Nyhedsartikel

Skarp nyhedsprofil til Radio4

Foto: Amalie Karlshøj Radoor

Radio4 har ansat 39-årige Mikkel Skovsgaard som redaktionschef for Radio4 Morgen og timenyhederne. Han kommer fra en stilling som redaktør på TV 2 Nyhederne.

De seneste tre år har han brugt som nyhedsredaktør på Kvægtorvet i Odense, men før det var det radio, der fyldte i Mikkel Skovsgaards arbejdsliv. Den erfaring kommer han til at trække på igen, når han begynder som redaktionschef for Radio4 Morgen og timenyhederne hos Radio4. Sammen med journalister, værter og producere kommer han til at stå i spidsen for at videreudvikle nyhedsjournalistikken på radioen.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at få Mikkel Skovsgaard på holdet, fordi han er skarp på den journalistik, der har betydning for danskernes hverdag. Han formår både at se den historie, som inviterer til debat og engagement, og den historie som med en særlig indsats kan sætte dagsorden både i Radio4 og andre medier,” siger nyheds- og aktualitetschef Tina Kragelund.

Nyheder har netop været omdrejningspunktet for alt, hvad 39-årige Mikkel Skovsgaard har arbejdet med hos både DR, TV 2-regionerne og siden TV 2 Danmark – både som reporter, vært og redaktør. På Radio4 Morgen bliver den store opgave at sende lytterne godt orienteret på arbejde mellem kl. 6-9 og derefter holde dem opdateret hver time resten af dagen.

“Nyhedsredaktionen er kommet rigtig godt fra start, og jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle på journalistikken og det videre arbejde med at sætte vores egen dagsorden. Vi har en helt unik mulighed for at udnytte Radio4s regionale forankring til at fange de dagsordner, der allerede er i samfundet. Og være med til at bringe dem ind i landsdækkende taleradio”, siger Mikkel Skovsgaard.

Mikkel Skovsgaard tiltræder stillingens som redaktionschef på Radio4 18. maj.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som siden 1. november har sendt på FM, DAB, web og podcast. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt. Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC.

Læs også

26.05.20

Radio4 tager dig med i rummet

Foto: Tor Birk Trads På onsdag den 27.maj tager mennesket endnu et nyt stort skridt ud i rummet. For første gang i næsten et årti sender den amerikanske rumfartsadministration, NASA, astronauter til Den Internationale Rumstation, ISS. Og du kan komme med. I programserien ‘Den nye rumalder’ sætter Radio4 sætter fokus på nutidens rumfart, hvor perspektiverne…

Læs mere
25.05.20

Ung kvinde ramt af brystkræft: Lægen sagde, at jeg var for ung til at få kræft

Da 33-årige Christina Frederiksen i efteråret gik til lægen med symptomer på brystkræft, måtte hun insistere på at få en henvisning til videre undersøgelse. Lægen mente ikke, at det kunne være kræft, fordi hun er så ung. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation erkender, at de praktiserende læger skal blive bedre til at udrede unge med…

Læs mere
22.05.20

Nyt debatprogram om integration på Radio4

Integrationen i Danmark er forfejlet. Vi har i de seneste 25 år enten haft fokus på at imødekomme kulturelle særhensyn eller afvise al form for integration. Det er som om, at debatten har glemt det vigtigste.  At skubbe folk ind i det store fællesskab. Og ikke give dem mulighed for at parkere sig selv i…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen