Flere danskere vil til Ukraine for at kæmpe mod Rusland. Heriblandt også frivillige uden militær baggrund. Men det fraråder Landsformanden for Danmarks Veteraner.
“Det er simpelthen livsfarligt at begive sig ud i noget, som man ikke er uddannet til. I Danmark tager det to år fuldtid for en soldat at blive uddannet til at blive sendt ud i mission, så at tage afsted uden erfaring eller uddannelse, det er simpelthen livsfarligt”, siger Niels Hartvig Andersen, der er Landsformand for Danmarks Veteraner og desuden har været i Forsvaret i 40 år og været udsendt fire gange.
Han mener, det er problematisk, hvis man dukker op uden erfaring:
“Man kender ikke de regler, der er, for hvordan man er soldat. Det var én ting, hvis det var danskere, men her er det så ukrainere, som kæmper på en anden måde, end vi gør. Den almindelige ukrainske soldat kan ikke engelsk. Kommunikationen er utrolig vigtig med kamp og larm; hvornår man siger ‘nu trækker vi tilbage eller går til højre eller venstre’. Der vil en dansker, som ingen erfaring har overhovedet, være fuldstændig lost, og det koster både vedkommende selv livet, men det kan også blive farligt for de soldater, han kæmper sammen med. Det er en halsløs gerning”, siger han.
Hør interviewet med Niels Hartvig Andersen, Landsformand for Danmarks Veteraner, her:
Og det er ikke kun den militære erfaring, som er vigtig, inden man drager i kamp i Ukraine. Mozhdeh Ghasemiyani, der er, krise- og traumepsykolog og har været udsendt i krigszoner, mener også, at man bør have stort kendskab til sin egen psyke før man drager i krig:
“Det handler ikke kun om militær erfaring, men også om virkelig at kende sig selv psykisk ift. hvordan man reagerer i belastede situationer. Når man udsætter sig selv for enorm stor belastning, så bliver de tidligere traumer aktiveret, så man skal være opmærksom på, hvordan man reagerer i sådan nogle situationer. Så jeg vil klart anbefale, at man har sikret sig, at man kan få noget hjælp, når man kommer hjem, for man kan ikke tage afsted til en krigszone, uden at man kommer hjem med et ar på sjælen”, siger hun.
Hør interviewet med Mozhdeh Ghasemiyani, der er, krise- og traumepsykolog, her:
Danskere kan skrive sig på en liste hos Ukraines ambassade i København, hvis de vil til fronten og kæmpe mod Rusland. Det skriver Berlingske efter at have besøgt ambassaden mandag. Interessen er ifølge ambassaden kun blevet større efter Mette Frederiksen på et pressemøde i søndags nævnte, at der ikke umiddelbart er noget juridisk til hinder for at man rejser til Ukraine og er en del af konflikten.
Men Niels Hartvig Andersen, Landsformand for Danmarks Veteraner, nævner en lang liste af ting, man bør gøre, hvis man overvejer at drage afsted:
“Når man skriver sig op på ambassaden, skal man også skrive sig på Udenrigsministeriets danskerliste, og så skal man forklare sin familie og bagland, hvorfor man tager afsted. Så skal man skrive et testamente, og man skal lave en særlig forsikring, hvis man vil forsikres mod fx at blive invalideret. Så skal man finde noget udrustning, så man ikke står og bliver en ulempe for det ukrainske system. Og så skal man sørge for at blive registreret ved det ukrainske forsvar og blive afmærket som kombattant. For hvis man ikke gør det, er man et lovligt mål for fjenden, da man ikke er dækket af nogle konventioner”, siger han, og nævner også vigtigheden af at finde ud af, hvordan man holder kontakt til dem derhjemme – og hvordan man måske kommer hjem igen.
