Nyhedsartikel

DF skal føre valgkamp med langt færre kandidater

Efter en turbulent periode kommer DF til at have 25 procent færre kandidater opstillet ved folketingsvalg.

Der kommer til at være langt færre DF’ere at stemme på, når der næste gang valg er til Folketinget.

Partiet stiller med 67 kandidater til Folketinget, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Det er mere end 25 procent færre kandidater end ved de seneste tre folketingsvalg.

I 2011 og 2015 stillede DF med 92 kandidater, mens partiet stillede med 93 kandidater i 2019.

Antallet af kandidater skal ses i lyset af den store uro og interne opgør, der har plaget partiet den seneste tid.

På bare et halvt år har flere store profiler i folketingsgruppen forladt partiet, som er blevet halveret siden det seneste valg.

Partiformand Morten Messerschmidt er derfor glad for holdet på 67 kandidater.

“På trods af den turbulente periode, vi har været igennem, er jeg godt tilfreds med at stille med et så stærkt kandidathold, som vi her kan præsentere,” siger han i en skriftlig kommentar.

“Modgang gør stærk, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dette hold på 67 kandidater, der nu melder sig klar til at kæmpe for Danmark og Dansk Folkeparti, vil være en spydspids i genrejsningen af vores parti.”

Blandt kandidaterne er den nuværende folketingsgruppe undtagen Mette Hjermind Dencker, som på forhånd har meldt ud, at hun ikke genopstiller.

Desuden genopstiller flere erfarne DF’ere.

Morten Marinus og Kim Christiansen, som begge røg ud af Folketinget ved det seneste valg i 2019, hvor Dansk Folkeparti blev mere end halveret, vil igen være på stemmesedlen.

Det samme vil Pia Adelsteen, som trak sig ved det seneste valg for at forfølge en plads i EU ved sidste EU-valg. Det lykkedes dog ikke.

Med 67 kandidater kan partiet ikke være repræsenteret i alle landets 92 valgkredse. Dog er partiet repræsenteret i alle storkredse.

Hør Mandats partitjek af Dansk Folkepartis desperate kamp for overlevelse her:

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Læs også

30.03.23

Offentlig hjælp til abortturisme: “Dybt problematisk, at man rådgiver på den måde”

Ansatte i det danske sundhedsvæsen har i flere tilfælde videregivet oplysninger om abortmuligheder i andre lande til kvinder, der har fået afvist at få en abort i Danmark. Dybt problematisk, lyder kritikken.  Det er “fuldstændig uacceptabelt,” at ansatte i det danske sundhedsvæsen i flere tilfælde har været villige til at vejlede kvinder om, hvordan de…

Læs mere
30.03.23

Murermester ser intet behov for at fjerne nøgenkalender – Organisation opfordrer til påbud

Hvis en virksomhed har nøgne kvinder i form af kalendere eller plakater hængende, så skal det give et påbud, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Sådan lyder opfordringen fra organisationen Byggeriets Samfundsansvar, der én gang for alle vil gøre op med den slags billeder i skurvogne og på byggeriets arbejdspladser. Men den opfordring giver murermester Henrik Alfred Lund fra…

Læs mere
30.03.23

Sundhedsansatte vejleder danske kvinder i at omgå abortloven

Ansatte i det danske sundhedsvæsen har i flere tilfælde været villige til at vejlede kvinder om, hvordan de skaffer sig adgang til aborter, som kvinderne ikke kan få efter dansk lovgivning.  Opdateret kl. 11.20 med svar fra Region Midtjylland. I flere tilfælde har ansatte i det danske sundhedsvæsen stået klar til at vejlede kvinder om,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet