Nyhedsartikel

Adoptivfar: Den værste konsekvens er, at international adoption uddør

Katrine Volsing

Kun 20 børn er blevet adopteret fra udlandet til Danmark i 2020. Det viser en opgørelse Radio4 Morgen har fået. Det er rekordlavt og et fald på 95% i forhold til 2010, hvor der blev adopteret 420 børn fra udlandet.

Desuden er det første gang, der er blevet adopteret flere danske end udenlandske børn i Danmark.

Og det er ærgerligt. Det mener Morten Fredsgaard Rasmussen, der er en af dem, der har adopteret et udenlandsk barn i år.

“Den værste konsekvens er, at international adoption uddør. Og det er vi selvfølgelig ikke interesserede i, for vi tror, det giver et krydderi på det danske samfund, at vi også kan hjælpe børn i udlandet”, siger han til Radio4 Morgen.

Desuden kan det få konsekvenser for hans datter, Alma Liao, som han og hans kone hentede i Taiwan i august 2020.

“Hvis international adoption uddør, så bliver der færre, hun kommer til at kunne snakke med og diskutere de problemer, der kommer til at være i hendes liv. For selvfølgelig kommer der nogle udfordringer som adoptivbarn, og så kan de søge hjælp hos hinanden. Derfor synes vi da, det er ærgerligt – også for vores barn – hvis det uddør”, siger han.

Robert Jonasen, der er direktør i Danish International Adoption, som formidler internationale adoptioner, mener også, at det er ærgerligt, at færre børn bliver adopteret fra udlandet:

“Der er børn derude – og det er der fortsat – som ikke får en mulighed for at komme ind og vokse op i en god familie. Det synes vi er rigtig ærgerligt og det helt store problem”.

I 2010 kom over 400 børn til Danmark fra udlandet. I 2019 var det 46 børn, og i det seneste år har det altså kun været 20 børn.

Corona forsinkede processen

“Vi vidste i juni sidste år, at der var et barn til os, men så går der et år, før man kan få lov at hente hende. Vi skulle være rejst i starten af april, men så lukkede alt ned og vores fly blev aflyst”, siger Morren Fredsgaard Rasmussen.

I det hele taget er adoption en lang proces, fortæller han:

“Vi fik af vide på det første møde, at det kommer til at tage fem år – så det er en lang proces”

Men trods ventetiden var Morten Fredsgaard Rasmussen og hans kone ikke i tvivl om, at de skulle adoptere et udenlandsk barn:

“Ved dansk adoption er der nogle helt andre problemstillinger, du skal tage stilling til. Den biologiske familie kan pludselig ringe på din dør. Vi kunne se, at der var 110 på ventelisten, og der var under ti der blev formidlet hvert år, og de tager dem ikke i rækkefølge, så man kunne stå der i ti år uden at komme videre”, siger han.

Det er blevet for svært at adoptere

Robert Jonasen, direktør i Danish International Adoption, mener at en grund kan være, at ansøgningsprocessen er for svær:

“Det kan være rigtig svært at blive godkendt som adoptivforældre i dag. Jeg tror man vil kigge på, om det ikke er blevet strammet for meget. At det er blevet for svært, og der er mange der får afslag på at adoptere”, siger han.

Morten Fredsgaard Rasmussen, far til adoptivdatteren Alma Liao, tror desuden, at en af grundene til, at der er få, der adopterer udenlandske børn blandt andet skyldes, at der mangler positive historier i medierne:

“Vi hører alle nogle halvnegative historier, og at det er svært at komme igennem en godkendelsesproces – plus at det tager så lang tid”, siger han.

Mens tallene på adopterede udenlandske børn er faldet er tallet på danske adoptivbørn steget. I 2010 blev 16 danske børn, der blev bortadopteret. Det tal hed i det seneste år 36 børn.

 

Hør interviewet med Morten Fredsgaard Rasmussen her:

Foto: Craig Ruttle/AP/Ritzau Scanpix

Læs også

20.01.21

SOS Racisme Danmark: “Nu kan det være nok”

“Tag afstand fra personforfølgelsen af Bwalya Sørensen. Vi, en række aktivister, debattører, communities, forskere og enkeltpersoner, ønsker med dette indlæg at stille os solidariske med Bwalya Sørensen, talsperson for Black Lives Matter Danmark, i den voldsomme og uretfærdige hetz danske medier og debattører har udsat hende for.” Sådan lyder starten på en underskriftsindsamling som organisationer…

Læs mere
19.01.21

Emma mistede sin mor: “Det var fantastisk, at min lærer havde det i baghovedet”

Lærere, pædagoger og skoleledere mangler redskaber og viden til at hjælpe børn i sorg. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Kræftens Bekæmpelse.  I alt 671 skoleledere og lærere fra hele landet svaret på undersøgelsen. Her svarer over 60 procent af skolerne, at de mangler bedre redskaber til at hjælpe børn i sorg.  I følge Claus Hjortdal,…

Læs mere
18.01.21

Medarbejdere i psykiatrien skal beskyttes bedre mod truende patienter

Medarbejdere i psykiatrien skal beskyttes bedre mod truende patienter. Det mener et flertal i folketinget. Fremover vil arbejdsgivere få mulighed for at sløre udvalgte medarbejderes fulde navne i patienternes journaler. Det betyder, at medarbejderne i stedet vil gå under et tjenestenummer eller initialer. Og det mener Frank Leonhardt, der er socialpædagog på retspsykiatrisk afdeling på…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet