Staten indgår forlig med mor til bæltefikseret patient: - En tragisk sag

En mor får nu 134.000 kroner i erstatning fra den danske stat, efter de har indgået forlig med hende i dét,som advokaten bag forliget, kalder ”en tragisk sag”. Den danske stat har for nyligt indgået et forlig med en mor til en nu afdød psykiatrisk patient, som tilbage i 2020 blev bæltefikseret iomkringto døgn i den danske psykiatri. Forliget betyder, at moren nu er blevet tildelt 134.000 kroner i erstatning, som staten skal betale. Det fremgår af en orientering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilket Kristeligt Dagblad også tidligere har omtalt. RADIO IIII har været i kontakt med morens advokat,TobiasStadarfeld,som kaldersagen”tragisk”. -Sagen viser med tragisk tydelighed, hvor alvorlige konsekvenser langvarig tvangsfiksering kan have. Ikke alene risikerer patienterne at blive påført traumer for livet. Patienternes tro på, at de kanfånogen form for hjælp ipsykiatrien,er også i spil, siger advokaten, som bemærker, at han fortsat har flere verserende sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som omhandlerden danske stats brug afbæltefikseringer. Sagen startede, daen patient tilbage i 2020bliverbæltefikseret i to døgn fra 17. til19. januar iden danske psykiatriuden en overlæges godkendelse. Kort tid efter bæltefikseringenløber patienten vækfra den psykiatriske afdeling og afgårved døden den 20. januar 2020 uden for den psykiatriske afdelings varetægt, fremgår det af orienteringen. Efterfølgende klager moren tilpatientenover forløbettil Det Psykiatriske Patientklagenævn, som giver hende medhold i klagen. Morenprøver herefterforgævesat få erstatning over forløbet ved at tage sin sag i både byretten- og landsretten i Danmark. Til sidstnår hendes klage og ønsket om erstatning derforhele vejen til Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol,EMD. Hendes påstand er blandt andet, at Artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen, som omhandler forbuddet modtortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, er blevet brudt. Men inden sagen kom for en dommer, vælgerden danske stat at indgå forligmed hende. -Det er regeringens vurdering, at EMD ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold i sagen ogEMD’spraksis på området vil komme frem til, at der er sket en krænkelse af artikel 3 i EMRK, hvis sagen skulle realitetsbehandles ved EMD, skriverSundhedsministerietiorienteringen. Ministeriet vælger altså at indgå et forlig, fordi de selv vurderer, at de vil tabe sagen. Problemet med bæltefikseringer – herunder særligt langvarige bæltefikseringer – er langt fra en ny problematik. I 2020 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol domien sag, der involverede Danmark, hvor en patient, sag, hvor en patient under en psykiatrisk behandlingsdom blev udsat for en bæltefiksering i 23 timer. Her fandt domstolen at længden afbæltefikseringenunder omstændighedernevar enkrænkelse af artikel 3 i konventionerne. På daværende tidspunkt, var det den længste bæltefiksering, som domstolen havde behandlet, skrev de i afgørelsen. I 2024 var alle det 15 procent af alle bæltefikseringer på landsplan, der varede mere end et døgn. Selvom regeringen med sin 10-årsplan for psykiatrien, som blev præsenteret i 2023, har afsat ressourcer til at få nedbragt antallet af bæltefikseringer og langvarige bæltefikseringer, såer det ifølge organisationerne Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY en problematik, man fortsat skal holde vågent øje med. - Man er kommet et stykke af vejen med at få nedbragt antallet af de meget langvarige bæltefikseringer, men det er stadigto ud af trebæltefikseringer, som varer over 4 timer, og 4 timer er jo også lang tid at ligge spændt fast til en seng,udtaler PeterHjaltason, specialkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, til RADIO IIII og tilføjer: - Så generelt mener vi jo, at der er et stort behov for at få nedbragt varigheden af samtlige bæltefikseringer, så det ikke er dagligdagmanligger bæltefikseret i timevis Peter Hjaltason forklarer desuden, at bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab tidligere har udtalt, at meget af den tvang, man i dag benytter sig af i psykiatrien, kunne være undgået, hvis man havde bedre forhold, som eksempelvis mere personale og bedre uddannelse. - Rigtig meget af den tvang, der anvendes i dag, antager vi, meget vel kan udgøre en eller anden form for patienternes menneskerettigheder, fordi den er nødvendig, da der ikke lige nu er styr på forholdene på de psykiatriske afdelinger. En del af 10 års-planen for psykiatrien er også, at det ikke blot er bæltefikseringer, man vil have reduceret frem mod 2030. Man vil generelt have reduceret al brug af tvangsanvendelser, herunder også eksempelvis fastholdelse. Men ifølge Elna Søndergaard, seniorjurist i DIGNITY, så har antallet af generel tvang været stigende, og derfor undrer hun siger over en særlig ting, fortæller hun til RADIO IIII: - Det her med erstatte brugen af bæltefiksering med andre tvangsformer som eksempelvis fastholdelse, det er jo også problematisk fra en menneskeretslig vinkel. - Og der kan det jo godt undre, at der ikke er mere fokus på forebyggelse og at lære på tværs af regionerne og af de gode erfaringer fra bæltefri-afdelinger,så man kanfå implementeretde erfaringer i dagligdagen på de forskellige afdelinger. Men igen, det er jo noget, der tager tid at få ændret den praksis. Hun understreger dog, at man i DIGNITY ser positivt på tilføjelse af flere ressourcer til psykiatrien i regeringens samlede 10-års plan og håber, at implementeringen kan føre til bedre forhold for patienterne. RADIO IIII har spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeren, Sophie Løhde (V), om hun vil stille op til interview om sagen. Det har hun desværre ikke mulighed for, har ministeriet oplyst. De har dog sendt følgende skriftlige kommentar: - Tvang skal kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte, og regeringen og alle partierne bag den samlede 10-årsplan for psykiatrien har stor fokus på, at vi får skabt en mere sikker og tryg psykiatri, hvor der bruges mindre tvang. Og vi har sat et ambitiøst mål om at reducere anvendelsen af de mest indgribende tvangsformer som eksempelvis bæltefikseringer med 30 procent i 2030.