Nyhedsartikel

Psykologer hjælper i børnehaver: Forsømmer samtaler med sårbare børn

Martin Møller Geertsen

Kommuner sender psykologer ud i børnehaver og på skoler for at hjælpe med rengøring og børnepasning. Det har konsekvenser for psykisk sårbare og syge børn, lyder det fra Dansk Psykologforening.

”Sårbare familier og børn får ikke den nødvendige hjælp i en svær tid, hvor psykologhjælp er mere vigtig end nogensinde.”

Sådan lyder det fra Dansk Psykologforening, der oplever, at deres medlemmer forsømmer samtaler med psykisk sårbare børn, fordi de skal gøre rent og passe børn i børnehaver og på skoler.

Fagforeningen siger, at de konkret har kendskab til seks kommuner, som har bedt psykologer i PPR-tilbuddene, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, om at sætte deres arbejde på pause for i stedet at hjælpe til i dagtilbud og på skoler.

Ifølge formand i Dansk Psykologforening, Eva Secher, har den manglende psykologhjælp konsekvenser for psykisk sårbare og syge børn, der i forvejen har det svært på grund af coronakrisen.

”Det er de ressourcesvage børn og børn med udviklingsproblemer, der i forvejen har været under et særligt pres i den her periode, det rammer. De har så ovenikøbet heller ikke adgang til hjælp nu,” siger hun til Radio4.

Siden genåbningen af daginstitutioner og skoler i april, har kommunerne haft travlt med at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at undgå coronasmitte. Retningslinjerne siger blandt andet, at børn skal lege med de samme få børn, og at toiletter og legetøj skal rengøres to gange dagligt.

Flere steder i landet har man valgt at rokere rundt på kommunale medarbejdere, som må sætte deres arbejde på pause for at hjælpe i dagtilbuddene. Radio4 har været i kontakt med landets fem største kommuner, der alle har sendt for eksempel bibliotekarer, socialpædagoger, jobkonsulenter og psykologer ud i dagtilbud og på skoler.

Øget pres på psykiatrien

PPR-tilbuddenes opgave er blandt andet udredning af psykisk syge børn, samtaler med sårbare forældre og vejledning. Hjælp, som sårbare børn flere steder i landet ikke kan få.

”Vi synes, at det var usmart at lukke en kritisk funktion for at opretholde en anden,” siger Eva Secher.

”Vi er bekymrede for, at kommunerne vil få et efterslæb, når det gælder børns udvikling, trivsel, underretninger og behandling af psykiske lidelser. Det kan komme til at medføre et øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien.”

Da coronakrisen ramte Danmark indgik Kommunernes Landsforening en aftale med Forhandlingsfælleskabet, der repræsenterer fagforbundene, om øget fleksibilitet i kommunerne.

Aftalen gør det muligt for kommunerne at rykke rundt på medarbejdere, så pressede områder kan tilføres ressourcer, og løber frem til 31. maj.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, skriver i et skriftligt svar til Radio4:

“Aftalen er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og er en midlertidig løsning, som giver stor værdi i forhold til at takle coronakrisen, fordi den betyder, at folk kan hjælpe med at løse opgaverne, der hvor der er mest brug for det. Hvis der er problemer eller ansatte, som føler sig klemt, så opfordrer KL til, at man tager dialogen lokalt og forsøger at få det løst på den måde.”

Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Læs også

23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere
21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet