Nyhedsartikel

Afghanske flygtninge klarer sig bedre end andre flygtningegrupper i Danmark

Katrine Volsing

De 20.000 afghanske flygtninge og efterkommere, der lige nu bor og lever i Danmark, klarer sig godt sammenlignet med andre flygtningegrupper.

Det vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark. Han har analyseret tallene for, hvordan det er gået med integrationen af de afghanere og deres efterkommere, der er kommet til Danmark de seneste 20 år.

“Når vi sammenligner afghanere med de andre store flygtningegrupper, vi får til Danmark, som fx Somalia og Syrien, så ser de afghanske flygtninge ud til at klare sig noget bedre end dem. Der er en højere andel, der er i job, børnene får bedre karakterer i folkeskolen, og selvom de laver mere kriminalitet end etniske danskere gør, er det ikke nær ligeså meget som de andre etniciteter”, siger han til Radio4 Morgen.

“Så hvis man skulle vælge af flygtningegrupper, så kunne afghanere godt være nogle af dem, som måske også har bedre forudsætninger for at integrere sig i det danske samfund”, siger han.

Det kan der være flere grunde til, mener Rasmus Brygger.

“Det kan skyldes, det uddannelsesniveau man har, når man kommer hertil, eller hvor svært det har været at være flygtning på rejsen. Syrerne, der gik op af landevejene, har måske også betydet, at de har flere krigstraumer og mere PTSD end nogle af dem, der har haft en lettere vej til Danmark,” siger han.

At de afghanske flygtninge klarer sig bedre, end andre flygtningegrupper, ses også afspejlet i tallene for, hvor mange, der er i beskæftigelse.

“Hvis man kigger på en gruppe, der er kommet hertil i 2017, så var det 62 procent af de mandlige flygtninge fra Afghanistan, der var i beskæftigelse, mens det var 45 procent af de syriske mænd. Vi er et stykke fra mål, men et pænt stykke foran de andre flygtningegrupper”, siger Rasmus Brygger,

Indvandrere fra Afghanistan er indtil nu primært kommet til Danmark som asylansøgere eller er blevet familiesammenført. Der er i dag i omegnen af 20.000 personer i Danmark med afghansk oprindelse, hvoraf ca. 6.000 er efterkommere.

Hør interviewet med Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark, her:

En af de afghanske flygtninge, der bor og lever i Danmark, er Tamim Hussein Shakeel. Han kom til Afghanistan i 2003 og har siden fået dansk statsborgerskab. Situationen han flygtede fra var kaotisk.

“Man kan ikke beskrive situationen dengang, det var simpelthen forfærdeligt”, siger han til Radio4 Morgen. “Det gik ikke så godt for os, og kvinder og piger generelt havde det virkelig virkelig forfærdeligt dengang”, siger han.

Taliban var efter ham pga. hans etnicitet.

“Afghanistan er meget mere kompliceret, end man hører i vestlige medier. Der er forskellige etniske grupperinger. Jeg hører til Hazar-minoriteten, som man aldrig hører om. Vi er forskellige udseendemæssigt og religionsmæssigt og ser anderledes ud end mainstreambefolkningen i Afghanistan, og så var vi let genkendelige. Taliban var især efter dem, der ikke var helt rigtige muslimer ift. deres fortolkning af islam, bl.a. os. Shiamuslimer er en total vantro befolkning ifølge dem”, siger han.

Tamim Hussein Shakeels far blev slået ihjel. Hvordan det skete er uvist.

“Han forsvandt, og så blev liget fundet 5-6 måneder efter. Og straks efter han forsvandt, tog jeg afsted til Iran, og min familie kom bagefter. Jeg var på flugt i 6-7 år i Iran og Malaysia, før jeg kom til Danmark”, siger han.

Da Tamim kom til Danmark, havde han på vejen gjort sig mange overvejelser om, hvad han gerne ville.

“Fordi vi var undervejs i Iran og Malaysia og i den her periode faldt til ro lidt og fik lov til at tænke over, hvad vi gerne ville i fremtiden, var vi stort set parat til at tage en uddannelse og blive en del af samfundet, da vi kom til Danmark”, siger han.

Så snart han kom til Danmark, gjorde han også selv en masse ting selv for at blive integreret.

“Jeg søgte om hjælp hos en sagsbehager hos Lemvig kommune, og jeg vidste, at sprog er ikke kun at oversætte fra persisk eller engelsk til dansk, der ligger en masse andre ting bag sproget og det er kultur. Derfor meldte jeg mig blandt andet ind i et politisk parti, for det er et sted hvor man snakker sammen, og det hjalp mig utroligt meget med at integrere bedre, og så meldte jeg mig ind i Lemvig Løbeklub. Og så havde jeg en holdning om, at hvis jeg bor i et land, hvor alle tre ud af tre venner er fra Afghanistan, så er der noget galt. Den holdning, jeg havde, hjalp mig undervejs”, siger han.

I dag arbejder han som teknisk redaktør ved det regionale sønderjyske medie DKsyd TV.

Hør interviewet med Tamim Shakeel, som kom til Danmark i 2003 som afghansk flygtning, her:

Lige nu er det uvist, hvor mange flygtninge, Danmark skal tage imod i kølvandet på Talibans fremmarch i Afghanistan. Enhedslisten vil have mindst 2000 til Danmark, mens Venstre og DF vil hjælpe i nærområderne og ikke tage i mod afghanske flygtninge på dansk jord.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/STF/Ritzau Scanpix

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet