RING TIL RADIO4
I ’Ring til Radio4’ diskuterer vi hverdagens aktuelle emner – både de store og de små. Og du kan være med. Vi taler hver dag med lyttere fra hele landet - og med viden og argumenter bliver vi klogere på alt lige fra kødfrie dage og kønsroller til politiske løftebrud og aktiv dødshjælp.
Vær med, når ’Ring til Radio4’ udfordrer dine synspunkter og giver dig nuancerne, der både kan få dig til at stå stærkere på din mening, måske ændre den eller gøre dig helt uenig. Alle hverdage fra kl. 9-11.
Vært: Mine Suurballe
Seneste Udsendelser
Teknologien udvikler sig hurtigt – og nu er spørgsmålet så, om det går for hurtigt. For nu er seneste skud på stammen inden for kunstig intelligens landet, nemlig GPT-4. Den skulle være endnu mere sofistikeret end de tidligere. Det har blandt andre fået Teslas Elon Musk, Apple's Steve Wozniak og hundredvis af andre navne i tech-verdenen til at sige stop. I et åbent brev anbefaler de, at udviklingen af de her kunstige intelligenser skal sættes på pause i et halvt år. Men er det en god idé? Det diskuterer vi i dagens udsendelse, hvor vi også spørger ind til, om det skal være muligt at registrere sig som 'andet' end mand eller kvinde, når man melder sig til en idrætsforening - og så diskuterer vi, om man skal samle hundelorten op uanset, hvor den måtte blive lagt. Medvirkende: Marcus Dib Jensen (formand for Dansk Regnbueråd) Christian Bigom (formand for Pan Idræt) Kristoffer Stensbo-Smidt (forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet) Karen Melchior (medlem af Europaparlamentet) Lise Lotte Christensen (hunde-adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub)
Ring til Radio4 - Skal vi sætte kunstig intelligens på pause i et halvt år?
Teknologien udvikler sig hurtigt – og nu er spørgsmålet så, om det går for hurtigt. For nu er seneste skud på stammen ...
"Det er kvinden, der ved, om børnene er ved at vokse ud af deres regntøj, det er kvinden, der husker og indkøber gaven til farmors fødselsdag, det er kvinden, der sætter forældremødet i kalenderen.” Sådan skriver skribent Amalie Lyhne i en kronik i Berlingske. Og ifølge Amalie Lyhne, så har kvinden selv et ansvar for at gøre op med den her mentale projektlederrolle, hvor hun varetager planlægningen og alle de usynlige opgaver med at uddelegere ansvar og koordinere børnenes legeaftaler. Men er det kvinderne, der bærer den mentale byrde og står for alt det usynlige arbejde i hjemmet? Og hvordan ændrer vi på det, hvis vi synes, det er et problem? Det diskuterer vi i dagens udsendelse, hvor vi også spørger ind til, om russiske og belarusiske atleter skal have lov til at deltage ved OL i Paris i 2024, og om trækisten skal udfases til fordel for en papkiste. Medvirkende: Katrine Winkel Holm (sognepræst og debattør) Camilla-Dorthea Bundgaard (debattør og kommentator på Jyllands-Posten) Nicklas Degn (sportsjournalist på Radio4) Ole Roed Jakobsen (branchedirektør i brancheforeningen Danske Bedemænd)
Ring til Radio4 - Er det kvinderne, der bærer den mentale byrde og står for det usynlige arbejde i hjemmet?
"Det er kvinden, der ved, om børnene er ved at vokse ud af deres regntøj, det er kvinden, der husker og indkø...
Der er mange, der kan nikke genkendende til, at lyden af folk, der smasker eller trækker vejret på en bestemt måde, så det kan høres i den anden ende af rummet, er svært irriterende. Men for nogle er lydende så forstyrrende, at de kan efterlade folk med vrede eller decideret afsky, uden at de kan slippe det igen. Hvis du kan nikke genkendende til det sidste, så lider du måske af misofoni, en lidelse, hvor man føler ekstrem vrede, ubehag eller afsky, når man hører bestemte lyde. Et nyt britisk studie viser, at næsten hver femte lider af misofoni, og det kan ofte lede til en ophedet debat, for hvem skal egentlig tage hensyn? Er det personen, der har det svært med lyde, eller er det dem, der laver lydende, der skal tage hensyn? Det diskuterer vi dagens udsendelse, hvor vi også spørger ind til, om man egentlig kan være for gammel til at flytte hjemmefra, og om det overhovedet er statens opgave at understøtte fagforeninger finansielt? Medvirkende: Christiane Meulengracht (Coach & Terapeut). Marianne og Christian (lider begge af Misofoni). Mette Lykke Nielsen (Lektor og Ph.d, ved Center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet). Peter Jørgensen (Familie- og Psykoterapeut). Anders Kronborg (Skatteordfører for Socialdemokratiet). Steffen W. Frølund (Skatteordfører for Liberal Alliance)
Ring til Radio4 - Skal vi tage særlige hensyn til folk, der reagerer kraftigt på lyde?
Der er mange, der kan nikke genkendende til, at lyden af folk, der smasker eller trækker vejret på en bestemt måde, så det ...
I sidste uge fremlagde Justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag om, at kommunerne i en 3 årig prøveperiode kan ansætte uniformerede tryghedsvagter. Vagterne skal ses som et supplement til politiet, i de kommuner der oplever mange indbrud, og så skal de være med til at opretholde ro og orden ved blandt andet at banke på døren til unge, hvor festen har en lidt for høj volumen og forstyrrer området. Men er det overhovedet en god ide, at kommunerne kan ansætte uniformerede tryghedsvagter? Det er det første emne vi debatterer i dag i Ring til Radio4, hvor vi også stiller luppen på det danske overforbrug af ressourcer, hvor vi spørger om vores eget syn på Danmark som grønt foregangsland er urealistisk, og så skal vi også vende, om det er i orden at tage til udlandet og få foretaget en abort efter uge 12. Medvirkende: Benny Engelbrecht (Finansordfører i Socialdemokratiet) Rosa Lund (Retsordfører i Enhedslisten) Peter Jørgensen (Formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening) Karin Klitgaard (Miljøpolitisk chef og underdirektør i Dansk Industri) Katherine Richardson (Professor på sektion for biodiversitet på Københavns Universitet) Tabita Mortensen (Har fået en abort i Sverige i uge 17) Øjvind Lidegaard (Gynækologiprofessor og overlæge på Rigshospitalet) Mette Thiesen (Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti)
Ring til Radio4 - Er kommunale tryghedsvagter en god ide?
I sidste uge fremlagde Justitsminister Peter Hummelgaard (S) et lovforslag om, at kommunerne i en 3 årig prøveperiode kan ansætte uniformerede tryghedsvagter. Vagterne ...
I weekenden åbnede udstillingen Magtens Voksmuseum, som mediet Frihedsbrevet står bag. Her kan de besøgende opleve 10 voksfigurer, der forestiller de embedsmænd, der var involveret i minksagen. Men er det egentlig i orden at udstille embedsfolk som voksfigurer? Eller er det voksenmobning? Det debatterer vi med lytterne i dagens program, hvor vi også taler om, hvorvidt gymnasierne skal have lov til at smide elever ud, der dumper de første to prøver. Og så runder vi også debatten om sommertid versus vintertid, der år efter år sætter kog i mange danskeres sind. Medvirkende: Henrik Nevers (Formand for Danske Gymnasier). Madeleine Steenberg Williams (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). Bent Clausen (Næstformand i DBU). Jørgen Friis Bak (Formand i Landsforeningen mod sommertid). Mads Brügger (Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Frihedsbrevet). Jonas Christoffersen (Advokat).
Ring til Radio4 - Må man udstille embedsmænd som voksfigurer?
I weekenden åbnede udstillingen Magtens Voksmuseum, som mediet Frihedsbrevet står bag. Her kan de besøgende opleve 10 voksfigurer, der forestiller de embedsmænd, ...
En medarbejder hos Kohberg fik for nylig en erstatning på 85.000 kroner, efter han var blevet fyret på grund af svedlugt. Men burde det egentlig være i orden at fyre en medarbejder, der lugter, hvis lugten forstyrrer de andre kollegaer? Det diskuterer vi i dagens program, hvor vi også taler om, hvorvidt betting-reklamer på TV burde forbydes i bedste sendetid, og om vi skal indføre kørselsafgift i byerne. Medvirkende: Thomas Danielsen (Transportminister fra partiet Venstre) Torben Lund Kudsk (Afdelingsleder hos FDM) Karna Bredahl (Medlem af Radikal Ungdom). Stig Møller Christensen (Kommerciel og digital direktør for TV2) Majken Matzen (Erhvervspsykolog). Alexander Søe Evers Fjældsted (Forsker i lugtesansen ved Aarhus Universitet)
Ring til Radio 4 - Må man fyre en kollega, der lugter?
En medarbejder hos Kohberg fik for nylig en erstatning på 85.000 kroner, efter han var blevet fyret på grund af svedlugt. Men burde det egentlig væ...
Odsherred Kommune har i et humoristisk Facebook-opslag rettet henvendelse til en specifik borger, som har efterladt en gammel reol i vejsiden. De nævner borgernes fornavn i opslaget, men ikke efternavnet. Til gengæld nævner de navnet på vejen, og opfordrer hende til at komme og hente hendes efterladenskaber, inden de sender hende en regning. Men er det egentlig i orden, at kommunen retter offentlig henvendelse til en borger på sociale medier, når man måske kan regne ud, hvem borgeren er? Den debat tager vi i dagens program, hvor vi også diskuterer, om tiden er inde til klimaafgifter på kød, og om det burde være ulovligt, at forsikringsselskaber afviser kunder med livsstilproblemer.
Ring til Radio4 - Må kommunen udstille borgere på sociale medier?
Odsherred Kommune har i et humoristisk Facebook-opslag rettet henvendelse til en specifik borger, som har efterladt en gammel reol i vejsiden. De nævner borgernes ...
Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam og fra Kuno Fencker, der er medlem af det grønlandske parlament. Men det synspunkt møder kritik fra både SF og Dansk Folkeparti. For man er ikke nødvendigvis mere kvalificeret til jobbet, fordi man er født og opvokset i Grønland. Den debat tager vi med lytterne først sidst i programmet. Inden da debatterer vi, om tilgivelse altid er muligt. For det mener sognepræst Rikke Weissfeld ikke det er. Der er nogen ting, der er for svære at tilgive, siger hun. Men har hun ret i det? Og for hvis skyld, skal vi tilgive?
Ring til Radio4 - Bør den arktiske ambassadør have grønlandske rødder?
Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam og fra ...
I Syddjurs Kommune har lokalpolitikeren Kirstine Kvorning fra Konservative skrevet til den lokale avis, at hun gerne vil have rygning forbudt på og omkring alle offentlige idrætsanlæg og sportshaller. I Silkeborg Kommune har man indført et lignende forbud sidste år, så man ikke kan nyde sig en cigaret, imens man ser det lokale seriehold spille mod nabokommunen. Men hvad gør det ved sammenhængskraften i foreningslivet, når man forbyder rygning ved boldbanerne? Skal vi se på at forbyde rygning ved alle kommunalt ejede idrætsanlæg i landet? Det er et af de emner vi diskuterer i dag, hvor vi også skal runde museer, der ændrer titlerne på kunstværker, fordi der går politik i den. Og så skal vi diskutere, hvordan vi bliver det lykkeligste land i verden igen, hvilket vi ikke har været siden 2016. Medvirkende: Vinnie Nørskov (lektor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet og underviser i museologi) Mads Kähler Holst (Direktør på Moesgaard Museum i Aarhus) Lars Kruse (direktør for Aarhus Fremad) Johan Brødsgaard (Formand for kultur-, fritids-, outdoor- og idrætsudvalget i Silkeborg Kommune for Radikale Venstre) Meik Wiking (Direktør for Institut for Lykkeforskning)
Ring til Radio4 - Skal man forbyde røg på kommunalt ejede idrætsanlæg?
I Syddjurs Kommune har lokalpolitikeren Kirstine Kvorning fra Konservative skrevet til den lokale avis, at hun gerne vil have rygning forbudt på og omkring alle ...
Vi kan godt indstille os på, at vi må skrue forventningerne ned til velfærdssamfundet, mener Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening. For vi kommer til at mangle både hænder og penge. Men det er Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, ikke helt enig i - det er et spørgsmål om prioritering, mener han. Den debat tager vi først i programmet. Og så debatterer vi også, om folk med polititilhold skal i fodlænke, og om samfundet gør for lidt for at hjælpe folk, der har svært ved digitaliseringen. For en ny undersøgelse viser nemlig, at det faktisk er hver tredje voksne, der er udfordrede på den front. Medvirkende: Pelle Dragsted (Finansordfører for Enhedslisten). Karina Lorentzen (Retsordfører for SF). Kristian Mølgaard (Forsvarsadvokat). Laurids Møller (Psykolog hos Dansk Stalking Center). Anne-Marie Bunster (Pensionist). Marie Bjerre (Digitaliseringsminister fra Venstre).
Ring til Radio4 - Skal vi skrue ned for vores forventninger til velfærdssamfundet?
Vi kan godt indstille os på, at vi må skrue forventningerne ned til velfærdssamfundet, mener Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening. For ...
ER DET TID TIL, AT VI ALLE SLETTER TIKTOK? For nylig har Dansk Center for Cybersikkerhed anbefalet alle statsansatte at slette TikTok fra deres arbejdstelefoner. Og det bør vi faktisk alle sammen gøre, mener André Ken Jakobsson, der er forsker i hybrid krigsførelse. Men er kampen om vores data ikke allerede tabt? Og er TikTok overhovedet værre end de andre sociale medier? Medvirkende: André Ken Jakobsson (forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet) og Mikkel Storm Jensen (militæranalytiker hos Forsvarsakademiet). ER GENBRUG BLEVET FOR DYRT? "Genbrugsmarkedet er blevet en del af en grådig forbrugerkultur". Sådan skriver journalist, Thomas Balslev, i en artikel til Heartbeats. Men er det dyrt genbrug ikke bedre end ingen genbrug? Medvirkende: Thomas Balslev (journalist på netmediet Heartbeats) og Jacob Holst Mouritzen (livstilsekspert). BØR KOMMUNEN BETALE FOR KÆLEDYR? Dyrenes Beskyttelse vil gerne have kommunen til at hjælpe de socialt udsatte borgere med at betale for deres kæledyr. De oplever nemlig en stigning i det, de selv kalder for sociale sager, hvor dyreejere på grund af for eksempel sygdom eller økonomiske problemer ikke har overskud til at tage sig ordentligt af deres dyr. Men er det en samfundsopgave at betale for folks kæledyr? Eller må man lade være med at anskaffe sig et, hvis man ikke har ressourcerne? Medvirkende: Britta Riis (direktør i Dyrenes Beskyttelse) og Anni Matthiesen, (socialordfører for Venstre)
SKAL VI BLIVE BEDRE TIL SAMKØRSEL? En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Vejdirektoratet viser nemlig, at fire ud af ti danskere foretrækker at køre alene. Blandt andet fordi, vi ikke gider at smalltalke. Men er det en god nok årsag til at fravælge samkørsel, når vi alle skal blive bedre til at passe på klimaet? Medvirkende: Malene Freudendal-Pedersen (trafikforsker ved Aalborg Universitet) og Käte Jensen (tilbyder af samkørsel). ER DET I ORDEN AT BEDE BØRN OM AT BETALE HUSLEJE? Tidligere Bagedyst-deltager og tv-vært Micki Cheng begyndte at betale husleje til sine forældre, da han var 14 år. Er det rimeligt at bede sine børn om at bidrage økonomisk, eller bør det udelukkende være forældrenes ansvar? Medvirkende: Micki Cheng (tidligere Bagedyst-deltager og tv-vært). ER DET POSITIVT, AT DER BLIVER FØDT FÆRRE MED DOWNS SYNDROM? Der bliver født færre og færre med Downs Syndrom. Er det en positiv og forståelig udvikling, eller er det ærgerligt, at vi i højere grad vælger børn fra, der har et handicap? Medvirkende: Annie Sørensen (landsformand for foreningen Lev) og Emma Marie Dorf Overgaard (sygeplejerske og mor).
Et sammendrag af klip fra Ring til Radio4 fra uge 8
SKAL UKRAINSKE FLYGTNINGE HAVE LOV TIL AT BLIVE I DANMARK EFTER KRIGEN? Næsten fire ud af ti af de ukrainere, der er kommet til Danmark på grund af krigen i Ukraine, ønsker at blive i Danmark, selv når krigen på et tidspunkt stopper. Skal vi give dem lov til det en i tid, hvor vi også mangler hænder? Eller er det vigtigt de vender hjem for at genopbygge landet? Medvirkende: Christian Friis Bach (udlændingeordfører for Radikale Venstre) & Peter Skaarup (udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne). ER TIDEN LØBET FRA DATING-PROGRAMMER? Tiden er løbet fra dating-eksperimenterne kan man i denne uge læse i et debatindlæg i Politiken. Men er det nu også det? Eller er det stadig et underholdende format, som vi sluger råt? Medvirkende: Marlene Weybøll (tidligere caster og vært på podcasten Reality Tjek) & Rikke Dal Støttrup (Chefredaktør for Alt for Damerne). MÅ MAN FYRE ANSATTE PÅ BAGGRUND AF PERSONLIGHEDS- OG INTELLIGENSTESTS? H&M skal fyre 1500 medarbejdere. Og de har besluttet at teste de ansatte for at finde ud af, hvem der skal fyres, og hvem der ikke skal. Er det en tarvelig metode at tage i brug, eller er det en mere fair og objektiv måde at fyre folk på? Medvirkende: Morten Ballisager (direktør i konsulenthuset Ballisager).
MÅ STUDERENDE BRUGE CAFÉER SOM LÆSESAL? De studerende lægger ikke nok penge, når de går på café for at læse, og de optager bordene for andre kunder. Det mener en caféejer, der har taget sagen i egen hånd. Men burde de studerende også selv tage mere hensyn? Medvirkende: Brian Frost, ejer af caféen Bingo og Esben Bjørn Salmonsen, forperson hos Dansk Studerende Fællesråd. HØRER MÆLK FORTIDEN TIL? Det 50 år siden, at den første letmælk blev sendt på markedet, og den lever stadig i bedste velgående i supermarkederne. Men bør vi snart sige farvel til mælken af hensyn til klimaet? Medvirkende: Jens Rikardt Andersen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. ER DET I ORDEN, AT VIRKSOMHEDERNE FORSKELSBEHANDLER? "Det er desværre ikke sådan en som dig, vi søger. Vi skal helst have en der er etnisk dansk, og det er grundet mange af vores ældre kunder." Sådan lød et afslag, som en mor har delt på LinkedIn. Men kan det i nogle tilfælde være legitimt, at virksomheder forskelsbehandler? Medvirkende: Medlem af Dansk Folkeparti og Benny Yssing, Forbundsformand for fagforeningen Dansk El-Forbund.
SKAL DER FASTLÆGGES EN GRÆNSE FOR, HVOR MEGET DET MÅ STORME, FØR MAN MÅ LANDE ET FLY? Jon Ehlers har sendt et brev til Folketinget efter en noget turbulent flyvetur på vej hjem fra Thailand. Undervejs blev passagerer både bange og skidt tilpas - og da flyet var landet, fik passagererne besked på, at de skulle blive ombord på flyet. Men skal der fastlægges en grænse for, hvor meget det må storme, før man må lande et fly? Eller skal det være op til piloten selv at vurdere, hvad der er forsvarligt? Medvirkende: Jon Ehlers (selvstændig VVS-installatør og familiefar) og Mikkel Hansen (kommunikationschef i TUI). SKAL VI HOLDE FAST I LEKTIERNE I SKOLEN? Giver det mening, at man stadig skal lave lektier i folkeskolen? Både dansk og international forskning peger på, at træningsøvelser og repetition i sig selv ikke øger elevernes læring. På den anden side skal eleverne før eller siden tage stilling til lektielæsning, hvis de vil læse videre efter folkeskolen - eller skal de? Og er lektier den bedste vej til mere læring? Medvirkende: Annette Søndergaard Gregersen (Ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole) og Marie Holt Hermansen (formand for Danske Skoleelever). ER DET EN GOD IDÉ MED EN 4-DAGES ARBEJDSUGE? I Storbritannien har næsten 3000 medarbejder prøvet kræfter med en fire dages arbejdsuge. Og undersøgelsen, som medarbejderne har været en del af, viser gode resultater. Blandt andet forringes produktiviteten ikke, selv når arbejdstiden skæres ned til fire dage om ugen - og medarbejderne beholder stadig den samme løn. Men er det en god idé at indføre en 4-dages arbejdsuge herhjemme? Medvirkende: Vibe Klarup (generalsekretær hos Amnesty International Danmark) og Janne Gleerup (arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet).
SKAL SLIK OG SØDE SAGER GEMMES VÆK I SUPERMARKEDERNE? I Danmark er vi de bedste i verden til at købe slik. Derfor mener Diabetesforeningen, at vi skal begrænse markedsføringen af usunde fødevarer rettet mod børn på digitale medier, og så opfordrer foreningen også supermarkederne til at indrette deres butikker anderledes, så alt det usunde bliver gemt væk. Men hvem har ansvaret? Medvirkende: Claus Richter (administrerende direktør i Diabetesforeningen). SKAL UNGE TVINGES TIL AT HAVE ET FRITIDSJOB? Folkeskoleelever med fritidsjob får højere karakterer ved afgangsprøven, lyder det i en ny analyse, som tænketanken Kraka har udarbejdet for Danske Bank. Betyder det så, at vi skal tvinge vores børn til at have et fritidsjob? Eller er det okay, at forældre skåner sine børn? Medvirkende: Rune Vammen Lesner (seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE) og Madeleine Steenberg Williams (forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). HAR VI BRUG FOR SENSITIVITETS-LÆSERE, DER FJERNER STØDENDE INDHOLD I BØGER? Den britiske børnebogsforfatter Roald Dahls bøger er blevet gennemgået af forlaget Puffin for at fjerne sprog, som forlaget finder upassende eller stødende. Det er de såkaldte sensitivitets-læsere, der står bag ændringerne. Begrebet dækker over tekstlæsere, der har for øje at spotte krænkende indhold, stereotyper og fordomme. Men har vi brug for sensitivitets-læsere, der sørger for at fjerne stødende indhold i bøger? Medvirkende: Adam Paulsen (lektor i litteraturvidenskab ved SDU) og Helene Thyrsted (tykaktivist).
ER DET OKAY, AT SKUESPILLERE RYGER PÅ FILM, HVIS DET FÅR UNGE TIL AT RYGE? Kræftens Bekæmpelse oplever, at filmbranchen ikke har fulgt så godt med udviklingen i befolkningen, når det kommer til rygning i Danmark. Der bliver fortsat røget i film og serie, fordi "Det ser røvgodt ud", lyder det fra Peter Aalbæk, der er filmproducent fra Zentropa. Medvirkende: Mette Lolk Hanak (forebyggelseschef hos Kræftens Bekæmpelse) og Peter Aalbæk (filmproducent fra Zentropa). SKAL VI FORBYDE OFFENTLIGT ANSATTE AT BÆRE RELIGIØS HOVEDBEKLÆDNING? Det er blevet diskuteret i omgange de seneste år uden at blive til noget. Dansk Folkeparti i Region Syddanmark vil forbyde alle ansatte at have religiøs hovedbeklædning på, når de er på arbejde. Men skal vi forbyde offentligt ansatte at bære religiøs hovedbeklædning? Eller er det et brud på religionsfriheden? Medvirkende: Brian Arly Jacobsen (lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet), Carsten Sørensen (regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Dansk Folkeparti) og Kim Johansen (regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Socialdemokratiet). SKAL VI SOM SAMFUND INDSKRÆNKE BØRN OG UNGES DIGITALE FÆRDEN? Vores børn bliver tidligere og tidligere introduceret for skærme i form af mobiler, iPads og computere. Men er det overhovedet et problem? Medvirkende: Morten Fenger (klinisk psykolog og forfatter til bogen ‘Når mobilen tager magten’ og Stine Liv Johansen (Ph.d og lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og tidl formand for Medierådet for Børn og Unge).
Et sammendrag af klip fra Ring til Radio4 fra uge 7
Folketinget skal behandle et lovforslag fremsat af regeringen, som blandt andet vil give kommunerne mulighed for at tillade udvidet vintercampering i to vintersæsoner i en forsøgsordning. Flere campister vil nemlig gerne have lov til at bo i deres campingvogn året rundt. Men er det en god idé? Eller skal vi bevare camping som en ferieform? Medvirkende: Susanne Farnø, ejer af 'Corona Camping' og Anne-Vibeke Isaksen, landsformand for Dansk Camping Union. Der har længe været snak om p-piller til mænd, men nu ser det ud til, at der muligvis kommer en på markedet uden hormonforstyrrende stoffer. Er det på tide, at mændene tager mere ansvar for præventionen? Og er p-piller overhovedet vejen frem? Medvirkende: Anders Rehfeld, læge og forsker i sædceller og mandlig prævention og Jeppe Hald, rådgivningsleder hos Sex & Samfund. Fastelavn er lige på trapperne! Og endnu engang må forældre tage stilling til, hvad deres børn skal klædes ud som. For er der grænser for, hvad man kan tillade sig for ikke at støde nogen, eller må man klæde sig ud, som hvad som helst? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Erik Andersen, der også er kendt som Hejremanden har skabt debat, fordi hans fodring af de store hejre på Frederiksberg har generet nogle borgere og vakt bekymring. Derfor er han blevet bedt om at flytte sig til et mere afsides område. Men burde vi være mere rummelige overfor de skæve eksistenser i bybilledet i stedet for at sanktionere dem? Medvirkende: Michael Vindfelt, Borgmester i Frederiksberg Kommune og Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design på Aalborg Universitet. Justitsminister Peter Hummelgaard vil nu sætte hårdere ind mod hooliganisme og voldsparate fans på den danske fodboldscene. Fremover skal politiet blandt andet kunne give karantæne i op til fire år, hvis man deltager i slåskampe, begår røveri eller tvinger fodboldtrøjer af andre fans. Er det rimeligt med hårdere sanktioner, eller er der andre måder at løse problemet på? Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører for Socialdemokratiet og Christian Rothmann, formand for Danske Fodboldfans. I et læserbrev i Politiken spørger journalisten Annemette Grundtvig, om man bare kan tillade sig at troppe op hos venner eller familie, uden at anmelde sin ankomst først. For er det hyggeligt med de uanmeldte besøg, eller er det uhøfligt ikke at skrive på forhånd? Medvirkende: Pelle Guldborg, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.
En bachelorstuderende har lavet et forsøg, der viser, at en SMS til forældre, hvis børn pjækker kan være med til at nedbringe det ulovlige fravær for de ældste folkeskoleelever. Men er det rimeligt, at lærerne skal sende sms'er til forældrene? Og skal det være en automatiseret sms eller en personlig sms? Medvirkende: Regitze Spenner Ishøy, næstformand i 'Skole & Forældre' og Marie Holt Hermansen, formand for 'Danske Skoleelever'. Grækenland har bedt Nationalmuseet i Danmark om at levere nogle gamle græske museumsgenstande tilbage, fordi de mener, at de er en vigtig del af landets kulturarv. Men skal vi så levere alle museumsgenstande tilbage til de lande, de stammer fra? Og hvem har egentlig ret til at fortælle et lands historie? Medvirkende: Lars Højer, vicedirektør for forskning, samling og bevaring på Nationalmuseet i København og Vinnie Nørskov, lektor i klassisk arkæologi og leder af Antikmuseet på Aarhus Universitet. Vores helt store mejerigigant Arla har besluttet at gå i en mere konventionel retning frem for den økologiske. De tilbyder nu deres økologiske landmænd hjælp til at omstille til konventionelt landbrug. Der er simpelthen ikke lige så stor efterspørgsel på økologi lige i øjeblikket på grund af inflationen. Men er det i orden skære ned på økologien, hvis markedet ikke er der? Eller skal vi kæmpe mere for at holde liv i økologien? Medvirkende: Finn Tang, økologisk landmand, Franciska Rosenkilde, landbrugsordfører for Alternativet og Erling Bonnesen, landbrugsordfører for Venstre.
SKAL VI OMTALE GUD SOM HANKØN? På opfordring fra præster vil Church of England til foråret nedsætte en kommission, som skal se på muligheden for at undgå omtale af Gud som “han” eller “Fader”. Er det også noget vi bør overveje i Danmark, eller skal vi passe på med at ændre i de bibelske ordvalg? Medvirkende: Vibeke Houmøller, sognepræst i Sankt Lukas Kirke i Aarhus. ER VALENTINSDAG KOMMET FOR AT BLIVE? Valentinsdag er efterhånden blevet dyrket i mange år i Danmark. Men er det mest af alt en kommerciel dag, der bidrager til overforbrug eller er det godt, at vi har en dag, der hjælper os til at vise kærlighed til dem, vi elsker? Medvirkende: Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet. SKAL STATEN BETALE FOR SÆRLIGE STOLE TIL OVERVÆGTIGE? En ny aftale er blevet indgået mellem Staten og Kommunernes Indkøbsservice og leverandører af møbler til det offentlige. En del af aftalen lyder, at nogle af de nyindkøbte spisestuestole og hvilestole skal kunne bære helt op til 250 kg. for at tage mere hensyn til de overvægtige. Men er det det egentlig samfundets opgave at tage hensyn til de overvægtige eller bør det være omvendt? Medvirkende: Helene Thyrsted, tykaktivist og Thomas Ploug, professor i etik ved Aalborg Universitet.
ER DET I ORDEN AT SNAKKE, HUJE OG KLAPPE I BIOGRAFEN? Det mener den svenske sangerinde Zara Larsson. Hun mener, at det at gå i biografen er en social oplevelse, hvor man gerne må tale sammen, og det bakker filminstruktør Ruben Östlund op. Medvirkende: Michael Valentin, direktør for brancheforeningen Danske Biografer. ER DER FOR STRAMME REGLER FOR FÆRDSELSREGLER FOR FRIVILLIGE BRANDFOLK? Flere frivillige brandmænd har fået bøder og frakendelser af kørekortet på vej til redningsaktioner og på Langeland har den lokale hjertestarterforening også fået et "nej" på, at må køre udrykningskørsel. Det er nemlig kun godkendte køretøjer, der må køre udrykningskørsel med højere hastighed end, hvad der normalt er tilladt. Medvirkende: Jacob Forman, advokat. ER MEDIERNES DÆKNING AF ÆLDRE FOR STEREOTYPT? 75-årige Inger Thomassen fra Juelsminde har svært ved at genkende sig selv i det billede medierne maler af de ældre i dag. Det gør hende ked af det, at hendes aldersgruppe altid fremstilles som gamle og svagelige. Medvirkende: Anne Leonora Blaakilde, kulturforsker på RUC med speciale i aldring.
ER DET RIMELIGT AT MÆRSK BETALER MINDRE I SKAT END ANDRE VIRKSOMHEDER? Rederiet Mærsk har præsenteret et rekordstort overskud på 203 milliarder danske kroner, men de betaler kun 3% i skat af det, hvor andre virksomheder betaler 22% i selskabsskat. Det skyldes særlige regler for shippingbranchen. Er det ok af hensyn til konkurrencevilkårene for Mærsk og risikerer vi at de flytter deres aktiviteter ud af Danmark hvis de skal betale mere i skat. Kilde: Anders Nørgaard Laursen, Ph.d og professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet SKAL VI GENINDFØRE BLASFEMIPARAGRAFFEN? Det er på tide at genindføre blasfemiparagfraffen, der vil gøre det muligt at dømme folk for at håne og spotte religioner og religiøse. Det mener Høje Taastrups radikale viceborgmester, efter at Rasmus Paludan igen har brændt koraner af. BEKYMRER DET DIG AT APP-UDBYDERE OG HJEMMESIDER VED ALT OM DIG? 8 almindelige mennesker har sagt ja til at få deres digitale liv endevendt, og det ryster flere hvor meget der ligger gemt om os i de cookies vi siger ja til på hjemmesider og i apps. Kilder: Ditte Vinterberg Weng, Journalist for cybersikkerhed hos Computerworld og Camilla Gregersen, Formand for DM, næstformand for akademikerne og medlem af dataetisk råd.
ER DET USOLIDARISK AT GÅ TIDLIGT PÅ PENSION FOR EGEN REGNING Stadig flere danskere sparer op, så de kan stoppe med at arbejde før deres pensionsalder. Samtidig siger regeringen at vi skal arbejde og yde mere, og Statsministeren siger at vi ikke både kan få velfærdsamfund og melde os ud i forhold til at bidrage. Medvirkende: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S) KAN DET LADE SIG GØRE HELT AT DROPPE SKÆLD UD? Børne- og ungerådmanden i Odense vil have gjort kommunen helt fri for skæld ud, både i institutioner og skoler og hjemme i familierne. Smuk tanke, men urealistisk, mener flere. ER DET VIGTIGERE AT HAVE NOK PÆDAGOGER, END AT DE ER DYGTIGE NOK? Vi mangler pædagoger, og samtidig siger professionshøjskolerne, der uddanner pædagoger, at de studerende ikke er dygtige nok. Vi er "nødt til at stoppe op nu og trække en streg" - siger rektor på en af skolerne. Men er kvalitet vigtigere end pædagoger nok? Medvirkende: Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon Elisa Rimpler, formand for BUPL
VILKÅR FOR SYGEMELDTE Politikere kan sygemelde sig på ubestemt tid og beholde deres løn og vilkår. Almindelige lønmodtagere skal til samtaler på jobcentret og skal have vurderet deres ydelse efter 22 uger. Er det rimeligt eller skal vilkårene være mere ens. Kilder: Maj Thorsen, Privatpraktiserende socialrådgiver DE FLESTE EKSPERTER I MEDIERNE ER MÆND På listen over de 50 mest citerede ekspertkilder i 2022 er der kun 3 kvinder. Betyder det noget hvilket køn eksperten du hører i radioen har? Kilder: Hanne Jørndrup, Lektor på RUC ved Institut for kommunikation og humanistisk videnskab. Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet SKAL VI HAVE EN APP DER SPÆRRER PORNO FOR BØRN OG UNGE Frankrig vil have pornosiderne til at installere et nyt digitalt værktøj, der skal sikre, at dem der bruger hjemmesiderne er over 18 år. Hvis man gerne vil se porno på nettet - og er over 18 - så skal man installere en app med en licens fra staten. Er det en god ide eller er det håbløst at tro man kan styre internettet? Kilder: Heidi Als Ringheim, Formand for organisationen Mediesundhed for børn og unge, sexolog med speciale i pornoafhængighed
NØGNE VINTERBADERE ELLER EJ Der livlig debat blandt folk i Silkeborg om hvor meget nøgenhed der må være ved Almind Sø, hvor folk vinterbader og andre går tur. Medvirkende: Per Rosted Bang, Folkepensionist, Tidligere grafisk konsulent og indbygger i Silkeborg Torben Larsen, Formand for danske naturister SKAL MAN SKAMME SIG OVER AT VÆRE ARBEJDSLØS? Vi sætter ofte lighedstegn mellem vores arbejde og vores identitet. Men måske fylder det for meget. En nyuddannet journalist fortæller hun føler sig identitetsløs og skammer sig over at få afslag på jobansøgninger Medvirkende: Katja Grande, klummeskribent og nyuddannet journalist Peter Busch-Jensen, lektor i psykologi ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet ER DET VORES EGET ANSVAR AT UNDGÅ INTERNETSVINDEL? Mængden af internetsvindel stiger - og justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet siger at vi danskere er nødt til selv at gøre mere for at sikre, at vi ikke bliver svindlet. Politiet har ikke tid til alle sagerne. Sidste år henlagde politiet 42.811 sager om økonomisk kriminalitet. Det er 63 procent flere end året før. Medvirkende: Anders Kjærulff, Journalist og tech-kritiker Bjørn Brandenborg, Retsordfører for Socialdemokratiet
Det er uge 6 og der er traditionen tro seksualundervisning på skemaet i folkeskolerne, men i år har Sex og Samfund også lavet en kampagne til de voksne, fordi hver fjerde voksne siger at de har svært ved at tale med deres partner eller partnere om sex. Bibliotekerne skal være mere repræsentative og inkluderende når det kommer til deres bogsamlinger. Det lægger en række kurser for bibliotekerne op til. Ifølge Biblioteksloven, må at bibliotekerne ikke lade »religiøse, moralske eller politiske synspunkter« være afgørende i udvælgelsen og sammensætningen af deres bogsamlinger - men er det, det der er ved at ske, når biblioteksansatte bliver oplært til at tage særlige hensyn til visse befolkningsgrupper?
Københavns Kommune har som den første kommune i landet besluttet at indføre et borgerting for at inddrage folk mere. De skal komme med ideer til kommunens forskellige fagudvalg. Er det noget, vi burde indføre i alle landets kommuner? Eller er det en problematisk måde at føre politik ud fra? Medvirkende: Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Sognepræst Agnete Raahauge oplever, at kvinder har en mere naturligt drift for at være sammen med børn. Er der noget om snakken? Eller har fædre nøjagtig samme trang til at være sammen med deres børn? Medvirkende: Agnete Raahauge, sognepræst i Hørup Kirke og Katrine Rosenbæk, journalist på Femina. I 2017 indførte flere gymnasier en fælles alkoholpolitik i et forsøg på at få de unge til at skrue ned for deres indtag af de våde varer. Men nu viser det sig, at det ikke rigtig har hjulpet. Så skal vi tage hårdere metoder i brug som forbud og prisstigninger? Eller skal vi lade de unge drikke så meget, som de vil? Medvirkende: Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning og Veronica Pisinger, forsker i unges alkoholforbrug ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet
Trillinge- og firlingeforældre fik fra d. 1. januar i år mulighed for at søge om 26 ugers ekstra orlov med ret til barselsdagpenge. Den mulighed har tvillingeforældre ikke fået. Derfor har en gruppe tvillingeforældre stillet et borgerforslag om også at få forlænget barsel. Er det rimeligt at give forældre til tvillinger mere barsel, eller er det forældrenes eget ansvar at få det til at fungere, som det er nu? Kvindelige plus size-modeller er der efterhånden mange af, men kigger vi på de mandlige modeller, står det mere sløjt til. I Danmark har vi kun én mandlig model, der har lidt mere på sidebenene end de andre modeller, og han har ikke fået nogle jobs under modeugen i København. Men har vi overhovedet brug for flere mandlige plus size-modeller? Hvert tredje opkald til 1813 er ikke akut. Og det presser det sundhedspersonale, der passer telefonerne, som risikerer, at der sidder en alvorligt syg i telefonkøen, mens de taler med en, der bare er snottet. Derfor har de lavet en ny kampagne, der skal bringe antallet af ikke-akutte opkald ned. Er vi for pylrede og for hurtige til at ringe til akuttelefonen i stedet for at kigge efter hjælp andre steder? Eller er det urimeligt at slå nervøse patienter i hovedet, der ikke altid kan komme igennem til deres egen læge? Medvirkende: Josine Elvekjær Legêne, forslagsstiller af borgerforslag om tvillingebarsel, Christoffer Aagaard Melson, beskæftigelsesordfører for Venstre, Lene Bull Christiansen, lektor og kønsforsker ved RUC, David Nielsen, model hos Unique Models og Signe Nielsen, formand hos FOLA - forældrenes landsorganisation.
En ny børnebog skal hjælpe forældre med at tale med deres børn om onani. Det er nemlig stadig tabubelagt og forbundet med skam, mener forfatteren Jacinta Madsen. Men er det virkelig det, og det overhovedet noget, vi som forældre bør bringe op overfor små børn? Det debatterer vi i dagens program, hvor vi også vender, om Irmas død er et tegn på, at tiden er løbet fra luksus-supermarkederne, og om det er en god idé at afkriminalisere hårde stoffer til eget forbrug. Medvirkende: Lars Weiss, Socialdemokratiets gruppeforperson i Københavns Borgerrepræsentation, Line Ervolder, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Else-Marie Buch Leander, forsker og ph.d. i det kulturelle syn på børns seksualitet ved Aarhus Universitet og Lars Esbjerg, lektor hos institut for virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.