Nyhedsartikel

Svindel med hundehvalpe er et stigende problem

Flere og flere bliver snydt, når de vil købe en hundehvalp. Det fortæller Dansk Kennel Klub. Efterspørgslen på hundehvalpe er nemlig eksploderet under coronakrisen, og derfor kan man opleve ventelister på flere år, hvis man vil have en særlig racehund.

Svindlere udnytter den store efterspørgsel efter hundehvalpe, ved at tilbyde hvalpe, der ikke findes, til intetanende folk. Når først svindlerne har modtaget et depositum for hvalpene, så stopper kontakten nemlig – eller siger, de vil have endnu flere penge.

“Folk bliver forblændet af, at man lige pludselig kan se frem til at få lige præcis den hvalp, man har drømt om. Hundesvindlerne er snu, for de kan finde på at opsnappe familier, der er på udkig efter en bestemt hund i en facebook-gruppe. Men hvis man først begynder at handle med sådan nogle, så har vi balladen,” siger Lise Lotte Christensen, der er pressechef i Dansk Kennel Klub.

Radio4 har talt med flere administratorer fra hundegrupper på Facebook, der alle er bekendte med, at der lige nu foregår fup i et stort omfang. Redaktionen har også været i kontakt med en kvinde, der fortæller, at hun kun kunne få sin drømmehund, hvis hun lige betalte for transporten først.

Det betød, at hun overførte 4800 kr. ekstra – et beløb hun aldrig fik at se igen. Ifølge kvinden var svindlerne i det konkrete tilfælde fra Ukraine. Kvinden har ønsket at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.

“Min opfordring er, at man er opmærksom på at tæmme sin købelyst og iver efter den her hund. Hvis du bliver kontaktet direkte på Facebook for eksempel, så bør dine alarmklokker ringe. Google er din ven – lav et grundigt baggrundstjek på sælgerne og kræv at komme ud og se hvalpene, inden du overfører nogen penge. Også selvom det er corona,” siger Lise Lotte Christensen.

Læs også

26.07.21

Atleter sender politiske budskaber ud til hele verden under OL

Det er ikke kun jagten på medaljer, der fylder ved De Olympiske Lege i Tokyo i øjeblikket. Flere atleter vælger nemlig også at bruge deres deltagelse til at markere et politisk budskab. Det fortæller Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut. Han fremhæver blandt andet, at fodboldspillere ved dette års OL har valgt at…

Læs mere
22.07.21

Over 1/3 af sager om afvist opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen er omgjort i Flygtningenævnet

Flygtningenævnet har omgjort 49 ud af 128 sager om afvist opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i 2021. Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået hos Flygtningenævnet. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der har været hjemmel til at sende syriske statsborgere fra området omkring Damaskus tilbage til Syrien, men 128 har anket deres sager efter Udlændingestyrelsens afvisning af…

Læs mere
21.07.21

Solrøds borgmester har blokeret kollega på Facebook: Der er ikke problemer med hård tone i byrådet

“Jeg har det sådan, at når der kommer opslag i strid med det kodeks jeg har, så sletter jeg opslaget, og så blokerer jeg. Det har været tonen og derfor har jeg gjort det,” siger borgmester for Venstre i Solrød Kommune, Niels Hörup, til Radio4 Morgen. Han har blokeret byrådsmedlem for Liberal Alliance i Solrød…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet