Nyhedsartikel

Dansk rejsebureau har lavet hotel i Egypten kun for fuldt vaccinerede skandinaver

sks@radio4.dk

Rejsebranchen knokler for at få danskerne ud og rejse i en coronaramt verden. Og for et lille dansk/norsk rejsebureau har et hidtil uset initiativ givet pote.

De har nemlig oprettet et hotel på Egyptens Sinai-halvø, der kun er for fuldvaccinerede borgere bosat i Skandinavien. Et såkaldt ‘coronasikret’ hotel.

Radio4 Morgen har været i kontakt med de to brancheforeninger for rejsebranchen i Danmark – Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark. Ingen af de to har hørt om andre danske selskaber, der har eksperimenteret med at lave et hotelophold på den måde, hvor kun fuldvaccinerede mennesker fra et afgrænset område kan bo på det specifikke hotel.

“Vi tænkte – lad os prøve at tilbyde det til vores faste gæster, og dem der er lidt ældre, mere nervøse og sårbare, når de skal rejse. Det kunne være det giver en ekstra tryghed. Det har fungeret rigtig godt i den periode, vi har åbnet for det,” siger Lis Vogelius, der er direktør for Amisol Travel, der er det rejsebureau, der tilbyder det ‘coronasikre’ hotel.

Initiativet bliver generelt taget godt imod hos branchen. Dog har afdelingschef hos Danmarks Rejsebureau Forening, Jakob Hahn, en enkelt anke i forhold til at udbyde ophold på et ‘coronasikkert’ hotel.

“Det stiller nogle forventninger, som meget vel kan gøre, at de rejsende får nogle rettigheder, som ikke var tiltænkt fra Amisol Travels side. Jeg ville til enhver tid fraråde vores medlemmer at bruge begreber som ‘sikrede’. Det skaber nogle forventninger, og der er mange ubekendte forhold, hvis man mere eller mindre giver en form for garanti,” siger han.

Hotellet har været ‘coronasikret’ siden efterårsferien i år, og indtil videre har Amisol Travel en aftale med hotellet om at blive ved med tilbuddet hen over jul og nytår.

Når direktør Lis Vogelius hører Danmarks Rejsebureau Forenings pointer, så vedkender hun også, at man fremover måske ikke vil bruge ordet ‘coronasikker’ i sin markedsføring.

“Selvfølgelig kan vi ikke garantere, at man ikke bliver smittet med corona,” siger direktør Lis Vogelius, som samtidig dog påpeger, at de trods alt har gjort alt i deres magt til at gøre turen mere tryg end andre typer af rejser.

Netop den tryghed følte Christina Pagh, der i efterårsferien i år var på besøg på hotellet i Egypten, hvor kun fuldvaccinerede skandinaver er inviteret.

“Jeg synes det var utrolig dejligt, at man vidste, at personalet var vaccineret og at alle de andre turister var vaccineret. Det gav en utrolig god tryghed,” siger hun.

Hør hele indslaget med Lis Vogelius, der er direktør for Amisol Travel og Christina Pagh, der i efterårsferien i år var på besøg på hotellet i Egypten, her:

Læs også

29.11.23

Udbredt mistanke om matchfixing hos håndboldspillere

Flere landsholdsspillere fra Danmark, Norge og Sverige tror, at de har deltaget i manipulerede håndboldkampe. Flere af de bedste håndboldspillere fra Danmark, Norge og Sverige har en mistanke om, at de på et tidspunkt har været involveret i kampe, der har været udsat for matchfixing. Det svarer de i en rundspørge, som DR har foretaget…

Læs mere
28.11.23

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

En række mindre tiltag er på finansloven, som mandag blev indgået med historisk bredt flertal. Hjælp til sårede betjente og til skoleskibet Georg Stage samt til kvinder, som har ondt ved samleje. De elementer er på finansloven for næste år. Folketingspartierne har hver især kæmpet for en række mindre tiltag, som ikke fylder så meget…

Læs mere
27.11.23

Stormflod forgiftede Jens’ skibsværft

Stormfloden i oktober har hvirvlet gammel forurening op fra havbunden og forgiftet Jens Roligheds skibsværft på Stevns i så alvorlig grad, at han ikke kan arbejde der. Og det er et stigende problem. Jens Rolighed, der har et skibsværft ved Rødvig Havn, kan stadig ikke arbejde efter den stormflod, der ramte Danmark i oktober. Men…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet