Knap en tredjedel af alle de udlændinge, som lever på tålt ophold i Danmark, er efterlyst af myndighederne. De ved nemlig ikke, hvor de befinder sig. "Det er en skandale," mener ordfører.
53 af i alt 167 udlændinge på tålt ophold i Danmark er lige nu efterlyste af politiet. Det vil sige knap en tredjedel.
Det fremgår af et spritnyt svar fra Udlændinge- og Integrationsministeren, Rasmus Stoklund, til Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, som er offentliggjort på Folketingets hjemmeside.
I svaret står der, at Hjemrejsestyrelsen, som blandt andet står for at lave opgørelser over folk på tålt ophold i Danmark, har kendskab til 53 udlændinge på tålt ophold, som de ikke ved, hvor er henne:
”Hjemrejsestyrelsen har således ikke aktuelt kendskab til, hvor de omhandlede 53 personer på tålt ophold, der er efterlyst, befinder sig. De pågældende vil være omfattet af styrelsens løbende udrejsekontroller."
Personer på tålt ophold er en gruppe af udlændinge, som ikke kan udsendes til deres hjemland ved tvang, fordi de risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig behandling dér.
Der er også en gruppe, som er udelukket fra at få asyl, fordi myndighederne har en grund til at antage, at personerne har begået en alvorlig forbrydelse i udlandet, som ikke har politisk karakter.
Derudover er der nogle ganske få personer, som er på tålt ophold, fordi de anses for at være en fare for statens sikkerhed.
Fælles for udlændinge på tålt ophold er, at de er dømte for kriminalitet.
I svaret giver udlændinge- og integrationsministeren også sit besyv på sagen med de efterlyste udlændinge på tålt ophold:
”Afslutningsvist vil jeg påpege, at problemstillingen med, at udlændinge uden lovligt ophold forsvinder, ikke er ny. Jeg har i den forbindelse fået oplyst, at den generelle vurdering er, at en væsentlig andel af forsvundne udlændinge uden lovligt ophold faktisk udrejser af Danmark,” skriver han og fortsætter:
”Det er kun positivt, hvis udlændinge på f.eks. tålt ophold vælger at udrejse frivilligt uden myndighedernes bistand. Men hvis nogle af dem fortsat måtte opholde sig her i landet, er min forhåbning, at vi finder dem i en fart. De vil kunne straffes hårdt for overtrædelse af deres kontrolforpligtelser.”
Antallet af de efterlyste udlændinge på tålt ophold møder kritik fra Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører. Det sker i en sms til RADIO IIII:
”Det er en skandale, at udviste kriminelle frit kan forlade udrejsecentret og færdes frit rundt i Danmark - uden at vi har overblik over, hvor de er. Det er terror, voldtægts- og bandedømte. Det er ikke videre betryggende, at man risikerer at møde dem på gaden,” skriver han.
RADIO IIII er ikke bekendt med, hvilken type kriminalitet, som de efterlyste udlændinge har begået.
Udlændinge på tålt ophold – som ikke er i færd med at afsone en dom eller sidder varetægtsfængslet – er i langt overvejende grad tilknyttet et udrejsecenter eller en anden form for opholdssted, skriver Hjemrejsestyrelsen desuden i svaret til Peter Skaarup.
Styrelsen forklarer videre, at en udlænding uden lovligt ophold som ”det klare udgangspunkt” anmodes om at blive efterlyst ved politiet, når de er udeblevet fra deres opholdssted i mere end 72 timer, medmindre man kender til et gyldigt grundlag, som f.eks. kunne være, at personen var udrejst eller havde opnået opholdstilladelse.
I december 2023 kunne blandt andet Ekstra Bladet beskrive, at der også var en del af udlændingene på tålt ophold, som var efterlyste. Dengang var der tale om i alt 72 ud af 172 udlændinge på tålt ophold. Det svarer til knap 42 procent.
Dengang mødte antallet også kritik fra Peter Skaarup, udlændinge og integrationsordfører for Danmarksdemokraterne.
Ekstra Bladet kunne i en efterfølgende artikel fortælle, at den kriminalitet, som de efterlyste udlændinge var dømt for, spændte bredt fra blandt andet voldtægt til incest og sågar drab.
RADIO IIII forsøger at få en kommentar fra udlænding- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
