Børn bruges i den organiserede kriminalitet på Christiania

Pusher Street på Christiania i København er igen åben, efter at den har været lukket siden tirsdag morgen, hvor christianitter stoppede al hashhandel med et stort hegn. Joint.

Skrevet af

13. marts 2023

ben@radio4.dk

ben@radio4.dk

I 2022 er 34 personer under 18 år blevet sigtet i forbindelse med hashhandlen på fristaden. Det viser tal fra Københavns Politi, som mediet KøbenhavnLIV er besiddelse af.

Den yngste, politiet har haft fat i, er 14 år gammel, men vedkommende er under den kriminelle lavalder og er derfor ikke sigtet.

Riad Tolba er sekretariatschef ved SSP i København, som er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi. Han fortæller, at der er sket en markant stigning i antallet af børn, der tilknyttes SSP på baggrund af en narkosigtelse.

”Jeg tror, at pusherne er pressede, fordi politiet har gjort en rigtig god indsats, så det er svært for bagmændene at opretholde forretningen. Derfor er flere begyndt at bruge børn og unge,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med Riad Tolba her:

I løbet af 00’erne er der kommet flere forskellige kriminelle grupperinger på Christiania. Og spillereglerne har ændret sig, i takt med at konkurrencen er blevet større.

”Der har altid været et uskreven, etisk kodeks blandt pusherne, hvor man ikke havde unge under 18 til at stå og sælge hash. Så det, at man nu bruger unge helt ned til 13–14 år, er et tegn på, at de her etiske regler og kodeks er ved at være udviskede,” siger Riad Tolba.

Kim Møller, der er kriminolog ved Malmø Universitet, mener, at udviklingen også er en utilsigtet konsekvens af politiets fokus på den organiserede kriminalitet på Christiania

”Politiets intensive kontrol presser de organiserede miljøer, og derfor har vi set, at man gradvist gennem de sidste 20 år har bevæget sig væk fra de uskrevne aftaler, der har været på Christiania.”

Hør Kim Møller forklaring på hvorfor det etiske kodeks bliver brudt: 

Den gensidige respekt og forholdsvis holdbare løsning, der var mellem pusherne og de menige christianitter forsvandt i takt med politikernes og politiets intensive fokus på Pusher Street, fortæller Klaus Danzer, der er talsmand for “Nok er nok”-initiativet på Christiania, der arbejder for at få voldskriminaliteten ud af fristaden.

”Vi havde engang ”Danmarks sødeste kriminelle”. Det var christianitter, der solgte hash i Pusher Street. Nu er det forskellige grupperinger, og de er bare mere kyniske end nogensinde. Så det regelsæt, der sagde, at man ikke brugte mindreårige, er væk,” siger han til Radio4.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

EKSPERIMENTET PÅ MIDTEN

07:05
08:00