Nyhedsartikel

Trods EU-anbefaling vil regeringen ikke love stramning af regler for coronastøtte til virksomheder med base i skattely

Tine Toft og Jacob Grosen
jag@radio4.dk

I månedsvis har den socialdemokratiske regering fastholdt, at det var på grund af EU-regler, at de ikke kunne begrænse hjælpepakker til virksomheder med base i skattelylande under coronakrisen.

Det har betydet, at millioner af danske skattekroner er gået til virksomheder, som er indirekte ejet i et skattely, hvilket TV 2 og Dagbladet Information har afdækket.

Men nu anbefaler EU-kommissionen direkte, at man begrænser støtte til alle virksomheder med forbindelse til skattely. Det fremgår af en anbefaling fra blandt andre konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra den 14. juli.

Alligevel vil Socialdemokratiet ikke lægge sig fast på en ændring af aftalen om hjælpepakkerne. Det siger skatteordfører Troels Ravn til Radio4 Morgen.

”Vores jurister sidder nu og vurderer udmeldingen fra Kommissionen. Den er ikke så præcis, klar og entydig. Og vores tolkning skal ikke være i strid med EU-retten.”

Støtteparti er ”afsindigt rasende”

Hos Enhedslisten mener skatteordfører Rune Lund omvendt, at anbefalingen fra EU er ”meget tydelig”.

”Den siger jo fuldstændig klart, at hvis virksomheder har én eller anden form for forbindelse til et af de tolv skattelylande på EU’s sortliste, så kan vi lade være med at give dem offentlige støttekroner. Anbefalingen underkender fuldstændig regeringens argumentation,” siger Rune Lund til Radio4 Morgen.

Han er med egne ord ”afsindigt rasende”, fordi støttepartierne er ”blevet fyldt med argumenter fra regeringen om, at vi ikke kunne forhindre, at vores gode skattekroner endte hos virksomheder i skattely.” Rune Lund har nu indkaldt til endnu et samråd om aftalen.

Regeringen spurgte aldrig EU om reglerne

De røde partier meldte ellers klart ud, da aftalen landede tilbage i april, at hjælpepakkerne ikke kunne blive givet til virksomheder med base i skattely. Senere viste det sig, at den regel kun betød noget for lande med direkte ejerskab i et skattely, og derfor har begrænsningen stort set ikke ramt nogen virksomheder, da de som oftest kun har et indirekte ejerskab i skattelylande.

Socialdemokratiet har aldrig spurgt EU direkte, om EU-regler stod i vejen. Det fortæller skatteordfører Troels Ravn til Radio4 Morgen.

Radio4 har spurgt Margrethe Vestager, som er medafsender på anbefalingen fra Kommissionen, om en kommentar. Hun har dog ikke ønsket at stille op og henviser i stedet til talspersoner fra Kommissionen.

De er ikke vendt tilbage, men har i en uddybende kommentar til Dagbladet Information skrevet, at der i anbefalingen “ikke er nogen diskrimination i forhold til de grundlæggende frihedsrettigheder i EU”.

Lyt til interviewet med Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, her.

Læs også

23.09.20

Minister om Billundbanen: Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer

”Det er ikke et projekt, som jeg kommer til at kæmpe med næb og kløer for bliver gennemført.” Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht til Radio4 Morgen om den omdiskuterede jernbanestrækning Billundbanen – i folkemunde kendt som ‘Tulle-banen’, opkaldt efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der kæmpede for forbindelsen, da banen blev vedtaget i 2014.…

Læs mere
22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.