OVERSKUD
Får du grus i øjnene, når bankrådgiveren taler om lån, investeringspuljer og pension, så er det her program for dig. Sammen med en række forskellige gæster giver værten, Sofie Østergaard, gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at skabe mere værdi i dit liv.
Seneste Udsendelser
En dag på Musikkonservatoriet blev Katrine Muffs dankort spærret, og til hendes store overraskelse viste det sig, at hun havde et overtræk på 10.000 på kontoen. Forskrækkelsen fra dengang har skabt en pengeangst i Katrine Muff, som stadig fylder den dag i dag. Men efter flere år, hvor Katrine Muff har forsøgt at ignorere sin økonomi, vil hun nu forsøge at se sin frygt i øjnene. Vi har hende med til en snak om livet som freelance-musiker, drømme om boliger og rejser med familien og meget mere.
Månedens gæst - Katrine Muff
En dag på Musikkonservatoriet blev Katrine Muffs dankort spærret, og til hendes store overraskelse viste det sig, at hun havde et overtræk på 10.000 ...
Den 10 marts krakkede USA's 17. største bank Silicon Valley Bank. Det har siden sendt bankaktierne i bund og bekymringerne i finanssektoren helt i top. For krakket kom ud af det blå, og har siden haft konsekvenser for andre banker i USA. Herhjemme betød at bankaktierne og aktierne på C25 faldt gevaldigt. Og det minder måske lidt om det, der skete tilbage i 2008, da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede, og skabte en kædereaktion, der førte til den store finanskrise. Men hvad er der helt præcist gået galt i USA? Og er vi på vej mod en finanskrise igen? Og hvad betyder det vores egen økonomi og investeringer? Det forsøger vi at give et svar på med et par kompetente gæster, der følger nøje med i udviklingen. Gæster: Lars Skovgaard Andersen, Investeringsstrateg i Danske Bank Tine Choi Danielsen, Chefstrateg i PFA Lise Nytoft Bergmann, Boligøkonom i Nordea Kredit
Bankkrak i USA: Er der en ny finanskrise på vej?
Den 10 marts krakkede USA's 17. største bank Silicon Valley Bank. Det har siden sendt bankaktierne i bund og bekymringerne i finanssektoren helt i top. For ...
I det her afsnit møder vi fire forskellige lyttere, der fortæller om, hvad de gør for at optimere økonomien. Vi skal møde Dorte, der fortæller om at spare op, være gældfri og lave små "forbruger-challenges". Christoffer fortæller om drømmen om at kunne købe hus uden at skulle tage det helt store huslån og vejen mod at kunne investere i ejendomme. Christian er for få år siden startet på en investeringsrejse. Han er startet i det små, men over tid har han nørdet sig ned i aktiernes verden, og det har allerede givet ham nogle fornuftige afkast. Til sidst møder vi Listelotte Sørensen, der har erfaringer at dele ud af, når det handler om at turde tale med sin bankrådgiver og det at forhandle med sin bank. De er slet ikke så skræmmende. Gæster: Dorte Søndergaard, Lytter Christian Dahl, Lytter Christoffer Pedersen, Lytter Liselotte Sørensen, Lytter
Lytterne inspirerer: sådan tager du hånd om din økonomi!
I det her afsnit møder vi fire forskellige lyttere, der fortæller om, hvad de gør for at optimere økonomien. Vi skal ...
TV2-dokumentaren “Saxo Bank bag facaden” har fået en del omtale på det seneste. I dokumentaren kommer det frem, at Saxo Bank op gennem 00'erne har haft et tæt samarbejde med banker i Østeuropa, som er blevet brugt af russiske oligarker til at hvidvaske milliarder. Men kan vi sætte lighedstegn mellem Saxo Bank og hvidvask efter dokumentaren? Og hvilken betydning har sådan nogle historier om hvidvask for banker? Vi taler om dokumentaren. Derudover er det sæson for de ekstremt vigtige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. De er vigtige for mange danskeres økonomi. Men det er måske ikke alt vi lige forstår, når snakken falder på emnet? Vi forsøger at forstå det fra ende til anden i dagens afsnit. OG så skal vi fra forhandlinger til Kina og tage et kig på aktiemarkedet, kobber-industrien og sorte energiselskaber, der er i gang med at omstille sig til at blive mere grønne. Det er aktuelt for marts i Overskud. Gæster: Laust Høgedahl, Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Anders Heide Mortensen, Kommunikationsrådgiver og kommentator på Erhvervsmediet Finans Lars Skovgaard Andersne, Investeringsstrateg i Danske Bank
TV2-dokumentaren “Saxo Bank bag facaden” har fået en del omtale på det seneste. I dokumentaren kommer det frem, at Saxo Bank op ...
Vi lever i en verden, hvor krige, naturkatastrofer eller sygdomme desværre rammer. Det er heldigvis noget, der sjældent sker i Danmark. Men verden over, er det et vilkår for en stor del af vores medmennesker. Og her KAN du være med til at gøre en forskel. Der findes heldigvis et hav af nødhjælpsorganisationer, der bekæmper malaria eller støtter med tæpper, mad og telte til jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien. Men har du nogensinde overvejet, hvor du får mest velgørenhed for de penge, du sender afsted? Måske ikke. Men hos organisationen Giv effektivt, forsøger de at regne ud, hvilke organisationer, der er mest effektive og gør den største forskel for de penge, de får. Nogle organisationer er 100 gange mere effektive end gennemsnittet, viser det sig. Samtidig bliver vi klogere på, hvad danskerne har tendens til at donere deres penge til, og hvorfor donationer til krigen i Ukraine slog alle indsamlingsrekorder sidste år. Gæster: Jonas Kristoffer Lindeløv, Forperson i Giv effektivt Thomas P. Boje, Professor i Sociologi og forsker i civilsamfund
Hvor får du mest ud af de penge, du sender til velgørenhed?
Vi lever i en verden, hvor krige, naturkatastrofer eller sygdomme desværre rammer. Det er heldigvis noget, der sjældent sker i Danmark. Men verden ...
Som 14-årig begyndte Micki Cheng at betale husleje hos sine forældre. Han voksede op i et hjem med en vietnamesisk mor og en far fra Hong Kong, hvor man skulle bidrage, hvis man tjente penge, og hvor der ifølge Micki var store forventninger til den ældste søns fremtid som enten læge eller advokat. Derfor var det også et stort spring for Micki Cheng, da han sagde sit faste job op som kommunikationsmedarbejder for at kaste sig ud på usikkerhed grund i 2020 og forfølge sin drøm om en TV-karriere, der indtil videre har taget ham forbi alt fra Den store bagedyst til Vild med dans. Men også forbi en hård opstartsfase med corona-nedlukning og aflyste shows. I dag står han et sted, hvor han snart har premiere på sit helt eget program. Alt det og meget mere taler Sofie Østergaard med Micki Cheng om i februarudgaven af månedens gæst.
Månedens gæst - Micki Cheng
Som 14-årig begyndte Micki Cheng at betale husleje hos sine forældre. Han voksede op i et hjem med en vietnamesisk mor og en ...
Der har været underskriftsindsamling, og i februar har der været stor demonstration foran Christiansborg. Fagbevægelsen er sur, oppositionspartierne er sure. Afskaffelsen af Store Bededag har sat mange sind i kog. Derfor kigger vi i denne måneds aktuelt på selve regnestykket og forsøger at forstå, hvordan afskaffelsen af én helligdag kan finansiere et større forsvarsbudget i fremtiden. Senere dykker vi ned i Teslas ned – og opture, en utilregnelig Elon Musk og et spændende 2023 for en af de mest populære udenlandske aktier. Til sidst vender vi et investeringsemne, som Dansk Banks Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen kalder verdens mest handlede råvare. Semiconductere – eller på dansk; halvledere - er i alt fra computere til biler, og det er et enormt marked, som både Kina og USA kæmper om at sætte sig på. Og det skal du måske overveje, om du skal hoppe med på. Gæster: Lars Skovgaard Andersen, Investeringsstrateg i Danske Bank Daniel Hansen Pedersen, Stifter af Daniels Pengetips og Tesla-entusiast Ulrik Bech, Cheføkonom hos tænketanken Kraka
Der har været underskriftsindsamling, og i februar har der været stor demonstration foran Christiansborg. Fagbevægelsen er sur, oppositionspartierne er sure. Afskaffelsen af ...
En skilsmisse er desværre noget, der KAN ramme de fleste af os. Det kan være en hård tid, hvor man udover at skulle tage hånd om sine følelser - og måske nogle børn - samtidig skal tage stilling til mange juridiske, økonomiske og praktiske spørgsmål. I afsnittet taler vi om skilsmisse, og om hvad du skal have for øje, hvis du ender i den situation, og hvordan du så bedst muligt kommer videre med din økonomi. Det gør vi sammen med et hold af kompetente gæster. Gæster: Nicolaj Christensen, Direktør, Indehaver og finansiel rådgiver hos Pengerådgivning. Helle Brandt, Skilsmisseadvokat og partner i Advokatgruppen og formand for Danske Familieadvokater Gitte Sander, Parterapeut og psykoterapeut
Om skilsmisse, bodeling og økonomi
En skilsmisse er desværre noget, der KAN ramme de fleste af os. Det kan være en hård tid, hvor man udover at ...
Det kan være svært at overskue, hvilket lån man skal tage. Og det kan være svært lige at finde ud af, hvad man skal investere i. Men for nogen er der et ekstra parameter at tage højde for – nemlig religion. I både islam og kristendom findes der etiske retningslinjer for, hvordan vi mennesker skal forholde os til at tage et lån, betale renter og hvad vi må investere i. Og netop de idéer kan være med til at holde en del mennesker tilbage fra at købe hus eller kaste sig ud i aktiemarkedet. I dette afsnit af Overskud forsøger vi at forstå, hvad religionerne siger om økonomi. Samtidig giver vi råd til, hvordan man som praktiserende muslim eller kristen kan komme i gang med porteføljen eller huskøbet og stadig følge de etiske retningslinjer. Gæster: Arzu Ahmad, Socialrådgiver og praktiserende muslim Safia Aoude, Jurist og cand.mag. i islamiske Studier, Investor og rådgiver i islam og investeringer Jonas Adelin Jørgensen, Ph.d. i Kristen teologi og forfatter til bogen ’Økonomi og kristendom’ Lene Kühle, Professor i Religionssociologi på Aarhus Universitet
Når religion blander sig i porteføljen
Det kan være svært at overskue, hvilket lån man skal tage. Og det kan være svært lige at finde ud ...
2023 er i gang, og det begynder måske allerede at se bedre ud for økonomien i det nye år. For anden måned i streg faldt inflationstallene, men betyder det så, at vi går mod lysere økonomiske tider? Det er efterhånden også en kendsgerning, at renterne er tilbage. Men hvad kan vi forvente af renter i det kommende år, og hvilket lån skal du overveje lige nu? Det får vi hjælp til af låne-eksperten Martin Riedel fra North Realkredit. Renterne har også en effekt på boligmarkedet, der lige nu har set bedre tider. Men også her er der måske bedre ting i vente, fortæller boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit. Til sidst taler vi aktiemarkedet lige nu, og hvad Kinas genåbning tilbyder af attraktive aktier til porteføljen. Gæster: Lars Skovgaard Andersen, Investeringsstrateg i Danske Bank Tine Choi Danielsen, Chefstrateg i PFA Pension Martin Riedel, Direktør for Realkredit, Innovation og Digitalisering hos North Realkredit Mira Lie Nielsen, Chefanalytiker og boligøkonom hos Nykredit
2023 er i gang, og det begynder måske allerede at se bedre ud for økonomien i det nye år. For anden måned ...
For nylig blev Sofie godt og grundigt snydt i forbindelse med en onlinehandel. Hun troede ellers ikke, at den slags ville ske for hende. Det var ikke hendes mest stolte øjeblik, men Sofie er langt fra den eneste, der haft sådan en oplevelse. Derfor taler hun i dag med flere eksperter, der hjælper os alle med at forstå, hvordan vi kan undgå at blive udsat for svindel, når vi handler på nettet. Medvirkende: Kim Fogtmann, jurist hos Forbrugerrådet Tænk Mads Lodberg, politikommissær hos LCIK Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed hos Aalborg Universitet