Nyhedsartikel

Chefer er blevet mere rummelige over for ansattes tøjvalg

Anne Phillipsen
anp@radio4.dk

De fleste af os behøver ikke længere bruge lang tid foran spejlet på at finde det rette slips eller den pæne nederdel, når arbejdet venter.

For ifølge en ny undersøgelse fra Fagorganisationen Lederne har en stor del af landets chefer færre krav til medarbejderne om, hvilket slags arbejdstøj de tager på – også kaldet dresscode.

Ifølge Ledernes undersøgelse havde cirka hver tredje leder regler for påklædning på arbejdspladsen sidste år. I år der det kun cirka hver fjerde leder, som har regler.

Og det har flere forklaringer, fortæller Flemming Andersen, der er ledelsesrådgiver hos fagorganisationen Lederne:

“Jeg tror, det er et udtryk for det arbejdsmarked, vi har nu. Vi har et arbejdsmarked, hvor der kæmpes om de rigtige medarbejdere, og hvor specielt de yngre generationer er vokset op med et andet beklædningskodeks end medarbejdere på min egen alder. Derfor er der blevet løsnet op,” siger han til Radio4 Morgen.

Ifølge Flemming Andersen handler det også om, at mange virksomheder er begyndt at arbejde mere online, og at det derfor ikke har den store betydning, hvad man vælger at tage på.

Hør interviewet med ledelsesrådgiver hos fagorganisationen Lederne, Flemming Andersen her:

Hos konsulentfirmaet Deloitte har man teknisk set stadig en dresscode skrevet ind i firmaprofilen. Den går ud på, at man skal iføre sig professionelt tøj, såkaldt ‘business casual’ eller ‘professional’.

Men i praksis efterlever firmaet stort set ikke den dresscode i dag, fortæller talentleder og partner i Deloitte, Camilla Kruse:

“Vi kan se, at over de seneste år, er der nok sket et lille skred, hvor folk i højere grad viser gennem deres påklædning, hvem de er. Dermed bliver vores dresscode ikke fulgt til punkt og prikke. Der er en mere fleksibel tilgang,” siger Camilla Kruse til Radio4 Morgen.

Ifølge Camilla Kruse handler det især om, at den nye generation har ændret synet på påklædningen:

“Vi har brug for at være der for vores kunder, og tøjet skal afspejle, at vi er professionelle og kompetente. Det vil vi gerne udstråle gennem vores påklædning. Men samtidig løsner vi op, fordi vi kan se, at mange unge mennesker brænder for det, de laver, og ikke nødvendigvis vil gå på kompromis med at arbejde et sted, hvis det betyder, de skal tvinges ind i en påklædning, der ikke passer dem.”

Her kan du høre Camilla Kruse, talentleder og partner i Deloitte, fortælle om firmaets syn på dresscode:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet