Nyhedsartikel

Afghanske flygtninge klarer sig bedre end andre flygtningegrupper i Danmark

Katrine Volsing

De 20.000 afghanske flygtninge og efterkommere, der lige nu bor og lever i Danmark, klarer sig godt sammenlignet med andre flygtningegrupper.

Det vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark. Han har analyseret tallene for, hvordan det er gået med integrationen af de afghanere og deres efterkommere, der er kommet til Danmark de seneste 20 år.

“Når vi sammenligner afghanere med de andre store flygtningegrupper, vi får til Danmark, som fx Somalia og Syrien, så ser de afghanske flygtninge ud til at klare sig noget bedre end dem. Der er en højere andel, der er i job, børnene får bedre karakterer i folkeskolen, og selvom de laver mere kriminalitet end etniske danskere gør, er det ikke nær ligeså meget som de andre etniciteter”, siger han til Radio4 Morgen.

“Så hvis man skulle vælge af flygtningegrupper, så kunne afghanere godt være nogle af dem, som måske også har bedre forudsætninger for at integrere sig i det danske samfund”, siger han.

Det kan der være flere grunde til, mener Rasmus Brygger.

“Det kan skyldes, det uddannelsesniveau man har, når man kommer hertil, eller hvor svært det har været at være flygtning på rejsen. Syrerne, der gik op af landevejene, har måske også betydet, at de har flere krigstraumer og mere PTSD end nogle af dem, der har haft en lettere vej til Danmark,” siger han.

At de afghanske flygtninge klarer sig bedre, end andre flygtningegrupper, ses også afspejlet i tallene for, hvor mange, der er i beskæftigelse.

“Hvis man kigger på en gruppe, der er kommet hertil i 2017, så var det 62 procent af de mandlige flygtninge fra Afghanistan, der var i beskæftigelse, mens det var 45 procent af de syriske mænd. Vi er et stykke fra mål, men et pænt stykke foran de andre flygtningegrupper”, siger Rasmus Brygger,

Indvandrere fra Afghanistan er indtil nu primært kommet til Danmark som asylansøgere eller er blevet familiesammenført. Der er i dag i omegnen af 20.000 personer i Danmark med afghansk oprindelse, hvoraf ca. 6.000 er efterkommere.

Hør interviewet med Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark, her:

En af de afghanske flygtninge, der bor og lever i Danmark, er Tamim Hussein Shakeel. Han kom til Afghanistan i 2003 og har siden fået dansk statsborgerskab. Situationen han flygtede fra var kaotisk.

“Man kan ikke beskrive situationen dengang, det var simpelthen forfærdeligt”, siger han til Radio4 Morgen. “Det gik ikke så godt for os, og kvinder og piger generelt havde det virkelig virkelig forfærdeligt dengang”, siger han.

Taliban var efter ham pga. hans etnicitet.

“Afghanistan er meget mere kompliceret, end man hører i vestlige medier. Der er forskellige etniske grupperinger. Jeg hører til Hazar-minoriteten, som man aldrig hører om. Vi er forskellige udseendemæssigt og religionsmæssigt og ser anderledes ud end mainstreambefolkningen i Afghanistan, og så var vi let genkendelige. Taliban var især efter dem, der ikke var helt rigtige muslimer ift. deres fortolkning af islam, bl.a. os. Shiamuslimer er en total vantro befolkning ifølge dem”, siger han.

Tamim Hussein Shakeels far blev slået ihjel. Hvordan det skete er uvist.

“Han forsvandt, og så blev liget fundet 5-6 måneder efter. Og straks efter han forsvandt, tog jeg afsted til Iran, og min familie kom bagefter. Jeg var på flugt i 6-7 år i Iran og Malaysia, før jeg kom til Danmark”, siger han.

Da Tamim kom til Danmark, havde han på vejen gjort sig mange overvejelser om, hvad han gerne ville.

“Fordi vi var undervejs i Iran og Malaysia og i den her periode faldt til ro lidt og fik lov til at tænke over, hvad vi gerne ville i fremtiden, var vi stort set parat til at tage en uddannelse og blive en del af samfundet, da vi kom til Danmark”, siger han.

Så snart han kom til Danmark, gjorde han også selv en masse ting selv for at blive integreret.

“Jeg søgte om hjælp hos en sagsbehager hos Lemvig kommune, og jeg vidste, at sprog er ikke kun at oversætte fra persisk eller engelsk til dansk, der ligger en masse andre ting bag sproget og det er kultur. Derfor meldte jeg mig blandt andet ind i et politisk parti, for det er et sted hvor man snakker sammen, og det hjalp mig utroligt meget med at integrere bedre, og så meldte jeg mig ind i Lemvig Løbeklub. Og så havde jeg en holdning om, at hvis jeg bor i et land, hvor alle tre ud af tre venner er fra Afghanistan, så er der noget galt. Den holdning, jeg havde, hjalp mig undervejs”, siger han.

I dag arbejder han som teknisk redaktør ved det regionale sønderjyske medie DKsyd TV.

Hør interviewet med Tamim Shakeel, som kom til Danmark i 2003 som afghansk flygtning, her:

Lige nu er det uvist, hvor mange flygtninge, Danmark skal tage imod i kølvandet på Talibans fremmarch i Afghanistan. Enhedslisten vil have mindst 2000 til Danmark, mens Venstre og DF vil hjælpe i nærområderne og ikke tage i mod afghanske flygtninge på dansk jord.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/STF/Ritzau Scanpix

Læs også

24.09.21

Sofie tog ikke imod tilbud om celleskrab: “Jeg ville ønske, jeg havde fået mere information”

Når man fylder 23 år, får man som kvinde en invitation til en screening for livmoderhalskræft – det man også kalder for et celleskrab. Men halvdelen af de førstegangsinviterede tager ikke imod tilbuddet. En af dem er Sofie Bregnhøj, som i to år ikke tog imod tilbuddet: “Jeg husker tydeligt, at jeg får en besked…

Læs mere
23.09.21

Danske Uber-chauffører står bag socialt bedrageri for millioner

I over 400 sager har Uber-chauffører uretmæssigt modtaget sociale ydelser samtidig med, at de har haft indtægter fra transporttjenesten. Tilbagebetalingskravet lyder på næsten 20 millioner kroner. Over 100 chauffører er politianmeldt. Det er Skattestyrelsen, der har fundet frem til i alt 1.498 personer, der i 2016 og 2017 havde indtægt som chauffører for Uber, og…

Læs mere
23.09.21

17-årig kommer først i mål ved halvmaraton, men får ikke titlen som Danmarks hurtigste kvinde

17-årige Astrid My Rønde Kristensen fra Hjemly Idrætsefterskole på Fyn fik den bedste tid ved søndagens Copenhagen Half Marathon. Men selvom hun kom i mål på lige under 1 time og 15 minutter, så løb hun ikke med titlen som Danmarksmester i halvmarathon for kvinder. Det gjorde derimod Annah Ritah Nagadya, som tilbagelagde de godt…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet