Antallet af løsgængere og partihoppere i Folketinget har slået alle rekorder i indeværende valgperiode. Årsagerne er mange - fra krænkelsessager til formandsutilfredshed. Men spørgsmålet er, om det er et problem, når 10% af de politikere vi har valgt ind, pludselig repræsenterer noget andet? Eller om det er godt for troværdigheden, at man kan rykke sig, når man skifter holdning? Medvirkende: Mogens Lykketoft, tidligere socialdemokratisk minister på forskellige poster samt tidligere formand for Folketinget, og Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab ved Århus Universitet

Folketinget forholder sig lige nu til, hvordan vi sørger for, at de danske småøer ikke bliver affolkede. Men spørgsmålet er, om vi skal poste penge i, at lokke flere til de danske øer? Eller om det må være markedskræfterne selv der styrer? Medvirkende: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, og Egon Bjørnshave Noe, professor og leder af Center for Landdistriktsudvikling på Syddansk Universitet

Tekst: Tomme lokaler og til leje skilte i butiksruderne fylder gadebilledet i mange danske byer. Mere end hver 10. fysiske butik er lukket siden 2008, og detailhandlen kæmper for at få os kunder tilbage. For vi køber mere over nettet. Det er nemt, bekvemt og ofte billigere. Men hvilke konsekvenser har det, hvis butikkerne dør? Er det os kunder, der skal støtte mere op om butikslivet, der hvor vi bor - eller er det butikkerne, der skal gøre sig attraktive for at få os tilbage som kunder? Det taler Ida-Sofie Sellerup med lytterne om i dag. Medvirkende: André Andersen, erhvervs- og citychef i Nykøbing Falster og Per Thyge Rasmussen, chefkonsulent for regional erhvervsudvikling i Dansk Erhverv.

Vi har frit gymnasievalg i Danmark. Unge kan søge hen på det gymnasie, der ønsker at gå på - og som reglerne er nu, så er det afstanden fra ens hjem til uddannelsesstedet, der afgør, hvor man kommer ind. Men fra næste år - vil det nogle steder være mors og fars lønseddel, der spiller den afgørende rolle for, hvor man får sin gymnasieplads. Medvirkende: Jens Joel, børne- og undervisningsordfører i Socialdemokratiet og Søren Helstrup, rektor på Ordrup Gymnasium i Charlottenlund.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er kommet med nye anbefalinger for abort - hvor de lægger op til, at udvide grænserne og afskaffe den grænse vi kender ved 12. uge. Men er det en god idé, at give forældrene mere ret til at bestemme og udvide retten til abort længere frem? Eller har vi de rigtige regler i dag? Medvirkende: Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, og Morten Bangsgaard, medlem af Det Etiske Råd

Flere rigmænd har i den seneste tid peget på, at vi ikke har plads nok i Danmark til rige - og at vi hetzer mod folk med mange penge. Men er Danmark et land, hvor vi er for hårde mod de rige? Eller er det rimeligt nok, at vi behandler folk anderledes, når de skiller sig ud? Medvirkende: Martin Ågerup, økonom og direktør for tænketanken CEPOS, og Christian Albrekt Larsen, forsker i velfærd og social ulighed på Aalborgs Universitet

Franskmændene skal til at vælge deres kommende præsident - men for begge de tilbageværende kandidater er atomkraft højt på valgløfte-listerne. Så mens vores europæiske venner udvider kernekraften, er spørgsmålet, om vi i Danmark skal følge trop? Eller om atomkraft er en energiform med for mange dårlige ting i bagagen? Medvirkende: Bent Lauritzen, atomkraftforsker og afdelingsleder på Danmarks Tekniske Universitet, og Jakob Zinck Thellufsen, lektor ved institut for planlægning på Aalborg Universitet

Hvis du i fremtiden vil læse til læge eller jurist, så må gennemsnittet maksimalt ligge på ni. Det skal lette presset fra karakterræset i gymnasiet og nul-fejls-kulturen. Men hvorfor så gå efter den bedste karakter, og er der ikke en risiko for, at ambitionsniveauet så daler? Det mener Marius Aagaard, der er medlem af Radikal Ungdom. Imens sætter Jørgen Søndergaard, der medlem af reformkommissionen, ord på, hvorfor de nåede frem til den anbefaling. Begge med i dagens afsnit. Medvirkende: Jørgen Søndergaard, Forskningsleder på det nationale forskningscenter VIVE og medlem af reformkommissionen. Marius Aagaard, Medlem af Radikal Ungdom.

Forskning viser, at dialekterne var tykkere i gamle dage. I hvert fald bliver der peget på, at vi yngre generationer ikke dyrker dialekter på samme måde, som de ældre generationer gjorde det. I stedet slår vi over i rigsdansk - for at forstå hinanden bedre. Men hvis man slår over i rigsdansk risikerer man måske at lave om på en vigtig del af sig selv? Måske blive drillet? Har vi brug for dialekterne, eller hører de en svunden tid til? Det spørger vi om i dag i selskab med lektor i sprogvidenskab Marie Maegaard og stifter af foreningen Thybomål, Jonas Lage Roelsgaard.

Næsten seks ud af ti danskere mener, at døden fortsat er et tabu, og mange står med ensomheden efter at miste. Det har fået 50 kirker i Aarhus til at tage initiativ til at lave "De Dødes Dag", der skal mindes og fejre dem, vi mister. En tradition, vi kender fra Mexico med "Dia De Muertos" Men hvordan kan man fejre, at nogen man elsker går bort? Og skal døden have mere opmærksomhed i vores dagligdag?

Aktiv dødshjælp forbliver et emne, der skiller vandene i Danmark. Mens 7 ud af ti danskere er for at lovliggøre aktiv dødshjælp, er otte ud af 10 læger imod. Vil det være den ultimative respekt for vores selvbestemmelse, at vi selv kan vælge at dø, hvis vi lider eller er uhelbredeligt syge? Eller vil det være at skubbe syge og døende til at tage et valg, fordi de føler, de lægger deres pårørende til last? Og hvordan vil aktiv dødshjælp ændre vores menneskesyn, hvis det blev indført?

I et nyt udspil fra Sundhedsministeriet kan alle over 60 år - syge som raske - få muligheden for at fravælge genoplivning. Det er en udvidelse af de nuværende regler, hvor det kun er ældre og patienter, der kan vælge genoplivning fra. Vi taler om, hvorfor det er vigtigt at diskutere genoplivning, om vi er i stand til at tage sådan et valg selv, og om vi her i Danmark stikker hovedet i busken i forhold til døden.

Den kommende tid, kan vi se frem til forårets mange kristne helligdage, hvor mange arbejdspladser og institutioner lukker ned og lader de ansatte holde fri. Det er svært at klage over fridage, men i en kronik i Politiken i weekenden skriver kronikredaktør, Marcus Rubin, at det som altid er dybt mærkværdigt, at det, som er begrundelsen for ferien, er diverse kristne begivenheder. Men skal den kristne tro bestemme, hvornår du holder fri? Det har vi debatteret i dagens udgave af Ring til Radio4. Medvirkende: Sune Lægaard, der er viceinstitutleder på institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet og forsker i religion og politik, Mette Hjermind Dencker - Kirkeordfører Dansk Folkeparti og Lone Ree Milkær, forperson Humanistisk Samfund, som er en forening, der blandt andet arbejder for adskillelse kirke og stat.

En samling af tvillinge- og trillingeforældre foreslår i et nyt borgerforslag at udvide barslen for flerlingefamilier med 26 uger. Det skal ske i form af barselsdagpenge, som forældre kan dele mellem sig, så de eksempelvis kan planlægge deres barsel sådan, at de kan være på barsel samtidig i den første tid. Men er det en god idé med mere barsel, hvis man får tvillinger eller trillinger - Det har vi debatteret i dagens udgave af Ring til Radio4. Medvirkende: Helle Birkholm-Buch, medforslagsstiller af borgerforslag for mere barsel til tvillinge- og trillingeforældre og, Nikolaj Arpe Harmon, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

Det er blevet politisk vedtaget, at arbejdsgivere ikke længere må spørge om alder på ansøgere i første fase af en rekruttering. Formålet er, at det skal være sværere at frasortere tidligt på baggrund af at folk er for gamle eller unge. Men er det egentlig et godt tiltag? Eller er det overflødigt og dårlig brug af ressourcer? Medvirkende: Henrik Møller, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, og Morten Ballisager, ejer af Konsulenthuset Ballisager

Et forslag om obligatorisk morgensang i de Københavnske folkeskoler blev stemt ned med et brag. Men undersøgelser viser, at et flertal af borgere faktisk gerne så mere fællessang i skolerne. Så er det en god idé, at børn og unge skal synge mere i skolen? Og hvad med os voksne - er det vigtigt at sang fylder noget i vores liv? Medvirkende: Niels Peder Ravn, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Nye Borgerlige. Kirsten Sass Bak, sang-historiker og forfatter til flere bøger om sanghistorie.

Senest næste år skal vi til stemmeurnerne til endnu et folketingsvalg - og flere unge kandidater er poppet frem. Men på deres vej møder de også ofte kommentarer om, at de er for unge eller har for lidt erfaring til at gå ind i politik. Men kan man egentlig være for ung til at sidde i Folketinget? Og skal vi gøre mere for at få unge ind i politik? Medvirkende: Aki-Mathilda Høegh-Dam, folketingsmedlem for Siumut - og den yngste i Folketinget, og Bertel Haarder, folketingsmedlem for Venstre - blandt de ældste i Folketinget

Skal unge på 15 år have 2000 kroner tildelt fra staten til brug på kulturoplevelser? Sådan foreslår Lars Løkkes nye parti, Moderaterne. Pengene skal bruges til musik, film, sport, teater, litteratur og museer. Og kulturpasset skal også kunne bruges på at være med i en idrætsklub. I Italien, Frankrig og Spanien har de alle forskellige lignende modeller, med beløb på 2000 og 4000 kroner. Her bliver de dog først tildelt, når de unge fylder 18 år. Skal vi have det samme herhjemme? Det spørger vi Jon Stephensen fra Moderaterne og Lene Struck-Madsen, der arbejder med publikumsudvikling i kulturbranchen.

I øjeblikket får mere end 100.000 børn hver dag mælk fra skolemælksordningen til deres frokost. Men det er håbløst gammeldags, og det skal der laves om på, lyder det i et nyt debatindlæg i Politiken. Bag indlægget står Greenpeace, Dansk Vegetarisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. De kritiserer blandt andet, at skolemælksordningen er med til at grundlægge vaner hos vores børn, der ikke er en naturlov. Skal vi stoppe med at give det et milliontilskud til mælken? Og hvor sundt er det overhovedet? Det diskuterer vi sammen med dagens gæster Camilla Trab Damsgaard, Lektor i Ernæring og Sundhed og Bettina Buhl, madhistoriker.

E-sport er anerkendt som en idrætsgren i lande som USA, Kina og Sydafrika, men endnu ikke i Danmark. Herhjemme vil E-sport Danmark gerne anerkendes som en sport på lige fod med håndbold og fodbold. Er vi efterhånden der, hvor vi skal til det her i Danmark? Det diskuterer vi i dagens udgave af Ring til Radio4 med Rico Corneliussen, der er adm. direktør i E-sport Danmark og Christian Lund Straszek, der forsker i E-sport og Sundhed.

Ifølge WHO bør vi voksne være fysisk aktive i mindst 20 minutter om dagen. Hele 58,1 procent af de voksne herhjemme opfylder ikke anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationens WHO i den nye Nationale Sundhedsprofil for 2021. Hos Dansk Fitness & Helse Organisation har de et forslag til at få flere i gang: lav et motionsfradrag, så du kan trække dine udgifter til kontingent i fodboldklubben eller abonnementet til fitness fra! Er det en god idé? Det diskuterer vi med forslagsstiller Morten Brustad, branchedirektør i DFHO, og Idrætsordfører Malte Larsen fra Socialdemokratiet.