Nyhedsartikel

Danske Uber-chauffører står bag socialt bedrageri for millioner

Martin Møller Geertsen
mmg@radio4.dk

I over 400 sager har Uber-chauffører uretmæssigt modtaget sociale ydelser samtidig med, at de har haft indtægter fra transporttjenesten. Tilbagebetalingskravet lyder på næsten 20 millioner kroner. Over 100 chauffører er politianmeldt.

Det er Skattestyrelsen, der har fundet frem til i alt 1.498 personer, der i 2016 og 2017 havde indtægt som chauffører for Uber, og som i samme periode modtog sociale ydelser.

En gennemgang af sagerne viser, at danske Uber-chauffører i 439 tilfælde uretmæssigt har fået udbetalt eksempelvis kontanthjælp, dagpenge eller SU samtidig med, at de har haft indtægter som chauffører for transporttjenesten.

Nu kræver myndighederne så 18,7 millioner kroner tilbage fra chaufførerne. En stor del af sagerne handler om uretmæssigt udbetalte ydelser fra A-kasserne. Derfor har Danske A-kasser rejst et tilbagebetalingskrav i 162 sager og kræver 4,5 millioner kroner retur.

”De penge skal selvfølgelig tilbage. Så har man fået 50.000 kroner med urette, så skal de penge tilbage til staten,” siger formand for Danske A-kasser, Eva Obdrup, til Radio4.

”Vi har en procedure for, hvordan vi opretter en gæld på et medlem og overdrager den til inddrivelse hos staten. Der ligger nogle helt klare regler for, hvordan vi sikrer, at staten får de penge tilbage, som medlemmer har fået med urette,” fortæller Eva Obdrup videre.

Den nye undersøgelse af chaufførernes sociale bedrageri dækker perioden fra 2016 og indtil Uber lukkede i Danmark i 2017.

A-kasser, kommuner, Udbetaling Danmark og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har gennemgået sagerne, og indtil videre har det resulteret i 104 politianmeldelser, hvoraf a-kasserne står for 41.

”Det er alvorligt at få ydelser i dagpengesystemet med urette. Når beløbet er af en vis størrelse, kan man blive politianmeldt, og så får man også en karantæne. Så det bliver der taget meget alvorligt fat i,” siger Eva Obdrup til Radio4.

Tidligere er Uber-chaufførernes skatteforhold og omfanget af socialt bedrageri blevet undersøgt for årene 2014 og 2015. Dengang afdækkede undersøgelserne også, at der både var omfattende problemer med chaufførernes indberetninger til SKAT og med socialt bedrageri.

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet