Nyhedsartikel

Mange års skattelettelser rammer skævt på Danmarkskortet

Peter Sinnbeck

Skiftende regeringer har ad flere omgange lettet skatten siden årtusindskiftet. Ny analyse viser, at skattesænkningerne ikke bare har øget uligheden – de har også givet de mest velhavende kommuner store gevinster.

Siden 2002 har danskerne i flere omgange fået lettet skatten. Nærmere bestemt er der blevet givet skattelettelser for knap 65 milliarder kroner mellem 2002 og 2019.

Og selvom alle danskere i praksis skal sætte mindre af om måneden til skattebetaling, så er der stor forskel på, hvor meget vi hver især har fået ud af det.

Det viser en ny analyse, som Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet for fagforeningen 3F. Udover at øge uligheden, så har de mange skattelettelser også ramt enormt geografisk skævt.

Ifølge beregningerne, der blandt andet baserer sig på tal fra Finansministeriet, er der en klar tendens til, at de kommuner, der i forvejen havde de største indkomster, også er de kommuner, der har fået de klart største gevinster ved de gennemførte reformer.

”Danmark er blevet trukket mere skævt. Skattelettelserne og den førte politik har i den her sammenhæng skubbet på den polarisering, vi har set over længere tid og ubalancen mellem land og by”, siger Lars Andersen, direktør i AE, til Radio4.

Af analysen fremgår det, at det særligt er borgere i kommunerne omkring hovedstaden og på Nordsjælland, der har fået de største gevinster. Omvendt er de mindste gevinster faldet i udkantsområderne i Danmark.

For eksempel har borgerne i Gentofte Kommune fået en gennemsnitlig skattelettelse på 36.000 kroner per indbygger om året. Det er næsten fire gange så meget som Langeland Kommune, der har fået de mindste skattelettelser.

Øget behov for udligningsreform

Ifølge Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, er tallene ikke overraskende. Forelagt AE-Rådets analyse siger han, at den er en del af en større tendens.

”Det er klart, at en sådan en skævhed i udviklingen på indkomstsiden øger behovet for en udligningsreform. Skellet mellem de velstillede kommuner og de kommuner, der kæmper økonomisk, er stigende”, siger Bent Greve.

S-regeringen har barslet med en reform af den kommunale udligning, som forventes at skulle falde på plads inden sommerferien. Formålet med kommunal udligning er, at mere velstillede kommuner giver penge til fattigere kommuner.

Og ifølge Socialdemokratiets finansordfører og ordfører for kommunal udligning, Christian Rabjerg Madsen, er det regeringspartiets klare ambition at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

”Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle. Så der skal også udlignes noget mere fra de mest velstillede kommuner til dem, der har det sværest. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen”, siger han til Radio4.

Han vil dog ikke sige, om der kan komme nye penge på bordet i forbindelse med forhandlingerne.

Generel stigning i ulighed

Analysen fra AE-rådet viser sideløbende, at de sidste mange års skattereformer har bidraget til en generel stigning i uligheden i Danmark.

De rigeste ti procent af befolkningen har således i gennemsnit fået 53.000 kroner i skattelettelse om året, mens de fattigste ti procent i gennemsnit har fået bare 1200 kroner.

Ser man på den øverste procent af befolkningen alene, så er der tale om en indkomstskattelettelse på hele 113.000 kroner om året.

Arkivfoto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix

Læs også

23.11.20

Mette Frederiksen vil besøge en minkfarm: ”Der vil jeg sige stort nej!”

Statsminister Mette Frederiksen vil i løbet af den kommende uge tage på besøg på en minkfarm. Besøget skal ses som en indsats for, at vi bedre kan forstå hinanden. Det skrev statsministeren i et Facebookopslag i går. Radio4 Morgen har ringet til tre forskellige minkavlere for at høre, om de har kaffe på kanden til…

Læs mere
20.11.20

Alt for damerne garanterer tørklædebærende forsidemodel

Alt for damerne ønsker mere diversitet og en konstruktiv feminisme, men de har endnu ikke haft en muslimsk tørklædebærende model på forsiden. “Det kommer der 100 procent indenfor to år”, siger chefredaktør, Rikke Dal Støttrup til Radio4. Alt for damerne har aldrig haft en muslimsk kvinde med tørklæde på forsiden, men i Radio4 Morgen garanterer…

Læs mere
20.11.20

19 unge i sabbatår uden sundhedsfaglig uddannelse er blevet ansat til at tage blodprøver

På Herlev og Gentofte Hospital er der blevet ansat 19 unge nybagte studenter til at tage blodprøver og lave EGK-hjertekardiogram-målinger af patienter. De unge er ansat i mangel på bioanalytikere i Region Hovedstaden – og har altså ikke en sundhedsfaglig uddannelse. Men det er under al kritik, mener Christine Dal, medlem af sundhedsudvalget for Venstre…

Læs mere
17.11.20

DF: Ærgerligt, at vi ændrer definitionen på “ægtefolk”

Den Danske Ordbog blev i fredags opdateret med nye ord og definitioner. Et af de ord, der fik en ny betydning er ”ægtefolk”. Det betyder ikke længere: ”En mand og en kvinde, som er gift med hinanden”. I stedet betyder det nu ”To personer, som er gift med hinanden”. Og det vækker kritik hos kulturordfører…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet