'Jeg vil vurdere, at skal forberede os på, at Ukraine kan blive det nye Afghanistan'. Sådan lyder det fra seniorlektor hos DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, der altså mener, at vi kan forvente en langsommelig og blodig krig. Vi spørger dagens ekspert om, hvorfor det lige nu ser ud til, at krigen ender i dødvande? Andre lytter spørgsmål er også, om man kan forvente et had mellem russerne og ukrainere ligesom palæstinenserne og israelerne? Og Hvordan Danmark er stillet militært på en skala mellem 0-10? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Claus Mathiesen, lektor på forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

”Krigen slutter først, når Rusland beslutter sig for at slutte den. Vi kan have alle de møder, vi vil, men det vil ikke stoppe krigen”. Sådan lyder det fra FN´s generalsekretær, Antonio Guterres efter hans møde med Vladimir Putin. Ud over hans møde med Putin mødes han i dag også med Præsident Zelenskyj, og rækkefølgen af disse møder har mødt kritik fra Ukraine. Har Guterres ret i, at møder ikke kommer til at slutte krigen? Og er det reel kritik af Guterres, eller er det fintfølende? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab med indgående kendskab til Rusland og det post-sovjetiske område.

I Politiken udtaler to militære eksperter at de russiske militære styrker har fremstået generelt stærkere, end de har vist sig at være. Major Steen Kjærgaard, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet er overrasket over, hvor inkompetent det russiske militær har vist sig at være, og Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet udtaler, at han havde respekt for russerne før deres tab og ”tåbelige operationer”. Så hvad er status på krigen lige nu? Tyder dette på, at krigen potentielt bevæger sig mod en ende? Og hvordan kan der være tale om en 3. verdenskrig, når ingen holder med Rusland? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Torben Ørting Jørgensen, bestyrelsesformand i Folk & Sikkerhed, Danmarks største forsvars–, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation og tidligere kontreadmiral.

Billeder af Sovjetunionens flag er den sidste tid dukket op på sociale medier – blandt andet fra toppen af russiske kampvogne. Men hvorfor ser man dette flag flere og flere steder? Og er kampvognshæren stadig Ruslands hoved våben? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjettiske område.

Her i Radio4 Morgen dedikerer vi hver morgen en del af programmet til at få svar på nogle af de spørgsmål, der opstår om krigen i Ukraine. I dag skal vi blandt andet tale om Ruslands testaffyring af et langtrækkende RS-28 Sarmat-missil. Missilet kan udstyres med op til ti nukleare sprænghoveder og har en rækkevidde på 18.000 kilometer. Det vil sige, at det kan ramme alle mål i Europa men også nå USA. Vi har Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet med til at svare på dagens spørgsmål.

I løbet af Ruslands invasion af Ukraine har vi hørt, hvordan adskillige verdensledere står sammen og fordømmer Rusland, men hvorfor er der ingen klare udmeldinger fra store lande som Indien og Kina? Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, svarer i morgenens udgave af ’Spørg om krigen’ på lytterspørgsmål om krigen i Ukraine.

Rusland oplyste i går, at de natten til mandag bombede hundredevis af mål rundt omkring i Ukraine - blandt andet i det vestlige Ukraine. Og nu starter de det andet store slag om Dunbas regionen i øst. Men hvem har gavn af, at byerne er blevet smadret, hvis Rusland vinder, og selv skal indtage byerne efterfølgende? Og vil vesten lade sig skræmme af Putin? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder og seniorforsker i International Politik ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Sverige og Finland bejler kraftigt til NATO i dag. Begge landes statsministre vil gerne være med, og fra den finske statsminister Sanna Marin lyder det i dag, at Finland vil søge medlemskab indenfor få uger. Vi spørger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, om det er en klog beslutning.

Vi har i morgenens udgave af ’Spørg om krigen’ allieret os med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, som svarer på lytterspørgsmål og skal gøre os klogere på, hvad det betyder for krigen, hvis den 13 kilometer lange russiske militærkonvoj når frem til frontlinjen ved Donbas.

Siden krigen brød ud, har Røde Kors' danske team i Ukraine hjulpet mere end 190.000 børn og voksne, som er berørt af krigen i Ukraine. Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, har tilbragt de sidste dage i landet - blandt andet sammen med det danske team. Her har han fulgt arbejdet med fortsat at få sendt nødhjælp ud til nødlidende ukrainere. Anders Ladekarl er aftenens gæst i Spørg om krigen.

Der er på nuværende tidspunkt meldinger om, at Rusland har brugt kemiske våben mod ukrainske tropper i byen Mauripol, dog uden at være bekræftet. Vi spørger Torben Ørting Jørgensen, bestyrelsesformand i Folk & Sikkerhed, Danmarks største forsvars–, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation og tidligere kontreadmiral hvad brugen af kemiske våben kan betyde for krigen.

Ukraine forventer, at Rusland "snart" sætter gang i et stort angreb i den østlige del af Ukraine. Det siger en talsperson for det ukrainske forsvarsministerium, skriver AFP. Hvad er det, som Rusland forbereder i den østlige Donbas-region? Er der ikke længere gang i fredsforhandlingerne overhovedet? Og kan påsken spille en rolle for krigen med de mange ortodokse kristne som lever i Rusland og Ukraine? Til at svare på lytternes spørgsmål har vi i dag Claus Mathiesen, lektor på forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Russiske soldater har før brugt fosforbomber i Donetsk–regionen i det østlige Ukraine. Det kan betyde, at de russiske styrker også agter at bruge dem mod den sydøstukrainske by Mariupol, der ligger i Donetsk. Det skriver det britiske forsvarsministerium på Twitter. Men hvad er Fosfor bomber? Er vi med til at optrappe krigen når vi sender våben til Ukraine? Og hvad skal der til, for at NATO går ind i krigen? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Kristian Lindhardt, major og militær forsker ved Forsvarsakademiet.

I aftenens udgave af Spørg om krigen skal det handle om angrebet på en togstation i Kramatorsk i Ukraine. Et angreb som er begået af det russiske militær, og som har kostet mange civile mennesker livet. Dødstallet er ifølge nyhedsbureauet Reuters på 50. Flere medier skriver at ti børn er døde. Med til at tale om angrebet og resten af krigen har vi Hans Peter Michaelsen, som er selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Rusland har lidt »signifikante tab« i Ukraine. Det sagde Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml, til Sky News i aftes. Men er det sandt eller bare propaganda? Til at besvare lytternes spørgsmål har vi Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.

Civile forsøger at flygte fra det østlige Ukraine efter advarsler om et forestående stort russisk angreb. Russiske soldater har trukket sig fra området omkring hovedstaden Kyiv og fra det nordlige Ukraine, fordi de angiveligt forbereder sig på at angribe i den sydøstlige del af landet. Hvad er status på krigen lige nu? Kan ukrainerne i den vestlige del af landet efterhånden vide sig sikre? og hvordan fungerer det egentligt helt praktisk, når russeren flytter styrker fra den nordlige til den sydlige del af Ukraine? Til at svarer på jeres spørgsmål har vi i aften besøg af Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

FN´s generalforsamling skal senere i dag stemme om, hvorvidt Rusland fortsat skal have et sæde i FN´s Menneskerettighedsråd, og ifølge USA har Rusland ikke noget at gøre i rådet. Dette rejser spørgsmål om, hvordan det vil påvirke Putin og Rusland, hvis det ender med, at Rusland smides ud. Ligeledes fastholder Rusland, at drabene på civile i Butja er en løgn, der er iscenesat af Vesten. Men hvad siger det russiske mindretal i Ukraine om Ruslands brutale adfærd overfor civile ukrainere? Og hvornår skal Putin konfronteres med det og forholde sig til det? Med til at svare på denne morgens lytterstillede spørgsmål har vi Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

En talsperson fra det russiske udenrigsministerium siger i dag, at billeder af lig i den ukrainske by Butja er lavet til at retfærdiggøre endnu flere sanktioner mod Rusland og afspore fredsforhandlinger med Kyiv. Her til aften er Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, ekspert i informationskrig, med til at svare på spørgsmål i sagen.

Hvornår slutter krigen, nu når folk er på vej hjem igen? Hvilke muligheder har vesten reelt for at stoppe Putin? Til at besvare lytternes spørgsmål har vi Claus Mathiesen, lektor på forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

I aftenens udgave af ’Spørg om Krigen’ svarer vi på lytternes spørgsmål om krigen, og kigger nærmere på de krigsforbrydelser Rusland anklages for at have begået i den ukrainske by Butja, samt hvilke protester forbrydelserne kan medføre i Rusland. Til at gøre os klogere på sagen medvirker Katrine Stevnhøj, Ph.d.-studerende hos Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, med særligt fokus på protestkultur, og aktiviske og migration i Rusland, og det tidligere Sovjetunionen.

"Med de russiske styrkers sviende nederlag omkring Kyiv og i hele det nordlige Ukraine starter en ny fase af krigen", sådan skriver Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og sikkerhedspolitisk kommentator. Han er med i morgens udgave af ’Spørg om krigen’, og svarer på hvilken fase, han mener krigen bevæger sig ind i.

I EU arbejdes der lige nu på at finde fælles fodslag hen imod flere, og hårdere, sanktioner mod Rusland. Statsledere over hele verden fordømmer Rusland for de drab, som angiveligt er begået på civile ukrainere i byen Butja, lige uden for Kiev. Rusland selv afviser anklagerne. Men hvad er op og ned i sagen? Er det realistisk, at Putin skal for en krigsdomstol? Hvor kan EU stramme grebet? Til at besvare spørgsmål har vi Jørgen Staun, lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

I løbet af natten er der dukket billeder op på sociale medier. Chokerende billeder der viser henrettede og bagbundne civile mennesker, liggende i gader og stræder. Putin fordømmes af hele Vesten for disse overgreb, og mange politikere har ytret deres foragt. Men kan man være helt sikker på, at det er Rusland der står bag handlingerne? Er billederne for voldsomme til at ligge tilgængelige på sociale medier? Og kan vi være helt sikre på, at det ikke er Ukraine der har begået krigsforbrydelser mod deres eget folk, som Rusland påstår? Til at svare på denne morgens lytterspørgsmål har vi Flemming Splidsboel, seniorforsker hos dansk institut for internationale studier (DIIS) med speciale i Rusland og det postsovjettiske område.

Vi har i flere uger hørt om bomber over Ukraines store byer, men nu er der rapporteringer om bombeangreb på et russisk oliedepot i byen Belgorod. Er det sandsynligt, at Ukraine står bag angrebet, når der er fredsforhandlinger i gang mellem de to parter? Vi har Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, med til at gøre os klogere på netop dette og til at svare på lytternes spørgsmål til krigen i Ukraine.

Hvad er sandsynligheden for, at ukrainerne kan forsvare Mariupol? Til at svare på spørgsmål har vi i dag Steen Kjærgaard, major og militær forsker ved Forsvarsakademiet.