Nyhedsartikel

DGI Landsstævne kommer til Vejle i 2025

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne, kommer til at foregå i Vejle Kommune i 2025. Samarbejdsaftalen er i dag underskrevet i Spektrum i Vejle, skriver kommunen og DGI i en pressemeddelelse. Landsstævnet varer fire dage og tiltrækker tusindvis af folk. DGI-formand Charlotte Bach Thomassen er glad for aftalen:

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at afholde Landsstævne i Vejle Kommune. Det er en kæmpe folke- og idrætsfest, der er fyldt med traditioner men som også hele tiden er i stand til at forny sig i samarbejde med værtskommunen. Og med det store fokus, som Vejle Kommune har på breddeidræt og deres erfaring med store events inden for idrætten, så er jeg helt sikker på, at vi sammen kan lave et magisk landsstævne,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Landsstævnet i 2025 kommer til at ligge på en helt ny festivalplads i bydelen Ny Rosborg, der er skabt til stævnet. Den ligger tæt ved Vejle by i Vejle Ådal. Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, glæder sig til at vise den nye bydel og resten af Vejle frem til Landsstævnet:

“I Vejle Kommune har vi et stærkt idræts- og foreningsliv, og det glæder vi os til at vise hele Danmark, når DGI Landsstævnet kommer hertil i 2025. Med udnyttelsen af området omkring Ny Rosborg får vi en unik mulighed for at samle Landstævnet på ét sted til stor glæde for de mange tusinde deltagere.”

Landsstævnet er Danmarks største breddeidrætsevent og ventes at trække over 20.000 deltagere og endnu flere gæster til byen. Der vil være løb, fodbold, mountainbike og gymnastik og et hav af andre idrætsaktiviteter, shows og workshops, og alle over 15 år kan deltage. Vejle har tidligere været vært for Landsstævnet i 1961. Den gang med 13.000 aktive deltagere.

Der er allerede DGI Landsstævne i år. Det foregår i Svendborg 3.-6. juli 2022. Det bliver det 29. i rækken af landsstævner siden det første tilbage i 1861. Over 20.000 danskere er meldt til, og de kan vælge mellem mere end 30 forskellige idrætter og over 400 aktiviteter.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Læs også

27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet