Nyhedsartikel

Familie blev meldt til kommunen, efter ni-årig skød impala på ferie. Nu vil viceborgmester ændre reglerne

En ni-årig dreng, der skød en impala-antilope på en ferie i Sydafrika, har skabt stor debat i Vejen Kommune. En anonym borger har nemlig sendt en underretning til kommunen om, at det er stærkt bekymrende at lade en niårig dræbe et stykke vildt for fornøjelsens skyld. Efterfølgende har kommunen indkaldt familien til en samtale om drengens trivsel.

Men det er alt for meget og unødvendigt, lyder det fra viceborgmesteren i kommunen, Morten Thorøe. Han ønsker nu at ændre på, hvordan kommunen håndterer underretninger om børns mistrivsel. Hør ham i ‘Radio4 Morgen’ herunder:

”Man skal ikke indkaldes til en samtale med en sagsbehandler og i øvrigt få en sag på sin journal, når man som familie har lavet noget der er lovligt og legalt,” siger Morten Thorøe og påpeger, at der findes andre løsninger som en telefonopringning, og at han gerne ser, at kommunen bør blive bedre til at kommunikere med sine borgere.

”Når der er sådan en sag her, hvor det er åbenlyst, at der ikke er nogen problemer i en familie, så skal man selvfølgelig ikke køre det store artilleri i stilling.”

Børns Vilkår påpeger, at der kan være tidspunkter, hvor et enkelt telefonopkald ikke kan være tilstrækkeligt til at vurdere, om der reelt er tale om et barn i mistrivsel – uden dog at udtale sig om den konkrete sag.

”En anonym indberetning baseret på et facebookopslag er et tyndt grundlag at lave en børnesag på,” forklarer Morten Thorøe til ‘Radio4 Morgen’. ”Der er selvfølgelig ingen, der ønsker en Tønder-sag eller en Brønderslev-sag,” men i hans perspektiv skal der være balance i forhold til, hvornår man undersøger en sag.

”Sådan en sag bliver ved med at fremgå af borgernes journal for evigt, og når man allerede henlægger sagen efter den første kontakt, så kunne man godt overveje en forældelsesfrist på tre eller fem år,” siger han.

Hør mere fra ‘Radio4 Morgen’ her.

Læs også

17.01.22

Partier tvivler: Ny skattelov kan true danskernes retssikkerhed

Kort før jul vedtog Folketinget et lovforslag, der gør det muligt for skattevæsenet at indsamle langt mere data om danskere og danske virksomheder. Formålet er at kunne fange potentielle moms- og skattesvindlere hurtigere via såkaldte algoritmer. Skattevæsenet har nemlig fået beføjelser til at samle data ind om, hvad du fik at spise nytårsaften, hvis du…

Læs mere
15.01.22

Tyskland lukker atomkrafværker, men er det overhovedet klogt?

Atomkraft oplever en europæisk renæssance lige nu. Men Tyskland bevæger sig den stikmodsatte retning. I kampen mod klimaforandringerne har EU-kommissionen meddelt, at man vil klassificere atomkraft som en grøn energikilde. Et tiltag som møder applaus fra blandt andet Frankrig og flere østeuropæiske lande. Her ser man tiltaget fra kommissionen som en oplagt mulighed for at…

Læs mere
14.01.22

Tidsfrister truer erstatning til Bispebjerg-patienter

Flere end 500 ankelpatienter blev i årevis udsat for – dét flere eksperter betegner som – eksperimenterende kirurgi. I flere sager er mulighederne for at søge erstatning overskredet. Hospitalsdirektør ønsker dog hjælp til skadede patienter – uanset om deres sager er forældede. Fra 2010 til 1018 blev flere patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skadet…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet