Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Bag alle rekordoverskud, alle udvidelser i Kina og alle spændende nye start-up virksomheder er der mennesker. I Radio4s erhvervsmagasin vil værterne Jens Christian Hansen og Stine Lynghard sammen med skiftende gæster dykke ned i ugens største erhvervshistorier, analysere betydningen af dem og sætte særligt fokus på menneskerne bag.
RSSAlle venter lige nu på, at statsministeren trykker på valgknappen. Men har det egentlig nogen betydning for erhvervslivet, om regeringen er blå eller rød? Det spørger vi dagens erhvervspanel om. Vi vender også nogle af de problemstillinger, som fylder mest for de danske virksomheder lige nu - herunder manglen på arbejdskraft, høje priser på energi og råvarer, skatter og afgifter og den grønne omstilling. Gæster: Joachim Sperling, direktør i erhvervslivets tænketank Axcelfuture, og Laura Lindahl, kommunalpolitiker og folketingskandidat for Konservative samt direktør i Dansk Facilities Management.
Alle venter lige nu på, at statsministeren trykker på valgknappen. Men har det egentlig nogen betydning for erhvervslivet, om regeringen er blå eller rød? ...
Den seneste tid har virksomheder over hele landet været i gang med at tilpasse sig de nye barselsregler, som er trådt i kraft 2. august. Fremover er 11 uger af orloven øremærket til både mor og far, og de øvrige uger er som udgangspunkt fordelt ligeligt mellem forældrene. Vi ser på, hvad de nye regler betyder - ikke bare for den enkelte familie - men også for virksomhederne og for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Kan de nye barselsregler bane vejen for ligeløn og flere kvinder i ledelse? I programmet vender vi også de nyheder, som har haft betydning for erhvervslivet henover sommeren, herunder stigningerne på aktiemarkedet i juli, Mærsks enorme milliardoverskud og de omfattende strejker i luftfarten. Gæster: Pia Torreck, headhunter og medejer af Ingvardsen Partners, og Simon Kvistgaard, iværksætter og bestyrelsesmedlem.
Den seneste tid har virksomheder over hele landet været i gang med at tilpasse sig de nye barselsregler, som er trådt i kraft 2. ...
Allerede få uger inde i coronapandemien besluttede Jeppe Handwerk sig for at undersøge markedet for kviktest. Han var så overbevist om, at der ville blive brug for et hurtigere alternativ til PCR-testen, at han satsede stort og købte kviktest for 25 millioner kr. uden reelt at vide, om han ville få brug for dem. Det viste sig at være en god investering, for siden da har hans medarbejdere kviktestet danskerne omkring 17 millioner gange. I en særlig sommerudgave af Selskabet fortæller Jeppe Handwerk, hvordan han forsøger at være på forkant og tænke i muligheder, når en krise opstår. Den tidligere frømand har nemlig levet af kriser og konflikter i 17 år og har bl.a. leveret militært udstyr til Afghanistan. Og med krigen i Ukraine er nye muligheder opstået for Jeppe Handwerks virksomhed Copenhagen Group. Gæst: Jeppe Handwerk, stifter og administrerende direktør i Copenhagen Group.
Allerede få uger inde i coronapandemien besluttede Jeppe Handwerk sig for at undersøge markedet for kviktest. Han var så overbevist om, at der ville ...
Der bliver stillet mange krav til ledere i dag. Hvor chefen før i tiden kunne gemme sig på hjørnekontoret og grave sig dybt ned i, hvad der kunne skabe profit og vækst, handler ledelse i dag om meget mere, end hvad der står på bundlinjen. Nu skal de personlige værdier også være i orden og skinne tydeligt igennem, og der skal i høj grad også være fokus på medarbejderne og deres trivsel og udvikling. Hvis man spørger Pia Søltoft, som er præst og forfatter til flere ledelsesbøger, handler det simpelthen om, at man som leder skal være et ordentligt menneske. I en særlig sommerudgave af Selskabet fortæller Pia Søltoft, hvordan man på en håndgribelig måde kan arbejde med sine personlige værdier og blive en bedre leder. Gæst: Pia Søltoft, præst, ledelsescoach og forfatter til bøger om ledelse.
Der bliver stillet mange krav til ledere i dag. Hvor chefen før i tiden kunne gemme sig på hjørnekontoret og grave sig dybt ...
Bunker af mad røg direkte i skraldespanden, da en af grundlæggerne af Too Good To Go var ude at spise på en buffetrestaurant i efteråret 2015. Han gik derfor i gang med at undersøge, hvor mange ressourcer der egentlig går til spilde hver dag, og det kickstartede udviklingen af en app, hvor man som forbruger kan købe det mad, som butikker, restauranter og bagere har til overs ved lukketid for en billig penge. Siden er det gået stærkt. Nu er Too Good To Go rullet ud i 17 lande, og der er 1.400 ansatte på verdensplan. Men ambitionerne rækker endnu videre. I en særlig sommerudgave af Selskabet kan du høre om Too Good To Go’s vækstrejse, og om hvorfor især unge søger arbejde i virksomheden. Gæst: Heidi Boye, landechef i Too Good To Go.
Bunker af mad røg direkte i skraldespanden, da en af grundlæggerne af Too Good To Go var ude at spise på en buffetrestaurant ...
Da kokken Adam Aamann åbnede sit første spisested i 2006, var det med drømmen om at give det klassiske smørrebrød nyt liv og skrue op for kvaliteten, men han havde ingen idé om, hvordan man driver en forretning. I dag er Aamanns en virksomhed med 150 medarbejdere fordelt på syv lokationer med restauranter, deli og takeaway, kantine, frokostordning og events. I en særlig sommerudgave af Selskabet fortæller Adam Aamann om den stejle læringskurve som iværksætter, om sin kærlighed og savnet til kokkefaget, om to uforudsigelige år med corona, hvor ingen ved, hvad der venter i morgen, og om hvorfor han nægtede at tage kokkehue på, da han blev udlært. Gæst: Adam Aamann, kok, stifter og administrerende direktør i Aamanns.
Da kokken Adam Aamann åbnede sit første spisested i 2006, var det med drømmen om at give det klassiske smørrebrød nyt ...
Den 24. februar vågnede Ørsteds topchef Mads Nipper op til nyheden om, at russiske tropper havde invaderet Ukraine. Ørsted har de seneste år været igennem en historisk omstilling fra sort til grøn energi og satser nu benhårdt på vindenergi, og gas har derfor fyldt meget lidt for virksomheden. Men med Ruslands angreb på Ukraine blev blikket pludselig rettet mod Ørsteds kontrakt med russiske Gazprom om at levere gas til danske kunder. I en særlig sommerudgave af Selskabet fortæller Mads Nipper om sine overvejelser i de første dage af krigen, og da Gazprom lukkede for gashanerne, fordi Ørsted ikke ville betale i rubler. Han fortæller desuden, hvordan Ørsted skal beholde sin førerposition i den grønne omstilling og udviklingen af vindenergi, og så giver Mads Nipper et indblik i sine værdier som leder, og hvilket aftryk han gerne vil sætte på Ørsted. Gæst: Mads Nipper, administrerende direktør og koncernchef for energiselskabet Ørsted.
Den 24. februar vågnede Ørsteds topchef Mads Nipper op til nyheden om, at russiske tropper havde invaderet Ukraine. Ørsted har de seneste å...
Da Frederikke Antonie Schmidt skulle starte sin virksomhed Roccamore havde hun ingen penge til projektet, men hun havde en klar idé: Hun ville sælge højhælede sko, som både var flotte og behagelige at have på. I dag har hun solgt sko for millioner, og sidste år kunne hun præsentere det største overskud i virksomhedens historie. Men Roccamore handler om meget mere end at sælge sko. Frederikke har flere gange brugt sin virksomhed til at sætte fokus på forskellige samfundsproblemstillinger og tage aktivt stilling i den offentlige debat. Hør hvorfor i en særlig sommerudgave af Selskabet, hvor Frederikke Antonie Schmidt også fortæller, hvordan hun har fået succes med sin virksomhed, og hvilket råd hun ville give til sig selv som nystartet. Gæst: Frederikke Antonie Schmidt, stifter og direktør i Roccamore.
Da Frederikke Antonie Schmidt skulle starte sin virksomhed Roccamore havde hun ingen penge til projektet, men hun havde en klar idé: Hun ville sælge ...
Skolernes sommerferie står for døren, og det betyder, at det er højsæson for de erhverv, som beskæftiger sig med turisme. Efter et par år med corona, hvor mange af os har holdt ferie hjemme, er der flere, der har planer om at tage til udlandet i år. Men så er der kommet en ny udfordring for både forbrugerne og de virksomheder, der beskæftiger sig med turisme - og det er de stigende priser på alt lige fra fødevarer til benzin. I dagens program ser vi derfor på, hvad det er for en sommer, turisterhvervene går i møde. Vi gør også status på første halvår af 2022 for erhvervslivet med et brandvarmt arbejdsmarked, inflation, aktienedtur, rentestigninger og krigen i Ukraine. Gæster: Pia Torreck, headhunter og medejer af Ingvardsen Partners, og Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent hos Berlingske.
Skolernes sommerferie står for døren, og det betyder, at det er højsæson for de erhverv, som beskæftiger sig med turisme. ...
Lagkagehuset røg en tur i den sociale mediemølle, da de lancerede en kageperson til deres udvalg af kagemænd og kagekoner. Føtex har også fået offentligt skældud, da de reagerede hurtigt på en kritisk kommentar på Twitter og fjernede en t-shirt fra hylderne. Og så er der Ecco, som er havnet i en temmelig omfattende shitstorm, efter de er gået imod strømmen og har valgt at holde deres butikker i Rusland åbne. Spørgsmålet er, hvordan man som virksomhed skal håndtere det, når de kritiske røster fyger om ørerne på én. Hvornår skal man gå ind i en shitstorm, og hvornår skal man forsøge at flyve under radaren? Det spørger vi dagens erhvervspanel om. Vi skal også tale om løn, for i takt med, at priserne stiger, så er der også flere danskere, der presser på for at få mere i løn. Det stiller virksomhederne i et dilemma i en tid med mangel på arbejdskraft og stigende inflation. Gæster: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, og Balder Johansen, daglig leder i byggefirmaet LOGIK & CO.
Lagkagehuset røg en tur i den sociale mediemølle, da de lancerede en kageperson til deres udvalg af kagemænd og kagekoner. Føtex ...
Den globale gennemsnitstemperatur stiger, og det sker hurtigere, end vi regnede med. En ny rapport fra FN’s klimapanel fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at udledningen af drivhusgasser kan få store konsekvenser for vores klode. Hvilket ansvar har dansk erhvervsliv for at vende udviklingen? Og er vi ambitiøse nok i den grønne omstilling? Tommy Ahlers har meddelt, at han stopper i Folketinget for at vende tilbage til sin tidligere karriere som investor og iværksætter. Hvilket aftryk har han sat på dansk politik? Og hvordan kan vi rekruttere politikere fra erhvervslivet fremover, så de ikke kun går ind i politik, men også bliver i politik? Gæster: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, og Allan Agerholm, der har flere bestyrelsesposter, bl.a. formand for PARKEN Sport & Entertainment.
Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse.
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold, radio, podcasts og om os.
Derfor inviterer vi dig med i panelet, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio og podcasts skal lyde.
Du kan læse hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Vil du let dele en af vores podcasts med andre, er her en række forskellige muligheder. Du kan gøre det via facebook og twitter. Du kan kopiere linket og sende det direkte. Og endelig kan du embedde podcasten på din egen hjemmeside.