OVERSKUD
Får du grus i øjnene, når bankrådgiveren taler om lån, investeringspuljer og pension, så er det her program for dig. Sammen med en række forskellige gæster giver værten, Sofie Østergaard, gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at skabe mere værdi i dit liv.
Seneste Udsendelser
Vi er nået til endnu en omgang aktuelle emner. I denne udgave af Overskud skal vi bl.a. kigge nærmere på bilmarkedet - for ved årsskiftet stiger afgiften for elbiler og plugin-hybrider - igen. Men hvad betyder det egentlig? At man skal skynde sig at købe en el-bil eller vente? Og hvad betyder det for resten af bilmarkedet, hvis man står overfor at skulle have ny bil? Vi skal også blive klogere på investeringsmuligheden Private Equity - og så taler vi med en cheføkonom om, hvad faldet i inflationen betyder for os - både når vi går ud og handler - når vi kigger på det, vi betaler i rente og ikke mindst vores lønseddel. Vært: Sofie Østergaard Medvirkende: Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom FDM - Casper Bonde, Head of Illiquid Alternatives, Danske Bank og Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK
Vi er nået til endnu en omgang aktuelle emner. I denne udgave af Overskud skal vi bl.a. kigge nærmere på bilmarkedet - ...
Han har spillet professionel fodbold hele sit voksne liv - i Belgien og Tyskland - nu er han vendt tilbage til FC Nordsjælland. Men fodbold er ikke det eneste, superligaspilleren Marcus Ingvartsen har talent for. Siden sin første ungdomskontrakt har han haft øje for, hvordan pengene bedst kunne bruges - hvordan han fik mest ud af dem. Det har i dag givet Ingvartsen nogle rigtig gode muligheder for at sikre sig selv og sin familie i fremtiden. Erfaringer, som han gerne vil dele ud af - og hvor han også fortæller lidt om de “dyre lærepenge” undervejs.
Månedens gæst: Superligaspiller Marcus Ingvartsen
Han har spillet professionel fodbold hele sit voksne liv - i Belgien og Tyskland - nu er han vendt tilbage til FC Nordsjælland. Men ...
Det er populært at skifte job. I 2022 lød jobomsætningen - ifølge Jobindsats.dk - på hele 968.600. Det vil sige, at 968.600 gange var der en person, som startede i et nyt job sidste år. Det er det højeste antal siden 2009, hvor man begyndte med at måle. Men hvor mange bliver i samme branche, så er der flere, som ønsker at gøre et mere markant jobskifte. Så hvordan gør man det? Og hvad hvis man i den forbindelse skal tage en helt ny uddannelse? Hvordan får man råd til det - og hvilke uddannelser kan man tage, hvis man er nået lidt op i årene? Vi får gode råd fra bl.a. Ann-Charlotte Nordahl Nielsen, erhvervsvejleder hos eVejledningen og Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea
Sådan skifter du (jobmæssigt) spor
Det er populært at skifte job. I 2022 lød jobomsætningen - ifølge Jobindsats.dk - på hele 968.600. Det vil sige, at 968.600 gange ...
Er du blandt dem, som forsøger at være politisk korrekt, når du investerer - altså undgår du f.eks. at investere olie, tobak og våben? Så skal du lytte til denne udgave af Overskud. For vi kigger nærmere på, om man altid skal have så dårlig samvittighed - og om der i virkeligheden er gode penge at hente - uden at skulle gå på kompromis med sine idealer. Og er der investeringer, som vi i virkeligheden burde have mere dårlig samvittighed over? Til at hjælpe os er Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Quintet Private Bank og Lau Svenssen, stifter og chefanalytiker i Svenssen og Tudborg
Slut med dårlig samvittighed over ”sorte investeringer”?
Er du blandt dem, som forsøger at være politisk korrekt, når du investerer - altså undgår du f.eks. at investere ...
Vi skal i denne udgave af Overskud igen kigge på, hvad der rører sig aktuelt. Sofie Østergaard ser med sine gæster nærmere på, hvad der sker med éns aktier, hvis et firma beslutter sig for at forlade børsen - altså afnotere. Så skal vi kigge nærmere på ejendomsvurderinger – og så prøver vi også at blive klogere på forsikringer, nu hvor vejret ikke altid vil os det bedste. Medvirkende er Jakob Steenstrup, jurist i Forbrugerrådet, Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsanalytiker hos Sydbank og Henning Boye Hansen, skatteekspert og chefkonsulent i revisions- og konsulentfirmaet BDO
Vi skal i denne udgave af Overskud igen kigge på, hvad der rører sig aktuelt. Sofie Østergaard ser med sine gæster næ...
I denne måneds økonomiske portræt har vi fået besøg af en af erhvervslivets tunge kvinder! Hun har siddet i 23 bestyrelser, været CEO hos TRYG i 8 år og er nu opstillet som spidskandidat for Europaparlamentet for Moderaterne. Stine Bosse er månedens gæst. Vi vender både den økonomiske jantelov, kvindekvoter i bestyrelser og økonomisk opdragelse i et program hvor Stine også fortæller om at hendes vilkår som CEO havde set anderledes ud, hvis hun havde været en mand.
Månedens gæst: Stine Bosse
I denne måneds økonomiske portræt har vi fået besøg af en af erhvervslivets tunge kvinder! Hun har siddet i 23 bestyrelser, ...
Det er blevet tid! Den tid på året, hvor det varme uldtøj skal op fra gemmerne og hyggelysene skal tændes. Og mens du sidder der i stearinlysets skær med uldsokkerne på og den dampende te ved din side, ja, så kan du godt hoppe på SKAT.dk - for det er blevet tid til årets sidste kig på forskudsopgørelsen 2023 og det første på forskudsopgørelsen 2024. Og der er god grund til at få det gjort, for danskerne snyder hvert år sig selv for flere milliarder, når fradrag ikke bliver skrevet ind. Vi har lyttere med på linjen og Helle Snedker, kundedirektør og partner hos Formuepleje, i studiet.
Det er blevet tid! Den tid på året, hvor det varme uldtøj skal op fra gemmerne og hyggelysene skal tændes. Og mens ...
I podcasten ’Krimiland’ dykker vært Kristoffer Lind hver uge ned i dramatiske historier bag store kriminelle personer og netværk, og sammen med en udvalgt gæst undersøger, afliver og bekræfter han tidens store myter og konspirationer. Fra drabet på Kennedy til Titanics forlis over den brutale, russiske mafia og helt ind i hovedet på Charles Manson. Du finder det hele i ’Krimiland’. Lyt med Radio4’s app eller der, hvor du lytter til podcast.
Lyt til ’Krimiland’ med Kristoffer Lind
I podcasten ’Krimiland’ dykker vært Kristoffer Lind hver uge ned i dramatiske historier bag store kriminelle personer og netværk, og sammen med ...
Kan man optimere sin økonomi, mens man er på kontanthjælp, fleksjobber eller er på førtidspension, uden det går udover din støtte fra det offentlige? Svaret er både-og. I dag har Sofie samlet et kompetent panel af fagfolk, som gør os klogere på mulighederne og alle de gode ting at huske på, i noget som kan føles som en jungle. Dagens gæster er: Henrik Buch, leder af gældsrådgivningen, den sociale retshjælp. Camilla Schjølin, Privatøkonom, PFA. Raquel Esteves, Socialretsadvokaterne. Charlotte Lind, socialformidler hos ydelsescentret, Aarhus Kommune
Økonomisk optimering på offentlige ydelser
Kan man optimere sin økonomi, mens man er på kontanthjælp, fleksjobber eller er på førtidspension, uden det går udover din stø...
I dagens afsnit kan du høre, hvorfor Lars Skovgaard er semi-optimist, når det kommer til aktiemarkedet. Og han har flere gode pointer med i ærmet, når det kommer til sammensætningen af vores porteføljer. Vi taler om konsekvenserne af de nye renteprognoser og så runder vi både Ørsted, AI og europæisk energi. Jacob Stander er i studiet og hjælper med en meget brugbar gennemgang, så vi ved hvordan vi kan udnytte vores børns frikort og investere på deres vegne, uden selv at blive beskattet. Gæster i studiet, Lars Skovgaard, investeringsstrategi Danske bank og Jacob Munk Stander fra TOBI.
Børneopsparing og investering
I dagens afsnit kan du høre, hvorfor Lars Skovgaard er semi-optimist, når det kommer til aktiemarkedet. Og han har flere gode pointer med ...
“Det tager min partner sig af”. Sådan kan det måske lyde, hvis nogen spørger ind til, hvem der står for økonomien i parforholdet. Men der findes utallige måder at forholde sig til penge på med dem, der står dig nærmest. I dag spørger Sofie ind til, hvordan man gør det bedst - og selvom du er single, er der altså stadig gode fif at hente i dagens program. Dagens gæst: Mette Reissmann, politiker, jurist og tidligere TV-vært