Afghanske flygtninge klarer sig bedre end andre flygtningegrupper i Danmark

PLUS-historie. Det går fremad med at få flygtninge i arbejde. Men væsentligt færre kvinder end mænd kommer i job. Der er blandt andet brug for en holdningsændring, lyder det. (se Ritzau historie 16156) Arkivfoto:RB plus. Kommunale A- og B-hold får flygtninge i job. Der er stor forskel på, hvor gode kommuner har været til at få flygtninge i job, viser ny rapport. Integrationsministeren vil bruge den til at presse kommunerne. Arkivfoto ARKIVFOTO 2016 af Sabhana på 29, som har arbejdet i Bilka i Hundige siden november 2015- - Se RB 2/3 2016 08.52. De fleste flygtninge er klar til jobLangt de fleste flygtninge svarer i rundspørge, at de er parat til at tage et job. Rigide regler står i dag i vejen, men de bliver nu ændret, siger minister. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2016)

Skrevet af

23. august 2021

De 20.000 afghanske flygtninge og efterkommere, der lige nu bor og lever i Danmark, klarer sig godt sammenlignet med andre flygtningegrupper.

Det vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark. Han har analyseret tallene for, hvordan det er gået med integrationen af de afghanere og deres efterkommere, der er kommet til Danmark de seneste 20 år.

“Når vi sammenligner afghanere med de andre store flygtningegrupper, vi får til Danmark, som fx Somalia og Syrien, så ser de afghanske flygtninge ud til at klare sig noget bedre end dem. Der er en højere andel, der er i job, børnene får bedre karakterer i folkeskolen, og selvom de laver mere kriminalitet end etniske danskere gør, er det ikke nær ligeså meget som de andre etniciteter”, siger han til Radio4 Morgen.

“Så hvis man skulle vælge af flygtningegrupper, så kunne afghanere godt være nogle af dem, som måske også har bedre forudsætninger for at integrere sig i det danske samfund”, siger han.

Det kan der være flere grunde til, mener Rasmus Brygger.

“Det kan skyldes, det uddannelsesniveau man har, når man kommer hertil, eller hvor svært det har været at være flygtning på rejsen. Syrerne, der gik op af landevejene, har måske også betydet, at de har flere krigstraumer og mere PTSD end nogle af dem, der har haft en lettere vej til Danmark,” siger han.

At de afghanske flygtninge klarer sig bedre, end andre flygtningegrupper, ses også afspejlet i tallene for, hvor mange, der er i beskæftigelse.

“Hvis man kigger på en gruppe, der er kommet hertil i 2017, så var det 62 procent af de mandlige flygtninge fra Afghanistan, der var i beskæftigelse, mens det var 45 procent af de syriske mænd. Vi er et stykke fra mål, men et pænt stykke foran de andre flygtningegrupper”, siger Rasmus Brygger,

Indvandrere fra Afghanistan er indtil nu primært kommet til Danmark som asylansøgere eller er blevet familiesammenført. Der er i dag i omegnen af 20.000 personer i Danmark med afghansk oprindelse, hvoraf ca. 6.000 er efterkommere.

Hør interviewet med Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration; en organisation, der arbejder for bedre integration i Danmark, her:

En af de afghanske flygtninge, der bor og lever i Danmark, er Tamim Hussein Shakeel. Han kom til Afghanistan i 2003 og har siden fået dansk statsborgerskab. Situationen han flygtede fra var kaotisk.

“Man kan ikke beskrive situationen dengang, det var simpelthen forfærdeligt”, siger han til Radio4 Morgen. “Det gik ikke så godt for os, og kvinder og piger generelt havde det virkelig virkelig forfærdeligt dengang”, siger han.

Taliban var efter ham pga. hans etnicitet.

“Afghanistan er meget mere kompliceret, end man hører i vestlige medier. Der er forskellige etniske grupperinger. Jeg hører til Hazar-minoriteten, som man aldrig hører om. Vi er forskellige udseendemæssigt og religionsmæssigt og ser anderledes ud end mainstreambefolkningen i Afghanistan, og så var vi let genkendelige. Taliban var især efter dem, der ikke var helt rigtige muslimer ift. deres fortolkning af islam, bl.a. os. Shiamuslimer er en total vantro befolkning ifølge dem”, siger han.

Tamim Hussein Shakeels far blev slået ihjel. Hvordan det skete er uvist.

“Han forsvandt, og så blev liget fundet 5-6 måneder efter. Og straks efter han forsvandt, tog jeg afsted til Iran, og min familie kom bagefter. Jeg var på flugt i 6-7 år i Iran og Malaysia, før jeg kom til Danmark”, siger han.

Da Tamim kom til Danmark, havde han på vejen gjort sig mange overvejelser om, hvad han gerne ville.

“Fordi vi var undervejs i Iran og Malaysia og i den her periode faldt til ro lidt og fik lov til at tænke over, hvad vi gerne ville i fremtiden, var vi stort set parat til at tage en uddannelse og blive en del af samfundet, da vi kom til Danmark”, siger han.

Så snart han kom til Danmark, gjorde han også selv en masse ting selv for at blive integreret.

“Jeg søgte om hjælp hos en sagsbehager hos Lemvig kommune, og jeg vidste, at sprog er ikke kun at oversætte fra persisk eller engelsk til dansk, der ligger en masse andre ting bag sproget og det er kultur. Derfor meldte jeg mig blandt andet ind i et politisk parti, for det er et sted hvor man snakker sammen, og det hjalp mig utroligt meget med at integrere bedre, og så meldte jeg mig ind i Lemvig Løbeklub. Og så havde jeg en holdning om, at hvis jeg bor i et land, hvor alle tre ud af tre venner er fra Afghanistan, så er der noget galt. Den holdning, jeg havde, hjalp mig undervejs”, siger han.

I dag arbejder han som teknisk redaktør ved det regionale sønderjyske medie DKsyd TV.

Hør interviewet med Tamim Shakeel, som kom til Danmark i 2003 som afghansk flygtning, her:

Lige nu er det uvist, hvor mange flygtninge, Danmark skal tage imod i kølvandet på Talibans fremmarch i Afghanistan. Enhedslisten vil have mindst 2000 til Danmark, mens Venstre og DF vil hjælpe i nærområderne og ikke tage i mod afghanske flygtninge på dansk jord.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/STF/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

21:59
22:00