere ud i fremtiden og hvad vil det egentlig kræve at bremse den udvikling? Det ser Kraniebrud nærmere på i dag. Medvirkende: Vivi Kathrine Pedersen, adjunkt, ph.d. ved Institut for Geoscience, Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI og Mads Faurschou Knudsen lektor ved Instutut for Geoscience. Vært: Mikkel Krause

War is over - if we want it - sådan sang john lennon og yoko ono i 1971. Men krig er ikke altid ovre, hvis bare vi vil. Af bitter erfaring ved vi, at krig desværre ikke altid er så let at stoppe. Og selv hvis der ikke er krig, kan det faktisk også en stor udfordring at bevare freden i mange lande. I dagens Kraniebrud ser vi nærmere på fredsbevaring og fredsmissioner, og jeg forsøger at finde ud af, hvad der egentlig virker - er det militær, politik eller noget helt tredje? Og hvad er fremtiden for fredsmissioner? Medvirkende: Thomas Mandrup, lektor ved Forvsrasakademiet og Stellensch University, og Peer Schouten, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Maja Jensen

I Bronzealderen tilbad vores forfædre solen - Solen er en stjerne - den er VORES stjerne og Solen er faktisk det bedste bud, hvis man endelig skal tro på en naturvidenskabelig tilnærmelse til noget guddommeligt: Den er det centrale, varmende lyspunkt her i vores eget hjørne af den isnende-, og evigt ekspanderende uendelighed... Medvirkende: Flemming Kaul, Arkæolog og Marit-Solveig Seidenkrantz, professor ved Institut for Geoscience. Vært: Mikkel Krause

Vi er lige trådt ind i et nyt år, og mange tager i disse dage fat på deres nytårsløfter og skaber nye vaner eller forsøger at skille sig af med en dårlig af slagsen. Måske nogle allerede har brudt deres nytårsforsætKraniebrud ser nærmere på, hvorfor det er så svært at overholde de løfter, vi laver hvert år, og hvad vi kan gøre for at holde dem - også når det bliver svært. Medvirkende: Carsten Fogh Nielsen, filosof, Imran Rashid, læge og forfatter til bogen Sunde vaner - skabt med vilje, Marie-Louise Mølgaard, træningsansvarlig ved træningscenteret OBBC, og Beate Simonsen, rygestoprådgiver ved Stoplinien. Vært: Maja Jensen.

I Kraniebrud - klip fra ugen får du de bedste kraniebrudstykker, der er blevet sendt i ugens løb. I denne uge lytter vi til uddrag fra vores julespecials, hvor vi i alle afsnit ser på hvordan vores verden ser ud i skyggen af den globale pandemi, der har domineret de fleste begivenheder i 2020. Lyt med når vi dykker ned i arbejdsliv, sport, musik og politik - i coronaens tid. Husk du kan finde alle udsendelserne i deres fulde længde i din podcastapp eller på Radio4s hjemmeside. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Coronaen har lagt sit låg på vores fællesskaber, - og her i Kraniebrud ser vi med videnskabens nysgerrige briller på forskellige sider af tilværelsen under overskriften `…. i Coronaens tid´ . I dag er det politik i coronaens tid. Og det handler både om politikken som den udføres, - som den opføres af dem, der regerer. Som den opleves, af dem, som bliver regeret og: Som den virker i form af de forandringer, politiske greb og beslutninger skaber i vores måde at omgås hinanden på. Medvirkende: Johannes Andersen, Michael Bang Petersen, Mikkel Thorup. Vært Mikkel Krause