Nyhedsartikel

COOP skrider til handling: Vi har ikke fokuseret nok på hønsevelfærd

Det får nu konsekvenser, at langt hovedparten af de høns, som er en del af æggeproduktionen herhjemme, har brækket brystbenet.

Det kom frem for lidt over en uge siden i en undersøgelse fra Københavns Universitet, som viste, at det er tilfældet for 85 procent af alle høns, der producerer æg.

Fødevareminister Rasmus Prehn har i den forbindelse varslet, at man fra politisk side vil sætte en stopper for de brækkede brystben. Og nu erkender COOP Danmark også, at hønsevelfærden herhjemme ikke er acceptabel.

“Vi har taget kontakt til vores økologiske leverandør, Dueholm, med henblik på at prøve forskellige ting af. Det, Dueholm har meldt tilbage, er, at de kan forsøge at skubbe hønsenes debut for at lægge æg. Det kan for eksempel gøres via, hvor hønsenes foder eller hvor meget lyspåvirkning kyllinger får, før de bliver høns,” siger Thomas Roland, CSR-chef hos COOP Danmark.

Grunden til, at 85 procent af de danske æglæggende høns brækker brystbenet, er, at hønsene hen over tid er blevet avlet mindre og mindre. Æggene, de lægger, har imidlertid ikke ændret sig i størrelse.

COOP og Dueholms idéer møder dog ikke opbakning fra Niels Finn Johansen. Han har gennem 32 år været fjerkræskonsulent hos Landbrug & Fødevare og er i dag tilknyttet organisationens faglige videnshus SEGES.

“Hvis man ændrer på lyspåvirkning eller foder, så risikerer man bare at skabe nogle andre problemer. Hønsene kan blive stressede, begynde at pille fjerene af hinanden og i værste fald hakke hinanden. Så min advarsel til producenterne vil være, at det skal man være meget forsigtige med. Jeg mener faktisk, at producenterne bør gøre, som de plejer, indtil der kommer ny viden,” siger han.

Sammen med Københavns Universitet har ægproducenterne indsendt en ansøgning om at få 9,5 millioner kroner til et projekt, der de næste tre år skal forsøge at klarlægge problemet omkring hønsenes brud på brystbenet.

“Vi skal jo ikke lave nogle ændringer, der går ud over velfærden. Men vi mener også, at når man trods alt ved, at de tiltag måske kan have en virkning, så kan vi ikke bare sidde på den viden uden at teste det af,” siger Thomas Roland.

“Indtil vi får udviklet en race, der er mere robust, er vi glade for, at vores leverandør har vendt tilbage og sagt ‘lad os prøve at se, om det ikke kunne lade sig gøre'”.

Hør hele interviewet med Thomas Roland, CSR-chef hos COOP Danmark, her:

Læs også

27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet