Nyhedsartikel

Boom i ansøgninger om muslingefarme i Limfjorden – men uenighed om farmenes effekt på vandmiljøet

Katrine Volsing

I 2020 er der kommet så mange ansøgninger om at opdrætte muslinger i Limfjorden, at Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri har stoppet for flere ansøgninger.

Ansøgningsstoppet gælder kulturbanker, som er anlæg til opdræt af muslinger nede på bunden. Til oprettelsen af dem er der kommet 40 ansøgninger. Derudover afventer i alt 10 ansøgninger om smart farms at blive behandlet. En smart farm består af plasticrør, der ligger i vandoverfladen – og hvorfra der hænger net, som muslingerne kan sætte sig på.

De mange ansøgninger bekymrer Limfjordsnetværket, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger omkring Limfjorden.

“Det er dårligt belyst, hvordan det påvirker miljøet, når man lægger så mange, og det er dårligt belyst, hvor man lægger dem mere præcist”, siger Thorkild Kjeldsen, der er talsperson for Limfjordsnetværket til Radio4 Morgen.

Men Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua er ikke så bekymret for muslingeopdrættet:

“Muslinger de optager noget af den næring der tabes fra land, de optager den i form af phytoplankton. Dels så binder de de næringsstoffer, som kommer fra land og som er årsag til de væsentlige miljøproblemer i kystnære farvande, og dels så gør de vandet klarere ved at filtrere vandet  – og det er en del af det at få en bedre miljøtilstand i havet. Når man så høster muslingerne, så tager man de næringsstoffer ud, som sidder i kødet”, siger han til Radio4 Morgen.

Dog er forskerne ikke entydigt enige om den positive effekt af muslingeopdrættet i Limfjorden. Især er der uenighed om hvorvidt de såkaldte smart farms er en god ide:

“Der ender en del pseudofæces, eller lort for at sige det på dansk, nede på havbunden under muslingefarmene og i og med, at der er en masse muslinger samlet på et lille areal, så bliver der en stor belastning med organisk stof lige under farmene. Og dér bliver iltforholdene dårlige nede ved bunden; både i bunden og lige over bunden, og det går ud over bundfauna og bundflora, hvis der måtte være noget af det”, siger professor ved biologisk institut på Københavns Universitet, Jens Borum.

Og det er Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, enig i:

“Det er et problem, fordi kemien i bunden ændrer sig, så næringsstofferne de i højere grad frigøres fra bunden og kommer op i vandsøjlen, når man har sådan en slamdannelse, som også fører til dårligere iltforhold. Så det mener jeg helt klart er et problem, som man skal tage højtideligt”, siger han.

Lone Viggers har sommerhus ud til Oddesund ved Limfjorden, og hun er formand i Grundejerforeningen Oddesund. Og så har hun udsigt til en smart farm:

“Når jeg står i min have og kigger ud af vinduet ud på Venø, så har jeg en fornemmelse af at jeg kan gå på sort plastic hele vejen fra sommerhusgrunden og over til Venø. Det er jo ekstremt grimt at se på”, siger hun til Radio4 Morgen.

Lige nu er ansøgningerne til de 40 kulturbanker og 10 smartfarms til opdræt af muslinger i Limfjorden under behandling.

Hør interviewet med Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU Aqua, her:

Hør interviewet med Lone Viggers, der er formand i Grundejerforeningen Oddesund og har udsigt til en smart farm fra sit sommerhus, her:

Læs også

03.08.21

Tykaktivist: Svær overvægt blandt børn er ikke en kronisk sygdom

Det møder kritik fra tykaktivist Regina Fjendbo, at Dansk Pædiatrisk Selskab vil anerkende svær overvægt blandt børn som en kronisk sygdom. – Der er ikke nogen grund til at sygeliggøre mennesker, der er sunde og raske. Og der findes masser af tykke børn og voksne, der er sunde og raske, siger hun til Radio4. Regina Fjendbo…

Læs mere
02.08.21

Forskelsbehandling: Lærere kan pulse løs mens elever forbydes at ryge

Uhensigtsmæssigt, men svært at gøre noget ved, lyder det fra sundhedsordfører. På gymnasier må elever ikke ryge en cigaret i skoletiden, hvis de får lyst. Heller ikke selvom eleverne er over 18 år. Men det må lærerne til gengæld godt. Den forskelsbehandling får kritik fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning efter nye regler forbyder alle elever på…

Læs mere
30.07.21

Organisation efterlyser mere handicapvenlig natur

Der er brug for at gøre naturen mere handicapvenlig. Det mener Danske Handicaporganisationer. I en ny rapport fra organisationen svarer hver femte person med handicap, der er med i undersøgelsen, at det er de fysiske rammer, der afholder dem fra at benytte naturen. Ifølge Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer, er der flere…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet