RING TIL RADIO4
I ’Ring til Radio4’ diskuterer vi hverdagens aktuelle emner – både de store og de små. Og du kan være med. Vi taler hver dag med lyttere fra hele landet - og med viden og argumenter bliver vi klogere på alt lige fra kødfrie dage og kønsroller til politiske løftebrud og aktiv dødshjælp.
Vær med, når ’Ring til Radio4’ udfordrer dine synspunkter og giver dig nuancerne, der både kan få dig til at stå stærkere på din mening, måske ændre den eller gøre dig helt uenig. Alle hverdage fra kl. 9-11.
Værter: Signe RIbergård Rasmussen og Sylvester Guldberg Røn
Seneste Udsendelser
Ring til Radio4 i en særlig udgave med gæst Selma Voldtofte Rian Vi kigger på sundhed – herunder vægt, organdonation og omsorg af ældre - med klip fra tidligere debatter fra Ring til Radio4.
Ring til Radio4 - Helligdagsudgaven
Ring til Radio4 i en særlig udgave med gæst Selma Voldtofte Rian Vi kigger på sundhed – herunder vægt, organdonation og omsorg ...
Prisen for et armbånd på en af sommerens musikfestivaler er steget, så der nu skal lægges mange tusinde kroner for et par dage i telt med en diæt af dåsetun og lunkne øl. Er det blevet for dyrt eller er det bare prisen for mange koncerter med de rigtige kunstnere? Vi debatterer også om det er i orden at online tøjvirksomheden Boozt blokerer kunder, der sender for meget tøj retur og om unge under 18 skal fritages for at betale skat. Medvirkende: Esben Marcher (Direktør for Dansk Live) Esben Danielsen (Direktør i Kulturens Analyseinstitut) Ask Kirkeskov Riis (Kommunikationsdirektør i Boozt) Katja Moikjær (Journalist og blogger) Lucas Zukunft (Forretningsudvalgsmedlem i SF Ungdom) Anders Kronborg (Skatteordfører for Socialdemokratiet)
Er festivalerne blevet så dyre, at de kun er for de få?
Prisen for et armbånd på en af sommerens musikfestivaler er steget, så der nu skal lægges mange tusinde kroner for et par dage ...
Forleden lagde superligaklubben FCK en video på de sociale medier, hvor spillerne fejrer en sejr med et kampråb, der slutter, med at de råber "store patter". Er det sexistisk og et dårligt signal at store idoler råber det, eller er det under bagatelgrænsen og noget, der altid har hørt til i omklædningsrums-hørmen? Vi kommer også forbi Netflix, og at streamingtjenesten vil sætte en stopper for at vi dele abonnementer på kryds og tværs mellem venner og familiemedlemmer, og endelig diskuterer vi, om det vil få flere børn til at læse, hvis vi dropper kulturkanonen, der er fyldt med forfattere, der kan være svære at gå til for børn anno 2023.
Er det i orden, at fodboldens rollemodeller og idoler råber ting som "store patter"?
Forleden lagde superligaklubben FCK en video på de sociale medier, hvor spillerne fejrer en sejr med et kampråb, der slutter, med at de rå...
På bare fem år er syv børn endt i fuld narkose, fordi de skulle have opereret kirsebærsten ud af næsen. Børneinstitutionen, hvor træet står, vil gerne fælde træet, for at beskytte børnene, men det må de ikke, fordi Frederiksberg Kommune har fredet gamle træer. De har til gengæld tilbudt en fejeløsning. Men er det nok, eller skal institutionen have lov til at fælde træet? Den debat tager vi i dagens program, hvor vi også diskutere, om det er problematisk at supermarkeder deler gratis øl ud til studenter, og om vi skal bruge flere penge på rumfart i Danmark? Medvirkende: John Leif Jørgensen (Professor på DTU Space) Ida Borup Klitgaard (Bestyrelsesformand i 'Idrætsbørnehuset') Freja Fokdal (Medlem af Miljø- og Trafikudvalget i Frederiksberg Kommune for Radikale Venstre) Thyge Enevoldsen (Medlem af Miljø- og Trafikudvalget i Frederiksberg Kommune for Enhedslisten) Martin Bech (Byrådsmedlem for Liberal Alliance i Brønderslev Kommune) Malene Winther Plas (Formand for Alkoholreklamenævnet)
Bør vi fælde et fredet kirsebærtræ, fordi små børn putter kirsebærstenene i næsen?
På bare fem år er syv børn endt i fuld narkose, fordi de skulle have opereret kirsebærsten ud af næsen. Bø...
Alternativet vil sikre fri og gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum. Og det gælder også vand fra hanen, når folk bestiller det på restauranter. Det vil både hjælpe på vores folkesundhed, og så vil det nedbringe forbruget af plastikflasker, lyder det. Men bør politikerne blande sig i, hvad restauranter tager penge for? Det diskuterer vi i dagens program, hvor vi også runder en debat om, hvorvidt vi har tillid til en minister og potentielt kommende statsminister, der har været langtidssygemeldt med stress. Og så skal vi også tale om larm og støj fra udeservering. For hvem skal egentlig tage hensyn til hvem i byrummet? Medvirkende: Claus Roed (Indehaver af Roeds Brasserie i Nyborg) Sascha Faxe (Erhvervsordfører for Alternativet) Klaus Riskær Pedersen (Erhvervsmand og tidl. partistifter) Bo Netterstrøm (Tidligere overlæge og stressforsker) Lise Brink Andersen (Formand for beboerforening) Louise Theilade Thomsen (Medlem af Københavns Borgerrepræsentation)
Skal vi have ret til gratis vand på restauranter?
Alternativet vil sikre fri og gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum. Og det gælder også vand fra hanen, når folk bestiller ...
Musikfestivallen 'Smukfest' opfodrer anmelderne til at lade være med at kommentere på artisternes alder, seksualitet, køn og udseende. Men bør en festival overhovedet blande sig i, hvad anmelderne skriver? Eller skal anmelderne have lov til at skrive, som de vil? Den debat tager vi med lytterne i dagens program, hvor vi også diskuterer, om vi har brug for en kommission, der skal arbejde for minoritetskvinders rettigheder, og om vi bør opkalde en vej efter Muhammed-tegneren Kurt Westergaard? Medvirkende: Lise Egholm (Medl. af Kommissionen for den glemte kvindekamp) Jakob Søgaard (Byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne i Aarhus Kommune) Svend Nikolaisen (Beboer på Grøndalsvej) Søren Eskildsen (Talsperson for Smukfest) Jakob Steen Olsen (Teateranmelder på Berlingske)
Er det i orden, at festivalerne blander sig i, hvad anmelderne skriver?
Musikfestivallen 'Smukfest' opfodrer anmelderne til at lade være med at kommentere på artisternes alder, seksualitet, køn og udseende. Men bør en festival ...
Det er snart sommer og de første bare overkroppe er begyndt at melde sin i ankomst i bybilledet. Men er det egentlig upassende, når mænd går rundt med bar brystkasse og bar mave på restauranter, i supermarkedet og på gaden? Den debat tager vi med lytterne i dagen program, hvor vi også diskuterer grænserne for abort, og hvem der har ansvaret for en bæredygtig festival. Medvirkende: Peder Hvelplund (Sundhedsordfører for Enhedslisten) Susie Jessen (Politisk ordfører i Danmarksdemokraterne) Peter Caspersen (Bæredygtighedsleder for Jelling Musikfestival) Kristian Lindberg (Journalist på Berlingske) Kristoffer Dahy Ernst (Chefredaktør på Euroman)
Er det upassende, når mænd går rundt i bar overkrop?
Det er snart sommer og de første bare overkroppe er begyndt at melde sin i ankomst i bybilledet. Men er det egentlig upassende, nå...
Ring til Radio4 i en særlig udgave med gæst Helena Olsen, der er samfundsdebattør og en del af Kræftens Bekæmpelses ungeråd, der har fokus på forebyggelse og sundhed. Vi kigger på rygning - med klip fra tidligere debatter fra Ring til Radio4.
Ring til Radio4 - Helligdagsudgaven Rygning
Ring til Radio4 i en særlig udgave med gæst Helena Olsen, der er samfundsdebattør og en del af Kræftens Bekæmpelses ...
Det er sidste skoledag for 9. klasserne, og traditionen tro vil der blive kastet karameller ud på landets skoler. Men tidligere har de store elever blandt andet frosset karamellerne og puttet metal, hvidløg og chili i. Er det acceptabelt drilleri, eller bør skolerne helt droppe karamelkast for at skåne de mindre elever? Den debat tager vi i dagens program, hvor vi også diskuterer, om vi burde få en nationaldag i Danmark, og om det er i orden, at politikere kritiserer forskere i den offentlige debat? Medvirkende: Marie Holt Hermansen (Formand i Danske Skoleelever Mikkel Bjørn Sørensen (Kultur- og kirkeordfører for Dansk Folkeparti) Peter Yding Brunbech (Historiker) Anton Autzen (Lektor ved DTU) Rasmus Stoklund (Forskningsordfører for Socialdemokratiet)
Skal vi droppe karamelkast på sidste skoledag?
Det er sidste skoledag for 9. klasserne, og traditionen tro vil der blive kastet karameller ud på landets skoler. Men tidligere har de store elever blandt ...
I sidste uge valgte det grønlandske folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam, at holde en tale på grønlandsk fra talerstolen i Folketinget. Og det var ikke noget, der huede Karsten Hønge fra SF, der kalder det et mediestunt. Vi tager debatten om, hvorvidt det egentlig er i orden at tage ordet på grønlandsk og færøsk, og om vi skal bruge ressourcer på tolke? Og så debatterer vi også, om vi skal indføre et trawlingforbud for at redde havbunden, og om vi mangler pli og dannelse, når vi går på fortovet? Medvirkende: Aki-Matilda Høegh-Dam (Folketingsmedlem for Siumut) Karsten Hønge (Folketingsmedlem for SF) Christian Olesen (Journalist på Aarhus Stiftstidende) Jens Peder Jeppesen (Akvariechef hos Øresundsakvariet og biolog) Svend-Erik Andersen (Formand for Danmarks Fiskeriforening)
Skal man have lov til at tale grønlandsk i Folketinget?
I sidste uge valgte det grønlandske folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam, at holde en tale på grønlandsk fra talerstolen i Folketinget. Og det var ...
Prins Joachims børn vil fra årsskiftet få frataget deres titler som prinser og prinsesse. Det har Dronning Margrethe besluttet. Den beslutning er Joachim og familien til gengæld meget utilfredse med og udtrykker deres skuffelse til pressen. Men er det rettidig omhu at skære kongehuset ind til benet? Eller er det synd og uretfærdigt at fratage dem deres titler, når de alligevel ikke modtager apanage? Og er der gået noget galt i den interne kommunikation i kongehuset? Medvirkende: Sebastian Olden-Jørgensen, ekspert i hofhistorie og Thomas Larsen, kongehusekspert på Radio4.
Er vi mere tilbøjelige til at kalde mandlige politikere for handlekraftige, målrettede og ambitiøse, når de udøver magt? Og dømmer vi modsat kvindelige politikere hårdere, når de udøver magt ved at kalde dem magtfuldkomne og egenrådige? Det mener vores Statsminister Mette Frederiksen, der for nylig var gæst i vores program "Det Sidste Måltid" her på Radio4. Er der noget om snakken? Eller handler kritikken mere om hendes politik og person end hendes køn? Medvirkende: Ritt Bjerregaard, tidligere minister og overborgmester i København for Socialdemokratiet og Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.
Hvis regeringen får sin vilje, skal mange af de kommunalt ansatte, der i dag arbejder med administration, i fremtiden lave noget helt andet. Det sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun præstenterede regeringens reformudspil "Danmark kan mere 3". Der skal skæres 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration, som i stedet skal bruges på ”borgernær velfærd”, hvor der er behov for flere hænder. Men hvem kan undværes på rådhusene? Og er det en god idé at omskole administrationsmedarbejdere til at arbejde på plejehjem og som pædagogmedhjælpere? Medvirkende: Pia Lund Jeppesen, næstformand for HK Kommunal og Birgitte Vind, indenrigs- og kommunalordfører for Socialdemokratiet.
Vi står midt i en energikrise og en klimakrise. Og det har fået flere byer til at eksperimentere med bilfrie søndage - blandt andet i Gladsaxe og på Nørrebro. Og nu også i Aarhus, hvor en bilfri søndag i midtbyen er blevet en del af budgetaftalen. Det får tankerne tilbage til oliekrisen i 70'erne, hvor der i en overgang også var bilfrie søndage. Men vil det overhovedet give mening, at indføre sådan et tiltag på landsplan i dag? Vil det have en reel effekt på vores forbrug af brændstof? Eller er det mest af alt til gene for borgerne uden for byerne? Medvirkende: Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet og Stefan Eriksen Mabit, trafikforsker ved Danmarks Tekniske Universitet
Vi skal passe på med at presse vores børn ned i kønsstereotype kasser, siger Børns Vilkår. Det gør de på baggrund af en undersøgelse, hvor børn og unge fortæller om snævre rammer i fællesskabet, hvor de skal være på bestemte måder for at få en plads. Drenge skal blandt andet være seje, mens piger skal se perfekte ud. Men hvordan bryder vi egentlig med kønsstereotyperne? Skal vi gøre op med drenge- og pigelege? Eller vil vores biologiske forskelle alligevel spænde ben? Medvirkende: Mirjam Westh, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og Kåre Fog, biolog og kønsdebattør
Et sammendrag af nogle øjeblikke for denne uges afsnit af Ring til Radio4.
Priserne bliver ved med at stige. Både fødevarepriser, men også vores varme- og elpriser. Og det har fået flere butikker landet over til at sætte et energitillæg på deres varer i stedet for en almindelig prisstigning. Altså et par ekstra kroner, vi skal have op af lommen, der går direkte til butikkernes elregning. Men er det rimeligt, at vi som forbrugere skal betale for butikkernes elforbrug, når vi selv er ramt af de stigende priser? Eller er det godt, at det bliver mere gennemskueligt, hvad vores penge egentlig går til? Medvirkende: Vivi Due Christensen, medejer af 'Den Lille Bager' og Eva Steensig, forbrugerekspert og sociolog.
Som det er i dag, får du en bøde i tusindekroners-klassen, hvis politiet stopper dig med hash på lommen. Men bøder virker ikke, mener misbrugsekspert Henrik Rindum, der i stedet foreslår, at alle unge under 25 år fremover skal kunne "afspadsere" en bøde for hash ved at troppe op i behandling. Men er behandling en god idé, hvis motivationen mangler? Eller bør vi i stedet blive ved med at skrive bøder ud, så længe hashbesiddelse er ulovligt? Medvirkende: Mikael Jakshøj, direktør for misbrugsrådgivnings-fonden Novavì og Steffen Larsen, folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns omegn.
Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. De kan være født i Danmark, de kan have boet her i mange år og betalt skat, men de kan ikke stemme til folketingsvalget. Det står nemlig i Grundloven, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg. Skaber det et demokratisk A- og B-hold? Eller er det rimeligt, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme? Medvirkende: Michala Bendixen, formand for foreningen Refugees Welcome og Mette Thiesen, indfødsretsordfører for Nye Borgerlige.
TV2 og Politiken har valgt at stoppe samarbejdet med fodboldkommentator Brian Laudrup, der ellers skulle være med til at dække det kommende VM i Qatar. Han har nemlig medvirket i en reklamefilm for Visit Dubai, der skal trække tilskuere til VM i Qatar. Og fordi Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai ligger i, er blevet kritiseret for at overtræde adskillige menneskerettigheder, kan Brian Laudrup ikke længere være med til at dække VM kritisk og uafhængigt. Men er det dobbeltmoralsk, når medierne selv kommer til at dække VM? Og burde vi som seere helt droppe at se med? Medvirkende: Nicklas Degn, sportsjournalist på Radio4 og Anette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver hos Amnesty.
Det er blevet mere populært blandt forældre at passe børnene hjemme i stedet for at sende dem i vuggestue, dagpleje eller børnehave. I Midt- og Vestjylland er antallet næsten fordoblet i forhold til for tre år siden. Det viser en rundspørge til landsdelens ti kommuner ifølge DR. I 68 ud af 92 kommuner bliver der endda givet tilskud til de hjemmegående småbørnsforældre. Det er op til hver enkelt kommune, om de vil give tilskuddet eller ej, og hvor stort beløbet skal være. Men er det retfærdigt, at vi ikke bliver tilbudt et ens beløb? Og er det overhovedet hensigtsmæssigt for barnet, hvis vi dropper dagsinstitutionerne? Medvirkende: Christina Tengstedt Rasmussen, forperson for HJEM - Hjemmeforældrenes Landsorganisation og Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Den konservative statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen skal skilles. Vi ved ikke hvorfor, men udmeldingen kommer efter pressen den seneste tid har afsløret løgne om Papes nu kommende eksmand, som Pape selv har brugt i politiske sammenhænge. Men er pressen gået for vidt? Eller må man som statsministerkandidat leve med, at privatlivet bliver gået i sømmene, når det har offentlig interesse? Medvirkende: Maria Bendix Wittchen, forsker i presseetik og Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen.
Flere hundrede tusinde danskere føler sig ensomme, og det forsøger en ung mand at sætte fokus på lige nu i form af en march imod ensomhed, hvor han i følgeskab med andre skal gå 2.000 kilometer gennem Danmark. Men kan vi overhovedet komme ensomheden til livs? Og er det et samfundsansvar eller et individuelt problem? Medvirkende: Patrick Cakirli, stifter af March mod Ensomhed og Christine Elise Swane, forskningsleder hos fonden 'Ensomme Gamles Værn'.
Spørgsmålet om flere overvågningskameraer i det offentlige rum, har fyldt en del i den offentlige debat, siden regeringen præsenterede deres såkaldte 'tryghedspakke' tilbage i 2019. Og da vi i går debatterede regeringens seneste forslag om at indføre de såkaldte 'tryghedsvagter', nævnte en del af vores lyttere, at de i stedet for vagter ønskede flere overvågningskameraer på gader og stræder. Men er overvågningskameraet reelt med til at nedbringe kriminaliteten? Eller giver den mest af alt en falsk tryghed? Medvirkende: Susanne Eilersen, retsordfører for DF og Daniel Blaabjerg-Zederkoff, ekspert i overvågning på Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet.
Regeringen har mandag sendt et lovforslag om såkaldte 'tryghedsvagter' i høring. Det forslag går ud på, at kommunerne selv skal have lov til at hyre private vagter, der skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden. De uniformerede vagter får dog ikke mulighed for at tilbageholde personer, der for eksempel forstyrrer den offentlige orden. De kan i stedet henstille til, at man stopper adfærden – eller tilkalde politiet. Til gengæld må vagterne lave video- og fotooptagelser af personer og efterfølgende overdrage dem til politiet. Vagterne må også medbringe hunde, hvis de har fået en tilladelse fra politiet til dette. Men vil de private vagter reelt have en effekt og gøre os mere trygge, eller burde vi i stedet afsætte flere midler til Politiet, der har flere magtbeføjelser? Medvirkende: Heino Kegel, formand for Politiforbundet, Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune
I den hollandske by Haarlem vest for Amsterdam, har et enigt byråd besluttet sig for, at forbyde alle reklamer for ikke-økologisk kød i det offentlige rum ud fra et klimahensyn. Herhjemme klapper klimaorganisationerne i hænderne, men også Enhedslisten hilsner initiativet velkomment. Men bør vi gå endnu længere og helt forbyde alle reklamer for kød? Og vil et forbud mod kødreklamer overhovedet have en effekt på vores kødforbrug? Medvirkende: Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark og Thomas Torp, direktør i GRAKOM.
Den engelske dronning Elisabeth er død efter 70 år på tronen. Kondolencer, hilsner og hyldest strømmer fra hele verden mod det britiske kongehus og briterne. Men hvor stor betydning har hendes død for Danmark? Hvorfor berøres nogen mere end andre? Og hvad er det for en konge, som briterne nu får? Medvirkende: Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4 og kongehusekspert. Morten Rønnelund, journalist på Radio4 Anne Skjelborg, antropolog og kongehusekspert
Varmepriserne er på himmelflugt. Det samme er elpriserne. Og det kan blive værre endnu, når vinteren kommer. Det siger statsminister Mette Frederiksen, der har indkaldt til pressemøde i eftermiddag, hvor hun vil orientere om en eventuel forsyningskrise i Danmark. Men hvad kan vi som privatforbrugere gøre for at spare på energien? Vi indsamler eksperters og lytternes bedste råd til at spare på strømmen, på varmen og på madbudgettet. Medvirkende: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum.
Badevægten i undervisningen er jævnligt til debat - både i folkeskolen - og nu også på gymnasierne. For på 115 gymnasier rundt om i landet bruger man et træningsforløb, hvor elever opfordres til frivilligt at veje sig for at beregne deres BMI. Men det har skabt forargelse blandt nogle elever, der mener, at det skaber et unødvendigt og usundt fokus på vægt. Men er vægten et uundgåeligt parameter, når de unge skal lære om sundhed? Eller har fokus på vægt i virkeligheden modsatte effekt, hvis vi skal leve sundere? Medvirkende: Thomas Sand Skadhede, gymnasielektor og forfatter til den digitale lærebog Yubio og Morten Elsøe, kandidat i ernæring og direktør i Madroinstituttet.
Debatten, der kom i kølvandet på Muhammedtegningerne, er tilsyneladende ikke slut endnu. For Nye Borgerlige har stillet et forslag om, at det skal være obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen i Folkeskolen. Det forslag er der nu et borgerligt flertal for. Men også SF melder klar til at bringe regeringen i mindretal og stemme for Nye Borgerliges beslutningsforslag, hvis ikke regeringen selv har lavet et lignende forslag i midten af september. Men burde det ikke være op til lærerne selv, om de vil undervise i Muhammedtegningerne? Eller er politisk tvang vejen frem, så lærerne ikke selv skal tage stilling ?
Danske Naturister lavede for nylig en "nøgenaktivitet" på et museum i Bagsværd. De ønsker nemlig at afkriminalisere den nøgne krop og sende et signal om, at der ikke er noget farligt ved nøgenhed. Der findes ikke en lov, om nøgenhed i det offentlige rum. Det vurderes fra sag til sag, om det er i orden at være nøgen eller ej. Men er vi for kropsforskrækkede i dagens Danmark? Og skal der være mere plads til mere nøgenhed på gaden, i supermarkedet eller på biblioteket? Medvirkende: Torben Larsen, formand for Danske Naturister. Verner Møller, professor i kropskultur, Aarhus Universitet
Et sammendrag af Ring til Radio4 fra uge 35.
350.000 danskere tager hvert år mindst én sygedag, selvom de ikke er syge. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. En tidligere undersøgelse af pjæk fra Megafon peger på, at det især er dårlig nattesøvn, uoverskuelige arbejdsopgaver og problemer i privatlivet, der lægger til grund for vores pjækkedage. Men er det okay at pjække fra arbejdet i ny og næ for at passe på sig selv? Eller er det bare et udtryk for dårlig arbejdsmoral? Medvirkende: Pernille Taarup, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Einar Baldursson, lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet.
Imens krigen raser i Ukraine - så tager russiske turister stadig på ferie og rejser til EU. Og netop den problematik blev i går diskuteret i EU, hvor flere af medlemslandende havde håbet på et decideret indrejseforbud for russere. Så radikalt endte det dog ikke. I stedet blev den aftale, der siden 2007 har gjorte det lettere for russiske turister at rejse i EU, annulleret. På den måde bliver det nu mere besværligt for russerne at rejse ind i et EU-land. Men kommer den stramning overhovedet til at have en effekt, når russerne stadig kan rejse hertil? Og giver det overhovedet mening at lave sanktioner for den almindelige russer? Medvirkende: Lars Johannsen, lektor i Statskundskab på Aarhus Universitet og Kasper Sand Kjær, Udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.