Aarhus Lufthavn: Vi vil ikke skyde droner ned

Skrevet af

26. september 2025

Mads Juul

manoe@radio4.dk

Regeringen vil give infrastrukturejere mulighed for at skyde droner ned selv. I Aarhus Lufthavn er dette bestemt ikke en mulighed, som er efterspurgt

Lotta Sandsgaard, der er direktør for Aarhus Airport, er modsat justitsministeren ikke synderligt begejstret over udsigten til snart at kunne gribe til våben i den igangværende hybrid-krig.

- Jeg mener, at det er en samfundsopgave, hvis man skal skyde ting ned fra himlen. Jeg synes ikke, at det skal være en lufthavns-opgave, siger hun til RADIO IIII.

Reaktionen kommer oven på torsdagens drone-pressemøde, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) gentog et forslag, som transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere havde præsenteret.

- Regeringen kommer til at fremsætte lovforslag, som giver øget muligheder for infrastrukturejere til også at skyde droner ned, sagde Peter Hummelgaard.

Det er imidlertid ikke en mulighed, som Aarhus Lufthavn efterspørger.

- Jeg vurderer, at hvis man skal skyde droner ned, så skal man være kompetent til det, og lige nu er Aarhus lufthavn ikke kompetent til hverken at vurdere, hvilke droner, der skal skydes ned eller at foretage en nedskydning, lyder det fra Lotta Sandsgaard.

Hun påpeger desuden, at der i tilfælde af en sådan lov nødvendigvis også må følge finansiering med.

- Det vil være forbundet med meget store omkostning at skulle have et dronedetektions-system og et drone værn, og de omkostninger vil vi kun kunne sende videre til den enkelte passager, sig Lotta Sandsgaard.

Afspiller nu

Krimiland

15:05
16:00