Nyhedsartikel

Socialrådgivere i opråb: Strikse hjemsendelsesregler ødelægger integrationen

Tine Toft, Anne Phillipsen og Jacob Grosen
ttj@radio4.dk

Det er skadeligt for vejen mod job og uddannelse, at sagsbehandlere ved alle møder skal oplyse om hjemrejsemulighed, mener socialrådgivere. Støttepartierne vil have regeringen til at ændre regler.

Det skader arbejdet med borgerne, at sagsbehandlere ved hvert eneste møde skal rådgive borgere med udenlandsk baggrund om, at de kan få penge for at rejse til deres oprindelsesland. Sådan lyder kritikken fra en række socialrådgivere i København, der bakkes op af Dansk Socialrådgiverforening.

”Det er jo absurd, at vi skal sige det igen og igen, selvom de har sagt klart nej. Én af mine borgere er født i Danmark og har dobbelt statsborgerskab, og han spørger mig hver gang, hvor jeg vil have, at han skal rejse hen, ” siger Rikke Troelsen, socialrådgiver og fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet i København, til Radio4.

Loven blev indført under Inger Støjberg (V) i 2018, hvor politikerne indførte systematisk vejledningspligt. Det vil sige, at muligheden for hjemrejse med penge skal nævnes ved hvert eneste møde. Også selvom det er tiende gang, socialrådgiveren mødes med borgeren.

Rikke Troelsen kalder det ”uværdigt” for både socialrådgivernes daglige arbejde med at lave job- og uddannelsesplaner, og for borgerne, der enten er født i Danmark eller usikre på deres status som nytilkommere:

”Det er paradoksalt, at vores kerneopgave er at få vores borgere i uddannelse eller arbejde, og så skal man slutte af med at sige, at de kan få penge for at rejse tilbage. Jeg synes ikke som udgangspunkt, at repatriering er en dårlig ting, men det ødelægger vores relation,” siger hun.

Socialdemokratiet forstår ikke kritikken

Samtlige af regeringens støttepartier vil nu have gjort op med reglerne. Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg kalder det “latterligt” og ”spild af tid”, mens udlændingeordfører Carl Valentin fra SF vil have kravene ændret:

”Det er typisk for Støjberg-æraen, at alt skal være så stramt som muligt, og mennesker skal bankes oven i hovedet med, at de kunne jo også rejse bare hjem. Jeg synes ikke, vi skal regulere vores dygtige faglige personale så stramt.”

Formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, Christian Rabjerg Madsen (S), vil fortsætte med reglerne, men er åben for en drøftelse med kommunerne. Han forstår dog ikke kritikken fra socialrådgiverne:

”Jeg kan ikke rigtigt forstå, at et enkelt spørgsmål, som man stiller i forbindelse med, at man er i kontakt med flygtninge, skulle underminere de i øvrigt fornuftige indsatser, der er for at få folk i arbejde. Det forekommer mig lidt mærkeligt, at der skulle være den sammenhæng,” siger Christian Rabjerg Madsen til Radio4.

Sidste år valgte omkring 500 mennesker at sige ja tak til tilbuddet om repatriering.

 

Hør interview med Rikke Troelsen, socialrådgiver og fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet i København, her:

Her kan du høre den afghanske kvinde på 21-år Hanya samt skoleleder på sprogskolen Tagfat i København, Katja Pakalski, der forholder sig til sagen:

Lyt til interviewet med formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, Christian Rabjerg Madsen (S), her:

Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Læs også

20.10.20

Eks-minister Helle Degn: Vi kunne ikke gøre noget ved sexismen

Debatten om sexisme i Socialdemokratiet er blusset op i den seneste tid, efter at Frank Jensen har forladt posten som overborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Socialdemokratiet på grund af anklager om seksuelle krænkelser. Flere har talt om en ”usund kultur” i partiet. Det genkender tidligere minister og socialdemokratisk folketingsmedlem gennem 27 år Helle…

Læs mere
19.10.20

Valgkamp i den største svingstat: Derfor er Florida vigtig for Trump og Biden

Om 15 dage skal amerikanerne vælge, om deres næste præsident skal hedde Donald Trump eller Joe Biden. Og en af de afgørende stater bliver Florida, der er den største svingstat i USA. Det fortæller reporter på Radio4 Mads Anneberg, der er i Miami i Florida: “Det er svært at blive præsident i USA uden at…

Læs mere
16.10.20

Rikke har meldt sig ud af Radikale Venstre: Det blev noget værre rod

Det har været en hård uge for Radikale Venstre. Partiet er præget af interne magtkampe, uenigheder og beskyldninger om løgne. Og det har kunnet ses på partiets medlemstal. Siden onsdag i sidste uge og til i går har 236 personer meldt sig ud af partiet. Det oplyser Radikale Venstre til Radio4 Morgen. Det tal er væsentligt højere…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet