SPØRG OM KRIGEN
Radio4 giver nyt fra udviklingen i Rusland. Lyt med når vores eksperter svarer på dine spørgsmål i ’Spørg om krigen’.
RSSSeneste Udsendelser
I anledning af de uroligheder der har udspillet sig i Rusland de seneste par dage, giver vi lytterne mulighed for at komme med deres spørgsmål til eksperter på området. Medvirkende: Niklas Rendboe – Ekspert i Wagnergruppen og kandidat i international sikkerhed, Jacob Kaarsbo – Senioranalytiker i Tænketanken Europa med ansvar for den sikkerhedspolitiske analyse, Carsten Rasmussen – Pensioneret brigadegeneral og tidligere forsvarsattaché Rusland og Jonathan Schacht Halling Nielsen – Jurist og Belarus-kender.
Mytteri i Rusland: Fra kupforsøg til landsforræder på et døgn
I anledning af de uroligheder der har udspillet sig i Rusland de seneste par dage, giver vi lytterne mulighed for at komme med deres spø...
Få svar på alle dine spørgsmål om valget i 2022. Hvorfor gik det som det gjorde? Hvad bliver konsekvenserne? Og hvilke politiske retninger kommer Danmark til at bevæge sig i? Vores panel af politiske analytikere og kommentatorer svarer på lytternes spørgsmål. Værter: Christina Ankerhus og Signe Ribergård Rasmussen.
Få svar på alle dine spørgsmål om valget i 2022. Hvorfor gik det som det gjorde? Hvad bliver konsekvenserne? Og hvilke politiske retninger kommer ...
Krydset skal sættes i morgen, men mange vælgere er fortsat i tvivl om, hvor det skal sættes - og generelt i tvivl om partiernes ståsteder. Betyder det egentligt noget, om man stemmer eller ej? Christian Fischer Vestergaard er director ved analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion og er ansvarlig for politisk rådgivning og han vil hjælpe med at besvare lytternes spørgsmål.
Spørg om Valget: Er du i tvivl?
Krydset skal sættes i morgen, men mange vælgere er fortsat i tvivl om, hvor det skal sættes - og generelt i tvivl ...
Mudderkast og personangreb er efterhånden blevet hverdag i den nuværende valgkamp. Men hvorfor er det lige netop mudderkast mange folketingskandidater tyer til, når man i stedet kunne debattere på en mere saglig facon? I aftenens udgave af ’Spørg om valget’ har vi besøg af Henrik Bech Seeberg, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der skal gøre os klogere på politikernes strategier under valgkampen.
Spørg om valget: Hvorfor kaster politikerne med mudder?
Mudderkast og personangreb er efterhånden blevet hverdag i den nuværende valgkamp. Men hvorfor er det lige netop mudderkast mange folketingskandidater tyer til, nå...
Der er fem dage til Folketingsvalget og overskriften for aftenens udgave af Spørg om valget er "forskellen på kommunale og nationale valg". For ved hvilket af valgene er stemmeprocenten højest? Er der forskellige regler for, hvad politikerne må ved henholdsvist den ene og den anden type valg? Og kan politikere stille op både i en storkreds og i en kommune? Det - og andre af lytternes spørgsmål - bliver vi klogere på med hjælp fra aftenens valgekspert, Roger Buch, der er valgforsker ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.
Spørg om valget: Hvad er forskellen på kommunale og nationale valg?
Der er fem dage til Folketingsvalget og overskriften for aftenens udgave af Spørg om valget er "forskellen på kommunale og nationale valg". ...
Dagens version af Spørg om valget skal handle om atomkraft. Det er nemlig blevet et emne under valgkampen, men hvordan adskiller atomkraft sig fra andre energiressourcer, og hvad er fordelene og ulemperne egentlig? Med til at svare på aftenens lytterspørgsmål har vi Bent Lauritzen, atomkraftforsker og afdelingsleder på Danmarks Tekniske Universitet.
Spørg om valget: Skal vi have atomkraft i Danmark?
Dagens version af Spørg om valget skal handle om atomkraft. Det er nemlig blevet et emne under valgkampen, men hvordan adskiller atomkraft sig fra ...
I aftenens udgave af Spørg om valget dykker vi ned i temaet 'Ministre og spindoktorer'. Hvem bestemmer, hvem der skal være minister? Hvem kan blive det? Hvad er man ansvarlig for, som minister? Hvem er det, som vi typisk omtaler som spindoktorer? Det bliver vi klogere på i selskab med aftenens valgekspert, professor Sten Bønsing, fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Spørg om valget: hvem - og hvad - bestemmer, hvilke ministre vi kan få og hvilket ansvar har en minister?
I aftenens udgave af Spørg om valget dykker vi ned i temaet 'Ministre og spindoktorer'. Hvem bestemmer, hvem der skal være minister? Hvem ...
I aftenens udgave af Spørg om valget ser vi nærmere på partistøtte. Hvad er det? Hvilke partier har ret til økonomisk tilskud til politisk arbejde i Danmark? Er det afgørende for at partis overlevelse at få partistøtte? Og hvad siger loven om donationer til politiske partier? Det bliver vi klogere på i selskab med aftenens valgekspert, Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Spørg om valget: Hvad er partistøtte og er det afgørende for et partis overlevelse?
I aftenens udgave af Spørg om valget ser vi nærmere på partistøtte. Hvad er det? Hvilke partier har ret til økonomisk ...
Der er 11 dage til Folketingsvalget, og derfor er det ved at være tid til at finde ud af, hvor man lige skal sætte sit kryds - hvis man altså ikke allerede har helt styr på det. Hver aften stiller vi en ekspert til rådighed for dig og i dag har Spørg om valget overskriften "Strategiske stemmer." For hvem skal du stemme på for at sikre dig en specifik statsminister? Hvad sker der med din stemme, hvis dit parti ikke når over spærregrænsen? Og hvilke muligheder er der for dit foretrukne parti i forhold til bloksamarbejder? Det ser vi nærmere på i selskab med aftenens valgekspert, Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
Spørg om valget: Hvordan stemmer man strategisk?
Der er 11 dage til Folketingsvalget, og derfor er det ved at være tid til at finde ud af, hvor man lige skal sætte ...
Kan man stemme uden et valgkort? Det er et af aftenens mange lytterspørgsmål, hvor vi begynder programmet med at fokusere på valgkortet. Med til at svare på aftenens lytterspørgsmål har vi Steen Østergaard, Senior Business Development Manager og valggeneral ved Folketingsvalget for KMD.
Spørg om valget: Hvad er formålet egentlig med et valgkort?
Kan man stemme uden et valgkort? Det er et af aftenens mange lytterspørgsmål, hvor vi begynder programmet med at fokusere på valgkortet. Med ...
Det er i dag fem uger siden, at Rusland invaderede Ukraine. Krigen er ikke kun en kamp som foregår på land, det er også en cyberkrig. Hvem står bedst i denne cyberkrig? Hvordan udnytter Rusland data til sin fordel? Hvilket data er særlig interessant for russerne? Til at svare på spørgsmål har vi Peter Kruse, ekspert i it-sikkerhed og cyberkrig, og grundlægger af sikkerhedsfirmaet CSIS.
Rusland trækker sig tilbage fra områder som Kyiv og atomkraftværket Tjernobyl. Har Rusland ændret strategi i forhold til invasionen af Ukraine? Kan det være svært at stole på eksempelvis våbenhvile i forhandlingerne, når man har set, hvad russerne har gjort i Ukraine? Her til morgen har vi Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU med til at svare på lytternes spørgsmål.
Mette Frederiksen udtalte i går, at regeringen er klar til at sende en kampbataljon på 800 soldater til Baltikum, mere præcist Letland, hvis Nato anmoder om det. Men kommer Nato til at bede om 800 danske soldater i Letland? Og hvor står Rusland og Ukraine i forhandlingerne? I aften stiller vi spørgsmål til Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og ph.d. i international politik.
Hvorfor er russerne interesserede i at smadre Ukraine? - deres eget broderfolk, som aldrig vil tilgive dem? Hvad er sikkerhedsafstanden på taktiske atomvåben? Her til morgen er det militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, som svarer på dagens lytterspørgsmål.
Russerne lover at reducere deres militære aktivitet ved Kyiv "radikalt", men hvad betyder det? Hvor er Putin egentligt henne? Hvad tænker Ukrainerne om Zelenskyj som leder og hvad kan vi forvente de næste dage? Til at svare på jeres spørgsmål i aften, har vi: Jonas Skovdrup med direkte fra Kiev, Ukraine og Samuel Rachlin, journalist, tidligere Moskva-korrespondent og forfatter.
"Spørg om krigen." Det er titlen på Radio4 Morgens lytterinddragende element, hvor vi med kyndig hjælp svarer på lytternes spørgsmål om krigen i Ukraine. Denne gang er det Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og sikkerhedspolitisk kommentator, som svarer på spørgsmålene. Et af spørgsmålene som Jacob Kaarsbo svarer på er, om vi med henblik på Bidens tale i weekenden er tættere på, at NATO går ind i Ukraine?
Efter fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine d. 3. og 4. marts har tre deltagere ved mødet vist tegn på forgiftning. Hvad ved vi om de formodede forgiftninger? Hvor tager russerne hen, når de flygter? Kan man fører hackerangreb tilbage til den russiske stat? og hvilke konsekvenser har det, at de russiske medier lukkes ned eller censureres? I aften har vi Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet og ekspert i informationskrig med til at svare på jeres spørgsmål.
Rusland har for nyligt meldt ud, at landets mission i det vestlige Ukraine er fuldført, og Putin retter derfor nu sin opmærksomhed på den østlige del af landet. Men hvorfor bomber Rusland så stadig byerne i det vestlige Ukraine? Hvordan kan det være rigtigt, at vesten angående Selenskyj’s ønske om flere våben, er blevet afvist? Og er Ukraine klar til at diskutere neutral status i forbindelse med fredsforhandlinger med Rusland? Her til morgen har vi Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder ved center for militære studier ved KU med, og han svarer på Radio4’s lytterstillede spørgsmål.
Rusland har ifølge Sergej Rudskoj, vicechef for generalstaben for Ruslands væbnede styrker, gennemført første fase af sin såkaldte militæroperation og vil nu fokusere på at ”befri” den østlige Dobass-region. Flere internationale medier ser udmeldingen som et muligt tegn på, at Rusland sætter sig mere begrænsede mål som følge af vedholdende ukrainsk modstand. Men hvordan skal den beskeden opfattes? Er der tegn på et nederlag til Rusland? I aften stiller vi spørgsmål til Jørgen Staun, som er lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Er det Putins eller Ruslands krig? Ville Rusland være gået ind i Ukraine, hvis ikke det var for Putin? Hvor farligt er det at presse en statsleder med atomvåben? Det er bare nogle af de spørgsmål Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU, her til morgen skal gøre os klogere på.
Det er i dag fire uger siden, at Rusland invaderede Ukraine. Og netop i dag har NATO afholdt topmøde om situationen. Hvorfor står NATO så fast på holdningen om ikke at oprette flyveforbudszoner? Hvor står vi i krigen nu? Er de russiske styrker svækket? I aftenenes udgave af 'Spørg om krigen' spørger vi Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der sker en form for tilbagegang for Rusland. Men er det helt sikkert, at det er lykkedes for ukrainerne at omringe russiske styrker uden for Kyiv? Hvilke følger kan dette have for Putins næste træk? Og kan Ukraine vinde Krim tilbage? Til at svare på Radio4’s lytterspørgsmål denne morgen har vi Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet.
Mange nationer har på nuværende tidspunkt fordømt krigen i Ukraine, men hvor står en stor nation som Kina, når det kommer til Ruslands invasion af Ukraine? Det har Jens Stoltenberg meldt ud, at NATO skal drøfte på et topmøde i morgen. I aftenens udgave af ’Spørg om krigen’ taler vi med Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, som skal gøre os klogere på netop Kinas rolle i krigen. Medvirkende: Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Hvorfor skulle Rusland gå i krig med NATO? Og hvor langt kan Putin gå, før han går over NATO’s og vestens grænse? Sådan lyder spørgsmålene blandt andet fra Radio4’s lyttere i denne morgens udgave af ’spørg om krigen’, hvor vi taler med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU. Medvirkende: Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på KU
Hvem har overtaget i krigen lige nu? Rusland er beskyldt for at bryde krigens love flere gange indtil videre i krigen. Hvorfor har vi love og regler i en krig? Med til at besvare spørgsmål har vi Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d. i folkeret, med speciale inden for krigens love og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og sikkerhedspolitisk kommentator
Krigen mellem Rusland og Ukraine raser stadig, og dette har sendt mange mennesker på flugt fra deres hjemland. I dagens udgave af Spørg om krigen lyder spørgsmålene: Hvordan er flygtningesituationen under krigen i Ukraine? Hvordan er mulighederne for at hjælpe i nærområdet? Med til at besvare disse spørgsmål har vi: Jakob Colville-Ebeling, direktør for internationale programmer og kommunikation i Unicef Danmark.
Hvem har overtaget i Kiev lige nu? Hvilken betydning kan Putins hypersoniske missiler få? Hvordan går det med fredsforhandlingerne? Hvad gør Putin, hvis alt andet mislykkes? Med til at besvare spørgsmål har vi Flemming Splidsboel, seniorforsker hos dansk institut for internationale studier (DIIS) med speciale i Rusland og det postsovjetiske område, og major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.
Er det klogt af Zelenskyy at forbyde pro-russiske partier i Ukraine? Hvorfor går NATO ikke ind i Ukraine, og hvilke konsekvenser vil det medføre, hvis de gør? I denne morgens udgave af ’Spørg om krigen’ er det blandt spørgsmålene Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og sikkerhedspolitisk kommentator, gør os klogere på. Medvirkende: Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.
Det er i dag 22 dage siden, Rusland invaderede Ukraine, og krigen er derfor trådt ind i sin fjerde uge. De seneste dage har der været meldinger om bombardementer i især byen Mariupol i det sydøstlige Ukraine, og den russiske præsident Vladimir Putin har ikke tænkt sig at følge den internationale domstols krav om en øjeblikkelig tilbagetrækning. I aften i "Spørg om krigen" taler vi med Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Vi spørger dem om, hvad status på krigen er lige nu? Hvad betyder et flyvezoneforbud, som de baltiske lande forsøger at overbevise FN om at indføre over Ukraine? Vi taler også om den såkaldte "musketér-ed" som også er kendt som Artikel 5, som er blevet fremhævet af USA's nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan. For hvad sker der helt præcist, hvis Rusland rammer et NATO-land? Vi spørger også om, hvad Kinas rolle er i krigen, nu hvor USA's præsident Joe Biden har gjort det klart, at Kina vil blive holdt ansvarlig for, hvad de bidrager med til Rusland i krigen. Medvirkende: Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Krigen i Ukraine går i dag ind i sin tredje uge, men i Rusland er selve ordet “krig” helt bortcensureret og det kan koste op til 15 års fængsel at tale åbent om krigens hændelser. Europa skyder igen med hårde økonomiske sanktioner, mens Putin taler om at 'spytte forrædere ud som insekter'. Det rejser masser af spørgsmål om, hvordan det egentlig står til i Rusland. Derfor zoomer Spørg om krigen i dag ind på russerne og på Rusland. Hvordan er livets gang i Rusland lige nu? Hvad får russerne at vide om krigen? og hvad synes russerne egentligt om Putin? Med til at svare på dine spørgsmål er: Carsten Rasmussen, brigadegeneral og forsvarsattaché i Rusland, bosat i Moskva og TV2-korrespondent Uffe Dreesen, som vendte hjem fra Rusland for halvanden uge siden. Vært: Christina Ankerhus
Der er endnu engang grund til at insistere på hjælp til de civile i Ukraine. Hovedstaden Kiev er stadig under ukrainsk kontrol, men i løbet af i nat har der været bombardementer af byen, skriver flere internationale medier. Præsidenten for Den Internationale Røde Kors Komité, Peter Maurer, er i dag ankommet til Ukraines hovedstad. Men hvordan arbejder de store internationale nødhjælpsorganisationer midt i en krig? Hvad laver Dansk Røde Kors i Ukraine lige nu? Hvem står stærkest i forhandlingerne? Med til at svare på spørgsmål har vi Pie Meulenkamp, humanitærrådgiver og tovholder på den danske del af Røde Kors' arbejde i forbindelse med krigen i Ukraine og Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine. Vært: Christina Ankerhus
Krigen i Ukraine er dybest set en krig om land. Men den er også en krig om ord, om information og om sandheder og løgne. Derfor handler Spørg om krigen i dag om informationer: Hvilken rolle spiller medierne og journalisterne i krigen mellem Rusland og Ukraine? Hvordan bruger Rusland og Ukraine sandheder og løgne som skyts i krigen? Hvordan er det at være journalist i en krigszone? Hvilke medier og oplysninger kan man stole på? Med til at svare på spørgsmål har vi Jeanette Serritzlev, militæranalytiker og ekspert i informationskrig fra Forsvarsakademiet og Mads Anneberg, Radio4's Europakorrespondent, netop hjemvendt fra Ukraine. Vært: Christina Ankerhus.
Børn er børn - og børn har ingen skyld i krig og konflikt. Det gælder også krigen i Ukraine, hvor børn er uskyldigt ramte af krigens rædsler. I aften i 'Spørg om krigen' zoomer vi ind på børnene, der i dén grad er uskyldige ofre for krigen i Ukraine og spørger blandt andet: Hvordan hjælper vi børnene bedst muligt? Med i ekspertpanelet i aften er Mirjam West, børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår og Mads Klæstrup Kristensen, direktør hos SOS Børnebyerne. Vært: Christina Ankerhus
Det seneste døgn er nye byer og områder i Ukraine blevet mål for russiske angreb. Flere er meldt såret og dræbt efter et luftangreb på en flyvestation i byen Lutsk og storbyen Dnipro er angiveligt blevet ramt af det første direkte angreb fra jagerfly. Derfor er nogle af de store spørgsmål, vi stiller i aften: Hvad bliver Ruslands næste træk? Hvordan kan det være, vi ser angreb på nye byer i dag? Og hvornår kommer russerne til at forsøge at overtage magten i Kiev? Til at svare på spørgsmålene har vi i dag Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og forhenværende officer og Jonas Skovdrup, som er konsulent og bor i Kiev. Vært: Anne Phillipsen.
For første gang mødtes Ukraines og Ruslands udenrigsministre i dag til forhandlinger. Det førte ikke til nogen særlige fremskridt mod at stoppe krigen i Ukraine. Men hvad kan så stoppe krigen? Vil protester i Rusland kunne stoppe Putin? Måske sanktioner eller forhandlinger kan? Kan man forestille sig, at krigen ender med nye lande og forandrede landegrænser? Til at svare på spørgsmål i dag har vi Jørn Boye Nielsen, næstforperson i tænketanken Rådet for International Konfliktløsning og ekspert i international konfliktløsning og sikkerheds- og udenrigspolitik, samt Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser ved Københavns Universitet. Vært: Anne Phillipsen.
Krigen fortsætter i Ukraine. Rusland holder lige nu mere end 40.000 mennesker fanget i kystbyen Mariupol i det sydlige Ukraine. Russisk militær blokerer for, at civile kan blive evakueret og få humanitær hjælp. Det påstår Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba. Men hvad er målet lige nu? Hvor ser vi eksempler på informationskrig? Har krigen nået et vendepunkt? Til at svare på spørgsmål i dag har vi Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og Esben Salling Larsen, major og militær ved Forsvarsakademiet. Vært: Christina Ankerhus
Der er krig i luften, krig på jorden og krig i havet. Og så er der krig i cyberspace. Hackere har nemlig erklæret krig mod Rusland. Men hvordan foregår krig på nettet, og hvor farlig er den? Det er nogle af de af de mange spørgsmål, som vi skal stille i dag. Med til at svare på spørgsmål har vi: Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet. Peter Kruse, ekspert i it-sikkerhed og grundlægger af sikkerhedsfirmaet CSIS. Vært: Christina Ankerhus
Vi er nået til det tolvte døgn i krigen, som finder sted i Ukraine, hvor russiske tropper har invaderet flere ukrainske landsdele. I aften skal vi svare på spørgsmål, som for eksempel hvorfor Ukraine ikke kan bruge Polen som base? Eller hvordan en våbenhvile præger krigen? Desuden spørger vi også dagens panel om, hvad der skal til for at løse konflikten? Med til at svare på spørgsmål har vi: Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og forhenværende officer og Jørn Boye Nielsen, næstforperson i tænketanken Rådet for International Konfliktløsning og ekspert i international konfliktløsning og sikkerheds- og udenrigspolitik. Vært: Christina Ankerhus
Facebook, Twitter og andre store medier er blevet lukket i Rusland. Det er samtidig blevet strafbart, at sprede 'falske nyheder'. Hvordan kan vi fortælle russerne om krigen, nu når pressen i landet ikke frit kan gøre det længere? Hvor stor er opbakningen til krig blandt den russiske befolkning? Hvordan kan Putin have så stor enerådig magt? Rammer vi Putin bedst ved at lukke Nordstrøm 1? Men er det overhovedet muligt? Med til at svare på spørgsmål har vi: Michael Aastrup Jensen, udenrigspolitisk ordfører for Venstre og næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn og Jens Worning, udenrigsanalytiker og tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg. Vært: Stine Kroman Dragsted.
Krigen i Ukraine er af mange blevet kaldt meningsløs. Hvad vil den russiske præsident Vladimir Putin egentlig gerne opnå og hvorfor? Kan svaret måske findes i hans opvækst? Vil Putin også gå ind i andre tidligere USSR-lande for at samle en stor stat? Vil han mon anvende atomvåben? Og hvad vil han egentlig med ukrainske atomkraftværker? Disse er blot nogle af de spørgsmål vi forsøger at finde svar på sammen med Samuel Rachlin, journalist og forfatter, født i Sovjetunionen og Moskva-korrespondent i en del år og Esben Salling Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Vært: Christina Ankerhus.
På 8. dagen af krigen i Ukraine står vi stadig tilbage med utallige ubesvarede spørgsmål. Det er spørgsmål såsom hvad der kan bringe krigen til ophør på en måde, så Ukraine bliver frit? Hvorfor Rusland i sin tid ikke fik medlemskab af NATO? Hvis Putin pludselig er væk, hvad skal der så til for, at generalerne trækker de russiske tropper ud at Ukraine? og hvad kommer der egentligt ud af fredsforhandlingerne? Med til at svare på spørgsmål har vi: Steen Kjærgaard, major, tidligere udsendt og militær forsker ved Forsvarsakademiet, og Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre - og tidligere forsvarsminister. Vært: Anne Phillipsen
Krigen i Ukraine udkæmpes fortsat på alle fronter. Der er tale om et nyt møde mellem repræsentanter fra Ukraine og Rusland, som finder sted her til aften. Men hvad kan vi forvente af forhandlingerne? Og hvilken udvikling har vi set i løbet af i dag? Hvad betyder det for Ukraine, at 80.000 indtil videre er vendt hjem for at kæmpe militært? Hvad er det helt præcist en molotovcocktail er? Med til at svare på spørgsmål har vi: Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache i Ukraine, samt Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, og Mads Anneberg, Radio4s Europakorrespondent.
Krigen i Ukraine efterlader os med utallige spørgsmål. Det kunne f.eks. være: Får vi en tredje verdenskrig? Eller hvad betyder krigen i Ukraine for Danmarks militære tilstedeværelse andre steder i verden? Med til at svare på spørgsmål har vi: Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidl. Forsvarsattache i Ukraine, Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Og Radio4’s Europa-korrespondent Mads Anneberg. Vært: Christina Ankerhus.