Et borgerforslag om medfaderskab har nået de nødvendige 50.000 underskrifter på to dage. Derfor skal partierne i Folketinget skal nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.
Forslaget går ud på at ændre reglerne for forældrepar med to fædre. Når to kvinder i et parforhold får børn, kan den ene part registreres som mor, mens den anden bliver “medmor”. Men når to mænd får børn, kan kun den ene registreres som forældre.
Søren Juliussen har fået en datter sammen med sin mand og det er hans søster, der har båret barnet med et donoræg fra en spansk donor, mens Sørens mand er den biologiske far. Og så er han manden bag borgerforslaget:
“Alt det man som forældre normalt har rettigheder og pligt til, det har min mand alene. Jeg kan ikke blive registreret som juridisk forpligtet eller med de rettigheder og det ansvar, der følger med overhovedet på nogen måde. Så det giver en masse udfordringer ift. lægebesøg, kontakt med dagtilbud, hospitalsbesøg og generelt alt det, man som forældre har adgang til og mulighed for og pligt til ift. sit barn. Jeg er på ingen måde anerkendt til at tage mig af de ting”, siger han til Radio4 Morgen.
Rent juridisk giver titlen som medfar og medmor en række rettigheder og pligter. For eksempel giver det barnet og medfaren ret til at arve efter hinanden. Det betyder også, at medfaren har pligt til at forsørge barnet
Og det påvirker Søren Juliussen, at han ikke har de samme rettigheder som sin mand, når det kommer til deres datter:
“Der går ikke en dag, uden jeg går rundt med min datter og tænker, hvorfor er der mangel på lovgivning, eller hvorfor er der en nuværende lovgivning der skal definere os som andet end far og datter. Der er mange der siger; ‘hun er jo ikke din biologiske datter, der er jo en far, så kan du jo ikke også sige, du er far’. Men for mig er det præcis samme situation som alle de heteroseksuelle par, hvor graviditeten er kommet i hus med et donoræg eller donorsæd”, siger han.
Barn med kun én forælder
Søren Juliussen mener ikke, at forældreskabet er defineret af biologi:
“Nu var jeg den første, der holdt hende nogensinde og var hendes far fra starten. Og det er jo ikke sådan, at fordi det ikke er biologisk, så danner man ikke forældrebånd. Det tror jeg da samtlige familier, der har fået børn med fertilitetsbehandling – og dem er der rigtig mange af – de vil give mig ret i, at det bestemt ikke er biologien, der har afgjort deres forældreskab. Og det er det jo heller ikke juridisk i Danmark, så længe du er en mand og en kvinde eller to kvinder – det er det jo ikke biologien, der afgør om man er anerkendt som forælder”, siger han.
Reglerne har resulteret i, at datteren lige nu kun har én forælder, nemlig Søren Juliussens mand:
“Min søster ønsker ikke at være mor til sin niece, hun ønsker ikke at have de rettigheder, og hun har så også givet fuld forældremyndighed til min mand – og derfor står vores datter nu med én forælder”, siger han.
Derfor frygter han også, at der pludselig skulle ske noget med hans mand, når nu han er den eneste forælder:
“Den frygt man går med, hvis der skulle ske min mand noget, og jeg ikke på nogen måde har rettigheder til mit barn og min datter har altså heller ikke har nogen ret til at blive hos mig, den fylder altså hver dag. Fordi det er altså sådan, at der kan ske noget, og det kan ske meget hurtigt. Min mand er meget ked af det, og det gør også ham usikker at vide at vores datter vil ryge et andet sted hen end at blive hos mig”, siger Søren Juliussen.
Hør interviewet med Søren Juliussen, der står bag borgerforslaget, her:
Opbakning fra Enhedslisten
Forslaget har allerede fået opbakning fra blandt andet Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Liselott Blixt. Også Enhedslisten støtter ideen, men ligestillingsordfører Pernille Skipper foretrækker helt at kønsneutralisere lovgivningen.
“Det bliver ikke Enhedslistens stemmer, der står i vejen for det. For det er helt åbenlyst for enhver, synes jeg, at to mænd kan være mindst lige så gode forældre, som to kvinder eller en mand og en kvinde, for den sags skyld. Og selvfølgelig skal to mænd også have ret til deres barn og ikke mindst skal det barn have ret til begge sine fædre. Jeg tror, hvis vi skulle skrive forslaget, ville vi nok gå vejen, hvor vi kønsneutraliserer. Der er ikke rigtig nogen grund til, at vi i lovgivningen skelner mellem om man er mor eller far, medmor eller medfar, vi kan ligeså godt alle sammen bare være forældre”, siger hun til Radio4 Morgen.
Desuden mener hun ikke, at man skal begrænse det til kun at handle om rettigheder til medfaren. Enhedslisten ønsker også at give mulighed for, at der kommer rettigheder til de familier, hvor der er mere end to forældre:
“Hvis det er det her, der er flertal for, at vi kan indføre medfar i lovgivningen, så starter vi der, og så stemmer vi gerne for det. Og så synes jeg, at næste skridt er – for at tale om de regnbuefamilier som sidder i klemmer, og det gør de mange af dem – at vi bliver nødt til at åbne for tre eller fire forældre”, siger hun.
Hun mener, at alle forældre skal have retten til deres barn og omvendt:
“Børn har ret til deres forældre. Børn har ret til dem, der er deres forælder i hverdagen og sådan er vores lovgivning ikke indrettet i dag, desværre”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper, her: