Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Alle kan bidrage med noget i vores samtale- og lytterprogram 'Ring til Radio4'. Her inviteres du til at dele din erfaring og holdning til de mest aktuelle emner fra ind- og udland. Hver dag er der et lytterpanel med gennem hele programmet, og værten Ida-Sofie Sellerup tager dig med i snakken på telefon og sms.
RSSEndelig har du fået en tid til din knæoperation - men det er først om et halvt år. Kunne det gå hurtigere, hvis de udenlandske læger ikke skulle leve op til så høje sprogkrav? Den debat tager vi i dag med Majid Barzir, uddannet anæstesilæge fra Iran, Per Larsen, Sundhedsordfører for Konservative og Niels Jørgen Langkilde, Landsformand for Patientforeningen og alle lytterne.
Endelig har du fået en tid til din knæoperation - men det er først om et halvt år. Kunne det gå ...
Retsmedicinske undersøgelser, fingeraftryk og DNA-spor. Politiet har mange værktøjer at ty til, når de skal opklare en forbrydelse. Men nu kan et nyt og potentielt banebrydende være på vej. Politiet har stillet et borgerforslag om, at det skal være muligt for politiet at finde frem til forbrydere gennem en gen-database, som er baseret på frivillig opgivning af DNA. Herfra kan politiet matche DNA fra en potentiel gerningsmand og spore sig frem gennem databasen. Metoden er allerede kendt fra USA og svensk politi brugte metoden i 2018 til at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab. Skal vi have det herhjemme? Debatten i dag er med Martin Wittrup Enggaard, drabsefterforsker ved Københavns Politi og Niels Elgaard Larsen, Næstformand i IT-politisk forening og alle lytterne.
Retsmedicinske undersøgelser, fingeraftryk og DNA-spor. Politiet har mange værktøjer at ty til, når de skal opklare en forbrydelse. Men nu kan ...
Flere og flere har I de seneste år boykottet hekseafbrændingen på Sankt Hans aften, fordi de mener, at traditionen er kvindeundertrykkende og en grum påmindelse om de hekseforfølgelser, vi havde i Danmark i middelalderen. Men hjælper det ligestillingen at stoppe hekseafbrændingen i dag, eller skal vi bevare traditionen for at blive ved med at tale om og lære af fortiden? Medvirkende: Maria Østerby Elleby, Museumsinspektør hos Sydvestjyske Museer og Christian Roar Pedersen, Sognepræst Hals og Hou kirker og debattør.
Flere og flere har I de seneste år boykottet hekseafbrændingen på Sankt Hans aften, fordi de mener, at traditionen er kvindeundertrykkende og en ...
Skal ungerne i børnehaven eller vuggestuen, spise svensk pølseret med kød, eller skal der også være falafler og linsefrikadeller? Skal det være et krav, at man som vegetar eller veganer ALTID har mulighed for at få et måltid mad, der passer til ens spisevaner, og som kommer fra et offentligt køkken? I Jammerbugt Kommune udspiller den sag sig netop nu mellem en familie, der lever vegansk og så kommunen, der siger nej til at lade familien få det i daginstitutionen og også siger nej til at lade dem får det med på madpakke. Skal vi til at ændre noget? Vi spørger jer i selskab med generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl og Mette Hjermind Dencker, Fødevareordfører for Dansk Folkeparti.
Skal ungerne i børnehaven eller vuggestuen, spise svensk pølseret med kød, eller skal der også være falafler og linsefrikadeller? Skal det ...
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at vi er effektive brugere af bibliotekerne. Med hele 7,8 millioner udlån sidste år. Der er dog et MEN. For det er ikke de fysiske bøger, vi tager med hjem. Til gengæld vælger flere en online løsning. Det digitale udlån af e-bøger stiger og stiger for hvert år. Derfor spørger Ring til Radio4: giver det mening at holde fast i folkebibliotekerne i deres nuværende form, eller skal vi gentænke dem, når vi tydeligvis bevæger os i en mere digital retning? I dag i selskab med Casper Hvenegaard Rasmussen, der forsker i bibliotekernes udvikling på KU og Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i Cepos.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at vi er effektive brugere af bibliotekerne. Med hele 7,8 millioner udlån sidste år. Der er dog et ...
Kattegatbroen - en forbindelse, der skal gå fra det nordvestlige Sjælland til Aarhus i Østjylland - er omdiskuteret. Nu er en længe ventede forundersøgelse så landet, der konkluderer.. ja? Transportminister, Trine Bramsen, siger, at den ikke giver grundlag til at igangsætte byggeprojektet til 110 milliarder kroner. Men samtidig er planerne ikke sat i stå, for der skal arbejdes hen mod flere, mindre undersøgelser af miljø - og klimapåvirkningen ved projektet, siger hun. Så er idéen død, eller lever planerne om en forbindelse og en meget forkortet rejsetid mellem Jylland og Sjælland stadig? Og er det en god idé? Det spørger vi Jer om i selskab med Karsten Lauritzen, DI Transport og medlem af Kattegat-komitéen og Marcel Meijer, Borgmester i Samsø Kommune.
Kattegatbroen - en forbindelse, der skal gå fra det nordvestlige Sjælland til Aarhus i Østjylland - er omdiskuteret. Nu er en længe ...
Tre ud af fire kommer ind på kvote 1 på de danske universiteter - altså er det deres karaktersnit, der afgør, hvad de kan læse. Den sidste fjerdedel optages via kvote 2, der overordnet handler om kvalifikationer, cv og nogle steder en samtale eller optagelsesprøve. Men regeringen vil gerne have, at vi optager flere på kvote 2. Det skal sikre at flere unge kommer ind på den uddannelse, som de er motiverede for, siger uddannelsesminister, Jesper Petersen til DR. Skal vi så ikke optage flere gennem motiverede ansøgninger og samtaler, eller er det godt at karaktersnit og flid i gymnasieårerne afgør, hvad du kan komme ind på? Det spørger vi om sammen med Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter og Bjarke Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Tre ud af fire kommer ind på kvote 1 på de danske universiteter - altså er det deres karaktersnit, der afgør, hvad de kan læ...
Den danske regeringen har en plan om at uddelegere asylsystemet til Rwanda, så folk der søger asyl i Danmark, skal have behandlet deres sag i det østafrikanske land. Storbritannien er lidt længere fremme i selvsamme proces, og tidligere på ugen blev deres første fly stoppet efter indsigelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men skal vi så i Danmark trække i land og droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda? Eller er det en god idé, at sende flygtningene sydpå? Medvirkende: Kasper Sand Kjær, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, og Hans Lucht, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Den danske regeringen har en plan om at uddelegere asylsystemet til Rwanda, så folk der søger asyl i Danmark, skal have behandlet deres sag ...
Vi skal have flere ud på cykelstierne ved at give et kørselsfradrag til de cyklister, der har over 6 kilometer til og fra arbejde! Det mener Cyklistforbundet i hvert fald, der har sendt forslaget til vores skatteminister. Men har vi overhovedet brug for sådan et initiativ? Og er det rimeligt, at vores skattekroner skal betale for flere på cykelstierne? Medvirkende: Jens Peter Hansen, landsformand i Cyklistforbundet, og Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Vi skal have flere ud på cykelstierne ved at give et kørselsfradrag til de cyklister, der har over 6 kilometer til og fra arbejde! Det ...
Det danske herrelandshold i fodbold løb i går på banen i kvindelandsholdets trøjer - for at gøre opmærksom på den kommende slutrunde i kvindefodbold. Tidligere har de også brugt landskampe til at slå et slag mod racisme og homofobi. Men er det godt, at landsholdet kan bruge deres platform til at reklamere for andre sager og budskaber? Eller skal de holde øjnene på bolden - og fokusere på fodbolden? Medvirkende: Lykke Friis, direktør i Tænketanken EUROPA , bestyrelsesmedlem i TeamDanmark - og stor fodboldentutiast, og Jørn Hansen, idrætshistoriker tilknyttet Syddansk Universitet
Det danske herrelandshold i fodbold løb i går på banen i kvindelandsholdets trøjer - for at gøre opmærksom på den ...
Mie Ø. Nielsen var bare 15 år, da hun debuterede ved OL i London i 2012. Andre har endda været endnu yngre, når de har kæmpet om ædelt metal side om side med voksne mennesker. Men kan de blive for unge, selvom de på papiret er gode nok? Skal vi sætte en aldersgrænse for, hvor tidligt unge mennesker kan være med til eksempelvis OL? Eller skal vi forsætte efter devisen - er man god nok, er man gammel nok? Medvirkende: Lars Balle Christensen, Team Danmarks Sportsdirektør & Janne Mortensen, sportspsykologist konsulent og indehaver af Mental Motion.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.