MELLEM LINJERNE
Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.
Seneste Udsendelser
‘Voksenværk’ er titlen på tegner og forfatter Stine Spedsbjergs seneste bogudgivelse. Om måske at føle sig voksen, men måske især en bog om, hvordan man tager sig ud i omverdenens øjne, når man for eksempel har valgt ikke at få børn. Henover mere end 100 tegneseriestriber skildrer StineStregen, som Spedsbjerg kalder sig, mange af de reaktioner, man kan få, når de valg man træffer i livet ikke afspejler ens jævnaldrendes beslutninger. Vært: Malte Vuorela
StineStregen: “Verden mangler denne bog. I al beskedenhed”
‘Voksenværk’ er titlen på tegner og forfatter Stine Spedsbjergs seneste bogudgivelse. Om måske at føle sig voksen, men måske isæ...
Ole Christian Madsen er aktuel med spændingsromanen ‘Manden Fra mørket’. I hans mørke København anno 1948 møder man både ptsd-ramte politibetjente, spåkoner, tidligere ss-officerer, sortbørshajer og storpolitiske konspirationer. Madsen har bl.a. instrueret historiske dramaer som ‘Flammen og Citronen’ og ‘Edderkoppen’, men han skulle finde ind til et helt nyt fortællesprog, da han gav sig i kast med sin historiske debutroman, som endte med at være undervejs i tre år. Vært: Malte Vuorela
Filminstruktør Ole Christian Madsen romandebuterer med historisk noir-krimi
Ole Christian Madsen er aktuel med spændingsromanen ‘Manden Fra mørket’. I hans mørke København anno 1948 møder man både ...
Henover to årtier har musikeren MØ og fotografen Fryd Frydendahl fulgtes ad både professionelt og privat. Sammen udgiver de nu bogen ‘Racing’, der skildrer MØs musikkarriere set gennem Fryds kameralinse. Fotografierne er suppleret af MØs dagbogsnotater og nye tekster, der beskriver karrierens op- og nedture. Undervejs kommenterer de hver især på billederne i bogen, og sammen fortæller de, hvordan man bevarer et venskab, når verden pludselig eksploderer omkring én. Vært: Malte Vuorela
MØ & Fryd Frydendahl: Venskab i ord og billeder
Henover to årtier har musikeren MØ og fotografen Fryd Frydendahl fulgtes ad både professionelt og privat. Sammen udgiver de nu bogen ‘Racing’, ...
Egentlig skulle bogen have heddet ‘Ideer’. Men Asta Olivia Nordenhofs opfølger på ‘Penge på lommen’, den populære første del af syvbindsværket ‘Scandinavian Star’ - ja, den ville ikke rigtig blive god, syntes hun. Faktisk skrev hun tre versioner, som hun kasserede, før hun fandt vej til Djævlebogen, som bind to i serien kom til at hedde. Hvor en historisk roman som ‘Penge på lommen’ krævede en massiv mængde research, baserer Djævlebogen sig på levet liv og egne erfaringer med blandet andet sexarbejde. Det fortæller Asta Olivia Nordenhof i Mellem linjerne, som i denne uge handler om kærlighed, kapitalisme og djævlen. Vært: Malte Vuorela
Asta Olivia Nordenhof: “Djævlebogen sætter mig fri”
Egentlig skulle bogen have heddet ‘Ideer’. Men Asta Olivia Nordenhofs opfølger på ‘Penge på lommen’, den populære første del af ...
Der skulle 89 gennemskrivninger til, før Martha Flyvholm Tode var i mål med sin tredje bog ‘Støj, storm, støv’. En dannelsesroman om en ung kvindes møde med den egyptiske hovedstad, Kairo. Martha Flyvholm Tode rejste selv til Kairo for fem år siden på det, der skulle have været et kortere udvekslingsophold, men endte med at blive der i tre år. Selvom bogen er fiktion, stod det alligevel klart for Martha Flyvholm Tode med det samme, hun satte benene i byen, at Kairo skulle danne rammen om hendes kommende roman. Vært: Malte Vuorela
Martha Flyvholm Tode elskede og hadede at bo i Kairo
Der skulle 89 gennemskrivninger til, før Martha Flyvholm Tode var i mål med sin tredje bog ‘Støj, storm, støv’. En dannelsesroman ...
“Jeg kan se, at det hele har sneget sig ind i min roman”. Kamilla Hega Holst har altid fat i noget helt privat, når hun skriver. Undervejs i processen med romanen ‘386’ fik hun ADHD tæt ind på livet, og derfor fik romanens hovedkarakter det også. Men det er ikke alene en ADHD-roman. ‘386’ er et trekantsdrama fuld af hemmeligheder, fortielser og mystiske talkombinationer, og fra sin lejlighed viser hun rundt i collager af billeder, grafikker og tekster, som udgør romanens fundament. Vært: Malte Vuorela
Kamilla Hega Holst skriver om det private
“Jeg kan se, at det hele har sneget sig ind i min roman”. Kamilla Hega Holst har altid fat i noget helt privat, nå...
Den dansk-amerikanske forfatter Alexander Weinstein skriver “spekulativ fiktion” - en slags science fiction, der beskriver, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet og dagligdagen for helt almindelige mennesker i ikke alt for fjerne fremtider. Hans anmelderroste novellesamling ‘Children of the New World’ udkommer nu på dansk som ‘Efter Yang’. Den blev hyldet af både New York Times og NPR som en af årets bedste bøger, da den udkom, ligesom den danner grundlag for filmen ‘After Yang’, der havde premiere på filmfestivalen i Cannes i 2021. I Mellem linjerne taler han om teknologiforskrækkelse og risikoen for at ramme plet med sine fremtidsskildringer. Vært: Malte Vuorela
Alexander Weinstein skriver dystert om fremtidens teknologi
Den dansk-amerikanske forfatter Alexander Weinstein skriver “spekulativ fiktion” - en slags science fiction, der beskriver, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet og dagligdagen ...
Theis Ørntoft er aktuel med sin længe ventede anden roman, ‘Jordisk’, en familiehistorie fortalt gennem tre generationer i årene fra 1967 til 2036. Det var planen at skrive bogens 600 sider på et år. Men et dogme om at nedfælde 1000 ord om dagen uden undtagelser medvirkede til, at Theis Ørntoft blev alvorligt syg af stress, fik heftige angstanfald og måtte afbryde sit arbejde med bogen flere gange. Nu er bogen færdig, og det var blandt andet et jordnært job som vicevært, der hjalp skriveprocessen i mål. Vært: Malte Vuorela
Theis Ørntoft: “Har jeg vækket en mørk, uhyggelig kraft?”
Theis Ørntoft er aktuel med sin længe ventede anden roman, ‘Jordisk’, en familiehistorie fortalt gennem tre generationer i årene fra 1967 til 2036. ...
Forfatter Luka Holmegaard er aktuel med sin første digtsamling, ‘Havet i munden’. I digtene skriver Holmegaard om at mærke kroppen, når man bader i havet, og om at opleve kroppen og stemmen forandre sig, når man tager hormonet testosteron. Vært: Malte Vuorela
Luka Holmegaard digter om testosteron og at bade i havet
Forfatter Luka Holmegaard er aktuel med sin første digtsamling, ‘Havet i munden’. I digtene skriver Holmegaard om at mærke kroppen, når ...
I 1924 begiver den dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i det nordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. Men uoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen sætter en hurtig stopper for ekspeditionen, og han må rejse igen efter bare to døgn. I bogen ’Til det yderste’ rejser seniorforsker fra Arktisk Institut, Bent Nielsen, i Rasmussens kølvand. Her opruller han dels Knud Rasmussens færden gennem historisk materiale, men beretter også fra sine egne fem ekspeditioner hos yupik-befolkningen på Tjukotka-halvøen.
I Knud Rasmussens kølvand med Bent Nielsen
I 1924 begiver den dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i det nordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. Men ...
‘Voksenværk’ er titlen på tegner og forfatter Stine Spedsbjergs seneste bogudgivelse. Om måske at føle sig voksen, men måske især en bog om, hvordan man tager sig ud i omverdenens øjne, når man for eksempel har valgt ikke at få børn. Henover mere end 100 tegneseriestriber skildrer StineStregen, som Spedsbjerg kalder sig, mange af de reaktioner, man kan få, når de valg man træffer i livet ikke afspejler ens jævnaldrendes beslutninger. Vært: Malte Vuorela