Nyhedsartikel

Advokatundersøgelse frikender foreningen Søstre mod Vold og Kontrol

Magnus Bang
Bang@Radio4.dk

En uvildig advokatundersøgelse i Odense Kommune, der skulle undersøge foreningen Søstre mod Vold og Kontrol, har ikke fundet bevis for nogle af de fire påstande, der blandt andet dækker dokumentfalsk.

Torsdag blev en længe ventet advokatundersøgelse fra advokatfirmaet Horten fremlagt for Økonomiudvalget i Odense Kommune. Advokatfirmaet har undersøgt fire påstande om Foreningen Søstre mod Vold og Kontrol, blandt andet at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer og at foreningen har begået dokumentfalsk.

I undersøgelsens konklusion fremgår det, at der ikke kan findes bevis for påstandene. Afgørelsen glæder Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel.

”Jeg er glad for, at den er så klar i konklusionen og at den viser at, der ikke er noget at komme efter i forhold til foreningens arbejde,” siger han til Radio4.

Som en del af Odense byråds beslutning om en fokuseret indsats i kampen mod negativ social kontrol har Odense Kommune ydet tilskud til foreningen Søstre mod Vold og Kontrol til profilprojektet “Flere frivillige skal bidrage til arbejdet med at reducere negativ social kontrol”. Foreningen har modtaget i alt over syv millioner kroner fra staten og Odense Kommune med henblik på at rekruttere og opkvalificere frivillige, der kan støtte og hjælpe borgere underlagt negativ social kontrol.

På et byrådsmøde den 24. marts 2021 drøftede byrådet foreningen. Her blev det fremført, at flere borgere i Odense med indgående kendskab til forholdene i Vollsmose har tilkendegivet en omfattende mistro til foreningen. Og i januar i år hyrede Odense Byråd så advokatfirmaet Horten til at lave en uvildig advokatundersøgelse.

Det er den advokatundersøgelse, der torsdag blev fremlagt for Økonomiudvalget i Odense Kommune og som konkluderer, at der ikke kan findes bevis for påstandene.

Advokatundersøgelsen skuffer Tommy Hummelmose, der er konservativ rådmand i Odense. Han tog sagen op i byrådet i marts 2021.

”Undersøgelsen er en tynd kop te, fordi der er så mange steder, hvor advokatfirmaet siger, at der har været ting, de ikke har kunne få adgang til og derfor ikke kunne undersøge til bunds,” siger Tommy Hummelmose til Radio4.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Læs også

20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere
19.03.23

Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 23 milliarder

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse. Det oplyser landets centralbank. Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til knap 23 milliarder kroner. UBS’ oprindelige bud lød på én milliard franc. Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet