Nyhedsartikel

Radio4 Reportage: I kollektivet har vi øje for hinanden

Bjarke Stender
RADIO4 REPORTAGE 14.12.19

Husmøder, små værelser, rengøringsbøder, regler og ”hyggenåle”. Det er nogle af de ting der præger det moderne kollektiv, Det Gule Hus i Aarhus. En stor patriciervilla, hvor en flok mennesker har besluttet sig for at leve sammen. Af den simple grund, at de gerne vil dele hverdag med andre.

Hvad får moderne individualistiske danskere der er vokset op med curling og selvrealisering til at klemme deres egoer ind under kollektivets regler. Det undersøger Radio4 reportagen i denne uge, der har besøgt kollektivet.

Og én af kollektivets 8 beboere, Charlotte Bay er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er store fordele ved at bo sammen på den måde.

“Vi er jo flokdyr, så det der med at være sammen og deles om ressourcerne og få en hverdag til at køre, er en god øvelse. Jeg føler mig aldrig ensom når jeg bor her, og det gjorde jeg faktisk før. Jeg syntes det var trist ikke at komme hjem til nogen,” siger hun.

Og det er også én af grundene til at flere af de andre beboere har valgt livet i kollektivet til.

Jeg tror jeg fik en oplevelse af at jeg manglede noget når jeg kom hjem om aftenen. Der var nogle ting i mit liv som jeg ikke fik fortalt nogen. De der ting som man ikke ringer til sine veninder eller familie og fortæller om. Derfor betyder det helt vildt meget for mig, at vi spiser aftensmad sammen hver dag. Vi har øje for hinanden,” siger Eva Lund Hessel.

Radio4 reportagen, Individualisternes Fællesskab følger blandt andre Mads Haagensen, da han er på vej til at flytte ud af sin 94 m2 store lejlighed i Aarhus til fordel for et lille værelse i kollektivet, Det Gule hus i Aarhus. Og selvom flytning altid er svært, føles det stadig helt rigtigt for ham.

Når man flytter lukker man jo en dør. Men jeg drømmer om at jeg vil komme til at få en anden hverdag, en anden rytme, et andet liv. Et hjem som jeg glæder mig til at komme hjem til, hvor jeg kan dele min hverdag med andre“, siger han.

Og da han bliver spurgt, hvad han har af forventninger til de andre kollektivister, er svaret enkelt.

De skal bare inkludere mig i fællesskabet,” siger han.

Du kan høre reportagen: Individualisternes Fællesskab på Radio4 lørdag 13:05

Læs også

13.01.20

Danske Regioner: Regler for patientkørsel skal ændres gennemgribende

Reglerne for kørsel af syge borgere til behandling er svære at forstå og med til at skabe ulighed i samfundet, mener regionerne. Politikere og patientorganisation er enige i kritikken. Reglerne for, hvor patienten kan blive hentet og afleveret, om pårørende kan komme med, og om hvem, der kan få dækket udgifter, sejler. Det mener Danske…

Læs mere
09.01.20

Danske EU-politikere beskylder Kommissionen for falske klima-argumenter

Klimahensyn står i vejen for at forhindre social dumping, når Kommissionen vil ændre regel om lastbiltransport. Men klimaet er et skinargument, lyder det fra S og Enhedslisten Danske medlemmer af Europa-Parlamentet beskylder nu EU-Kommissionen for at bruge klimaet som et falsk argument for at svække kampen mod social dumping. Beskyldningen kommer, efter Kommissionen har besluttet…

Læs mere
02.01.20

Mange års skattelettelser rammer skævt på Danmarkskortet

Skiftende regeringer har ad flere omgange lettet skatten siden årtusindskiftet. Ny analyse viser, at skattesænkningerne ikke bare har øget uligheden – de har også givet de mest velhavende kommuner store gevinster. Siden 2002 har danskerne i flere omgange fået lettet skatten. Nærmere bestemt er der blevet givet skattelettelser for knap 65 milliarder kroner mellem 2002…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen