I 2020 er der kommet så mange ansøgninger om at opdrætte muslinger i Limfjorden, at Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri har stoppet for flere ansøgninger.
Ansøgningsstoppet gælder kulturbanker, som er anlæg til opdræt af muslinger nede på bunden. Til oprettelsen af dem er der kommet 40 ansøgninger. Derudover afventer i alt 10 ansøgninger om smart farms at blive behandlet. En smart farm består af plasticrør, der ligger i vandoverfladen – og hvorfra der hænger net, som muslingerne kan sætte sig på.
De mange ansøgninger bekymrer Limfjordsnetværket, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger omkring Limfjorden.
“Det er dårligt belyst, hvordan det påvirker miljøet, når man lægger så mange, og det er dårligt belyst, hvor man lægger dem mere præcist”, siger Thorkild Kjeldsen, der er talsperson for Limfjordsnetværket til Radio4 Morgen.
Men Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua er ikke så bekymret for muslingeopdrættet:
“Muslinger de optager noget af den næring der tabes fra land, de optager den i form af phytoplankton. Dels så binder de de næringsstoffer, som kommer fra land og som er årsag til de væsentlige miljøproblemer i kystnære farvande, og dels så gør de vandet klarere ved at filtrere vandet – og det er en del af det at få en bedre miljøtilstand i havet. Når man så høster muslingerne, så tager man de næringsstoffer ud, som sidder i kødet”, siger han til Radio4 Morgen.
Dog er forskerne ikke entydigt enige om den positive effekt af muslingeopdrættet i Limfjorden. Især er der uenighed om hvorvidt de såkaldte smart farms er en god ide:
“Der ender en del pseudofæces, eller lort for at sige det på dansk, nede på havbunden under muslingefarmene og i og med, at der er en masse muslinger samlet på et lille areal, så bliver der en stor belastning med organisk stof lige under farmene. Og dér bliver iltforholdene dårlige nede ved bunden; både i bunden og lige over bunden, og det går ud over bundfauna og bundflora, hvis der måtte være noget af det”, siger professor ved biologisk institut på Københavns Universitet, Jens Borum.
Og det er Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, enig i:
“Det er et problem, fordi kemien i bunden ændrer sig, så næringsstofferne de i højere grad frigøres fra bunden og kommer op i vandsøjlen, når man har sådan en slamdannelse, som også fører til dårligere iltforhold. Så det mener jeg helt klart er et problem, som man skal tage højtideligt”, siger han.
Lone Viggers har sommerhus ud til Oddesund ved Limfjorden, og hun er formand i Grundejerforeningen Oddesund. Og så har hun udsigt til en smart farm:
“Når jeg står i min have og kigger ud af vinduet ud på Venø, så har jeg en fornemmelse af at jeg kan gå på sort plastic hele vejen fra sommerhusgrunden og over til Venø. Det er jo ekstremt grimt at se på”, siger hun til Radio4 Morgen.
Lige nu er ansøgningerne til de 40 kulturbanker og 10 smartfarms til opdræt af muslinger i Limfjorden under behandling.
