KRANIEBRUD
De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.
RSSSeneste Udsendelser
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge dagens ekspert er helt forkert at tale om en særlig dansk folkesjæl eller folkeånd - for den findes simpelthen ikke, og det har den aldrig gjort. Så hvorfor - og ikke mindst hvordan - er myten om den danske folkeånd opstået? Medvirkende: Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet & Caroline Nyvang, seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Den danske folkeånd findes ikke
Hvad gør os danskere danske? Er det hang til stegt flæsk? En særlig indstilling til demokratiet? eller noget helt tredje? Ifølge ...
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens gæst om dynamikkerne i nogle af Danmarks mest ekstreme, religiøse miljøer. Gennem flere år har han nærstuderet organisationerne Faderhuset og Evangelist indefra - og i dagens program kan du komme med ind bag de lukkede døre. For hvor går grænsen egentlig mellem at være en almindelig, sund frikirke og at være radikaliseret sekt? Måske er grænsen meget mere udvisket end du går rundt og tror. Medvirkende: Ib Sørensen, kulturforsker og adjunkt ved VIA University College. Vært: Peter Løhde
Sektledere er bare mennesker
"Der foregår ikke noget i religiøse sekter som vi andre ikke kan genkende fra vores eget liv." Sådan udtaler dagens ...
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til at samarbejde. Vi dykker derfor ned i et projekt, hvor forskere og lærere - gennem arbejde med autistiske børn - er blevet klogere på dem, og deres kreative leg og læring. Men forsøget stopper ikke her, for vi andre kan også blive klogere på os selv og vores samarbejdsevner ved at sætte os ind i undersøgelsens resultater. Medvirkende: Samskabende religionsantroprolog Ella Paldam fra Aarhus Universitet og lingvist Søren Sandager Sørensen, fra Sydnorske Universitet i Agder. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Autistiske børn kan lære os om samarbejde
Hvis vi skal løfte i flok og løse de store globale problemstillinger som klima-, biodiversitets- og miljøkrise, skal vi blive bedre til ...
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kærlighed til slagterdiskens herligheder er kødet faktisk ikke noget, der traditionelt set har fyldt særlig meget på tallerkenerne herhjemme. Det fik en reklamekampagne fra 1950'erne dog ændret gevaldigt på. I dagens liveudgave af Kraniebrud forsøger vi at forstå hvordan er kødet blevet så stor en del af den danske madkultur at vi har svært ved at forestille os et måltid uden. Og så kaster vi os også over en blindsmagning af pølser af både den grisede, fjerede og kødfri slags. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum og slagter Søren Theilgaard. Vært: Peter Løhde
Derfor spiser vi alt for meget kød
Vi elsker kød i Danmark. Faktisk spiser en gennemsnitsdansker godt og vel et kilo kød om ugen. Men på trods af vores kæ...
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe blev udkæmpet i ligestillingens navn i årene i mellem. Vi tager fat på et par af de vigtige skikkelser – primært kvindesagsforkæmperen Bodil Begtrup, der formåede at ændre forholdende for kvinder gennem sit arbejde i FN, sit arbejde på den danske politiske scene og som Danmarks første kvindelige ambassadør. Medvirkende: Astrid Elkjær, Ph.d. i historie, Kvinderådet & Rasmus Brygger, analysechef for Institut for Menneskerettigheder. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Den glemte kvindekamp
De fleste har nok hørt om kampen for kvinders stemmeret i begyndelsen af 1900-tallet og om kvindebevægelsen i 70’erne, men mange kampe ...
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder der er elsket af alt og alle. Det er nok nogle af de symboler, der popper frem i hovedet når man tænker på propaganda. Men propagandaen er andet og mere end det. I dag tager Kraniebrud et kig på krigspropagandaen under første og anden verdenskrig for at blive klogere på, hvilken betydning som de mange plakater, film og sange havde for krigslykken. For måske kan datidens propaganda hjælpe os med at gennemskue den informationskrig, der omgiver os den dag i dag. Medvirkende: Martin Husted, forfatter og historiker samt lektor ved Risskov Gymnasium og Jeanette Serritslev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Peter Løhde
Anders And som nazist kan lære os at gennemskue den moderne misinformation
Den trofaste arbejder, der knokler på fabrikkerne, den stærke soldat, der med stolthed møder døden for sin nation og den store leder ...
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre af kroppens organer. Et af de første symptomer er ofte tarmproblemer og det har fået forskere til at undersøge, om sygdommen måske ikke altid starter i hjernen. For i mange tilfælde tyder det nemlig på, at sygdommen også kan finde vej ind i kroppen gennem tarmsystemet. Vi kaster os over, hvilke mysterier om Parkinson, man er ved at løse lige nu – og om fx vores tarmbakterier eller forskellige infektionssygdomme kan spille en afgørende rolle for, hvem der udvikler sygdommen. Medvirkende: Per Borghammer, læge, ph.d. og professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Thomas Lunde, Parkinsonpatient og verdensmester i Parkinson-bordtennis. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Kan Parkinson starte både i tarmen og i hjernen?
Parkinson forbindes ofte med symptomer som muskelstivhed og rystelser. Men sygdommen kan vise sig i hele kroppen – lige fra tarmsystem til hjernen og andre ...
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.
I 2023 skal mænd kunne græde - og sige det højt?
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald ...
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, hvad det er, der kan forstyrre vores opmærksomhed. For hvad sker der i hjernen på os, når vi virkelig koncentrerer os om noget? Hvordan er hjernen påvirket af skærmbrug? Og hvad kan man selv gøre, hvis man gerne vil styrke sin evne til at holde opmærksomheden? Medvirkende: Emma Louth-Als, neuroforsker, Eva Otto, postdoc i opmærksomhedsøkonomi & Camilla Mehlsen, digital rådgiver og forfatter. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Sådan fastholder du din opmærksomhed
Mange oplever, at deres opmærksomhed er udfordret. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi virkelig er fokuserede og kigger på, ...
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive kidnappet og vejboder, hvor det er op til din egen samvittighed at få overført betalingen. Vi stoler generelt på hinanden herhjemme. Men hvordan er vores fælles tiltro endt med at fylde så meget i den danske sjæl at vi den dag i dag beskriver os selv som et "tillidssamfund"? I dagens Kraniebrud jagter vi tillidens ophav helt tilbage til reformationen og bliver klogere på, hvordan Luther lagde grundlaget for, at vi den dag i dag tror på det bedste i vores medmennesker. Derudover tager vi en afstikker og ser nærmere på nogle af dem, vi stoler mindre og mindre på - nemlig politikerne. Medvirkende: Sasja Stopa, ph.d. og postdoc i systematisk teologi ved Center for Institut for Samfund på Aarhus Universitet og Sigge Winther Nielsen, ph.d. i statskundskab og direktør for den nyetablerede tænketank, Institut for Vilde Problemer. Vært: Peter Løhde
Det danske tillidssamfund stammer fra Luther
På en almindelig gåtur kan du både støde på barnevogne med små børn, der sover trygt uden frygt for at blive ...
Episoder
- 2023
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2022
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2021
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2020
- december
- november
- oktober
- september
- august
- juli
- juni
- maj
- april
- marts
- februar
- januar
- 2019
- december
- november
Hvis du var ung i 70'erne, så har du uden tvivl spillet luftguitar og skrålet med på melodier som "Rabalderstræde" "Langebro" og Refrænet er Frit". Gasolin leverede velproduceret spade i en kaliber som aldrig var set herhjemme. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i historien om gasserne Kim, Wili, Franz og Søren og hvordan deres arbejde bag pulten har lagt kimen til den moderne, danske musikproduktion. Vi rejser fra Christianshavn til Rabalderstræde - og på tværs af Atlanten, hvor bandets store armbevægelser gjorde at rockraketten løb tør for brændstof. Medvirkende: Rasmus Rosenørn, museumsinspektør ved Danmarks rockmuseum, Ragnarock. Vært: Peter Løhde.
I vores drømme og mareridt kan alting ske, og nattens lydunivers er derfor uendeligt. Alligevel er nogle lyde og noget musik meget mere nat end andre. Så hvad er lyden af mørket, lyden af drømmelandet og lyden af når verden endelig vågner? Det søger vi svar på i vuggevisernes DNA. For hvorfor er netop godnatsange genkendelige på tværs af sprog og kultur? Hvorfor fungerer noget musik som en "sovemaskine"? Og hvorfor risikerer vi at miste vores vuggeviser, hvis vi ikke passer bedre på dem? Medvirkende: Marie Koldkjær Højlund, lydforsker, komponist og musiker & hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Mennesker har altid været fascineret af det mystiske og okkulte, men hvorfor er det overnaturlige så dragende? Vi udforsker, hvordan vores dyrkelse af det okkulte har set ud gennem årene – fra sorte messer i starten af 1900-tallet til new age spiritualisme i 80’erne. Vi graver også i vores længsel efter kontakt med det hinsides og undersøger, hvorfor man så længe, har forsøgt at tale med ånderne. Og hvorfor mon glasset nogle gange bevæger sig, når man leger ånden i glasset? Det har danske forskere nemlig kigget på. Medvirkende: Jesper Aagaard Petersen, antropolog, lektor, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet & Marc Malmdorf Andersen, lektor, Aarhus Universitet. Vært: Julie Harboe
Vores flag er i dag både symbol på magt, militær og kongehuset, men samtidig bruger vi det til alt fra fodboldkampe, havefester og i konfettikanoner. Og netop vores frie forhold til den nationale fane er ret unik, men er brugen af Dannebrog under opbrud? Det søger vi svar på, alt imens vi dykker ned i myter og fakta om symbolet der faldt fra himlen. For har vi mon verdens ældste flag? Hvad indeholder den danske flaglov? Og flager vi mere end andre nationer? Medvirkende: Historiker Torben Kjersgaard Nielsen. Vært: Emma Elisabeth Holtet
I denne uge har BRIKS-landene haft topmøde. Deres mål er at modarbejde vestens, og særligt USA's magtgreb, men hvor godt går deres mission? Det bliver vi klogere på, når vi dykker ned i den globale magtbalance, alt i mens vi kigger tilbage i historien for at blive klogere på stormagtsspillets mulige udfald. For verden ser pludselig meget anerledes ud efter krigen i Ukraine, og hvad betyder den tilhørende militære oprustning for vores forhold på tværs af nationer, alliancer og kulturer? Medvirkende: Historiker Martin A. Husted. Vært: Emma Elisabeth Holtet
For ikke så længe siden gik Top Gun: Maverick sin sejrsgang i biografen og indenfor det seneste år har vi set både Avatar og Indiana Jones forsøge sig med nye eventyr på lærredet. Og hvis du kigger på listen over kommende film, så vil du nok bemærke, at størstedelen enten er fortsættelser, forløbere eller sidehistorier til noget, du allerede har set. Men hvorfor vender filmskaberne så ofte tilbage til historier, der er afsluttet og hvad betyder det for filmbranchen, at Hollywood insisterer på, at alting skal være en "franchise"? Det er temaet i dagens Kraniebrud, hvor vi også forsøger at besvare det oldgamle spørgsmål om, hvorfor toeren som regel aldrig er lige så god som etteren. Medvirkende: Andreas Halskov, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og redaktør for filmtidsskriftet 16:9. Vært: Peter Løhde
Er det et problem, hvis du ruller yogamåtten ud, når du ikke er hindu? Eller at du mediterer, selvom du ikke er buddhist? Hvor går grænsen mellem inspiration og tyveri af en religiøs praksis? Vi dykker ned i de dilemmaer, der opstår, når kulturkristne låner med arme og ben fra andre religioner – for kan man egentlig tale om ejerskab over en religion og dens praksisser? Medvirkende: Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet & Mikkel Thorup, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Hvorfor fænges vi - såvel som andre nationer verden over - stadig af sagaernes fortællinger om drab, ære, hævn og skæbnetro? Hvad fik i sin tid rettroende kristne til at nedfælde de her vilde og voldlige historier, flere århundreder efter den tid de beskriver? Hvor meget kan sagaerne fortælle os - om den vikingetid de beretter om - ligesåvel som den middelalder de er skrevet i? Og hvorfor er netop de her værker - én af nordens allerstørste eksportsuccesser? Medvirkende: Pernille Hermann. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Ba-dum-tish! Stand-up comedy er efterhånden blevet danskernes go-to kilde til en god latterindsprøjtning. I hvert fald har udbuddet og efterspørgslen på et godt grin aldrig været større. Men hvorfor er vi tiltrukket af den "nøgne" scenekunstform med én person, én mikrofon og tonsvis af jokes og hvordan har genren formået på godt 30 år at bevæge sig fra de mørke barer til nogle af landets allerstørste scener? Det er set-uppet til dagens program, hvor punchlinen lyder at vi simpelthen ikke kan undvære at få rørt lattermusklerne. Medvirkende: Michael Eigtved, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Marc Hye Knudsen, humorforsker og labmanager, Torben Sangild, ph.d. i moderne kultur og vært på Comedykontoret, Anders Fjeldsted, komiker og vært på Comedykontoret. Vært: Peter Løhde
Hvad mener historikerne, er det vigtigste, og mest spændende, indenfor deres felt? Og hvad drømmer de om at finde svar på gennem deres forskning? Dét finder vi ud af når vi nørder ned i nogle af de vigtigste begivenheder, perioder og personer i både dansk og europæisk historie. Medvirkende: Historikere Claus Møller Jørgensen & Peter Yding Brunbech. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Stigende temperaturer og andre konsekvenser af klimaforandringerne betyder, at vi får nye nedbrydningsformer, og derfor risikerer vi, at vores kulturarv går til. Så hvad skal vi gøre? - hvordan sikrer vi genstandene og historien, der binder os sammen - nemlig vores kunstsamlinger, fortidsminder og nationalklenodierne - både inden- og udenfor museerne? Medvirkende: Rikke Bjarnhof, dekan for Konservering på Det Kongelige Akademi & Cecil Krarup Andersen, malerikonservator på Det Kongelige Akademi. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Vi slår hele tiden nye triste rekorder i rydning af regnskov. Og måske er modgiften til denne her udvikling, at vi lærer flere af de mystiske arter i regnskoven at kende. Det forsøger man på i Randers Regnskov, hvor man har lavet et naturreservat i hjertet af Amazonas. Vi besøger jaguarerne og tapirerne i Randers og hører om nogle af de mange fantastiske dyr, der holder til i Ecuadors frodige fugtige regnskov. Medvirkende: Asser Øllgaard, biolog og leder for naturbevarelse, Randers Regnskov. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Vidste du, at vi engang har haft hyæner i Danmark? Har du hørt om hyænehunnernes pseudopenis? Og at hyæner er placeret øverst i fødekæden, som et toprovdyr på niveau med løven? Kraniebrud tager på en tidsrejse, hvor vi dykker ned nogle af de dyr, der engang var en del af den danske natur. Der har nemlig både været alt fra hyæner og los til jærv og præriehunde på vores breddegrader. I Randers Regnskovs nye udendørsudstilling Tidsrejsen bliver vi klogere på de her dyr, der engang var hjemmehørerne arter her i Danmark. Medvirkende: Brian Rasmussen, udstillingschef, Randers Regnskov. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Flere og flere danskere har en BMI over 25. Faktisk regnes mere end hver anden dansker nu som overvægtig - og cirka hver femte er det i så svær grad, at det kan være sundhedsskadeligt. Men hvad ligger til grund for denne "fedmeepidemi" - og handler det hele virkelig bare om, at vi laver for lidt og spiser for meget? Nej, siger dagens gæst. Der er nemlig mange flere faktorer på spil, der er med til at afgøre tallene på vægten. Og det er desværre ikke dem alle, som vi har lige meget kontrol over. Medvirkende: Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt, Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin og sundhedsdebattør Morten Svane. Vært: Peter Løhde
For 105 år siden udgav Emma Gad "Takt og Tone" som en vejledning til det, vi i dag ville kalde for "god stil". Men er den gode pli gået fløjten i løbet af de mere end hundrede år, der er gået siden hele Danmarks husmoder skrev sine bevingede ord. Det undersøger vi i dagens live-udsendelse af Kraniebrud, hvor vi også dykker ned i den betydning som "Takt og Tone" har haft for den almindelige kutyme herhjemme. Og så forsøger vi at løse en række almindelige moderne hverdagsdilemmaer ved at se på, hvad Emma Gad mon selv ville have rådet os til. Medvirkende: Bettina Buhl, museumsinspektør, Madens Hus og Det Grønne Museum. Vært: Peter Løhde
På sommerens nattehimmel kan man være heldig at spotte både meteorsværme og Saturn med alle sine ringe. Og så har ESA og NASA sammen opsendt en satellit, der skal kortlægge de ukendte hjørner af universet. Så hvor skal man kigge hen, hvis man vil se stjerneskud og planeter? Hvorfor kan opsendingen af satellitten Euclid måske opklare nogle kæmpe mysterier om mørkt stof og mørk energi? Hvorfor er der varmt vand og organiske molekyler på Saturns måner? Og hvilke eksperimenter skal Andreas Mogensen lave på sin kommende missionen? Det undersøger vi i dagens Kraniebrud. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde & Andreas Mogensen. Vært: Julie Meldgaard Harboe
Kom med bag kulisserne på Det Kongelige Akademi. Her jagter vi svaret på hvad der mon kendertegner godt design, og hvorfor netop dansk møbeldesign har opnået international anerkendelse? Vi kigger også ind i fremtiden, for at finde ud af hvad de nyudklækkede designere har fokus på, når de skaber alt fra bæredygtige materialer til bruger- og børnevenligt hospitalsinventar? Og hvad er mon den dyreste stol der gemmer sig på akademiets loft? Medvirkende: Professor MSO Nicolai de Gier. Vært: Emma Elisabeth Holtet
Kostrådene er blevet til klimaråd. Hensynet til kloden fylder nemlig en hel del i de moderne anbefalinger til det, vi putter i munden. Senest har det nordiske ministerråd udgivet deres nye Næringstofanbefalinger. Og her indgår klimahensyn på lige fod med hensynet til vores generelle sundhed. Men hvorfor skal kostrådene overhovedet indregne CO2 og klimabelastning - og hvorfor har anbefalingerne for vores mad ændret sig så radikalt gennem tiden? Det undersøger vi i dagens Kraniebrud, når vi undersøger, hvordan den klimavenlige tallerkenanretning ser ud. Medvirkende: Christina Dahm, lektor ved Institut for Folkesundhed, AU og Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker ved Det Grønne Museum. Vært: Peter Løhde.
Sidste år døde 21 danskere på venteliste til et organ, men fremover bliver det tal forhåbenligt lavere, for fra 1. august, er donation blevet muligt efter dødskriteriet cirkulatorisk død, mens det indtil nu kun har været efter kriteriet hjernedød. Men hvad er forskellen på donation ved hjernedød eller donation ved cirkulatorisk død? Hvad er de betingelser, der skal være opfyldt for at organdonation, i det hele taget, er en mulighed? Og hvor mange menneskeliv kan vi forvente, at indførelsen af det nye dødskriterium, det kan redde? Medvirkende: Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen & Christina Rosenlund, overlæge på Neurokirurgisk afdeling Odense Universitetshospital og donationsansvarlig ved Dansk Center for Organdonation. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
Der er både en smuk kærlighedshistorie og en mindre charmerende politisk historie i dagens Kraniebrud. Den ekspressionistiske maler Emil Nolde og hans hustru var begge glødende nazister, selvom Hitlers kunstcensur ramte ham. De var også meget glade for hinanden, hvilket kan ses den dag i dag i haven for foden af deres hjem lige syd for den dansk-tyske grænse. Kraniebrud sender i denne uge en serie om gode historier fra museer i Sønderjylland og Sydslesvig, og fortællingen om Emil Nolde er femte del i serien. Medvirkende: Anne Blond, projektleder. Vært: Kasper Friis.
I mere end 1000 år passede Danevirke på danskerne og var en vigtig del af den nationale identitet, men i dag er nordens største fortidsminde en turistattraktion i Tyskland. Kraniebrud besøger forsvarsværket, som tidligere blev tilskrevet Thyra Danebod, vikingekongen Gorm Den Gamles hustru. Men de senere års arkæologiske fund har dokumenteret, at de første volde blev etableret et pænt stykke før Thyra. Arkæologerne er dog ikke de eneste, der graver i Danevirke. Muldvarpe dykker også ned i jorden og skubber byggematerialer op til overfladen. Kraniebrud sender i denne uge en serie om gode historier fra museer i Sønderjylland og Sydslesvig, og besøget på Danevirke er fjerde del i serien. Medvirkende: Lars Erik Bethge, museumsleder. Vært: Kasper Friis.
Inflation og stigende energiudgifter har også ramt den danske museumsverden, og derfor er et stykke industrihistorie i år lukket af for almindelige gæster. I dag får Kraniebrud dog lov til at komme ind i Cathrinesminde Teglværks bygninger for at se nærmere på, hvordan produktionen af mur- og tagsten gik for sig i området omkring Flensborg Fjord, hvor teglværkerne var nogen af de vigtigste arbejdspladser. Kraniebrud sender i denne uge en serie om gode historier fra museer i Sønderjylland og Sydslesvig, og besøget på Cathrinesminde Teglværk er den tredje del i serien. Medvirkende: Mariann Kristensen, museumsinspektør. Vært: Kasper Friis.
Hans J. Wegner er et af dansk designhistories helt store navne, og Kraniebrud følger i dag møbelskaberens fodspor i barndomsbyen, Tønder. Turen går blandt andet omkring Vidåen, hvor Wegner fiskede som dreng og drømte om at blive til noget stort. At det så rent faktisk lykkedes, var ikke nødvendigvis noget, der var givet, da han tog sig en uddannelse som snedker i byen, men det var blot første skridt på vejen mod at skabe en række møbler, der i dag anses for at være designklassikere. Kraniebrud sender i denne uge en serie om gode historier fra museer i Sønderjylland og Sydslesvig, og fortællingen om Hans J. Wegner er anden del i serien. Medvirkende: Anne Blond, projektleder. Vært: Kasper Friis.