I mange danske kommuner kan man få tilskud, hvis man vil passe sine børn hjemme i stedet for at gøre brug af et dagtilbud. Skal det være ens for alle kommuner, eller skal tilskuddet helt fjernes? Det debatterer Ring til Due i dag, hvor vi skal rundt i de forskellige kommuner og høre både fordele og ulemper ved tilbuddet og muligheden for selv at passe sine børn.

Som noget nyt kan man i København få bøder for at bade i havnen - og samme regel blev indført i Århus sidste år. Alligevel bader mange landet over ulovligt i havnene. På den ene side er havnene til for både, men omvendt er det rart at kunne hoppe i bølgen blå tæt på sit hjem. Så bør man kunne bade hvor man vil i de danske havne? Eller er det okay at give bøder til de badende? Medvirkende: Per Schulze, udviklingschef i By og Havn, og Jørgen Ringgaard, formand for Århus Sejlklub

En debat der fra tid til andet når overfladen er snakken om et nationalt DNA-register over alle danskere. I dag registreres DNA hos politiet, hvis man er sigtet eller dømt for en forbrydelse, men ellers ikke. Et nationalt register ville gøre det nemmere at opklare forbrydelser, men kan det også misbruges? Vi taler om, om vi skal have et sådant register i dagens Ring til Due. Medvirkende: Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, og Povl Heiberg Gad, selvstændig konsulent i blandt andet databrug- og dataetik

Tidligere på ugen blev AstraZeneca-vaccinen taget ud af det danske vaccineprogram, fordi man kan risikere bivirkninger med blodpropper - men siden har debatten kørt videre. Skal man have lov selv at vælge, om man vil have en AstraZeneca-vaccine, fordi det er de færreste, der vil få de slemme bivirkninger? Medvirkende: Camilla Foged, professor i vaccinedesign- og levering ved Københavns Universitet, og Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance.

De seneste måneder har flere regioner og kommuner givet en corona-belønning til deres ansatte. Alt fra blomster til gavekort på 1000 kr. Blandt de ansatte her er sygeplejersker og andet frontpersonale, men også rengøring, administration og mange andre typer jobs. Så skal offentligt ansatte belønnes ovenpå coronakrisen? Medvirkende: Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune (V), og Jorun Bech, regionsrådsmedlem i Region Sjælland (S)

Senest har Nemlig.com været i modvind på grund af dårlige arbejdsforhold for medarbejdere - men det er bare én virksomhed i en lang række af virksomheder, som gennem tiden har fået forbrugere til at boykotte på grund af en skandale. Men skal man som forbruger boykotte virksomheder, der gør noget forkert? Eller er det okay at blive ved med at bruge dem, hvis man får en god service? Medvirkende: Søren Askegaard, professor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, og Katrine Thielke, digital adfærdsekspert.

Lars Løkke har bekræftet, at han starter et nyt parti, og dermed bliver han ét i rækken af mange nye partier, der forsøger at samle vælgererklæringer til at stille op til næste valg. Men er det godt for vores demokrati, med mange valgmuligheder? Eller mudrer det bare det hele, hvis der til næste valg kommer rekordmange partier på stemmesedlen? Medvirkende: Karina Kosiara-Pedersen, partiforsker ved Københavns Universitet og Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet

I øjeblikket kører Den Store Juniorbagedyst over skærmene - tidligere har der været mange andre programmer, hvor børn ned til 8 år konkurrerer om at være den bedste indenfor sang, dans, bagning og lignende. På den ene side er det en god oplevelse og lavet på børnenes præmisser, på den anden side kan det skabe unødig konkurrence og dårligt selvværd. Så skal børn ned til 8 år konkurrere på TV? Medvirkende: John Halse, børnepsykolog samt Ulla Dyrløv, psykolog - tilknyttet flere af de her TV-programmer med børn.

Regeringen har fremlagt en ny plan for infrastruktur i Danmark - og i planen er flere udvidelser af de danske motorveje. Men i en tid med stort fokus på klima, har vi så brug for mere motorvej? På den ene side vokser trafikken bare, på den anden side er der god samfundsgevinst at hente ved mere motorvej. Medvirkende: Kirsten Halsnæs, miljøøkonom og professor ved Danmarks Tekniske Universitet, og Jeppe Rich, professor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i transport.

Grønland har netop haft valg til deres parlament - og et af de helt store temaer i valget har været selvstændighed. Størstedelen af grønlænderne ønsker at løsrive sig fra Rigsfællesskabet og Danmark på et tidspunkt. Mange danskere har ikke et nært forhold til Grønland, men politisk er vores samarbejdspartner i Arktis en stor gevinst for Danmark. Så ville du være ærgerlig over, hvis Grønland blev selvstændigt? Medvirkende: Marc Jacobsen, post.doc. ved Cambridge University og Kirsten Thisted, lektor med speciale i dansk-grønlandske relationer på Københavns Universitet og Ulrik Pram Gad, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier RETTELSE: I løbet af programmet siger vi, at Grønland er arealmæssigt på størrelse med Sydamerika - det er forkert. Sydamerika er væsentligt større end Grønland. Vi beklager fejlen.

Tysk er på skoleskemaet for langt størstedelen af skoleelever i 5-9.klasse. Nogle få kan vælge fransk, men ellers er tysk obligatorisk. Men er det et levn fra fortiden i en globaliseret verden, hvor tysk langt fra er det største sprog? Eller giver det god mening at kende noget til sproget hos vores store naboland lige mod syd? Medvirkende: Moritz Schramm, lektor i tyske studier ved Syddansk Universitet og Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Beskeder fra sportsklubben, fra kollegaerne, fra underviseren på din uddannelse eller læreren i dit barns klasse. Mange informationer bliver delt via Facebook. En platform, som 77% af danskerne befinder sig på - men man udelukker også nogen ved at bruge mediet til kommunikation - og det er et problem, mener blandt andet Forbrugerrådet Tænk. Men er det problematisk? Eller er det fair at kommunikere via Facebook, når de fleste af danskerne er på mediet? Medvirkende: Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk samt Mads Bergman, konsulent i kommunikation og marketing hos DGI samt Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet

Camilla Due kigger i tre påskeprogrammer nærmere på borgerforslag, som hendes lytterpanel får lov til at debattere sammen med gæster og eksperter. I dag handler det om et borgerforslag, der vil give en gratis begravelse til alle, der er medlemmer af folkekirken. Det skal sikre, at også fattige danskere kan komme i jorden med værdighed. I dag er kirkens tjenester gratis, men for eksempel kisten og bedemanden betaler kirken ikke. Det skal ændres, så alle kan få en slags basis-pakke, lyder det i borgerforslaget, som hovedstilleren uddyber i programmet. Kirkeordføreren for Venstre er dog ikke enig, og i programmet får vi også det historiske blik på begravelser i kirkeregi, og vi skal høre, hvorfor nogen mennesker selv laver en begravelsesopsparing.

Camilla Due kigger i tre påskeprogrammer nærmere på borgerforslag, som hendes lytterpanel får lov til at debattere sammen med gæster og eksperter. I dag handler det om et borgerforslag, der gå ud på at få mediestøtten og licensen afskaffet. For journaliststanden er for rød, og medierne kører politiske kampagner med dagsordener, der er venstreorienterede, lyder kritikken i forslaget blandt andet. Vi taler med en professor, der er klog på journalisters politiske ståsted, og så skal vi høre fra et medie, som kun eksisterer i dag grundet mediestøtte. Vi taler også med Liberal Alliance, der ikke mener, at medier fremover bør finansieres af det offentlige. Og så deltager lytterpanelet hele timen med deres tanker og holdninger. Medvirkende: Henrik Andersen, hovedstiller af borgerforslaget Erik Albæk, Professor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet Henrik Dahl, kulturordfører for Liberal Alliance Birgitte Rahbek, redaktør og stifter af mediet Kulturmonitor

Camilla Due kigger i tre påskeprogrammer nærmere på borgerforslag, som hendes lytterpanel får lov til at debattere sammen med gæster og eksperter. I dag handler det om et borgerforslag, der kræver en lovændring, så man fremover må bo hele året i sommerhus, hvis man har lyst. Noget, der skal gælde for alle. Lidt over 10.000 borgere har indtil nu skrevet under på idéen, men i dagens program er det ikke alle, der mener, at den lovændring ville være god. Medvirkende: Liselotte Møller, hovedstiller af borgerforslaget Nina Larsen Saarnak, leder af lokale sager hos Danmarks Naturfredningsforening Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Bolius Knud Mathiesen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Århus Byråd