Nyhedsartikel

Send en hemmelig hilsen på Radio4

Det er ikke altid lige let at få sagt det, man føler, men der kan musikken hjælpe, og nu træder Radio4 til lyttertjeneste.

I ‘Hemmelige hilsner’ skriver lytterne til programmet med en hemmelig hilsen og fortæller samtidig, hvilket stykke musik de ønsker at sende med deres budskab. Værten, Frederik Hansen, udvælger de bedste indsendte bud og videreformidler dem med kommentarer til den hemmelige hilsen og med masser af viden og baggrund om det stykke musik, der følger med den hemmelige hilsen.

“Jeg ser frem til at læse lytternes personlige beretninger og høre de sange, der udtrykker deres følelser bedst. Jeg glæder mig til at skabe et rum sammen med lytterne, hvor vi kan dele hinandens hemmelige hilsner,” siger Frederik Hansen, der udover at være radiovært og journalist er vokset op i et lydstudie i Horsens og har fået musikviden ind med de første cigaretskodder.

Frederik Hansen har turneret i alle mulige og umulige afkroge af Danmark og fungerer som fast studiemusiker i Jailhouse Studio.

Udover de gode historier om musikken giver programmet plads til personlige fortællinger, som lytterne leverer gennem de hilsner, de sender på tværs af landet i programmet. Det kan være til mennesker, de holder af, er forelsket i, er skuffede over, er taknemmelige for, vil sige farvel til eller på anden måde har et budskab til. I ‘Hemmelige hilsner’ er der alle muligheder for at sige tingene lige ud.

“Når de store følelser er på spil, har jeg selv svært ved at sætte ord på, uden det bliver kluntet eller banalt, men med musikken og de rigtige sange, kan jeg genkende og mærke følelserne, og det glæder jeg mig til at dele med lytterne,” siger Frederik Hansen, som Radio4 lytterne kender fra programmet ‘Skærmtid’, der indtil nu har kørt på kanalen, samt som vikar i eftermiddagsprogrammet ‘4-toget’, men nu er det altså hans indsigt i musikken og evne til at komme tæt på de personlige fortællinger med musikken ved hånden, som lytterne får glæde af.

Du kan skrive din hemmelige hilsen og musikønske på mailen: hemmelig@radio4.dk

Hemmelige hilsner
Fredag og lørdag kl. 21.05
Første gang d. 14. august

Læs også

23.09.20

Minister om Billundbanen: Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer

”Det er ikke et projekt, som jeg kommer til at kæmpe med næb og kløer for bliver gennemført.” Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht til Radio4 Morgen om den omdiskuterede jernbanestrækning Billundbanen – i folkemunde kendt som ‘Tulle-banen’, opkaldt efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der kæmpede for forbindelsen, da banen blev vedtaget i 2014.…

Læs mere
22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.