Nyhedsartikel

SF afviser at ændre kviklånslov: Loven er god

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil gerne kigge på en eventuel lempelse af den såkaldte kviklånslov, der trådte i kraft den 1.juli, og som i dag har ført til, at Arbejdernes Landsbank har trukket sig som sponsor for det danske fodboldherrelandshold. Det kræver dog opbakning fra aftalekredsen, lød det fra erhvervsministeren tidligere på ugen, men selv samme aftalekreds afviser nu. Lisbeth Bech Nielsen, der sidder med i aftalekredsen for SF, afviser at ændre på loven.

”Det er hensigten med loven, nemlig at på trøjer eller i reklameøjemed skal de to ting (forbrugslånsvirksomhed og spillevirksomhed, red.) ikke optræde sammen. Alle partier var enige om det, da vi lavede loven. Vi ville sætte en stopper for den kobling med at låne penge og at spille. Vi ved, der er et stigende problem med ludomani, vi ved, at der et stigende problem med spilafhængighed blandt unge mennesker, og det var meningen med loven. Derfor kan jeg ikke forstå, at nogle af mine kolleger ser ud til at ville åbne loven op igen. Det var faktisk meningen med loven. Specielt inden for idræt, der henvender sig til børn og unge. Der skal vi ikke have den kobling. Vi er ikke åbne for at ændre loven, fordi det her var faktisk meningen,” siger Lisbeth Bech Nielsen til ’Sportsugen’ på Radio4.

Simon Kollerup sagde tidligere på ugen i en skriftlig udtalelse, som Radio4 har modtaget, følgende:

”For regeringen har det været vigtigt at undgå et uhensigtsmæssigt samspil mellem spilreklamer og udbydere af kviklån, der kan fange særligt unge og udsatte i en ond gældscirkel. Derfor lavede vi aftalen om kviklån med et bredt flertal af Folketingets partier. Jeg har nu noteret mig Forbrugerombudsmandens konklusion, som jeg kan forstå, at der er forskellige holdninger til. I regeringen er vi åbne over for at finde en løsning på sportstrøjer, men det kræver selvfølgelig opbakning i aftalekredsen.”

Den opbakning afviser SF altså at give.

”Det vil SF ikke, for det her var meningen med loven. Vi vil have sat en stopper for koblingen mellem at spille og at låne penge. […] Loven er klar, og der står et flertal af Folketingets partier bag det. Det her var meningen med loven. SF ønsker ikke at ændre loven, for vi synes det er en god lov,” siger Lisbeth Bech Nielsen med hentydning til, at Dansk Boldspil Union har opfordret til, at loven skal laves om.

Arbejdernes Landsbank fortalte torsdag til Radio4 Morgen, at banken vælger at trække sit sponsorat af det danske fodboldherrelandshold, da bankens tolkning er, at det vil være ulovligt for dem at sponsorere landsholdet, samtidig med, at landsholdet har Danske Spils Oddset som sponsor. Kviklånsloven forbyder virksomheder, der tilbyder forbrugslån, at reklamere samtidig med en spillevirksomhed.

Dansk Boldspil Union, der faciliterer landsholdet, har bedt Forbrugerombudsmanden om forhåndsgodkendelse til sponsoratet. I svaret, som Radio4 har fået aktindsigt i, afviser Forbrugerombudsmanden at godkende sponsoratet inden for lovens rammer. Forbrugerombudsmanden skriver i forhåndsbeskeden:

”Det vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være i strid med forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, hvis der på landholdets træningstøj både markedsføres et logo for Arbejdernes Landsbank og et logo for Oddset. Det vil også være i strid med forbuddet, hvis der på en pressevæg vises et logo for Arbejdernes Landsbank og et logo for Oddset, således som det fremgår af det foto, I har sendt. Det vil endvidere være en overtrædelse af forbuddet, hvis fx et logo for Oddset markedsføres på træningstøj, mens et logo for en forbrugslånsvirksomhed samtidigt er synligt på pressevæggen”.

Det er blandt andet den besked, der har fået Arbejdernes Landsbank til at træffe beslutningen om at trække sit sponsorat.

Lyt til ‘Sportsugen’ her eller som podcast:

Læs også

26.10.20

Har udligningsreformen skabt et Danmark i bedre balance?

“Der er givetvis nogle elementer i reformen, hvor man kan sige, at der er bragt bedre balance. Man udligner eksempelvis en større procent af de forskelle, man beregner.” Sådan lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef og forsker i kommunal udligning ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, på spørgsmålet…

Læs mere
23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet