Nyhedsartikel

Assistentræner for landsholdet: mænd og kvinder bør betales lige på fodboldbanen

Den kontante afregning for at spille på det danske fodboldlandshold bør være den samme, uanset om man er mand eller kvinde. Det slår assistenttræner på Danmarks kvindelandshold, Katrine Pedersen, nu fast overfor Radio4.

”Man er rollemodel for et helt land, og det er den samme stolthed, man føler, når man repræsenterer sit land, og derfor bør man også få den samme betaling,” siger Katrine Pedersen til Radio4.

Katrine Pedersen spillede selv 210 kampe for det danske kvindelandshold mellem 1994 og 2013. I 2015 blev hun ansat som assistenttræner for landsholdet.

Herre- og kvindelandsholdet har hver deres aftale

Herre- og kvindelandsholdet har hver deres aftale om betaling, som er forhandlet mellem DBU og Spillerforeningen.

Det mest sammenlignelige punkt i aftalerne er betalingen per solgte billet, hvor mændene modtager 1 krone og 12 øre per solgte billet ved en testkamp. Kvinderne modtager 50 øre per solgte billet.

Det vanskeliggør ifølge Katrine Pedersen debatten:

”Aftalerne er jo meget forskellige, fordi herrerne bliver aflønnet anderledes, men det ændrer ikke på, at jeg går ind for, at man helt principielt bør kompenseres det samme for at repræsentere landsholdet,” siger assistenttræneren til Radio4.

Politisk flertal for lige betaling

Hun bakkes op af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre.

DBU vil ikke afvise, at man kan genforhandle kvindelandsholdets aftale. Til Radio4 siger fodbolddirektør i DBU, Peter Møller:

“Såfremt Spillerforeningen vil forhandle en ny aftale, er DBU åbne for at kigge på lige betaling for kvinder og mænd. Jeg er principielt enig med Katrine Pedersen.”

Hvis DBU og spillerne ender med at indgå en aftale om ligeløn, vil Danmark lægge sig i slipstrømmen af lande som Norge, Holland og Brasilien, der alle har aftaler om ligeløn på landsholdene.

Radio4 har forsøgt at få kulturministeren i tale igennem flere dage, men hun afviser at stille op og henviser i stedet til ligestillingsminister Mogens Jensen. I en mail til Radio4 Morgen fra ligestillingsministeriet lyder det, at ligestillingsminister Mogens Jensen ikke har noget at tilføje og ikke vil komme med yderligere bemærkninger til sagen.

Hør interviewet med assistenttræner Katrine Pedersen, her:

Læs også

24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere
23.03.23

NB-lokalformand om Svend Pedersen: “Enhver fugl synger med sit næb”

Svend Pedersen, som er medstifter og hovedbestyrelsesmedlem i Nye Borgerlige, har været kritiseret for sin tone på de sociale medier. Men på trods af den hårde tone, kan han godt fortsat sidde i partiets hovedbestyrelse. Det mener i hvert fald Jørn Rasmussen, kredsformand for Nye Borgerlige i Vordingborg. Svend Pedersens hårde retorik mod særligt kvindelige…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet