KULTURMAGASINET
I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden.
Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.
Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.
Seneste Udsendelser
Men det skal de heller ikke nødvendigvis være, siger økonom og jurist, efter at have gransket Kulturministeriets opgørelse over hele det pukkelryggede danske kulturliv. (1:56) Han mener, at redegørelsen benytter sig af en alt for bred definition af, hvad de fleste af os tænker på som "kultur" - for at tale kulturbranchens økonomi kunstigt op. Kulturministeren mener, at redegørelsen både er faglig og saglig. Gæst: Ronnie Hansen, kulturkonsulent og -kommentator. (15:46) Kunstig intelligens omkalfatrer særligt kunst og kultur, fordi det handler om det ultimativt menneskelige: nemlig frembringelsen af kreative produkter. Netop derfor skal branchen handle før tech-dynastierne løber løbsk, lyder meldingen fra et samlet panel af gæster i Kulturmagasinet: Rane Willerslev, direktør Nationalmuseet. Christian Have, direktør HAVE Kommunikation. Andreas Hemmeth, sekretariatschef Autor. (43:12) Kim Blæsbjergs roman "De bedste familier" om fabrikken Cheminovas kemiske affald ved Harboøre Tange bliver til en TV-serie. Og det er en kæmpe sejr, fortæller miljøforkæmper og tidligere fisker Bjarne Hansen, der i årtier har kæmpet for at råbe politikerne op. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.
Nej, danske kunstnere er ikke en overskudsforretning
Men det skal de heller ikke nødvendigvis være, siger økonom og jurist, efter at have gransket Kulturministeriets opgørelse over hele det ...
Amy Sherman-Palladino står bag Amazon-hitserien 'The Marvelous Mrs. Maisel', der netop er afsluttet efte fem sæsoner. I dagens program undersøger vi Amy Sherman-Palladinos auteurskab når vi dykker ned i 'Gilmore Girls', 'Bunheads' og 'The Marvelous Mrs. Maisel' og udforsker hendes stil og stemme, der skinner igennem i alt, hun laver - som fx højt tempo og hurtigsnakkende screwball comedy-dialog, mørkhårede, neurotiske protagonister, indviklede familieforhold, quirky bikarakterer, uønskede graviditeter og hyperstiliserede universer spækket med popkulturelle referencer. Medvirkende: Radiovært på P2, Benedikte Granvig og journalist og radiovært på P8 Jazz, Ida Rud. Vært og tilrettelægger: Rikke Collin
Special: Tophat-auteuren Amy Sherman-Palladino
Amy Sherman-Palladino står bag Amazon-hitserien 'The Marvelous Mrs. Maisel', der netop er afsluttet efte fem sæsoner. I dagens program undersøger vi Amy ...
Det mener forperson i Transparency International Danmark, Jesper Olsen. Seneste knop på bestikkelsesbærbusken er at arrangøren bag Northside Festival, Down the Drain, har tilbudt lokalpolitikere med ledsager backstagebilletter til festivalen. Men det er altså ifølge Jesper Olsen langt over grænsen. Også selvom lokalpolitikerne bare kan takke nej. (2:37) DR’s Europakorrespondent Ole Ryborg har måttet beklage, at han har bidraget til EU-svindelagenturet OLAFs undersøgelse af Dansk Folkepartis brug af EU-midler. For det er ikke god latin, at journalister på den måde er med til at forme verden. Deres opgave er nemlig først og fremmest at beskrive den, lyder det fra forskningslektor på Journalisthøjskolen. Gæster: Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. John Hansen, tidligere graverchef på Politiken og Jyllands-Posten. (14:30) Roskilde Festival bygges hvert år op af 30.000 frivillige med forskellige tjanser. Nogle deler vand ud, andre tjekker armbånd - og professionelle fotografer udfører professionelt arbejde med professionelt grej. Og den slags opgaver skal man altså betales for, lyder det fra Freelancegruppen under Dansk Journalistforbund. Roskilde Festival afviser kritikken: "Der er jo ingen, der bliver tvunget til at udføre frivilligt arbejde." Derudover fortæller en ekspert i frivillighed, at det er unikt for Norden, at vi i det hele taget kan bygge et helt festivalserhverv op omkring frivillighed. Gæster: Annette Jorn, vicedirektør Roskilde Festival. Marianne Bækbøl, forperson i Freelancegruppen, Dansk Journalistforbund. Helle Hygum Espersen, chefanalytiker VIVE. (34:30) Northside Festival er i fuld gang, men ikke uden mislyd: VIP-billetter til en samlet værdi af over 6500 kroner bliver nemlig kastet i nakken på diverse lokalpolitikere, der til gengæld forventes at hjælpe det hele på gled. Og det grænser altså til korruption, mener ekspert. Gæst: Jesper Olsen, bestyrelsesformand i organisationen Transparency International Danmark. (44:14) Vejret og kalenderen har officielt skudt sommeren i gang, og med den kommer altså også årets mangfoldighed af musikfestivaler. Derfor giver Kulturmagasinet en semifordomsfuld festivalguide, en slags rundtur i festivalarketyper - så du kan finde ud af, hvor du skal tage hen, og hvilke personer du, skåret over en kam, kan forvente at møde på de forskellige festivaler. Gæst: Jacob Holst Mouritzen, co-founder af konsulenthuset Holst Mouritzen og ekspert i DR-programmet Kender du typen. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Nikolai Thorgaard Henriksen og Emil Mortensen.
Hyggekorruptionen trives i dansk kulturliv
Det mener forperson i Transparency International Danmark, Jesper Olsen. Seneste knop på bestikkelsesbærbusken er at arrangøren bag Northside Festival, Down the Drain, har ...
Og det gør både Succession og Festen, som den hypede TV-serie viser sig at være kraftigt inspireret af - fortæller Paprika Steen, som selv medvirkede i Thomas Vinterbergs mesterværk fra 1998. (02:06) Faktisk slutter lighederne ikke der: "verdens bedste TV-serie," som Paprika Steen kalder Succession, er nemlig ligeledes bygget op om en dysfunktionel søskendeflok, der i serien såvel som i filmen er blevet slået i stykker af en dominerende patriark. Derudover trækker serien også på klassikere så forskellige som sæbeoperaen Dallas og Shakespeares Kong Lear, fortæller skuespilleren og instruktøren, der samtidig anbefaler nye serier til Succession-hjemløse bingere. Gæst: Paprika Steen, skuespiller og instruktør. (17:38) Rapperne vinder slaget om Vestegnen - som har fået en stærk kulturel identitet bygget op om kunstige negle og tatoveringer. Blandt andet med Tessa, som netop har udgivet sit debutalbum. Gæster: Magnus Kraft, journalist hos Euroman. Mette Tapdrup Mortensen, museumschef på Greve Museum. (30:32) Stephen King er kongen af horror, og så er den ikke længere. Derfor forsøger filmverdenen gang på gang at overføre hans fortællinger til film - senest med The Boogeyman, som har premiere i morgen. Men det kræver, at man også får Stephen Kings mesterlige psykologiske skildringer med, fortæller en horrorforsker og Stephen King-kender. Gæst: Mathias Clasen, horrorforsker ved Aarhus Universitet. (42:45) Afrikanske film fylder 0,01 procent i vores filmbevidsthed, men det er en skam. Samlet set byder det afrikanske kontinent nemlig på et væld af forskellige film og udtryk. Derfor arrangerer Cinemateket Afrikanske Filmdage. Gæst: Rasmus Brendstrup, programredaktør Cinemateket. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Joachim Vestergaard, Søren Berggreen Toft, Nikolai Thorgaard Henriksen.
Den største filmkunst er at få folk til at grine og have ondt i maven på én gang
Og det gør både Succession og Festen, som den hypede TV-serie viser sig at være kraftigt inspireret af - fortæller Paprika ...
Paul Simon er ude med ny musik, og det bliver allerede kaldt et testamentealbum og sammenlignet med de skriver, som David Bowie og Leonard Cohen udgav kort før deres respektive død. Dødssange er simpelthen en genre, og de kan gøre en given kunstner relevant igen. Det emne kan du få rullet ud i Kulturmagasinet i dag. Inden da skal det dog handle om fupannoncer. For det trænede øre og øje kan det være nemt at spotte, når kendte mennesker bliver sendt gennem en hurtig omgang kunstig intelligens og reklamere på internetannoncer, som de ikke har sagt ja til at være med i, men teknologien udvikler sig og snart kan det være svært for alle. Og så skal det også handle om en populær Netflix-serie, der ved første øjekast handler om politik, men som egentlig siger noget helt særligt om USA's forhold til ægteskabet som institution.
Den sidste sang inden døden kan gøre kunstnere relevante igen
Paul Simon er ude med ny musik, og det bliver allerede kaldt et testamentealbum og sammenlignet med de skriver, som David Bowie og Leonard Cohen ...
(3:15) TikTok-manden blev fredag formiddag kendt skyldig i 35 ud af 36 forhold i en sag om flere voldtægter og krænkelser mod unger piger og kvinder. Den 31-årige mand fik på sociale medier kontakt til unge piger og kvinder. Bl.a. var han på TikTok, hvor han havde tusindvis af følgere, og på baggrund af det er han blevet kendt som TikTok-manden. Hvordan håndterer vi de digitale krænkelser? Kilde: Jeppe Hald, projektleder hos Sex og Samfund. (10:00) Tv-vært og podcaster Signe Lindkvist langer i det nyeste afsnit af musikprogrammet "Portrætalbum" ud efter Danmarks Radio og i særdeleshed deres beslutning om at flytte børne- og ungeafdelingen til Aarhus tilbage i 2007. Danmarks Radio reagerer. Kilde: Signe Lindkvist, tv-vært og podcaster, og Julie Lungholt, underdirektør i DR. (15:20) Der er blevet sagt og skrevet meget om Disneys remake af Den Lille Havfrue med Halley Bailey i hovedrollen…. for i den nye version har Ariel mørk hud, mens sangen ”Kiss the girl” er blevet opdateret efter nutidens samtykke-regler. Spørgsmålet er nu, om Disney har fået eventyrmagien med – og om de samtidig har de formået at skabe en nutidig film med velfungerende repræsentation? Kilder: Laura Allen Müller, skuespiller og en del af gruppen 'Et større billede', og Martin Nybo Steiner, Disney-fan og vært på programmet 'Vores magiske filmminder'. (33:40) Der er kamp om børnenes opmærksomhed, og den kamp tager bøgerne i stigende grad. I forsøget på at fastholde børnene til bøgerne skal forfatterne nu skrive efter andre skabeloner, så børnenes hænges fra første sætning. Kilder: Anne Sofie Hammer, forfatter, og Kristiane Hauer, ekstern lektor på Aarhus Universitet og ekspert i læsning og fordybelse. (46:25) I en alder af 83 år gik rock-ikonet Tina Turner onsdag aften bort. Selvom hun som sanger og kunster har haft en stor plads i manges hjerter, har hun også været med til at starte samtalen om vold i hjemmet. Kilder: Peter Andersen, forsanger i coverbandet Turn on Tina, og Mette Marie Yde, Direktør i Danner. Vært: Karoline Kjær Hansen. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft og Nikolai Thorgaard Henriksen
Hvorfor skal vi have et remake af Den Lille Havfrue?
(3:15) TikTok-manden blev fredag formiddag kendt skyldig i 35 ud af 36 forhold i en sag om flere voldtægter og krænkelser mod unger piger og kvinder. ...
I dag er det 50 år siden, at aborten blev fri i Danmark. Men tiden er først for nylig blevet moden til, at abort er noget, populærkulturen kan behandle. Det dykker Kulturmagasinet ned i i dag, hvor abortlovgivningen i øvrigt blev yderligere lempet midt under udsendelsen.
Aborten har været fri i 50 år - men populærkulturen tør først at behandle det nu
I dag er det 50 år siden, at aborten blev fri i Danmark. Men tiden er først for nylig blevet moden til, at abort ...
Kathrine Diez, litteraturanmelder, fortalte sidste år på sine sociale medier, at hun til en reception havde følt sig forulempet og truet af forfatter Jacob Skyggebjerg. Det fik forlaget Gladiator til at suspendere ham. Nu har de genoptaget samarbejdet. Men forlaget stiller ikke op til interview, og det er symptomatisk for tiden efter #MeToo at virksomheder ikke kan finde ud af at kommunikere ordentligt, når kunstnere får en ny chance. Sådan lyder det fra kulturkommentator og kommunikationsrådgiver Lasse Marker, der kalder det en "kommunikationsbrøler". Sagens to hovedpersoner Kathrine Diez og Jacob Skyggebjerg kan du også høre fra. (27:30) Derudover kan du i programmet høre: (02:21) Debat om Kurt Westergaards Vej viser, at stednavne er en politisk kampplads i Danmark modsat fx Sverige, hvor man nedsætter navngivningsudvalg med historikere, sprogforskere og arkitekter. Gæst: Line Sandst, ph.d. og lektor i dansk sprog Aalborg Universitet. (15:00) Fans begræder, at oligarker, sheiker og amerikanske investorer køber deres fodboldklubber. Det er en del af en generel tendens i europæisk topfodbold, som betyder, at afstanden mellem klubberne og deres græsrødder vokser. Gæst: Jeppe Højberg Sørensen, freelancejournalist. (41:21) Emil fra Lønneberg viser frigørelsen fra den stramme efterkrigstidsopdragelse, og i anledning af at Emil fra Lønneberg fylder 60 år i morgen ser vi på, hvordan børneopdragelse har udviklet sig. Gæst: Anette Vestergaard, journalist og forfatter på bogen Børneopdragelse gennem 100 år. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft
Kommunikationsbrøler - forlag stiller ikke op til interview
Kathrine Diez, litteraturanmelder, fortalte sidste år på sine sociale medier, at hun til en reception havde følt sig forulempet og truet af forfatter ...
Den midtjyske kunstner Ovartaci havde et mod og et drive til at udfordre sig selv i forhold at være født i en mandekrop. Og det fascinerer og inspirerer Lars H.U.G., som har skrevet et nummer om ”overtossen”, som Ovartaci kaldte sig selv efter. Han var indlagt på psykiatrisk hospital i Aarhus i 56 år. Vi har besøgt genåbningen af Museum Ovartaci med Lars H.U.G. Du kan i udsendelsen også høre: (01:49): Musiklyttere kan forvente sig mere AI-genereret musik på grund af et EU-direktiv, der bliver implementeret i Danmark inden sommerferien. Hør DJ Noice demonstrere hvordan man laver et totalt AI-genereret nummer. Gæster: Jakob Plesner Mathiasen, advokat, Gorrissen Federspiel og Dicle Duran Nielsen, juridisk og politisk direktør, Koda. (15:31): Lars H.U.G. har skrevet et nummer om Ovartaci, fordi han er fascineret af den psykisk syge kunstners undersøgelse af køn. Museum Ovartaci genåbnede torsdag efter flere års hjemløshed i Aarhus. Museet har udlånt Kulturmagasinet et klip med Ovartaci selv. Gæst: Lars H.U.G. (31:30): En mand parterer måske en kvinde og putter hende ned i en kuffert. Det er en del af handlingen i den nyoversatte gamle, iranske klassiker "Den blinde ugle", som nu genudgives. Og bogen viser sig skræmmende aktuel og relevant set i lyset af den aktuelle situation i Iran. Gæster: Shadi Angelina Bazeghi, oversætter, og Shahin Aakjær, medredaktør og skribent for altomiran.dk. (42:21): Rock og metalbands fra Ukraine er på støttetourné i Danmark. Turnéen er arrangeret af en dansker, og har været ”et logistisk helvede, men lyset i mørket er det værd for både dem og os,” fortæller arrangøren. Ukraine Rocks-tournéen startede tirsdag - fredag er der koncert i Aarhus. Gæst: Thomas Poulsen, turnéarrangør Ukraine Rocks og Volodomyr Puchkov, bassist, Straytones. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Joachim Vestergård.
Lars H.U.G: Vi skal rumme både det feminine og det maskuline
Den midtjyske kunstner Ovartaci havde et mod og et drive til at udfordre sig selv i forhold at være født i en mandekrop. ...
"Som anmelder har jeg ikke oplevet noget lignende," lyder det fra Jyllands-Postens anmelder, efter Skanderborg Festival har lavet en længere indlæg, hvor de beder almindelige mennesker og anmeldere om at holde den gode tone, når de taler om musikere. Du kan i udsendelsen også høre: (01:53): Satirikere og bladtegnere kunne ånde lettet op, efter Højesteret nu har afsagt en principielt vigtig dom og afgjort, at Berlingske var i sin gode ret, da de bragte satiretegninger af Den Lille Havfrue. Sagen vil danne præcedens for, hvad satiretegnere må illustrere og hvordan. Gæster: Bob Katzenelson, bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere, Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske og Morten Rosenmeier, professor i ophavsret, Københavns Universitet. (13:54): Skanderborg Festival bliver kritiseret af en anmelder for at bede anmeldere og festivalgæster holde den gode tone. Festivalen afviser kritikken og mener, at de gør det for sikre det gode arbejdsmiljø for musikerne. Dog vil de ikke sanktionere mod kritisable kommentarer. Gæster: Anders Houmøller Thomsen, musikanmelder ved Jyllands-Posten og Søren Eskildsen, Skanderborg Festival. (29:49): Spidse, løse, pumpede og nu flade bryster: Brystmode gennem tiden viser tidernes opgør med idealet. Tidligere har brysterne været flade for at være mindre seksualiserede, men tidens flade bryster har flere missioner. Gæster: Signe Uldbjerg Mortensen, Faginspektør på museet KØN, Sarah Iben Almbjerg, Film- og skærmredaktør på Berlingske og Sofia Lagoni, medarbejder i tøjforretningen Gina Tricot. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft og Nikolai Thorgaard Henriksen.
Anmelder: Skanderborg Festival er langt ude
"Som anmelder har jeg ikke oplevet noget lignende," lyder det fra Jyllands-Postens anmelder, efter Skanderborg Festival har lavet en længere indlæg, ...
Tupperware-parties var med til at bane vejen for kvinders vej til arbejdsmarkedet. Dels ved at give mulighed for at gemme rester og dermed mindre tid ved køkkengryderne, dels ved at være en indtjeningskilde for husmødre med aftenarbejde. Men nu er Tupperware-brandet presset økonomisk. Plastic er nemlig passé. (02:03) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat en arbejdsgruppe, der skal bane vejen for museumsreformen. Men uanset hvordan man vender og drejer reformen, så løber det ikke rundt uden ekstra midler, advarer museumsdirektør. Kilder: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Museumsdirektør Trapholt Karen Grøn. (14:29) Kunstig intelligens virker med Chat-GPT 3 og 4 til at være stukket af, og den naturlige konsekvens er, at det bliver mere end svært at skelne mellem menneske og maskine på internettet. Kulturmagasinet går i panik over, hvilke konsekvenser det får for vores internetadfærd med en filosof, men beroliges af en lektor i medievidenskab: historisk tæmmer vi nemlig de fleste teknologiske udviklinger med tiden. Det tager bare et sted mellem 50 og 150 års tid. Kilder: Professor i filosofi og organisation ved CBS, Bent Meier Sørensen. Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Tække. (30:41) Breddeidrætten er modtager af en kæmpe del af kulturministeriets samlede midler, men alligevel virker idrætspolitik ikke rigtig til at optage hverken medier eller politikere. Det paradoks vil forfatteren bag en ny bog om dansk idrætspolitik gøre op med. Han savner nemlig samlede ambitioner på området, så det ikke bliver de enkelte forbund, der skalter og valter med idrættens udvikling i Danmark. Kilde: Tidligere kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI, Søren Riiskjær. (40:00) Tupperware-teknologi revolutionerede vores madkultur, men selvom plastic i bund og grund er et ultrabrugbart materiale, så har det fået et dårligt ry, ligesom plasticæstetikken er blevet nedkæmpet til fordel for keramik og glas. Opbevaringsbøtteaktien er styrtdykket, og virksomheden mangler milliarder. Derfor kigger vi på Tupperwares kulturhistorie. Kilder: Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i madkultur, Caroline Nyvang. Kok og Tupperware-forhandler, Lone Bøgeskov Kaas. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
Som en politisk Rachel og Ross har Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen sat forholdet på en pause. Men den slags er ikke uproblematisk. Som regel er pauser nemlig mest af alt med til at trække pinen ud, lyder det fra Gift Ved Første Blik-ekspert. (2:30) Regeringspartiets kulturordfører har nemlig efter en række dårlige sager efter aftale med partiformand Lars Løkke Rasmussen taget orlov fra Folketinget. Men hvis han har planer om at vende tilbage, så bliver det næppe i rollen som kulturordfører, vurderer kommentator. Dertil har bl.a. kulturbranchen gjort det for besværligt med det mistillidsvotum de har udsendt, hvor flere end 1000 stemmer har skrevet under. Kilder: Niels Erling, teaterinstruktør. Benjamin Boe Rasmussen, formand i Dansk Skuespillerforbund. Julia Lahme, etnolog, livsstilsekspert og tidligere ekspert i Gift Ved Første Blik. Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark og vært på Det Røde Hjørne og Det Blå Hjørne på Radio4. (28:17) Tucker Carlson er et nationalistisk højrefløjsikon for republikanere på den yderste højrefløj. Mandag blev han uden varsel fyret fra sit eget TV-program på Fox News, og det har fået hele USA til at spekulere i, hvad der mon er så slemt, at det ligefrem har ført til en fyring fra TV-stationen, der ikke er kendt for at lade sig ryste af hvad som helst - og som har tjent styrtende på Tucker Carlsons popularitet i målgruppen. Kilde: Jacob Heinel Jensen, journalist på BT og kommende USA-korrespondent på Berlingske. (41:51) Hvis du gik og spekulerede over, hvad der mon er vindmøllernes svar på Grauballemanden, så skal du ikke længere fortvivle: svaret findes nemlig på Energimuseet i Bjerringbro, hvor Vindebymøllen fra verdens første havvindmøllepark befinder sig. Og når du er der, kan du tage til lyn-show med Tesla-spolen. Det er præcis hvad ugens kulturagent har gjort. Kilde: Anders Kristensen. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
(06.30) Har ofre i krænkelsessager fået bedre vilkår for at stå frem efter de seneste års #MeToo-kampe? Vi spørger en ekspert. Medvirkende: Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Denmark. (21.30) På Twitter kan alle nu få det lille blå flueben, der tidligere markerede, at man var verificeret som den, man udgav sig for at være. Siden i torsdags har det dog betydet noget andet - men er det overhovedet et adelsmærke længere? Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur og medstifter af Cybernauterne og Michael Eis, iværksætter og stifter af Booomerrang. (34.35) Det er sæson for konfirmationerne. Men fra næste år kan du også blive 'selv-firmeret', hvis du altså bor på Bornholm. Medvirkende: Elisabeth Sofie Olsen, stifter af SELV-firmation og Suzette Schurmann Munksgaard, projektleder ved Center for Ungdomsstudier. (47.45) Det er blevet moderne at sørge for sit eget seksuelle helbred gennem sexlegetøj, vi tager temperaturen på tendensen og vores seksuelle helbred. Medvirkende: Clara Fillipa Damgaard Andersen, direktør og medstifter Peech, og trendekspert, Julia Lahme. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Lene Grønborg.
I Aarhus Teaters nyopsætning af den feministiske romanklassiker Jane Eyre fremstilles Jane som en såkaldt trad-wife. Altså en kvinde, der dyrker husmoderrollen og de traditionelle kønsroller. Instruktøren håber, at stykket kan bygge bro mellem yderpositionerne i kønsdebatten. (03:16) I en mildest talt opsigtsvækkende sag er anklagerne om uagtsomt manddrab mod skuespilleren Alec Baldwin nu droppet. Baldwin har placeret sig solidt på den ene side i den amerikanske våbendebat, og derfor vækker det også opsigt i USA, at han nu går fri. Kilde: Thomas Ærvold Bjerre, lektor i Amerikanske Studier, Syddansk Universitet. (16:45) Siden 1860 har Den Skandinaviske Forening i Italiens hovedstad, Rom, fungeret som internationalt kulturcenter og arbejdsplads for kunstnere fra de nordiske lande. Men snart kan det være slut. Foreningen står nemlig til at miste den økonomiske støtte fra Nordisk Ministerråd, og så må de dreje nøglen om. Det vil, ifølge foreningen selv, betyde enden på en rig dansk kulturarv. Kilde: Lone Falster, filminstruktør og bestyrelsesmedlem i Den Skandinaviske Forening i Rom. (26:04) Romanen Jane Eyre fra 1847 bliver ofte fremhævet som et af de første feministiske værker. Men i en nyopsætning på Aarhus Teater fremstilles hun som en kvinde, der aktivt tilvælger de konservative kønsroller. Hvorfor bliver kvinderollerne altid fremstillet i arketyper som enten traditionel husmor eller radikal feminist? Kilder: Sigrid Johannesen, instruktør og Christian Groes, antropolog og kønsforsker, RUC. (45:23) En dokumentar fremstiller den egyptiske dronning Kleopatra som sort og med kruset hår, og det har sat sindene i kog i Egypten. En arkæolog og tidligere antikvitetsminister beskylder serien for fake news, mens hovedrolleindehaveren overdænges med racistiske beskeder på sociale medier. Var Kleopatra sort, og hvorfor vækker den debat så stærke følelser i Egypten? Kilde: Tine Bagh, museumsinspektør på Den Ægyptiske Samling på Glyptoteket og ph.d. i Ægyptologi. Vært: Stine Kromann Dragsted. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft.
AI-coversange, hvor Kanye West synger Adele, Neil Diamond og Justin Bieber, er lige nu over alt på YouTube. Men de AI-genererede covers kan være i strid med ophavsretten. I hvert fald tager pladeselskabet Universal Music Group nu kampen op. (01:37) Også herhjemme er Dansk Musiker Forbund, musikernes fagforening, opmærksomme på problemet. Næstforperson Thomas Sandbergs forhåbning er, at det hele er en gimmick, og at kopien aldrig kan overgå originalen. (12:29) Hver trend til sin tid. Lige nu spredes trenden quiet luxury, hvor overklassen mimer middelklassens påklædning med ekstremt dyrt, men underspillet mærketøj. Og det sjove er, at middelklassen kopierer overklassens forsøg på at mime middelklassen. Det er et udtryk for en tid, hvor vi forbrugere ikke helt ved om vi skal klæde os på til verdenskrigsinflationsapokalypse eller forbrugsfest efter coronakrisens slutning. Kilde: Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist på Politiken. (25:07) Gunnar K. Madsen har i sin tid som direktør på SPOT Festival set en del trends komme og gå, men opskriften på den gode sang, som han giver i dagens udsendelse, ændrer sig aldrig. Han minder musiktalenter om ikke at lade sig ensrette og instrumentalisere i bestræbelserne på at "make it" - for i stedet at huske glæden ved at spille musik. Kilder: Gunnar Kloppenborg Madsen, direktør på SPOT Festival. (46:06) Netflix-serien Beef er det næste helt store hit. Blandt andet fordi det baner vejen for, hvordan repræsentation i film og tv kan se ud - mener både Sandra Yi Sencindiver fra Et større billede og Ekstra Bladets anmelder René Fredensborg, som giver serien seks stjerner i sin avis. Kilder: René Fredensborg, kulturjournalist og anmelder Ekstra Bladet. Sandra Yi Sencindiver, skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Louise Østerlund.
Den højrenationale italienske regering sender et skib på charmeoffensiv i et reklamefremstød for den italienske nationalidentitet. Med hjælp fra kendiskok Umut Sakarya søsætter Kulturmagasinet et tilsvarende projekt hvor vi sender Fregatten Jylland på en tilsvarende rejse, spækket med karrysild, flæskesteg og rød grød med fløde. (2:00) Kulturbranchen lider under korttidsansættelser og tvivlsomme kontrakter, og nu sætter et opslag fra Aarhus Musical Teater på ny fokus på de dårlige arbejdsforhold. Her kan man nemlig søge stillingen som fundraiser uden lovning på en rød reje. Derimod kan man tjene 15 procent af de samlede fondsmidler, projektet modtager. En stilling, der ifølge akademikernes fagforening er "uacceptabel." Kilder: Anders Dalsager, formand for DM Kultur og Medier. Peder Udengaard, bestyrelsesleder hos Aarhus Musical Teater. (18:40) Det gode skib Amerigo Vespucci stævner ud med cacio e pepe, burratta og tiramisu ombord - for at promovere den italienske gastronationalisme. Mad er nemlig følelser, følelser er politik, og det har den italienske premierminister Giorgia Meloni og hendes regering regnet ud. Herhjemme er Dansk Folkeparti til gengæld de eneste, der for alvor virker til at have forstået nationalrettens politiske potentiale. Kilder: Eva Ravnbøll, korrespondent TV2. Umut Sakarya, kendiskok. (33:15) Nutidens børn og unge bruger alt deres tid på skærmen i stedet for at stikke snotten i en bog. Men nogle gange er Youtube en gateway til litteraturen. Det er i hvert fald kongstanken hos Lakserytteren, youtuber med knap 100.000 abonnenter og forfatter. Ifølge en ekspert skal vi ikke være så forkrampede i hvor vores børn og unge finder deres historier: den gode fortælling trumfer nemlig til enhver tid dens indpakning. Kilder: Rasmus Kolbe, Lakserytteren på Youtube og forfatter. Sarah Mygind, lektor ved Litteraturhistorie og Center for Børns litteratur og medier, Aarhus Universitet. (51:10) I dag løber verdens bedste marathonløbere Boston Marathon. Den kenyanske legende Eliud Kipchoge er i startblokken: han mangler nemlig kun at vinde Boston Marathon og New York Marathon, før han har vundet alle de seks klassiske majors - en bedrift, som ingen har opnået før ham. En sejrskrans vil cementere hans status i løbesporten, hvor han i forvejen er marathonløbets svar på Lionel Messi og Michael Jordan. Kilde: Henrik Them, tidligere elitelangdistanceløber. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft.
Radio- og tv-vært Thomas Skov er begyndt at strikke et par marineblå bukser i uld. Men det er ikke uden betænkeligheder, at han finder strikketøjet frem i offentligheden - der er nemlig en eller anden macho-skam forbundet med klassisk umandige aktiviteter. (01:41) Nu er den god nok: HBO Max er på vej med en ny serie om Harry Potter-universet, der bygger på de ultrapopulære bøger. Men det bliver interessant at se, om Harry, Hermione og Ron efterhånden har taget så mange ture i manegen, at serien kommer til at udvande brandet, som det for eksempel er sket med Star Wars, fortæller illustrator og medarbejder i tegneseriebutikken Stribeladen, Mikkel Stubbe Teglbjærg. (11:02) Kommentarsporene på facebook er en demokratisk skidtspand, men hvis medierne begynder at tage større ansvar for debatten på deres sider, er der stadig håb. Det mener Iben Maria Zeuthen, der ikke mener at en spag opfordring til at huske "den gode tone" er nok. På Jyllands-Posten har de efter en periode med helt lukkede kommentarspor åbnet for udvalgte historier. Som medievirksomhed må man nemlig være der hvor brugerne er. Kilder: Iben Maria Zeuthen, journalist og radiovært. Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør Jyllands-Posten. (29:44) Langt nede under Søndermarken finder man Københavns gamle vandreservoir, Cisternerne, der i dag er et museum. Her kan man netop nu opleve værket "Weaving the Light," og det har Kulturmagasinets kulturagent i København og på Frederiksberg, Nina Rasmussen, gjort. (40:15) Vores maskulinitetsideal er i evig forvandling, og faktisk var strikkegerningen et håndværk på lige fod med skrædderarbejde tilbage i 1500-tallet. Alligevel er det sjældent, mænd strikker i offentligheden. Sebastian Lynggaard, manden bag Instagram-profilen HerligeSvend, beretter om andre eksempler på forstyrrede idéer om umandighed - og fortæller, at det er selvsamme diskurs, der får os til at definere manderollen ved negationer, som i sidste ende gør maskuliniteten til en spændetrøje. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft
Det mener kulturkommentator ved Weekendavisen Anne Sophia Hermansen. Og selvom det kan virke åndsforsnævrende at bestikke sine poder til at træde ind i litteraturens verden helliger målet måske midlet. I hvert fald hvis læsningen følges op af en samtale om bøgernes indhold. (1:52) Regeringen vil indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Og det vidner om, at vores offentlige samtale om sex og samvær har forandret sig. Vi er nemlig langt mindre kropsforskrækkede, når det kommer til at tale om sex, og det skal vores gymnasier nu også afspejle. Kilde: Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet med fokus på seksualhistorie og kropsidealer. (11:04) Det kan godt være svært at få børn og unge til at stikke næsen i bøgerne, men ussel mammon er et sprog, vi mennesker taler på tværs af aldersgrupper. Derfor er det helt legitimt at bestikke sit barn til at træde ind i litteraturens verden. Også selvom det ikke er alle forældre, der kan tilbyde lige gode pengeincitamenter for at få gang i læsningen: den litterære dannelse vil nemlig altid komme samfundet til gode. Kilde: Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator Weekendavisen. Louise Nabe, børnekulturformidler ved Albertslund Bibliotek. (31:11) Hvorfor er Dronning Margrete den Førstes kjole udstillet i Sverige, og hvorfor står to hoveder fra Parthenon-templet på Akropolis på Nationalmuseet? Rane Willerslev har for nylig efterspurgt politiske retningslinjer på området, så museerne ikke står på bar bund ved hver eneste opfordring til tilbagelevering af kulturgenstande. Folketingets kulturordførere anerkender behovet for klar tale, men er uenige om, hvordan den skal lyde. Nogle gange er det nemlig en del af kulturgenstandens historie at den er endt på fremmed grund. Kilder: Jon Stephensen, kulturordfører Moderaterne. Mikkel Bjørn, kulturordfører Dansk Folkeparti. (43:20) I år er det 80 år siden den ikoniske digter Morten Nielsen udgav sin eneste digtsamling, Krigere Uden Vaaben. Men digtene har stadig masser af saft og kraft, og det fremkalder en ny lyrik- og musikkoncert med rapperen Kasper Spez og sangskriveren Hjalte Ross i front. Kilder: Claus Nivaa, initiativtager. Hjalte Ross, sangskriver. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft, Louise Østerlund
Hvem har patent på den gode smag? Hvad er finkultur og lavkultur - hvordan definerer man overhovedet såkaldt god og dårlig smag - og hvornår er et kulturelt fænomen så dårligt, at det faktisk bliver godt? Det undersøger vi bl.a. i dagens udgave af Kulturmagasinet, når vi prøver at finde hoved og hale i den såkaldte gode smag. Gæster: journalist, Emil Bach, filminstruktør, Christian Bengtson og professor i sociologi ved Københavns Universitet, Mads Meier Jæger. Vært og tilrettelægger: Rikke Collin
Hvilken plads har katten i popkulturen, litteraturen og historisk? Vi dykker ned i troper som the crazy cat lady, eksempler på fremstillinger af katten litterært gennem Forlaget Vandkustens litterære kattekalender og vi ser tilbage på kattens historie og status gennem tiden. Medvirkende: Influencer og katteejer, Miriam Poulsen, professor ved Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Peter Sandøe samt historiker med speciale i landskabsforvaltning og tidligere redaktør på forlaget Vandkunsten, Nina Toudal Jessen. Vært og tilrettelægger: Rikke Collin
I realityseermagneten på Netflix "Love Is Blind" har man i fjerde sæson introduceret et par vaskeægte mean girls. Forklaringen er, at det giver godt TV. Vi drages nemlig mod det uopdragne og grænseoverskridende. (02:17) Priserne stiger hele tiden, men et sted stiger de mere end alle andre: nemlig i kulturbranchen. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig viser en ny undersøgelse, at vi danskere siger, at vi skærer i kulturforbruget som det første, når bæltet skal strammes ind. Alligevel er fremtiden ikke dyster for dansk kulturliv. Vi hoster nemlig op, når det virkelig gælder. Kilder: Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo. Lene Struck-Hansen, direktør i Applaus. (15:25) "Super Mario Bros." er lige dele konsolspil, lige dele nostalgi - og det giver tilsammen en spændende cocktail på det store lærred. I påsken har filmatiseringen af det ikoniske spil nemlig premiere. Og det er måske ikke helt dumt, for ovenstående kombination åbner for publikum i alle aldre. Dog skal man passe på, når man piller ved det det spæde teknologiske arvesølv: der er nemlig masser af følelser involveret. Kilder: Thomas Bense, gamingekspert, stifter af pixel-tv. Bjarke Friis Kristensen, skribent ved Kino.dk. (28:26) Nogle litterære værker fungerer som et indkog af en ungdomsgeneration og af en helt særlig tidsånd. For mange læsere er 1985'er-romanen "Martin og Victoria" af Klaus Lynggaard sådan en bog. Kulturmagasinet dykker ned i ungdomslitteratur og spørger, hvad der kendetegner et godt ungdomslitterært værk, hvilket både bringer os omkring "Silas og den sorte hoppe" fra 1967 og "Tænk ikke på mig" fra 2022. Kilder: Bodil Christensen, master i Børne – og ungdomslitteratur og lektor på Læreruddannelsen i Aalborg. Klaus Lynggaard, forfatter. (38:27) Netflix' dating-eksperiment "Love Is Blind" ruller endnu en gang over skærmen med masser af drama, forviklinger og twists. I den aktuelle sæson har man nemlig sluppet et par slanger ind i paradis, hvilket udfordrer konceptet. Det er nemlig to såkaldte mean girls - kvindelige anti-helte - der skaber splid i deltagerflokken, når flere kvinder kæmper om den samme mand. Kilder: Marlene Weybøll, vært på podcasten Reality Tjek og tidligere caster. Casper Hindse, filmjournalist på Filmmagasinet Ekko. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Emil Mortensen
Et klip fra TV-serien Succession, hvor der stilles spørgsmål ved ekstremt rummelige håndtasker, er gået viralt. Dels fordi den udstiller seriens ultrarige karaktergalleri, dels fordi replikken er smukt skrevet og perfekt eksekveret, dels fordi den aktualiserer en af verdens store gåder: hvad har en kvinde i sin håndtaske? (1:45) Haderslev Kaserne fik i efteråret 2022 et nyt kunstværk betalt af de penge, det såkaldte kunstcirkulære øremærker til kunstnerisk udsmykning på statslige byggerier, hver gang de statslige institutioner har håndværkerudgifter, der overstiger 1 million. Men kunstværket har fået en hård modtagelse af dele af kasernens brugere, der hellere så pengene brugt på bedre træningsfaciliteter. Kulturmagasinet kigger nærmere på selve kongstanken med kunstcirkulæret og spørger, om smukke omgivelser i sidste ende giver bedre soldater. Kilder: Anders Krojgaard Lund, premierløjtnant på Haderslev Kaserne. Louise Ejgod, forskningsleder ved Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet. Henrik Jørgensen, medlem af Kunstfondens Legatudvalg for Billedkunst. Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt og byggeøkonom. (25:45) Tusindvis af israelere har den seneste tid demonstreret mod premierminister Benjamin Netanyahus retsreform, der vil give ham beføjelser til at trumfe højesteretsafgørelser i landet. En del af demonstranterne er efter inspiration fra The Handmaid's Tale iklædt røde dragter og hvide kyser. De frygter nemlig, at lovændringen reelt vil betyde en indskrænkning af kvinders rettigheder. Og netop den røde dragt er lige nu et af de stærkeste visuelle symboler, man kan trække på. Kilder: Allan Sørensen, Mellemøst-korrespondent for Kristeligt Dagblad. Gyrith Ravn, tidl. dansk forlægger for forfatteren bag The Handmaid's Tale, Margaret Atwood. (40:40) "Hun har taget en latterligt rummelig taske med. Hvad har hun overhovedet dernede? Flade sko til metroen? En madkasse?" Tom leverer i første afsnit af fjerde sæson af succes-serien Succession en replik som allerede nu har klassikerstatus - og som fik internettet til at eksplodere i memes og kommentarer. Men hvad er der seriøst nede i de håndtasker? Og hvorfor er de evig genstand for latterliggørelse? Det fortæller udstillingen Carry Me på Museum KØN, der handler om taskens kulturhistorie. Kilde: Cecil Marie Schou Pallesen, udstillingsinspektør Museum KØN. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Emil Mortensen og Louise Østerlund